Vi starter kl. 09.10

Almen didaktik og klasserumsledelse -for biblioteksansatte Formålet med kursusforløbet er at give biblioteksansatte redskaber til at kunne planlægge og organisere både korte og lange lærings- og undervisningsforløb for mindre såvel som større grupper af folkeskoleelever. Kurset vil tage afsæt i deltagernes konkrete udfordringer og behov i situationer, hvor de skal varetage undervisning af elever.

Struktur for de tre undervisningsgange Dag 1 mandag d. 23. februar Kl. 9.00-16.00: Indføring i almen didaktiske principper for tilrettelæggelse, gennemførsel og evaluering af differentierede undervisningsforløb. Dag 2 tirsdag d. 17. marts Kl. 9.00-13.00 Repetition af principper ved læringsmålsstyret didaktik fra undervisningsgang 1 Refleksioner over erfaringer med undervisning, herunder input fra jer og i grupper og plenum udvikles jeres undervisning. Hvis det synes nærliggende, så tager vi også hul på klasseledelsesdelen Dag 3 mandag d. 13. april Kl. 9.00-13.00 Repetition af principper ved læringsmålsstyret didaktik fra undervisningsgang 1 og pointer fra undervisningsgang 2 Fokus på klasseledelsesdelen

Grundlæggende begreber Læring er ”… individuelle og intime processer, som dog kan stimuleres eller forstyrres af den sociale kontekst i form af klassen eller gruppen.” (Læringsteori og Didaktik: 382) Undervisningen er : ”En særligt tilrettelagt kontekst af aktiviteter, der har til formål gennem målrettet stimulering at forandre elevens forforståelse.” (JB, sep. 2014) Derved er der afstand mellem undervisning og læring som forskellige begivenheder, hvor undervisningen er orkestreret med henblik på ikke-vilkårlig læring. Man kan lære uden undervisning og undervise uden læring.

Grundlæggende begreber -lidt mere om læring (kognitivt set) Assimilation: Nye erkendelser indoptages i allerede etablerede strukturer, eksisterende strukturer (skemaer), nye erkendelser forstærker eksisterende skemaer, automatiserings- og effektiviseringsproces Fx: Jeg kan cykle på både store og små cykler, vandhanen skal drejes den modsatte vej, en bil kan også have automatgear, et ”k” kan både skrives som K og k. Akkommodation Nye erkendelser kan ikke optages i eksisterende skemaer; det må oprettes et nyt skema til håndtering af omverdens krav. Fx: Jeg skal lære at cykle, lære at betjene en vandhane, lære at køre bil, lære bogstaverne at kende.

Grundlæggende begreber -lidt mere om læring (kognitivt set) Forstyrrelse Nye skemaer oprettes (alene) fordi eksisterende genkendelsesstrukturer ikke virkede. Vi kan ikke putte viden ind i hovedet på andre (tankpasserpædagogik), men vi kan skabe kontekster, der forstyrrer individets eksisterende skemaer. Ekvilibrium I de tilfælde hvor nye oplevelser ikke kan assimileres i eksisterende skemaer, må individet oprette nye skemaer ud fra et nødvendighedsprincip. Oprettelsen af nye skemaer skaber ligevægtstilstand mellem omverdens krav og individets kunnen: Adaptionsvillighed. Men individet regulerer ikke sig selv som en radiator, Nye erkendelser indgår som det grundlag, hvorudfra fremtidige forstyrrelser iagttages.

Forklar hinanden (10 min.)... To og to eller fire og fire - spørg hinanden: ”Hvad betyder assimilation?” ”Hvad betyder akkommodation?” Hvordan hænger ekvilibrium sammen med assimilation og akkommodation?” Det var intro til læring, nok om det.

Jeres og lærernes virkelighed hvori ligger forandringen jf. reformen Indholdsstyring/aktivitetsstyring: Udgangspunkt i undervisningens indhold Faste kategorier – indhold (vi skal have om…”), arbejdsformer (I skal gå sammen to og to og…”) Målorienteret undervisning: Udgangspunkt i læringsmål Faste kategorier: Mål – vurderingskriterier (det I skal lære er XX og YY. Når I er færdige kan I gøre, forklare, skrive XX) Fleksible kategorier: Indhold, arbejdsformer, differentiering

Didaktiske principper og kategorier Intro til planlægningsskema - pointer: At I forstår betydningen af begreberne mål, vurderingskriterier, indhold, metode, elevforudsætninger og evalueringsform At I forstår hvordan begreberne skal prioriteres At I forstår hvordan der er sammenhæng mellem begreberne At I forstår hvordan skemaet kan bruges til konkret planlægning af undervisningsforløb

Dagens opgave: I skal lære at udfylde det blå skema.

Dato Tid Mål Vurderingskriterier Niveauer 1-3 Indhold og differentiering Metode Elevforudsætninger Summativ evalueringsform   Hvad skal eleverne lære? På hvilke måder kan eleven konstatere egen succes på forskellige niveauer?  Hvilket indhold er særligt relevant, og kan dette bestå af differentierede materialer?  Hvilken undervisningsmetode er særligt relevant ift. målet, og kan eleverne arbejde med forskellige metoder? Hvad kan og ved eleverne i forvejen, som betyder, at de alle kan lære det nye? Hvordan kan du afsluttende få eleven til at opleve at have nået målet? 

Dato Tid Mål Vurderingskriterier Niveauer 1-3 Indhold og differentiering Metode Elevforudsætninger Summativ evaluerings-form   Hvad skal eleverne lære? På hvilke måder kan eleven konstatere egen succes på forskellige niveauer?  Hvilket indhold er særligt relevant, og kan dette bestå af differentierede materialer?  Hvilken undervisningsmetode er særligt relevant ift. målet, og kan eleverne arbejde med forskellige metoder? Hvad kan og ved eleverne i forvejen, som betyder, at de alle kan lære det nye? Hvordan kan du afsluttende få eleven til at opleve at have nået målet?  Uge 37-41 Kl. 08.45-  10.15 Eleverne skal lære at svømme   1: 25 m. med max 2 x støtte ved kant 2: 200 m uden støtte 3: 500 m uden pause VK aftales med hver af de tre grupper forud for undervisningen og derefter løbende  1: Grundlæggende træning i den lave ende og på land 2: Fra den lave ende og ud mod det dybe med støttepauser 3: Fokus på crawlteknik  1: I grupper trænes crawl-arme og ben på land, derefter i den lave ende, derefter i det dybere vand 2: Individuelt vejledes eleverne i crawlteknik, og derefter træner de individuelt 3: Eleverne instrueres fælles og derefter svømmer de individuelt med vejledning af både lærer og andre elever  1: Eleverne kender til svømmehallen, er fortrolig med vand 2: Eleverne har svømmet før på egen hånd, men uden effektiv teknik 3: Eleverne har lært grundlæggende crawlteknik, og den skal nu optimeres  1: Svømmestævne hvor gruppen samles og gennemfører individuelt, målet fejres 2: Samme som nr. 1 3:

Fastlæg målet med undervisningsforløbet Hvorfor prioritere dette? ”… lærerene må give eleverne mulighed for at være med til at forudsige deres egne præstationer. At gøre læringsmålene og kriterierne for målopfyldelse tydelige og klare, at have passende forventninger og at give feedback på de rigtige niveauer (se kapitel 7) er af afgørende betydning for opbygning af selvtillid til at gå i gang med udfordrende opgaver” (Hattie 2013:98) Derved: Selvtillid vha. oplevelse af succes i undervisningen Eleven får overblik ift. undervisningsforløbet (hvad er det du ønsker af mig?)

Fastlæg målet med undervisningsforløbet Og hvorfor mere praktisk? Fælles mål er et middel til at lette implementeringen af målorienteret undervisning, ikke et mål i sig selv. Læringsmål understøtter elevens identificering af undervisningens effekt og succes Læringsmål skaber faglig inklusion som modsætning til den usynlige læreplan (hvad er det vi skal lære?) Læringsmål konkretiserer det, vi er sammen om ved at skabe fokus Læringsmål åbner mulighed for elevens medbestemmelse (indhold, metode, arbejdsform mv.) Læringsmål skaber opmærksomhed og refleksioner over undervisningsmetoders brugbarhed

Læringsmål er i praksis: Det som du ønsker, at eleverne skal lære Det der giver retning i undervisningen Det der styrer andre didaktiske kategorier som vurderingskriterier, indhold, metode, differentiering, evalueringsform Findes i Fælles Mål og relateres til dine kompetencer Kan udvikles som standard eller i samarbejde med lærere

Læringsmål er teoretisk set: 11.35 ”… en beskrivelse af et adfærdsmønster, som vi ønsker eleven skal blive i stand til at demonstrere” (Keiding 2014: 387) Med ”demonstrere” menes ikke kun kropslig, men også fx ”at begrunde, at forklare, at reflektere over, at beskrive, gøre rede for, tage kritisk stilling til” osv., altså velfunderede demonstrationer af adfærd.

Fastlæg derefter vurderingskriterier Genvinsten ved at fastlægge læringsmål er ikke målet i sig selv. Målet er derimod en forudsætning for konkretiseringen af vurderingskriterier. Vurderingskriterier er det medium, hvorudfra eleven kan bedømme og konkretisere sin egen succes: ”Jeg lærer noget i skolen. Det er meningsfyldt at gå i skole”.

Fastlæg derefter vurderingskriterier Og vurderingskriterier er: Det du leder efter når du underviser (signaler om elevernes udbytte af undervisningen) Det eleverne kan gøre eller sige, som udslag af din undervisning (kognitiv tilvækst) Det der giver elever succesoplevelser (jeg dur til noget i skolen, og det kan jeg (el. min lærer)bevise) Det der konkretiserer og beskriver undervisningens effekt (hvilken betydning har det haft for eleven, at han nu har haft undervisning med dig i en periode?) Mål er fælles - VK kan differentieres… Bloom

Differentiering af vurderingskriterier UP: Læring er hierarkisk. Avanceret forståelse (”refleksioner over, kritisk stillingstagen til”) er betinget af mere fundamentale færdigheder (”viden om, kendskab til”). Derfor læringstaksonomisk inddeling af vurderingskriterier (Bloom).

Differentiering af vurderingskriterier: (http://omvendtundervisning

Walk and talk (8-10 min.) Find sammen med din sidemand. Rejs jer op. Mens I vandrer – fortæller den første nu hvad et læringsmål er, og måske kan den første også komme med et eksempel Så fortæller den anden nu hvad et vurderingskriterium er. I samråd, og mens I fortsat vandrer, drøfter I hvordan læringsmål og vurderingskriterier hænger sammen. Så kommer I tilbage og har måske opklarende spørgsmål.

Frokost kl. 12.10-12.40

Differentiering af vurderingskriterier: Læringsmålene er de samme for alle elever Målopfyldelsen kan være forskellig afhængig af elevens forudsætninger Lav fx tre forskellige opfyldelsesniveauer til hvert læringsmål: Viden/forståelse Viden/forståelse, Anvendelse Viden/forståelse, Anvendelse, Vurdering

Fastlæg derefter indholdet Indholdet er det materiale (tekster, film, bøger, erfaringer) eller det rum der kan støtte eleven mod at nå læringsmålet Indholdet udvælges ud fra en vurdering af dettes brugbarhed ift. læringsmålet. Læringsmålet har forrang. Indholdet er et middel.

Fastlæg derefter metoden En arbejdsform/metode er en måde at være sammen på i undervisningen, dvs. organisering af læreprocesser En arbejdsform/metode kan lægge op til kommunikation (CL), problemløsning (projektarbejde), nye erfaringer (udeskolepædagogik), strukturerede fælles forløb (klasseundervisning) osv. osv. Arbejdsformen er den måde du organiserer undervisningen på, og som du finder bedst passende ift. læringsmålet (igen er det målet, der styrer) I undervisningen kan der arbejdes med forskellige arbejdsformer på samme tid og ud fra samme læringsmål

Fastlæg derefter evalueringsformen En evalueringsform er den ramme, hvori du fastlægger hvordan du og eleven kan iagttage opnåelse af et vurderingskriterium, som igen passer til læringsmålet Evalueringsform kan være skriftlige produkter, fremlæggelser, samtale, fremstilling af kreative produkter, udførsel af fysiske aktiviteter osv. osv.

Hvorfor har vi både vurderingskriterier OG evalueringsform? Vurderingskriterierne (VK) henviser til undervisningsmålets inderside (refererer til vurderings af målopnåelse) Af hensyn til at gøre det klart for eleven, at eleven nu har lært sig noget nyt, er det hensigtsmæssigt at tilrettelægge en scene, en ramme, en begivenhed hvori vurderingskriterierne kan foldes ud

Dato Tid Mål Vurderingskriterier Niveauer 1-3 Indhold og differentiering Metode Elevforudsætninger Summativ evalueringsform   Hvad skal eleverne lære? På hvilke måder kan eleven konstatere egen succes på forskellige niveauer?  Hvilket indhold er særligt relevant, og kan dette bestå af differentierede materialer?  Hvilken undervisningsmetode er særligt relevant ift. målet, og kan eleverne arbejde med forskellige metoder? Hvad kan og ved eleverne i forvejen, som betyder, at de alle kan lære det nye? Hvordan kan du afsluttende få eleven til at opleve at have nået målet? 

Dato Tid Mål Vurderingskriterier Niveauer 1-3 Indhold og differentiering Metode Elevforudsætninger Summativ evaluerings-form   Hvad skal eleverne lære? På hvilke måder kan eleven konstatere egen succes på forskellige niveauer?  Hvilket indhold er særligt relevant, og kan dette bestå af differentierede materialer?  Hvilken undervisningsmetode er særligt relevant ift. målet, og kan eleverne arbejde med forskellige metoder? Hvad kan og ved eleverne i forvejen, som betyder, at de alle kan lære det nye? Hvordan kan du afsluttende få eleven til at opleve at have nået målet?  Uge 37-41 Kl. 08.45-  10.15 Eleverne skal lære at svømme   1: 25 m. med max 2 x støtte ved kant 2: 200 m uden støtte 3: 500 m uden pause VK aftales med hver af de tre grupper forud for undervisningen og derefter løbende  1: Grundlæggende træning i den lave ende og på land 2: Fra den lave ende og ud mod det dybe med støttepauser 3: Fokus på crawlteknik  1: I grupper trænes crawl-arme og ben på land, derefter i den lave ende, derefter i det dybere vand 2: Individuelt vejledes eleverne i crawlteknik, og derefter træner de individuelt 3: Eleverne instrueres fælles og derefter svømmer de individuelt med vejledning af både lærer og andre elever  1: Eleverne kender til svømmehallen, er fortrolig med vand 2: Eleverne har svømmet før på egen hånd, men uden effektiv teknik 3: Eleverne har lært grundlæggende crawlteknik, og den skal nu optimeres  1: Svømmestævne hvor gruppen samles og gennemfører individuelt, målet fejres 2: Samme som nr. 1 3:

Refleksioner over skemaet På bagsiden af det blå skema, noter følgende i stikordsform: Hvordan er der sammenhæng mellem mål og vurderingskriterium? Hvordan er det udfordrende at formulere vurderingskriterier? Hvorfor overhovedet ulejlige sig med at formulere vurderingskriterier? Hvorfor er der både vurderingskriterier og evalueringsform?

Vi starter igen kl. 14.15

To g to eller individuelt – udfyld nu et planlægningsskema. Vær klar på at formidle skemaets indhold i grupper.

Dato Tid Mål Vurderingskriterier ”… en beskrivelse af et adfærdsmønster, som vi ønsker eleven skal blive i stand til at demonstrere” Niveauer 1-3 Indhold og differentiering Metode Elevforudsætninger Summativ evalueringsform   Hvad skal eleverne lære? På hvilke måder kan eleven konstatere egen succes på forskellige niveauer? Hvilke konstaterbare adfærdsnormer leder du efter?  Hvilket indhold er særligt relevant, og kan dette bestå af differentierede materialer?  Hvilken undervisningsmetode er særligt relevant ift. målet, og kan eleverne arbejde med forskellige metoder? Hvad kan og ved eleverne i forvejen, som betyder, at de alle kan lære det nye? Hvordan kan du afsluttende få eleven til at opleve at have nået målet? 

Alle VK skal kunne besvares som naturlig følge af at have deltaget i undervisningen. ”Refleksioner” som VK: Præsenter 3 argumenter for og imod X (tegn en vægtskål og lad eleverne udfylde…)

Course alignment: Systematik ift Course alignment: Systematik ift. mål – indhold og evaluering (VK+form) Ikke VK hvis ikke tilrettelagt undervisning i det Husk: Et sæt at VK til et mål Mål: ”Billig og sjov tivolitur: Var den billig? Var den sjov? Mål: Genrekendskab og motivation: Sjovhed Læring (skemaet er skabt med henblik på at udforme systematiske undervisningsforløb.)

Til kursusdel 2: Tænk over hvad du gerne vil lære eleverne Til kursusdel 2: Tænk over hvad du gerne vil lære eleverne Hvilke områder har du erfaring med? Hvilke områder interesserer dig særligt? Hvilke områder kan du let komme i gang med at undervise i? Producer et undervisningsforløb (udfyld det blå skema) Gennemfør (gerne) undervisningsforløbet Medbring undervisningsforløbet og en masse spørgsmål, som vi kan drøfte på dagen.