Sven G. Sommer Aarhus Universitet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Advertisements

Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Energi Øresund | 15. maj | 2011 | Kirstine Hansen | Amagerforbrænding Aktivitet 1: Lagring af vedvarende energi Lagring af affald –status og foreløbige.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Farm N Visning og.
Udnyttelse af miljøgodkendelser
Kunsten at finde tons kvælstof
Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Den nye miljøgodkendelse – fosfor Tidligere praksis Arealtyper Oplande Beskyttelsesniveau Beregningsmodel Konsekvenser.
Gylle er guld -men hvad må det koste?
Slutevalueringen af VMP II
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Resultater af forsøg med husdyrgødning – specielt forsuring Specialkonsulent Annette V. Vestergaard, VFL Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for.
Næringsstofforsyningen i vinterraps Annette V. Vestergaard: Få mest muligt ud af gyllen Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug.
KO-kontrol Sikre overholdes af udvalgte miljøregler (Natur og miljø) Beskyttelse af grundvand og undergrund KO kontrol / KO anden kontrol KO kontrol.
V/Karsten A. Nielsen Husdyrgødning på kvægbedrifter i Danmark og i udlandet Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Lav koncentration – en omkostning og en udfordring!
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Biogasanlæg ved Andi.
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Produktionsøkonomi Kvæg 2009.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Afbrænding af husdyrgødning med sigte på energiudnyttelse Drifts- og samfundsøkonomiske analyser Seniorrådgiver Johannes Christensen Fødevareøkonomisk.
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Separering i relation til miljøgodkendelse - hvilke fordele giver det?
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Plantekongres 2007 Ny miljøgodkendelse af husdyrbrug
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Nye strategier for kvælstofgødskning i kartofler
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Biogassens rolle i samfundet.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Afd. leder Poul Pedersen Landsudvalget for Svin
Hvordan påvirker forsuring kvælstofvirkningen i marken? Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø.
Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning
af kvægbruger Verner Nygaard Mikkelsen ”Gejlhøjgård”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
DJF Svinegyllens sammensætning og egenskaber Peter Sørensen, DJF Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Resultater af forsøg med husdyrgødning
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
Fodringens indflydelse på tilgængeligheden af kvælstof i gylle Peter Sørensen Afdeling for Plantevækst og Jord, Foulum. José A. Fernández, Martin R. Weisbjerg.
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Håndtering af gylle og økonomi Konsulent Torkild Birkmose.
Hvad betyder forsuringen for svovlomsætning og svovlvirkning i marken? Danmarks JordbrugsForskning Foulum Jørgen Eriksen 2,7 Forsuring af gylle.
ETV i praksis Hvem gavner ETV? - Eksempler fra landbrugssektoren Præsenteret på DANETV ekspertgruppemøde i Taastrup, 3. marts 2009 Thorkild Q Frandsen,
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Ny målrettet regulering
Ny Farm N Visning og andre tiltag i husdyrgodkendelse.dk
Præsentationens transcript:

Sven G. Sommer Aarhus Universitet Beregningsmodeller for ammoniakfordampning Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Sven G. Sommer Aarhus Universitet

Ammoniak emission Ammoniak og sulfat danner I atmosfæren partikler som vurderes at være en sundhedsrisiko Når ammoniak afsættes påvirker det tilførte kvælstof økosystemers “flora og dermed fauna” dvs. naturindholdet Lille grimt billede så tilhørerne det bliver kommenteret I indlægget

Afsætning af ammoniak og NOx NOx og Ammoniak (NH3) er de to betydende kilder til atmosfærisk kvælstof afsætning Afbalancering af hensyn til …

Ammoniak emission Ammoniak i atmosfæren stammer fra landbruget (97%) Ammoniakemission er ca. 60 000 ton N eller 21 kg N pr. ha (76% stammer fra husdyrproduktion)

Målsætninger Reduktion til 69000 ton NH3 eller 55000 ton NH3-N i 2012 Det mål opnåes med generelle reduktions regler Beskyttelse af sårbar lokal natur I loven er krav til ammoniak reduktion en funktion af afstand til sårbar natur - bufferzoner. Beskyttet natur er Højmoser, Lobeliesøer, Heder>10ha, Natura2000 lokaliteter etc.

Bufferzoner, beskyttet natur 0-300 m: Bufferzone I 300-1000 m Bufferzone II Bufferzone I Bufferzone II

Bufferzone I Ammoniakfordampning fra husdyrbrug (stald og lager) må ikke forøges ved ændring, udvidelse, etablering af anlæg (I praksis er ny anlæg ikke mulig) Ingen markstakke i områder hvor der er forbud mod udvidet husdyrproduktion, som øger ammoniak emission I Bufferzone I stilles der krav om overdækning af nybyggede gyllebeholdere, hvis der ikke er sket ekstraordinær reduktion af ammoniakfordampningen fra gyllebeholderne (eks. syretilsætning til gyllen). Krav stilles ved etablering, udvidelsen og renovering/ombygning.

Bufferzone II Husdyrbrug 300-1000 m fra beskyttet natur Der differentieres for antal af ejendomme som følger: (1)Et brug, når der kun er tale om ejendommen, der ønske ændret, udvidet, etableret (2)To brug, når 1 ejendom (>75 DE) mere end ansøger er indenfor 1000 m fra ansøgeren (3)Flere brug når der i bufferzone I og II er yderligere et husdyrbrug (>75 DE) indenfor 1000 m afstand fra ejendommen. (1): Merbelastning må være 0,7kg NH3-N/ha (2): Merbelastning må være 0,5kg NH3-N/ha (3): Merbelastning må være 0,3 kg NH3-N/ha Mer ammoniak fordampning beregnes og med OML model eller med en forenklet version af denne beregnes mer deposition på natur arealet denne må ikke overstige 0.7 kg N ved en ejendom og 0,5 kg N ved flere ejendomme. Kumulativ effekt af flere ejendomme indgår i evalueringen inklusiv en basisdeposition Reduktion kan være forsuring, skrabning, fodring, luftrensning *Udegående dyr indgår ikke I vurderingen **Reduktion kan ske ved køling af gylle, forsuring, fodrings tiltag, luftrensning

Nationale reduktions mål Generelle krav til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug: Fra 1 januar 07, reduktion 15% (ny anlæg) af udgangspunkt Fra 1 januar 08, reduktion 20% (ny anlæg) af udgangspunkt Fra 1 januar 09, reduktion 25% (ny anlæg) af udgangspunkt Reduktion kan ske ved ændret fodring, etablering af BAT teknologi der sigter mod at reducere ammoniak fordampning f.eks. Køling, reduceret spaltegulv, skrapning, forsuring, luftrensning. *Udgangspunkt er ammoniak normer fra 2005/2006

Generelle krav Eksempel 2007, malkekvæg besætning Ejendom med 100 malkekøer, ønske udvidelse med 50 malkekøer. Anlæg: Sengestald,spalter og bagskyl, Ammoniak tab koefficient 8 % (stald) + 2 % (gyllelager), ekskretion 134,5 kg N ab dyr. Ammoniak tab er 13,5 kg N per ko, i alt 1345 kg N før udvidelsen og 2018 kg N efter udvidelsen med uændret emission. Fra udvidelsen på 50 malkekøer må max tab være: 13,5 kg N x (100-15)/100= 9,2 kg N per ko, 15% reduktionskrav i 2007. Norm emissionen skal reduceres med i alt: 50 køer * (13,5 – 9,2 ) kg N pr ko= 215 kg N pr. ko, Det samlede ammoniak tab fra stald og lager er: 2018-215= 1803 kg N efter udvidelsen. Loven giver mulighed for at man vurderer ammoniak emissionen fra hele ejendommen dvs. det samlede ammoniak tab skal reduceres med (215/2018)*100% = 11 %. Forudsætning Før situationen beregnes med normtal fra 2006/2007 BAT best available technology på rigtig godt dansk bedste brugbare teknologi, er den teknologi som lever op til de krav der stilles. Det er ikke den maksimale reduktion der ønskes. Beregning

Lagring og udbringning Fra 2007 fast overdækning på nye gyllebeholdere i bufferzone I eller mindre end 300 m fra naboer Fra 2007 skal gylle nedfældes I bufferzone I og II på sortjord og græsarealer Fra 2011 skal gylle nedfældes alle steder på sortjord og græsarealer

Præcis fodring

Ammonium og surhed er afgørende parametre

Ammoniak emision Stald Med svin kan vi I dag lave en model for effekt af spaltegulvs areal – dvs. Skidearea For ko stalde kan noget lignende udvikles – her skal også gulvets renhed inddrages dvs. Skraber drænet gulv

Konklusion Mål Beskytte sårbar natur med bufferzoner Reducere den nationale emission Middel Reduceret ammoniak emission stalde Reducere ammoniak emission fra udbragt gylle (Nedfældning) og ved at overdække gødningslagre