Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
De seneste ændringer af jord-forureningsloven Ulla Højsholt Funktionsleder Jord & Affald Miljøstyrelsen.
Advertisements

Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
Industrial Emissions Directive – Lovforslag
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø.
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Forvaltningsprocedure.
Den Nationale Grundvandskortlægning – GKO / Vandplaner
Økonomiske styringsmidler i forhold til regulering af landbrugets tab af fosfor og kvælstof Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige.
Vordingborg Spildevandsplan Vision workshop
Vand- & Natura 2000-planlægningen v/Niels Riis & Thomas Vikstrøm, DOF
Orientering om Vandrammedirektivet
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Vandmøller og vandplaner
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Konsulent Niels Philip Jensen
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Kampen om det åbne land Humanøkologi 13. november 2004 Per Christensen.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
Regulering efter vandrammedirektivet
Hvad er en indsatsplan? En indsatsplan er en handleplan for grundvandsbeskyttelse Det er Vandforsyningsloven samt en tilhørende bekendtgørelse der beskriver,
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen retlig.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
Jes Ryttersgaard GI Loven Lov om infrastruktur for geografisk information.
Program for mødet Filosofien bag den nye 7-trins-skala Pause
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
AGWAPLAN Green Network konference den 23. oktober 2006 Side 1 · · AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål 23. oktober.
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
Fastlæggelse af referencetilstand for overfladevande
14. januar 2015 Havneterminalen Skanseodde Orienteringsmøde 14. januar 2015 Områdechef Karsten Baisgaard.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vandplaner - Status.
Skov- og Naturstyrelsen
Gudenå og Randers Fjord Udvikling og tilstand
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Status på vandplaner.
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Indsats overfor overfladevand §8….. hvornår og hvordan? Anja Melvej, Miljø Jord-Erfa Midt 11. december 2014.
Naturhensyn - genopretning Tanker fra en kommune Anja A. Hansen Naturmedarbejder, Lyngby-Taarbæk Kommune.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
REACH-Implementeringsprojektet Status for implementeringen af REACH i Danmark Torben Nørlem, Miljøstyrelsen Kemikalier.
Miljømålsloven - planproces
 Baggrund  Hvad er HOME?  Pilotprojekt ◦Formål ◦Datagrundlag ◦Kalibrering ◦Resultat ◦Konklusion  HOME udvikling 2008  Konklusion  Diskussion 28.
Bjørneklo bekæmpelse EnviNa 20. Februar 2015.
Plantekongres 2007 Ny miljøgodkendelse af husdyrbrug
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
1 Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi EU’s Jordkvalitetsdirektiv- Plantekongres januar 2005 Herning EU’s Jordkvalitetsdirektiv.
Planteproduktion 2004 Pesticidplan Per Kristensen Handlingsplan for nedsættelse af forbruget af bekæmpelsesmidler (1987) Pesticidhandlingsplan.
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
MVJ - Mål og forventninger
Vandplanernes spildevandsindsats i spredt bebyggelse
Ny husdyrregulering 2017 Konsekvenser for grundvandsbeskyttelsen
Præsentationens transcript:

Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser

Hidtidig vandmiljøregulering i Danmark Nationale, landsdækkende planer for udledningsreduktioner af næringsstoffer (Vandmiljøplan I og II) Regionplaner A.Skærpet målsætning for miljøkvalitet B.Generel målsætning for miljøkvalitet C.Lempet målsætning for miljøkvalitet

Danmarks Miljøundersøgelser Nuværende målsætningsopfyldelse vandløbca. halvdelen søerca. en tredjedel kystvande og fjordefå

Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektiv: Trådt i kraft 22. december 2003 Formål (artikel 1) Formålet med direktivet er at give rammer for beskyttelsen af grundvand og overfladevand og hermed –undgå forringelser –opnå forbedringer

Danmarks Miljøundersøgelser Kvalitetsklasser for vandområder (VRD Bilag 5) Høj tilstand God tilstand vigtig Moderat tilstand Ringe tilstand Dårlig tilstand

Danmarks Miljøundersøgelser VRD Miljømål (artikel 4) Miljømål defineres i forhold til referencetilstanden, dvs. de fysiske, kemiske og biologiske forhold, der findes i en given type vandområde under uberørte forhold God tilstand i et vandområde, dvs. de biologiske kvalitetselementer kun afviger lidt fra referencetilstanden.

Danmarks Miljøundersøgelser Vejledning i Recipientkvalitetsplanlægning (Miljøstyrelsen 1/1983) Generel målsætning vandløb: lakse-/karpefiskevand søer: ingen eller kun svag påvirkning af plante- og dyrelivet af kulturpåvirkede faktorer kystvande: et plante- og dyreliv, der er upåvirket eller kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer

Danmarks Miljøundersøgelser Stærkt modificerede og kunstige vandområder (VRD, artikel 4.3) Den ønskede fysiske påvirkning accepteres, men der er i øvrigt ikke lempede krav.

Danmarks Miljøundersøgelser Vigtige VRD elementer Miljøvurderinger og planlægning skal ske afstrømningsområdevis. Sammenhængende vurdering og planlægning for grundvand og overfladevand. Der er fastsat en logisk referenceramme for miljøkvalitet. Alle påvirkninger skal medtages i planlægningen, herunder forurening fra spildevand, diffus forurening og fysiske ændringer i vandområderne.

Danmarks Miljøundersøgelser Effekt af VRD målsætninger Det hidtidige generelle mål om højst en svag påvirk- ning og VRD målet om højst en svag ændring i for- hold til referencetilstand er rimeligt ens, men - målene bliver EU-retsligt bindende, - alle påvirkningsfaktorer inddrages på lige fod, - amterne har kun i mindre grad kunnet regulere den diffuse forurening, og fysiske forhold i vandløb. Dette vil formentlig føre til øget indsats mod diffus forurening og mod fysiske påvirkninger.

Danmarks Miljøundersøgelser Nogle vigtige VRD tidsfrister 2003: Vandrammedirektivet indarbejdes i dansk lov og Vandområdedistrikter udpeges (VRD, artikel 24. Lov om miljømål m.v., december 2003). 2004: Vandområdedistrikter udarbejder rapport over distrikternes vandmiljøforhold (VRD, art.5). 2006: Vandrammedirektivets moniteringsprogrammer iværksættes (VRD, artikel 8). 2009: Vandområdedistrikter vedtager målsætninger og indsatsplaner (VRD, artikel 9). 2012: Indsatsprogrammer skal være operationelle. 2015: Mål skal være opfyldt (VRD, artikel 4).

Danmarks Miljøundersøgelser Miljømålsloven Lov om miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder (Lov nr af 17. december 2003) Miljømålsloven er en rammelov

Danmarks Miljøundersøgelser Vandområdedistrikter (Lov om miljømål m.v. §2) Danmark er delt op i 13 vanddistrikter, der som udgangspunkt følger afstrømningsoplande. For hvert distrikt er udpeget en vanddistriktsmyndighed, som er amtsrådet for det amt, hvor størstedelen af vanddistriktet ligger.

Danmarks Miljøundersøgelser Vanddistrikter i Danmark

Danmarks Miljøundersøgelser Indhold af vandplaner (Miljømålslov §4) Angivelse af tilstanden i de enkelte vandområder. Angivelse af mål for tilstanden i de enkelte vandområder. Indsatsprogram, der beskriver den planlagte indsats til opfyldelse af miljømål, herunder den hertil udarbejdede økonomiske analyse. En sammenfatning af indsats og resultater heraf i den foregående 6 års planperiode.

Danmarks Miljøundersøgelser Mindre strenge miljømål (VRD art.4, Miljømålslov §16) Vanddistrikterne kan fastsætte mindre strenge miljømål end god tilstand for specifikke vandforekomster, hvis opnåelse af god tilstand er umuligt eller forbundet med urimeligt store omkostninger. Det skal for disse vandområder sikres, at den bedst mulige tilstand opnås.

Danmarks Miljøundersøgelser Inddragelse af offentligheden (Miljømålslov §29) Vanddistriktet offentliggør planlægningsforslag: Forslag til arbejdsprogram 3 år før hver planperiode. Oversigt over vandforvaltningsopgaver 2 år før hver planperiode. Forslag til vandplan 1 år før hver planperiode. Vanddistriktet fastsætter en frist for indsigelser mod planerne på mindst 6 måneder.

Danmarks Miljøundersøgelser Naturplanlægning for Inter- nationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålslov §37) Amtsrådet udarbejder en Natura 2000 plan for områderne på land og kystområder. Miljøministeren udarbejder en Natura 2000 plan for havområderne uden for kystzonen

Danmarks Miljøundersøgelser Status for implementering af VRD i Danmark VRD er implementeret i Danmark med vedtagelse af Miljømålsloven den 11. december Bekendtgørelse og vejledning vedrørende basisanalyse forventes udsendt i høring i vinteren 2003/2004.

Danmarks Miljøundersøgelser VRD- uafklarede spørgsmål Acceptable påvirkningsniveauer for god tilstand er ikke fastsat. Der forestår en EU-interkalibrering ( ) Der er ikke taget stilling til –det acceptable omfang af målsætninger om moderat, ringe eller dårlig tilstand. –det acceptable omfang af udpegning af områder som stærkt modificerede vandområder.

Danmarks Miljøundersøgelser Konklusion Det er sandsynligt, at Vandrammedirektivet får væsentlig betydning for dansk landbrug, f.eks. at vandafledningen forringes i nogle vandløb for at skabe mere varierede fysiske forhold, og at der kommer yderligere krav for at mindske udvaskningen af fosfor og kvælstof. Det vil være i direktivets ånd at differentiere kravene efter vandområdernes målsætning. Vandrammedirektivet implementeres sammen med dele af Habitatdirektivet i dansk lovgivning i Lov om Miljømål m.v. Dette støtter mulighederne for en koordineret indsats.