Nye muligheder og potentialer

Præsentationer af emnet: "Nye muligheder og potentialer"— Præsentationens transcript:

1 Nye muligheder og potentialer
Lederkonference Nye muligheder og potentialer

2 Mit afsæt

3 Viden former vores blik
Læring Sociologi Problematiserer Psykologi. Staten Ungdomskommissionen Socialministeriet Undervisningsministeriet Indrullerer FU-klubben som løsning Viden er ikke uskyldsren! Viden indgår som dominerende komponenter i vores konstruktion af verden…. Dvs. at der er væsentlig forskel på om ungdomsproblemet defineres med udgangspunkt i juridisk, biologisk, psykologisk eller sociologisk viden!! Forskellige vidensformer dominerer i konstruktionen af verden og dermed hvorledes vi organiserer fritidspædagogik og ledelse heraf… Når fritids- og ungdomsklubben indrulleres i netværket, må de nødvendigvis, hvis de vil anerkendes i netværket organisere sig og dermed acceptere betinglser og forskydninger i betingleserne for ledelse Politiske dokumenter

4 ”Let the game begin” Med reformen bliver fritid til et bidrag til det fritiden var pause fra (skolen). Hvad der er fritid og fritidspædagogik er ikke altid givet på forhånd. Dette sætter et ”spil” om nye grænser for profession, organisation og ledelsen heraf.

5 Hvad sætter reformen på spil.
Nyt læringsbegreb. Fra undervisning i skolen og legende fritidspædagogik i klub/ungdomsskole/SFO/forening til ”læring på tværs” Ny organisering. Fra skole og fritid til fleksibel potentiel eller mulighedsafsøgende organisering Nye professionsforståelser og nye relationer mellem professioner og mellem skoleleder og fritidsleder Ny ledelse fra fastlagt plan til fortløbende proces På forhånd fastlagte grænser mellem opgave, organisering og ledelse bliver problematisk

6 Fra underholdende legende fritid med demokratisk og forebyggende sigte til potentiale for bedre læring Fra opdragende sømand til mulighedsafsøgende pædagog/lærer/fritidsleder og tilbage igen

7 Hvad kan vi se /opdage i mellemrummet - mellem de kendte grænser for skole og fritid?
Kerneydelser og snitflader eller muligheder i mellemrummet mellem organisationer? Eks. Hvordan kan vi forstå læring og dannelse imellem skole og fritid, således at både læreren og pædagogen kan koble sig på forståelsen? Hvordan kan vi etablere et rum hvor fagligheder kan mødes? Tanken om identificering af en kerneydelsen aktualiseres men spørgsmålet om denne identificering ikke blot genskaber en gammel fortælling om kerneydelser og snitflader for tværfagligt samarbejde. ”I skolen er kerneydelsen undervisning” ”I fritiden er kerneydelsen kompetenceudviklende aktiviteter” Reformen problematiser denne fortælling Finde nye ressourcer ved at genopfinde relationerne mellem fritid og skole, lærer og pædagog Hybride situationer hvor grænser mellem fagligheder nedbrydes I de potentielle rum i mellemrummet er det ikke altid afgjort på forhånd hvilken faglighed der er den rette faglighed til opgaven Der kaldes på mere situationsbestemte og fleksible fagligheder og samarbejdsformer. Det bliver pludselig problematisk hvis ens professionsstrategi er alt for stærk og selvtilstrækkelig . Det er ikke så meget kernen og fladerne som snittet skaber, men måske mere det mellemrum som opstår efter snittet

8 Fra organisation til organisering eller organisationer der vil være processer
1990’erne og frem Forandring via organisering Virksomhedsplan og evalueringskultur Udviklingskontrakter Refleksionssystemer (eks. SMTTE) Forpligtelse af organisering i organisationen – den enkelte klub, SFO, ungdomsskole forpligtes i den samlede kommunale politik 2010 (KL) og frem Forandring via fleksibilitet Overskride dikotomier mellem leg og læring Opløse organisatoriske og faglige grænser Opnå fleksibilitet i den enkelte operation Transformativ mulighedsafsøgende organisering Organisationen som fastlagte beslutninger udfordres af et ideal om fleksibilitet og åbne muligheder Hvordan kan man holde muligheder åbne og samtidig tilbyde medarbejder tryghed og vished?

9 Nye grænser som ressource skaber nye professionsforståelser
Finde nye ressourcer ved at genopfinde relationerne mellem fritid og skole, lærer og pædagog Hybride situationer hvor grænser mellem fagligheder nedbrydes I de potentielle rum er det ikke altid afgjort på forhånd hvilken faglighed der er den rette faglighed til opgaven Situationsbestemte og fleksible fagligheder og samarbejdsformer Hvis konflikten opstår lige der, hvor jeg er tættest på konflikten som lærer i en given time, skal jeg jo ikke kalde på pædagogen og bede hende om at løse konflikten. Jeg må træde ind i konflikten og bidrage til, at den løser sig, måske tage børnene med ud af klasserummet, og så må pædagogen overtage undervisningen. Fritid – den nye elev i klassen s. 151 Det kræver fornyet fokus på strategisk pædagogisk ledelse.

10 ”Når skolen vil være fritid og leg – hvad kan fritiden så blive?”
Folkeskolereformen Læring som vidensform Dannelsesideal: ”Den livsduelige vinder” Mål: Bedre læring på tværs af organiseringer Målgruppen: 5 – 21 år Organisering: Fleksible og foranderlige organiseringer – organisation som proces. Ledelse: Mulighedsafsøgende ledelse i de lokale pædagogiske landskaber.

11 Er der noget vi risikerer at miste i forskydningerne i opgaven?
Psykologi (1952) Tryghed i den sociale overgang. Forebyggelse Demokratisk dannelse Social/sociologi (1995) Særlige opgaver ift. udsatte målgrupper Samspil med lokalområdets øvrige fritidstilbud Sociale og personlige kompetencer Læring (2014) Bedre læring Trivsel og inklusion Bevægelse og sundhed Den varierede skoledag med varierede læringsformer