Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
Advertisements

SYDBYSKOLENS FORTÆLLING OM FOLKESKOLEREFORMEN
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Læring i bevægelse - hvorfor?
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Understøttende undervisning, Vejle Kommune, mandag d. 28. oktober 2013.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Forældremøde X årgang.
Reformmesse på Sofiendalskolen
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
De nationale test Dette oplæg er målrettet mod forældre og har fokus på tre områder: Formålet med de nationale test Testenes funktion og indhold Brug af.
Skolereform august 2014………………
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Velkommen til valgmøde
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Informationsmøde vedr. skolestart Træd varsomt – her bliver mennesker til det allervigtigste for et menneske er at kunne klare sig selv – blive.
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Folkeskolereformen - generel information
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Den ny Folkeskolereform. MÅL 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Implementering af inkludering af børn i vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel på skolerne i Horsens Kommune.
Alle børn er alles ansvar
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Kontaktforældremøde den 12/1-12 Kontaktforældrerollen?
Folkeskolereform 2014.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Den inkluderende skole
Skolereformen og ”FUF”
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 12. juni 2014.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Indsæt billede i vinge: Gå ind under Indsæt > Billede > Fra fil Placer billedet, så det ønskede udsnit dækker vingen. (Det kan være nødvendigt at forstørre.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Fælles møde med Børne- og Ungeudvalget og strategiudvalget 18. august 2008.
Skoleforvaltningen Inklusion Inkluderende miljø på Kærbyskolen.
Drømmeskolen i fremtiden fra et lederperspektiv 10. Juni 2015 Thomas Smidt, skoleleder.
LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Intro til samarbejdet med socialfaglig rådgiver Organisation – Tværfagligt Center For Børn og Unge Formål og målsætning Målgruppen Kendetegn ved socialfaglig.
Sammenhæng mellem indsatsområder på Dagtilbud v/Birgit Lindberg Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
Lundehusskolens Værdigrundlag. Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn.
Vidensbaseret praksis i botilbud
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Ledelsens handleplan: Skolen lige nu  Formål og proces.
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder

Fanefjordskolens indsatsområder HvadHvordan Udeliv og –undervisning Vi ønsker at fremme muligheder for elevernes udnyttelse af vores udeområder til undervisning og fritidsaktiviteter. Lærere, pædagoger og elever inddrager udeområderne i overvejelser vedr. planlægningen og gennemførelsen af undervisningen og fritidsaktiviteterne. Sunde vaner Vi ønsker i alle forhold vedr. undervisning og fritid at tilgodese sunde vaner. Det gælder både kost og bevægelse. Der skal være adgang til og tilbud om sund mad og drikke. Eleverne skal udfordres i forhold til motion og bevægelse i skolens dagligdag. Fleksibel planlægning Vi ønsker, at planlægningen af undervisningen og fritiden er fleksibel og styret af muligheden for at eksperimentere og afsøge nye veje. Derigennem skal eleverne opleve varierede undervisningsformer, tværfaglighed og forskellige samarbejdspartnere. Der arbejdes med holddannelse på tværs af klasser og årgange. Skemalægningen er fleksibel og tilgodeser faglige og sociale målsætninger. Evaluering Vi ønsker en evalueringskultur, der tager højde for den fleksible planlægning og som er en positiv modvægt til den summative evaluering. Evalueringskulturen skal være båret af tillid og bidrage til refleksion, dialog og eksperimenter. De selvstyrende team indgår aftale med ledelsen om og anvender evalueringsværktøjer i den årlige handleplan for deres arbejde. Handleplanen skal være færdig 1. oktober.

Politiske delmål og Fanefjordskolens praksis DelmålDelmål i forhold til Fanefjordskolens praksis Tidlig og forebyggende indsats Målet er, at barneperspektivet, familie og netværk inddrages aktivt i dialogmøder. Dialogmøder introduceres på pæd. råd af repræsentanter fra Familierådgivningen i efteråret. Indsatser i lokalområdet Virksomheden skal medvirke til mindst 1 aktivitet i lokalområdet og sikre en aktiv forældreinddragelse Fanefjordskolen deltager i oprettelsen af et rekreativt læringsmiljø (’Bypark’). Sundhed, kost og trivsel Virksomheden skal gennemføre mindst 1 aktivitet, der involverer forældre, netværk og frivillige organisationer Skolebestyrelsen arbejder i august – september med et oplæg til en aktivitet. Plads til alleVirksomheden skal have en systematisk refleksions-kultur med det formål at skabe plads til alle. Igennem deltagelse i udvikling af LP-modellen bliver alle lærere og pædagoger uddannet i systemisk analyse og refleksion med det formål at give ’plads til så mange som muligt’. Høj faglighedDer skal være et læringsmiljø med høj faglighed blandt både elever og medarbejdere. Elevernes faglige resultater bør ligge på eller over landsgennemsnittet. Medarbejderne skal udtrykke tilfredshed med det samlede pædagogiske miljø. Igennem en fleksibel planlægning med mulighed for holddannelse og varierende løbende evaluering søges de faglige udfordringer sikret. Interne og eksterne test sikrer en løbende faglig vurdering af eleverne resultater og niveau. Medarbejderne skal have mulighed for og frihed til at handle og planlægge i en professionel ånd. Der skal være faglig sparring og udfordring i samarbejde med ledelsen i forbindelse med TUS, MUS og ledelsens deltagelse i undervisningen.