Hjerneskadecentret Bomi

Præsentationer af emnet: "Hjerneskadecentret Bomi"— Præsentationens transcript:

1 Hjerneskadecentret Bomi
Praksiserfaringer fra neurorehabilitering - med udgangspunkt i ”Collaborative Brain Injury Intervention” Hjerneskadecentret Bomi v. ergoterapeut Christina Folkmann Hansen og neuropsykolog Lisbet Marstrand Fortælle om fokusområder i vores daglige arbejde Inspiration fra Feeney og Ylvisakers tilgang som beskrevet i ”den samarbejdende hjerneskade intervention”

2 Transfer - overføring Transfer (eng. 'overføring', af trans- og lat. ferre 'føre, bære'): Indlæringspsykologisk begreb om overføring af kunnen og færdigheder fra et fag eller område til et andet Vi vil gerne tage udgangspunkt i et begreb fra indlæringspsykologien Handler om hvorvidt det der læres i én sammenhæng kan overføres og anvendes i en anden sammenhæng

3 Transfer - overføring ”Analyserne vedr. transferproblemer, der generelt anerkendes i almenpædagogisk forskning og teori, peger på, at problematikken også tillægges betydning og vidtrækkende konsekvenser inden for hjerneskaderehabiliteringen. Imidlertid er der kun fundet få forsøg på teori, der imødekommer problematikken. Der er et stort behov for forskning på området mhp. at udvikle tilrettelæggelsen af hjerneskaderehabiliteringen og fremme resultater heraf ” (MTV, 2011) I Sundhedsstyrelsens MTV om hjerneskaderehabilitering fra 2011 konkluderes: Overføring er ét af de centrale problemstillinger i hjerneskaderehabiliteringen: - dels en almenpædagogisk problemstilling ift. læring generelt - dels spiller hjerneskadedes kognitive funktionsnedsættelser en væsentlig rolle ift. at overføring vanskeliggøres -Få forsøg på teori, der imødekommer problematikken - Behov for forskning mhp. udvikling af tilrettelæggelsen af hjerneskaderehabiliteringen og fremme resultater heraf

4 Transfer - overføring Hvordan tilrettelægges hjerneskaderehabiliteringen, så indsatsen har størst mulig effekt der hvor indsatsen skal bringes i anvendelse? Hvordan sikre anvendelighed i den hjerneskadedes hverdagsliv? Overføringsproblemet efterlader os med væsentlige spørgsmål om, hvordan vi organiserer og tilrettelægger interventionen, hvilke tilgange og metoder vi anvender Formålet er at opnå en effekt på den hjerneskadedes hverdag/der hvor vedkommende lever sit liv og muligheder for at handle og agere her i.

5 Mesterlære Socialpsykologisk forskning peger på, at transfer ses ved mesterlære Læring i en situation med konkret iagttagelse og aktivitet Spørgsmålstegn ved den pædagogiske konvention om at nytænkning læres bedst gennem undervisning i skolen, mens det der læres i praksis uden for skolen er rutinemæssige opgaver. I et studie fra 1970'erne opdagede Lave at liberiske skrædderlærlinge lærte gennem observation af deres mestre, uden en egentlig undervisning. Hvilket var imod ideen om at læring bygger på undervisning

6 Mesterlære Konteksten:
- Læring finder sted i den naturlige setting ift. færdigheden der skal læres - Opgaver med et meningsfuldt mål - Opgaven gennemføres i fællesskab - Den der lærer forventes ikke at mislykkes, der tilføres den nødvendige hjælp til gennemførelse af opgaven - Ikke-hierarkisk organisering af opgaver: Aspekter af svære opgaver kan læres ved deltagelse med samarbejdspartner Spørgsmålstegn ved den pædagogiske konvention om at nytænkning læres bedst gennem undervisning i skolen, mens det der læres i praksis uden for skolen er rutinemæssige opgaver. I et studie fra 1970'erne opdagede Lave at liberiske skrædderlærlinge lærte gennem observation af deres mestre, uden en egentlig undervisning. Hvilket var imod ideen om at læring bygger på undervisning

7 Mesterlære Opgave-strukturen: - Guidet observation
- Samarbejdende, målrettet, projektorienteret arbejde - Bidrager med det mulige - Den professionelle coacher - Gradvis tilbagetrækning af støtte, eller øgning af opgavens sværhedsgrad - Overføring er sikker, da det der skal læres fra starten er af den kontekstualiserede læringsproces Spørgsmålstegn ved den pædagogiske konvention om at nytænkning læres bedst gennem undervisning i skolen, mens det der læres i praksis uden for skolen er rutinemæssige opgaver. I et studie fra 1970'erne opdagede Lave at liberiske skrædderlærlinge lærte gennem observation af deres mestre, uden en egentlig undervisning. Hvilket var imod ideen om at læring bygger på undervisning

8 Hjerneskadecentret Bomi
På baggrund af Timothy Feeney og Mark Ylvisaker – collaborative brain injury intervention

9 Hjerneskadecentret Bomi
Centrale værktøjer Ifølge Timothy Feeney og Mark Ylvisaker ( Collaborative brain injury intervention)

10 Samarbejde om fortløbende kontekstbaseret hypotesetestning
Udfør Vurder Planlæg Udfør Brainstorm Udfør Planlæg Vurder Vi afprøver hypoteser ude i borgerens virkelighed i tæt samarbejde med både borger, pårørende og samarbejdspartnere. Skræddersy den rette indsats i samarbejde med netværket Fortløbende: Fordi det tager tid at ændre på de variable der påvirker hhv. positiv og negativ adfærd og få det integreret i en interventionsplan der virker. Fortløbende fordi borgerens ressourcer og vanskeligheder ændres især i den første tid efter en hjerneskade. Kontekstbaseret: Kontekstbaseret fordi psykometriske test har meget lille økologisk validitet i forhold til at forudse borgerens adfærd i den virkelige verden. Det er nødvendigt også at teste borgeren i virkelige rutinebaserede og nye situationer, der kan afdække funktionsniveauet i den virkelige verden og ikke kun i en struktureret testsituation. Samarbejde: Højner hypotese-genereringen og mulighederne for at afprøve hypoteserne. Øger antallet af observationer og situationer adfærden og funktionsniveauet kan afdækkes i. Øger sandsynligheden for efterfølgende samarbejde omkr. implementering af interventionen. Fordi samarbejde omkr. hypotesetestning og mulighed for afprøvning af alternative hypoteser kan hjælpe med at løsne op for konflikter personalet imellem, mellem personale og familie, mellem personale og borger m.fl. Fordi samarbejde omkr. hypotesetestning er et udtryk for gensidig respekt. Hypotesetestning Hypotesetestning fordi vores adfærd og funktionsniveau på et givent tidspunkt er et udtryk for mange forskellige indre og ydre variable.

11 Centrale værktøjer - Forebyggelse
Hjerneskadecentret Bomi Centrale værktøjer - Forebyggelse Fokus - Forhindre konflikt og frustration Stilladsbyggeri – her ses på: Støtte Krav Meningsfulde aktiviteter Succes og roller Egenkontrol Forudgående begivenheder Internt miljø Fokus er rettet mod at forhindre konflikter og frustrationer i at opstå og udvikle sig. For at opnå det bygger vi et stillads op omkring borgeren. Til ”stilladsbyggeriet” skal man kigge på: den (person)-støtte vedkommende får de krav omgivelserne og aktiviteterne stiller til vedkommende om det er foretrukne og meningsfulde aktiviteter om muligheden for at opnå succes og positive roller om muligheden for egne valg og oplevelse af egenkontrol hvilke begivenheder der er gået umiddelbart forud det interne miljø fx blodsukker, træthed, positiv/negativ stemning

12 Centrale værktøjer - Rutiner
Hjerneskadecentret Bomi Centrale værktøjer - Rutiner Normalt lærer og problemløser vi ved at: Tænke os til løsninger på problemer Lære fra erfaring Forudsætter normal kognition Hjerneskadede har vanskeligt ved at tænke sig til løsninger samt at lære af erfaring RUTINER Den hjerneskadede har svært ved at tænke sig til løsninger på problemer (planlægge et indkøb, forudse transport, tid, andre aftaler, hvor meget skal jeg bruge/ kan jeg transportere osv.) Den hjerneskadede har svært ved at lære fra erfaring (bliver ved at komme hjem med de forkerte ting, kan ikke finde rundt i butikken osv) Løsning: Rutiner Når rutiner skal indlæres sker det gennem den ubevidste hukommelse og den procedurale hukommelse. Når en rutine er indlært/indarbejdet kræver den ikke bevidst tankegang – den ene handling fører til den næste handling uden at vi behøver at være bevidste om planen. Rutiner frisætter derfor kognitive ressourcer og mental energi. Rutiner skaber også forudsigelighed for borgeren og dermed oplevelse af at være i ”selvkontrol” og have styr på tingene. Hovedformålet med metoden er at etablere Succesfulde og Positive Hverdagsrutiner i borgerens konkrete hverdag. Gennem meningsfulde hverdagsaktiviteter støttes borgeren i at tilegne sig og automatisere færdigheder, strategier og adfærd.

13 Centrale værktøjer - Positive hverdagsrutiner
Hjerneskadecentret Bomi Centrale værktøjer - Positive hverdagsrutiner Positive hverdagsrutiner Meningsfulde hverdagsaktiviteter Ensartethed Genkendelighed Gentagelser Succesoplevelser Alle hjælper borgeren med at etablere succesfulde rutiner i en konkret hverdag som borgeren generelt finder tilfredsstillende. Gennem meningsfulde hverdagsaktiviteter støttes borgeren i at tilegne sig og automatisere færdigheder, strategier og adfærd. Dette sker gennem: Etablering af positive rutiner, ensartet og genkendelig tilgang omkring de enkelte aktiviteter. Tålmodig gentagelse af de samme positive rutiner igen og igen. Sørg for succes og husk at fejre succeserne. Pak lidt sværere/udfordrende aktiviteter ind i succes-oplevelsen fra forudgående og efterfølgende aktiviteter. Positive hverdagsrutiner beskrives i manuskripter så alle personaler, borgeren og pårørende har mulighed for at gentage manuskriptet på samme ensartede måde hver gang, så det over tid kan udvikle sig til en rutine.

14 Centrale værktøjer - Fejlfri læring
Hjerneskadecentret Bomi Centrale værktøjer - Fejlfri læring Krav – juster forventninger rimeligt 90 % sikker på succes Forståelse for opgaven Modeller af korrekte svar/handlinger Er instrukser forstået? Udfør i fællesskab Juster støtte undervejs Færdiggørelse af aktiviteten i fællesskab Juster dine forventninger rimeligt. Spørg ikke den studerende om et svar, medmindre du er mindst 90 procent sikker på, at den studerende er forberedt på at give det korrekte svar. Vær sikker på at den studerende er klar over hvad der forventes af ham. Dette kan være ensbetydende med at (a) give modeller af korrekte svar eller have modeller af korrekte svar klar, til den studerende at se på. (b) Forsikre sig om at instruktionerne er klart forstået af den studerende, (c) lave opgaven i fællesskab med den studerende, før han laver den på egen hånd, (d) gradvist at tilbagetrække din støtte – og være beredt på at tilbyde mere støtte i tilfælde af besværligheder. Hvis nødvendigt, færdiggøre opgaven i fællesskab med den studerende. ”Lad os lave det her sammen.” er et bedre udgangspunkt end ”Lad os se om du kan lave det her.” for studerende, der har behov for fejlfri-læring. ”Lad os finde ud af hvad det her betyder.” er en bedre indgangsvinkel til en opgave i læseforståelse end; ”Forklar mig hvad denne passage betyder.”

15 Centrale værktøjer - Fejlfri læring
Hjerneskadecentret Bomi Centrale værktøjer - Fejlfri læring Graduering af aktiviteten Opdel i delhandlinger Giv kun ansvar for enkelte delhandlinger til borger Forudse problemer og ret før fejlen forekommer Kom med ”cues og ledetråde” Giv hele det korrekte svar – ”jeg tror… hvad tror du?” hjælp/stikord, der er stærk nok til at generere det korrekte svar/handling i første omgang Gentagelser Sørg for et stort antal gentagelser af den succesfulde og fejlfrie læring Graduer aktiviteten enten ved at (a) opdele den i mindre dele og undervise i delene separat eller (b) kun at give den studerende ansvaret for en eller to komponenter af en større opgave, mens du selv lavet resten. Eksempelvis kan en opgave om at gengive en historie, der tidligere er blevet læst, gradueres ved at bede den studerende udelukkende huske på én ting, og senere minde ham om kun at huske på denne ene ting. Alternativt kan både læreren og den studerende i fællesskab genfortælle hele historien, mens den studerende udelukkende husker en eller to komponenter. Fordelen ved den sidste tilgang til graduering, er at betydningen af den samlede historie bliver holdt sammen, i stedet for at blive fragmenteret i mindre dele. I begge tilfælde kan der, som han mestrer aktiviteten, gradvist tilføjes komponenter til den studerendes del. Forudse problemer og ret før fejlen forekommer. For eksempel, hvis den studerende læser og den næste sætning rummer ord, du er i tvivl om den studerende kan læse. Her kan du sige noget i stil med: ”Jeg kan se et svært ord i den næste sætning – ordet er X – sig til hvis du har brug for hjælp når du når til det ord.” Giv tilstrækkelige hjælp. Hjælpen kan være hele det korrekte svar (Stikordene og hjælpen skal være stærk nok til at give anledning til det korrekte svar. Det vil IKKE være en hjælp, f.eks. at give et bogstavs stikord (f.eks. ”Danmarks hovedstad er KKKK…”) Dette kan producere et forkert svar, enten udtalt eller bare tænkt. Ydermere, bogstavs stikord skaber tit en fornemmelse, hos den studerende, af at blive testet for testens skyld, hvilket kan skabe en negativ reaktion. Det er bedre at starte med en hjælp/stikord, der er stærk nok til at generere det korrekte svar i første omgang, samt bliver præsenteret på en naturlig måde, der ikke virker som en test.

16 Mål-hindring-plan-udfør-evaluér
Hjerneskadecentret Bomi Mål-hindring-plan-udfør-evaluér Rutiner, overgange og selvevaluering Timothy Feeney og Mark Ylvisaker ( Collaborative brain injury intervention)

17 Hjerneskadecentret Bomi
Selvevaluering Bedre eksekutive færdigheder Forudse resultat af en given situation Hvad skal jeg være opmærksom på Hvad skal der hjælp til Evaluere og sammenligne med egne forventninger For at bedre eksekutive færdigheder, inkl. indsigt i styrker og svagheder, evne til selvmonitorering, evaluering af egen adfærd/funktionsniveau/præstation kan det være hensigtsmæssigt at personen med følger efter hjerneskade dagligt/flere gange dagligt forsøger at forudse hvad resultat af en given situation vil blive, hvad han/hun skal være opmærksom på, hvad der skal hjælp til m.m. og efterfølgende evaluerer hvordan det er gået og sammenligner det med hvad han/hun havde forventet af sig selv.

18 Selvevaluering Dette kan gøres til en del af de daglige rutiner.
En brugbar rutine for de professionelle i forhold til svar på en borgers evaluering af eget funktionsniveau og tanker om eksempelvis at starte arbejde igen kan være: ”Skønt, lad os tænke over måder du kan demonstrere, at du er klar til at vende tilbage til arbejde.”

19 Hjerneskadecentret Bomi
Neuropædagogik - Centrale værktøjer - Rutiner, overgange og selvevaluering Mål Hindring Plan Udfør Evaluer

20 Hjerneskadecentret Bomi
Mål Eksempler Mål At møde til tiden Komme ud og handle Falde til ro igen efter vrede Lave mad Gå på arbejde Undgå at forstyrre andre Deltage i fællesaktiviteter At løse problemer

21 Hjerneskadecentret Bomi
Hindring Jeg har lagt mærke til at … Hvilke mulige problemer kan der opstå? Hvad forestiller du dig der er svært? Hindring Hvad er du bange for der sker? Hvorfor går det nogen gange galt? Er der noget i omgivelserne der provokerer dig, forvirrer dig, gør dig nervøs?

22 Hjerneskadecentret Bomi
Plan Kunne det være en god ide at….. Hvad kunne du gøre ved de problemer, du forestiller dig, der kan opstå? Tror du, det vil blive svært eller nemt? Hvad vil du få brug for? Har du brug for støtte af andre personer? Hvad plejer at hjælpe dig, når noget er svært? Har du prøvet det før? Hvad skete der? Hvordan vil du og jeg vide, at du har brug for hjælp? Hvilken slags hjælp skal det være? Lad være med at fortælle mig, hvad du ikke vil have – fortæl mig, hvad du gerne vil have Jeg tror ikke jeg kunne gøre det. Hvordan ved du at du kan?

23 Hjerneskadecentret Bomi
Udfør Udfør Borger udfører alene eller med støtte

24 Hjerneskadecentret Bomi
Evaluér Evaluér Nå, hvordan gik det? Hvordan klarede du det? Skala fra 1-10 – hvorfor synes du, du gjorde det til ….? Fortæl mig præcis hvad der skete… Og hvad skete der så? Hvad vil du gøre anderledes næste gang? Hvad vil du gøre på samme måde? Hvad hjalp? Hvad hjalp ikke?

25 Neuropædagogik Rutiner, overgange og selvevaluering
Hjerneskadecentret Bomi Neuropædagogik Rutiner, overgange og selvevaluering Melder fra inden opstart af praktikforløb Stå op Madpakke Transport Firmaets forventninger Tendens til at være meget kategorisk, svært ved at være overbærende og nuancere sine reaktioner. Eksekutive vanskeligheder i form af nedsat overblik, planlægning og organisering Nedsat mentalitet fleksibilitet, rigid tankegang - Uforudsete hændelser i ungemiljøet Svært ved at håndtere følelsesmæssige udfordringer - gentagne akutte indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Venner, byture, kæreste fylder det hele – knækker ham følelsesmæssigt, så det er svært at komme igennem med arbejdsrehabilitering. Svært at håndtere pres og stress - Uhensigtsmæssig adfærd i pressede situationer Svært ved at tackle når selv små ting går anderledes end planlagt - Har meget svært ved at håndtere ændringer i dagligdagen Usikker ift om han kan holde styr på/huske det hele inden han møder til tiden. Nervøs for hvad andre forventer af ham