Undervisningsportfolio

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Advertisements

AT opgave 2014 Mad og Mennesker
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
Undervisningsplanlægning
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Grundlæggende IT, niveau G
Introduktion til Sprogpakken
Almen studieforberedelse
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Projektbeskrivelse 10. Marts 2006 Carl P. Knudsen.
AT-EKSAMENSOPGAVEN 2013 februar 2013 / MG & RO. Tidsplan UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 5AT-opgaven udleveres IntrolektionVejledning om valg af emne.
Læremidler i praktikken
Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Udvikling af videnfællesskaber i en uddannelsesinstitution.
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
Den gamle universitetslov: Formål §1, stk 2: •at drive forskning og give uddannelse •værne om forskningsfriheden •bidrage til at udbrede kendskabet til.
Evaluering af EMU Juni 2010 Undervisningsministeriet / Niras (
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Økonomiske kompetencer
SVS intro 7. december 2010 v/LH Dias 1 Specialeseminarer på Institut for Statskundskab, KU Henrik Jensen Professor, Dr.Scient.Pol. & Ph.D. Department of.
At udforske sin egen praksis
TATIONpRÆSEN 20 AARHUS UNIVERSITET SPECIALET PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETSFAG SØREN S. E. BENGTSEN, PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR DIDAKTIK, DPU, AU OG TINE.
Velkommen til Bacheloropgaven! Dagens korte program: 1.Valg af linjefag og linjefagsvejleder 2.Opgavens rammer og prøveform 3.Temaer v. plenumkonferencer.
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
Bacheloropgavens mundtlige dimension torsdag d. 19/1-12 Mål med mødet: 1.At etablere et forum for refleksion over opgavens mundtlige del. 2.At I efterfølgende.
En opfølgning Herlev Sygepleje- og Radiografuddannelse 9.Marts 2006
Matematik. » varetage udformningen af de nationale moduler » varetage den fremadrettede udvikling af disse med sigte på at styrke fagligheden i læreruddannelsen.
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Ekspert i undervisning Efteruddannelse af læreruddannelsens lærere.
Oplæg til koordinerings- gruppen Transfer
Evaluering - metoder og værktøjer -
Patientuddannelse - sundhedspædagogik i højsædet Udviklingschef Dorte Jeppesen og Underviser i sundhedspædagogik Helle Schnor.
Bacheloropgavens mundtlige dimension onsdag d. 4/5-11
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Et regionalt perspektiv på Strategi for Velfærdsuddannelserne 1. næstformand i regionsrådet Bente Nielsen Temadag og workshop:
Om brug af empiri i bachelorprojektet
Undervisningsportfolio
M EDIEPÆDAGOGISK OG ORGANISATORISK VEJLEDNING Intro Rikke Schultz
Bacheloropgaven i idræt i ny LU
Bg · Udvikling af MUS 2. Netværksmøde 3. Sept
Nye akkredieringskriterier Input fra EVA i forbindelse med Erhvervskolernes konference sidste i april Kriterierne er endnu ikke godkendte i UVM Eksisterende.
Oplæg til 3. møde i udvalget vedr. professionsspor Formål og læringsmål.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
 Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som skal.
SKABELON.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kontor for Videregående Uddannelse Konference om rapport fra følgegruppen for ny læreruddannelse.
Program: Oplæg Censorer på Pædagoguddannelsen 2015 Principperne i karakterbekendtgørelsen Læringsmål som udgangspunkt for bedømmelsen Hvad er kompetencer?
FAGDIDAKTIK i teknologihistorie og idehistorie Workshop om problemorienteret arbejde i idehistorie.
Dokumentation, evaluering og evidens
Bachelorprojektvejledning?
SRP Høje-Taastrup Gymnasium 2017
Ny karakterskala – nye mål?
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Almen Didaktik Indhold og form
Overgang til den nye karakterbekendtgørelse på DPU:
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
Vidensbaseret praksis i botilbud
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Praktik. Censorformand: Niels Tange Lokaler: Århus: D2.02 Kbh: K5.18
Præsentationens transcript:

Undervisningsportfolio Datalogis Undervisningsdage, Sandbjerg, 23.-25. august 2006 Torben K. Jensen, Center for Læring og Uddannelse, AU

Kan undervisning dokumenteres? Dokumentation af forskningskvalifikationer handler om at vise, at man som forsker selv har gjort en erkendelse. Dokumentation af undervisningskvalifikationer handler om at vise, at man som underviser har bidraget til, at andre har gjort en erkendelse. Det giver to meget forskellige opgaver.

Forskningens produkter Forskning resulterer i ”produkter” i form af artikler og bøger. På det grundlag kan bedømmelsesudvalget slutte om ansøgerens kvalifikationer som forsker. Hvis forskningsprodukterne rummer ny viden er de udtryk for, at forskeren har erhvervet sig ny viden, altså gjort en erkendelse. Produkterne vidner altså tilsyneladende direkte om forskerens kvalifikationer Selvom forskning resulterer i forholdsvis konkrete ”produkter”, bliver disse bedømt ud fra kvalitative standarder, som ikke er så håndfaste, kontante eller objektive endda – er på ingen måde hverken selvforklarende eller fyldestgørende. De kræver fortolkning og operationalisering i de enkelte forskningsmiljøer.

Vurdering af forskning Kriterier til vurdering af forskningens kvalitet foreligger ikke som gennemskrevne, klare, entydige ”regler” for god forskning. Kriterierne er heller ikke uden videre kvantificerbare. Alligevel forekommer de som hovedregel klare og veletablerede i de enkelte forskningsmiljøer, fordi de hele tiden indgår i den fortsatte, faglige, kollegiale kritik. Hvad angår vurderingen af forskningskvalifikationer føler mange sig således på forholdsvis sikker grund. Forskningen har materialiseret sig i ”produkter”, og vurderingskriterierne er kendte, selvom de ikke er nedskrevne.

Bedømmelse af videnskabeligt arbejde Stilling Kriterier Adjunkt videnskabelige kvalifikationer som ph.d. eller tilsvarende ved den samlede vurdering skal lægges vægt på ansøgerens forskningspotentiale. Det kan f.eks. være berettiget, at en forsker med stort forskningspotentiale foretrækkes frem for en forsker med en større videnskabelig produktion Lektor dokumenteret videnskabelig produktion på internationalt niveau Professor dokumenteret en høj grad af original videnskabelig produktion på international niveau, herunder har videreudviklet fagområdet ansøgerens evner og muligheder for fortsat at kunne videreudvikle fagområdet

Undervisningens ”produkter” fag- og kursusbeskrivelser, undervisningsplaner, undervisningsmateriale, forelæsningsnoter, oplæg og –opgaver fra de studerende, vejledningskommentarer, eksamensopgaver, eksamensbesvarelser, karakterer, karakterbegrundelser, censorrapporter, gennemførelsesprocenter, de studerendes evalueringer, evt. feedback fra kollegaer. Hvis man samler det hele sammen, vil man se, at undervisning sætter sig mange ”spor” i form af mange forskellige tekster.

Ingen enkelt indikator dokumenterer undervisningskompetencer de studerendes karakterniveau gode evalueringer fra de studerende gode evalueringer fra kollegaer kender den teoretiske litteratur om pædagogik og læring deltaget i mange pædagogiske kurser Undervist meget Undervist på mange forskellige kurser

Undervisningsportfolien og den reflekterende praktiker Det er først, når de enkelte elementer .. – erfaringer med forskellige fag, niveauer, undervisningsformer, evalueringer fra de studerende, kollegaer og underviseren selv, opgaver og karakterer m.v. … bliver præsenteret sammen, og den indre sammenhæng bliver forklaret ud fra et teoretisk perspektiv på læring og undervisning, at der er tilvejebragt et solidt grundlag for at vurdere underviserens resultater og kvalifikationer. Det er netop, hvad en portfolio gør.

Undervisningsportfolien Undervisningsportfolien skal dokumentere hvilke undervisningsopgaver ansøgeren har løst, men dertil også dokumentere hvordan undervisningsopgaverne er blevet løst, og hvorfor de er håndteret på netop denne måde, og med hvilke resultater. Undervisningsportfolien er således andet og mere end et curriculum vitae på undervisningsområdet. Beskrivelse, begrundelser, resultater

Portfolien: udvalgt og organiseret En undervisningsportfolio er ikke en samling af alle de dokumenter og alt det materiale som er produceret i relation til egne undervisningsaktiviteter. En god undervisningsportfolio består derimod af et omhyggeligt udvalgt og velorganiseret materiale, der giver et klart, veldokumenteret og afrundet billede af ansøgerens undervisningserfaring, perspektiv på undervisning og undervisningsresultater. En undervisningsportfolio fylder typisk 4-8 sider plus bilag. Kan udformes på mangfoldige måder

Portfolieo ved AU 1. Beskrivelse og dokumentation Gennemført undervisning (antal kurser, art og niveau) Gennemførte eksamensforløb Erfaringer med vejledning (speciale, ph.d. og lignende opgaver) Gennemførte kurser inden for universitetspædagogik eller andre pædagogiske kursusforløb Erfaringer med lærerteam, kollegial supervision o.l. Erfaringer med studieledelse og uddannelsesudvikling, herunder postgraduat undervisning samt efter- og videreuddannelse Bidrag til udvikling af fagområder, fag eller discipliner Bidrag til lærebøger eller undervisningsmateriale Andre erfaringer inden for undervisning og universitetspædagogik

Kommenterede eksempler (begrundelser) Kommenterede eksempler på undervisningsplaner, anvendt undervisningsmateriale og vejledninger Fremlagte eksempler kan blandt andet belyse  sammenhænge med eksamensform, didaktiske forhold og forbindelsen til overordnede uddannelsesmål i henhold til studieordninger. Andre områder, der kan indgå i grundlaget for bedømmelsen, kan være forsøgs- og udviklingsprojekter, undervisningsrelaterede forskningsprojekter i samarbejde med andre institutioner, arbejde med nye arbejds- eller eksamensformer, tværfagligt samarbejde, IT, internationalisering, praktikforløb, efteruddannelseskurser og generel institutionsudvikling.

2. Evaluering Evalueringer fra studerende (mindst to forskellige hold) Udtalelser fra f.eks. studieleder, institutleder eller kursusledere bl.a. i forbindelse med pædagogisk udvikling Evaluering af ansøgerens undervisning ønskes holdt inden for en relevant, systematisk ramme i form af almindelig undervisningsevaluering, udtalelser i forbindelse med deltagelse i kurser eller teamarbejde, eller udtalelser fra pædagogisk ledelse. Bedømmelsesudvalg skal være opmærksom på begrænsningerne i informations- og dokumentationsværdien af udtalelser fra studerende, kolleger, vejledere eller studieledere.

Kriterier ved bedømmelse af portfolier (SAM, NAT) Omfang og variation af undervisningserfaring Udvikling erhvervet sig erfaringer med flere og flere niveauer af undervisning (BA/BSc, kandidatuddannelsen, Ph.D-uddannelse, gæsteunderviser på andre universiteter); erhvervet sig erfaring med flere og flere forskellige undervisningsformer (herunder forskellige former for forelæsninger, forskellige former for holdundervisning, vejledning af studenter, kollegavejledning mv.) udbygget sin viden om pædagogiske og fagdidaktiske emner været involveret i udvikling af undervisningsformer, fag, discipliner og uddannelser

… kriterier fortsat Begrundelsernes relevans og konsistens Kvaliteten af ansøgernes begrundelser for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen som beskrevet og dokumenteret Graden af konsistens mellem mål, strategi, undervisningsform, eksamensform, egen rolle som underviser og forventninger til de studerende

… kriterier SAM, NAT fortsat Resultater Evalueringer fra studerende, der er egnet til at belyse i hvilket omfang undervisningsforløbenes organisering og gennemførelse har bidraget til de studerendes læring, bør tillægges betydning. Det bør også tillægges betydning, på hvilke måder ansøgeren har fortolket de studerendes tilbagemeldinger, og på hvilke måder evalueringerne er brugt i bestræbelserne på at udvikle egen undervisning. Udtalelser fra f.eks. studieleder, institutleder eller kursusledere bl.a. i forbindelse med pædagogisk udvikling kan ligeledes indgå i vurderingen af undervisningsmæssige kvalifikationer. Bedømmelsesudvalget skal være opmærksom på begrænsningerne i informations- og dokumentationsværdien af udtalelser fra studerende, kolleger, vejledere eller studieledere

… kriterier, Undervisningsportfolierne anvendes og vurderes under hensyntagen til kravene for de forskellige stillingskategorier Der findes derfor ikke ét kriterium, der alene kan tjene som dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer hvilket er begrundelsen for, at undervisningsportfolien er valgt som dokumentationsform). Den endelige bedømmelse af en ansøgers undervisningsmæssige kvalifikationer vil derfor foreligger i form af en sammenvejning af en række kriterier, der i lighed med bedømmelsen af en ansøgers forskningsmæssisge kvalifikationer bør ekspliciteres.

Forventede effekter af portfolio-ordningen Mange undervisere skal til at formulere sig om undervisning ved portfolio-udformning Mange undervisere vil spørge om råd Bedømmelsesudvalg skal eksplicitere dimensioner, bedømmelseskriterier og vurderinger ”Italesættelse” af undervisning Forudsætning for at undervisning kan vægtes ved ansættelser