Inklusion og inkluderende processer Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Hvorfor inklusion? Salamancaerklæring EU/socialpolitik Stigning i antallet af henvisninger: - økonomisk belastende - kan ikke overholde loven - børn klarer sig dårligere set i et livsperspektiv - effekten af indsatser er tvivlsom

Løsningen i den eksisterende praksis er blevet til problemet!

Integration i praksis Integration forudsætter evnen og viljen til at tilpasse sig fællesskabet samt at ville og kunne integrere sig i fællesskabet

Det integrerende fællesskab Homogent Statisk Sammenhængskraft beskyttes gennem sanktioner og interventioner mod den, der bryder med fælles normer, værdier og regler

En individuel problemforståelse: Et klinisk blik: Arbejde med barnets individuelle behov (uden for fællesskabet) Et kontekstuelt blik: Arbejde med barnet i relation til fællesskabet (integration i fællesskabet) (Söder 1999, Ottosen 2002)

Forholdet mellem individ og fællesskab i den integrerende praksis: Der stilles ikke spørgsmålstegn ved fællesskabets måde at være fællesskab på Bestemte individtyper og adfærdsformer problematiseres

Logik: særlige vanskeligheder kræver en særlig viden og en særlig løsning i en særlig kontekst Individuel problemforståelse

En ekskluderende praksis Børn udskilles i en tidlig alder på grund af barnets egne fejl og mangler Det er en pædagogisk legitim og professionel handling at ekskludere børn fra fællesskaber

Den gode gerning Fordi vi gerne vil: Hjælpe og støtte barnet i dets udvikling og læring Beskytte barnet mod fællesskabet Sikre fællesskabets sammenhængskraft

Inklusion Ret til deltagelse i fællesskaber: deltagelse er selve forudsætningen for udvikling og læring Anerkendelse af barnets ressourcer

Det inkluderende fællesskab Heterogent Foranderligt Dynamisk Refleksivt Skabes og genskabes af de børn og voksne, der udgør fællesskabet

Forholdet mellem individ og fællesskab: Det er fællesskabets ansvar at sikre den enkeltes ret til deltagelse Både fællesskabet og barnet stilles over for krav om forandring, men processen starter i fællesskabet Der sættes noget i værk i fællesskabet for at etablere nye betingelser for barnets muligheder for deltagelse

Relationel problemforståelse: arbejde med fællesskabet i relation til barnet

Hvilke betingelser skal være til stede?

På et pædagogisk niveau: Ressourcer Fællesskabet Relationen Forandringer i den faglige selvforståelse

Faglig selvforståelse Det filter, hvormed den professionelle iagttager den pædagogiske virkelighed, barnet og forældrene - og som skaber grundlag for valg af handlinger, tanker og skabelsen af mening i praksis

Mulighedsrum for handling erfaring professionsforståelse politik moral barndomssyn etik Mulighedsrum for handling Regler og rutiner organisation teori menneskesyn Udviklings- og læringsforståelse kultur uddannelse struktur

Vi ser ikke virkeligheden, som den er, men som vi selv er: At have en vanskelighed fører ikke nødvendigvis til, at man kommer i en vanskelig situation. Det kommer an på, hvordan vanskeligheden tillægges mening og betydning af den professionelle

Den særlige betydning, den professionelle tillægger barnets situation og behov, sætter betingelser for, hvorvidt det fører til inklusion eller eksklusion af barnet

Ved at udfordre den professionelles perspektiv og fællesskabsforståelse skabes nye mulighedsbetingelser for barnet

Hvad er det ved min faglige selvforståelse, mine handlinger og dette fællesskabs måde at være fællesskab på, der gør, at barnet reagerer, som det gør?

Alle professionelle må undersøge og afdække, hvordan omverdenens måde at møde barnet og dets adfærd på, fører til, at barnet kommer i en vanskelig situation Alle professionelle må dokumentere, hvilke betingelser, der skal være til stede, for at barnets vanskeligheder ikke fører til, at barnet kommer i en vanskelig situation

På et organisatorisk, ledelsesmæssigt og forvaltningsmæssigt niveau: En stærk ledelsesmæssig opbakning En aktiv og synlig kommunal skolepolitik med fokus på inklusion Teamorganisering Konsultativ organisering af tværfagligt samarbejde Relationsbaserede kriterier for ressourcetildeling Ombygning af skoler Forældresamarbejde og opbakning

Hvor går grænsen? Ved den professionelles måde at tillægge barnets vanskeligheder, diagnose eller særlige behov mening og betydning Ved fællesskabets konstruktion af grænsen for forskellighed Det er ikke barnets adfærd eller særlige behov, der i sig selv kan begrunde, hvorvidt et barn inkluderes eller ekskluderes

Konstruktion af en fortælling Der produceres en iagttagelse af en oplevelse i praksis Den skal være enkel og berette om dagligdagens små og store begivenheder Iagttagelsen skal produceres uden refleksioner og analyser Iagttagelsen skrives ned som en fortælling

Fortællingens opbygning Fortællingen har en begyndelse, handling og afslutning Indledning: sted, tid, situation, deltagere Handlingsforløb: hændelsen formidles som en kronologisk helhed og skaber en meningsfuldhed Afslutning: Hvordan og hvornår slutter hændelsen

Udvikling af praksis: Kollegaer læser og tolker fortælling Der gennemføres en samtale med fortælleren Den faglige selvforståelse identificeres Konsekvenser identificeres og analyseres Formulering af nye strategier Processen gentages

Identifikation af selvforståelse Hvordan giver fortællingen og fortællerens handlinger mening for fortælleren selv? Hvilke logikker og sandheder kommer til udtryk? Hvilken problem- og løsningsforståelse fortælles frem? - Loyalitet frem for fortolkning og bedømmelse

Analyse af konsekvenser Hvilke konsekvenser har de herskende forståelser for barnets mulighed for deltagelse?

Spørgsmål til refleksion Hvilke forhold understøtter barnets trivsel gennem deltagelse i jeres eksisterende praksis? Hvilke forhold forhindrer barnets trivsel gennem deltagelse? Hvilke forhold skal være til stede, for at sikre barnets trivsel gennem deltagelse?