Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Om nærhed og distance mellem uddannelsesinstitution og praksisfelt
Advertisements

Undervisning i ”Relation”
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Verden ind i undervisningen
Blended learning – hvordan?
Undervisningsplanlægning
Midtvejskursus i biologi efteråret 2001 Teknologistøttet undervisning - Pædagogik og værktøjer.
Undervisers hjemmeside som læringsplatform Presenteret af Johnni Olsen, underviser i samfundsvidenskab på socialrådgiveruddannelsen i UCSJ, Nykøbing F.,
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
Organisering af undervisningen. Det er muligt at indsætte links til diverse filer, hjemmesider, video- og lydklip eller åbne dem direkte i OneNote, så.
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
Kvalitet i arbejdet med anbragte børn og unge
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Projekt læring i praktik
Bliv nysgerrig på din egen praksis!
Innovation og diversitet - Venner eller fjender i design og implementering af uddannelsesforløb Ole Ravn Christensen Annie Aarup Jensen Paola Valero Institut.
At udforske sin egen praksis
Vejledning i projektarbejde
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Fagenes samspil november 2009
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
PRAKTIK SOM GYMNASIELÆRER MIDTVEJSMØDE
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Temadage i kulturområdet Studieområdet del 1: 3 områder: Det samfundsøkonomisk/samfundsfaglige - område Det erhvervsøkonomiske område Sprog- og kulturområdet.
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
iPads i sprogundervisningen – erfaringer fra forskning i praksis
Læringspraktik på SSA Skoleperiode 1 Indhold og opgave
aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Virksomhedsskolemodellen 29. september 2014 UU Danmark Samarbejde: UU og Jobcentret – Om unge.
Hvordan lettes overgangen relevant
Fra forskning til forandring Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet
Opgaver Forventninger og vejledningsstrategier 1.
Generel introduktion til EC
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Teori og praksis i pædagoguddannelsen ›V. Lene Storgaard Brok, UCC og Lisbeth Haastrup,
INNOVATIONSFORUM # 2 VIDENSFORMER OG VIDENSKILDER.
ELEV-RELATIONER OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET. HVAD HAR VI GJORT?
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Udeskolekursus Tårnby Kommune, august 2011
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen
Fordybelsesfase: Dybdeanalyse
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Konference – Odense d. 11 sept Demonstrationsskoleprojekt Elevernes egenproduktion og elevinddragelse.
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP)
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Alt er på hjemmesiden nyfolkeskole.wordpress.com.
Erhvervsrettet innovation - elektrikeruddannelsen Uge 26 – Aalborg Dag 2 1.
A) Professionens arbejdsområder og opgavefelt Hvad, hvorfor og hvordan: Hvad: Vi forventer den studerende får indblik i misbruger/ socialt udsatte, og.
Sanne Lorentzen NLS Ledertræf, Island september 2012.
Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen:
FAGDIDAKTIK i teknologihistorie og idehistorie Workshop om problemorienteret arbejde i idehistorie.
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Modul 3.3 – At arbejde med læring
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Pædagogik og pædagogisk innovation (1)
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
Naturfag.
Det handler om eleverne
Undervisning i kommunikation - på Pædagogisk assistent uddannelsen
Caseseminar Kolding 14. marts 2017
Caseseminar Kolding 14. marts 2017
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Naturfagsseminar – 28. juni 2007

Dagens program Diskussion af problemstillinger (40 min.) Udvikling af læringssituationer (80 min.) –At bygge bro mellem praksis fag og naturvidenskabelige værktøjer –Idé-workshop Refleksion over læringssituationerne (30 min.)

DEL I - Diskussion Læreprocesser i naturvidenskabelige fag i erhvervsuddannelser –Hvor svært kan det være? Problemstillinger imellem læring, viden og praksis

Et spændingsfelt Naturvidenskabelige fag Abstrakt viden Professions praksis Konkret viden Undervisere Elever SKOLE ARBEJDS PLADS LÆRINGSRUM

Abstrakt viden og konkret viden Naturvidenskabelige fag med stærke selvstændige profiler –Undervisning for almendannelse Lære fagenes kerne Trappe-modellen: fra grundlaget og op Konkret-praktisk viden er sekundær –Abstraktionen som grundlag for anvendelse i praktiske situationer

Problemstillinger (?) 1.Overførelse af viden er sjælden Viden er kontekstuel og kan ikke frit anvendes i forskellige situationer 2.Naturvidenskaben kan være usynlig i professionen En profession er en kompleks praksis; man ser ikke naturvidenskab i den med mindre man vil se den 3.Elevernes motivation kan være minimal Eleverne har problemerne med at give mening til relationen mellem naturvidenskab og professionen

En lille diskussion Oplever I problemstillingerne i jeres arbejde som undervisere? Hvad er den mest problematiske? Er der andre problemstillinger i spændingsfeltet?

DEL II - Udvikling af læringssituationer Hvordan kan man bygge bro mellem naturvidenskab og profession? –Mange mulige pædagogiske tiltag Workshop (gruppearbejde) –At skabe et læringsrum hvor læringssituationer fra professionerne er indgang til naturvidenskab –At opleve et forløb fra ”elevernes perspektiv” –For at reflektere senere som undervisere

”Naturvidenskabelige morgener” Inspiration i ”Matematik morgener” af Skånstrøm og Blomhøj At tage de “naturvidenskabelige briller” på At iagttage de daglige rutiner på arbejdet i gennem de “naturvidenskabelige briller”

Første fase Observer de daglige arbejdsrutiner med naturvidenskabelige briller på Brødet hæves, økonomi i brødsalg om mandagen, fedtfattig brød kampagne... Præsenter og organiser observationerne Nedskriv jeres observationer Udvælg en situation som gruppen synes er interessant

Anden fase Formuler problemer –Fra observationer til situationer der kan undersøges Er “Speedy” gær mere effektiv end “Øko gær”? Hvad er risikoen for at lave salmonella inficerede kager, hvis en ny type økologisk kage bruger friske økologiske æg? Undersøg og oversæt problemer og observationer til naturvidenskabeligt sprog og tænkemåder –Forstil jer hvordan man sætter undersøgelsen af jeres problem i gang –Hvilke naturvidenskabelige emner og begreber kommer i spil?

Tredje fase Forbered dokumentation af undersøgelsen –Hvordan kunne eleverne afrapportere hvad de har gjort? Med skriftlig rapport, billeder, video, hjemmeside, etc.? Hvordan kan der ageres med baggrund i forløbet? –Hvad betyder undersøgelsen for arbejdsformen på arbejdspladsen? –Hvilke tiltag kunne man foreslå på arbejdspladsen?

DEL III - Refleksion Hvad var ”naturvidenskabelige morgener” for noget? Naturvidenskabelige fag Professions praksis Fase 2: Udgrave naturvidenskab Fase 3: Inddrage i praksis Fase 2: Udgrave naturvidenskab Fase 1: Skabe et læringsscenarium LÆRINGSRUM

Karakteristik af ”naturvidenskabelige morgener” som et læringsrum –Åbne, virkelige situationer fra praksis som udgangspunkt –Undersøgende proces –Studerendes aktivitet er central –Undervisere som vejledere –Dokumentation af forløbet og resultater –Tværfaglighed –Forløb over tid –Kan kombineres med andre læringsaktiviteter –Sigter mod handlingskonsekvenser af læringsprocessen

Hvad sker der med elevernes læreproces? Baggrund Forgrund Lærings- intentioner Elev