Informationskompetence og læringsstrategier K[S] + ΔI = K[S + ΔS] Informationskompetence og læringsstrategier

informationskompetence - et eftertragtet begreb! Hensigtsmæssig håndtering af informationer har afgørende betydning for deltagelse i et demokratisk samfund. At kunne læse og forstå, håndtere og vurdere informationer er forudsætninger for at kunne udvikle den viden, der kræves for at kunne tage stilling. Læsning af informationer i multimodale udtryk er en afgørende faktor i den forbindelse. informationskompetence - et eftertragtet begreb!

Men hvad er det???

Hvad er det første I tænker på når jeg siger ”Informationssøgning”?

Hvad er viden? Hvad er læring?

Konstruktivistisk læringsforståelse Konstruktivismen ser læring som en aktivt handlende og meningsskabende aktivitet, hvor den lærende opbygger ny viden på baggrund af den viden, han eller hun allerede har.(Hermansen, 1996) Hvordan knytte dette perspektiv sammen med informationskompetencebegrebet?

Hvad er udgangspunktet? Som lærer kan man have viden om, hvordan man henter informationer i et traditionelt afgrænset arkiv- og kartotekssystem, men mangle kvalifikationerne til at søge informationer i digitale søgesammenhænge. Hvad mon man så vægter højest?

Men hvad er vilkårene? Konteksten? Ja, nu HAR I vist forstået det ;-) Medieudviklingen og medialiseringen udfordrer skolens professionsforståelse Medialiseringen påvirker autoritetsrelationen mellem lærer og elev i skolen. Forskellige kompetencer hos lærere og elever medfører ændret adfærd og normdannelse Medialiseringen udfordrer eksempelvis hele grundlaget for informationssøgning - og dermed begrebet informationskompetence

En definition Informationskompetence kan overordnet karakteriseres ved evnen til at søge, kritisk vurdere og anvende information for at løse faglige problemstillinger i forskellige kontekster

Et bibliografisk perspektiv Ser informationskompetence som et sæt af generelle, konteksuafhængige færdigheder. Disse læres én gang for alle og kan overføres og anvendes i alle læringssituationer Hedmann et al, 2009)

En undervisningsorienteret tilgang Undervisningsdiskursen definerer informationskompetence som udtryk for, at man kan søge og genfinde information i et udvalgt søgesystem samt derudover evner at evaluere søgeresultatet i forhold til en opstillet søge-strategi. Kompetence eller kvalifikationer der kan evalueres?

En læringsorienteret tilgang Sammenhæng mellem mål (faglig problemstilling), læringsressourcer og evaluering Det er den lærendes arbejde med at skabe mening og omdanne information til viden, som er udgangspunkt for udviklingen af informationskompetencen.

Et fænomenografisk perspektiv Fænomenografien interesserer sig for variationen i de forskellige måder informationskompetence kan erfares på Et anvendelsesperspektiv ”Informationspraksis”

Informations- teoretisk paradigme Det traditionelle paradigme Det kognitivistiske paradigme De kontekstuelle paradigme paradigme Informationsbegrebet En objektiv ekstern og målbar størrelse Information er det som brugeren finder informerende Informationsøgning, informationsbehov og informationsfænomen må vurderes ud fra den sociale og kulturelle kontekst I skolen Det som læreren spørger eleven om! (og som læreren selv ved i forvejen!) Den information som – for en elev – kan løse et af skolen stillet problem ”Skolelogikken” er styrende for valg af informationskilder og information. Bibliotek/skole Biblioteket er støttefunktion for læringen, der foregår i en anden arena og med en anden kontekst. Reflekterede bibliotekarer som integrerer informationsbegreb og læringsbegrebet i samarbejdet med lærer eller elev. Tværinstitutionelt samarbejde (Samarbejdsmodulet i Netpilotmaterialet) Forholdet mellem bibliotek, bruger eller lærer Biblioteket forvalter den objektive mængde som kan formidles til lærer eller studerende Brugersamtaler mellem bibliotekar og bruger med fokus på brugerens informationsbehov Brugersamtaler med fokus på informationsbehov og informationskontekst Brugerrelevans Ikke centralt Det centrale Bruger / netværksperspektiv Læringsrelevans Ikke i fokus Fokus på den dynamiske proces hvor man kan lære af information Informationsøgning og læring er en integreret proces kompetence 1. ordens viden og færdigheder: Søgefærdigheder / teknologibeherskelse. 2. ordens viden: Kompetence til at vurdere om information er brugbar. 3. ordens viden: Adgang til og vurdering af relevante informationskilder og netværk. Evaluerings- parameter i skolen Eleven kan finde ”det rigtige svar”. Eleven kan vurdere f.eks. en hjemmesides informationer. Eleverne kan konstruere information (f.eks. en hjemmeside) med udgangspunkt i informations- kompetencer af 1. og 2. orden Læringsteoretisk paradigme Behaviorisme Konstruktivisme Sociokulturelle læringsteorier

Informations- teoretisk paradigme Det traditionelle paradigme Det kognitivistiske paradigme De kontekstuelle paradigme paradigme Informationsbegrebet En objektiv ekstern og målbar størrelse Information er det som brugeren finder informerende Informationsøgning, informationsbehov og informationsfænomen må vurderes ud fra den sociale og kulturelle kontekst I skolen Det som læreren spørger eleven om! (og som læreren selv ved i forvejen!) Den information som – for en elev – kan løse et af skolen stillet problem ”Skolelogikken” er styrende for valg af informationskilder og information. Bibliotek/skole Biblioteket er støttefunktion for læringen, der foregår i en anden arena og med en anden kontekst. Reflekterede bibliotekarer som integrerer informationsbegreb og læringsbegrebet i samarbejdet med lærer eller elev. Tværinstitutionelt samarbejde (Samarbejdsmodulet i Netpilotmaterialet) Forholdet mellem bibliotek, bruger eller lærer Biblioteket forvalter den objektive mængde som kan formidles til lærer eller studerende Brugersamtaler mellem bibliotekar og bruger med fokus på brugerens informationsbehov Brugersamtaler med fokus på informationsbehov og informationskontekst Brugerrelevans Ikke centralt Det centrale Bruger / netværksperspektiv Læringsrelevans Ikke i fokus Fokus på den dynamiske proces hvor man kan lære af information Informationsøgning og læring er en integreret proces kompetence 1. ordens viden og færdigheder: Søgefærdigheder / teknologibeherskelse. 2. ordens viden: Kompetence til at vurdere om information er brugbar. 3. ordens viden: Adgang til og vurdering af relevante informationskilder og netværk. Evaluerings- parameter i skolen Eleven kan finde ”det rigtige svar”. Eleven kan vurdere f.eks. en hjemmesides informationer. Eleverne kan konstruere information (f.eks. en hjemmeside) med udgangspunkt i informations- kompetencer af 1. og 2. orden Læringsteoretisk paradigme Behaviorisme Konstruktivisme Sociokulturelle læringsteorier

Informations- teoretisk paradigme Det traditionelle paradigme Det kognitivistiske paradigme De kontekstuelle paradigme paradigme Informationsbegrebet En objektiv ekstern og målbar størrelse Information er det som brugeren finder informerende Informationsøgning, informationsbehov og informationsfænomen må vurderes ud fra den sociale og kulturelle kontekst I skolen Det som læreren spørger eleven om! (og som læreren selv ved i forvejen!) Den information som – for en elev – kan løse et af skolen stillet problem ”Skolelogikken” er styrende for valg af informationskilder og information. Bibliotek/skole Biblioteket er støttefunktion for læringen, der foregår i en anden arena og med en anden kontekst. Reflekterede bibliotekarer som integrerer informationsbegreb og læringsbegrebet i samarbejdet med lærer eller elev. Tværinstitutionelt samarbejde (Samarbejdsmodulet i Netpilotmaterialet) Forholdet mellem bibliotek, bruger eller lærer Biblioteket forvalter den objektive mængde som kan formidles til lærer eller studerende Brugersamtaler mellem bibliotekar og bruger med fokus på brugerens informationsbehov Brugersamtaler med fokus på informationsbehov og informationskontekst Brugerrelevans Ikke centralt Det centrale Bruger / netværksperspektiv Læringsrelevans Ikke i fokus Fokus på den dynamiske proces hvor man kan lære af information Informationsøgning og læring er en integreret proces kompetence 1. ordens viden og færdigheder: Søgefærdigheder / teknologibeherskelse. 2. ordens viden: Kompetence til at vurdere om information er brugbar. 3. ordens viden: Adgang til og vurdering af relevante informationskilder og netværk. Evaluerings- parameter i skolen Eleven kan finde ”det rigtige svar”. Eleven kan vurdere f.eks. en hjemmesides informationer. Eleverne kan konstruere information (f.eks. en hjemmeside) med udgangspunkt i informations- kompetencer af 1. og 2. orden Læringsteoretisk paradigme Behaviorisme Konstruktivisme Sociokulturelle læringsteorier

Informations- teoretisk paradigme Det traditionelle paradigme Det kognitivistiske paradigme De kontekstuelle paradigme paradigme Informationsbegrebet En objektiv ekstern og målbar størrelse Information er det som brugeren finder informerende Informationsøgning, informationsbehov og informationsfænomen må vurderes ud fra den sociale og kulturelle kontekst I skolen Det som læreren spørger eleven om! (og som læreren selv ved i forvejen!) Den information som – for en elev – kan løse et af skolen stillet problem ”Skolelogikken” er styrende for valg af informationskilder og information. Bibliotek/skole Biblioteket er støttefunktion for læringen, der foregår i en anden arena og med en anden kontekst. Reflekterede bibliotekarer som integrerer informationsbegreb og læringsbegrebet i samarbejdet med lærer eller elev. Tværinstitutionelt samarbejde (Samarbejdsmodulet i Netpilotmaterialet) Forholdet mellem bibliotek, bruger eller lærer Biblioteket forvalter den objektive mængde som kan formidles til lærer eller studerende Brugersamtaler mellem bibliotekar og bruger med fokus på brugerens informationsbehov Brugersamtaler med fokus på informationsbehov og informationskontekst Brugerrelevans Ikke centralt Det centrale Bruger / netværksperspektiv Læringsrelevans Ikke i fokus Fokus på den dynamiske proces hvor man kan lære af information Informationsøgning og læring er en integreret proces kompetence 1. ordens viden og færdigheder: Søgefærdigheder / teknologibeherskelse. 2. ordens viden: Kompetence til at vurdere om information er brugbar. 3. ordens viden: Adgang til og vurdering af relevante informationskilder og netværk. Evaluerings- parameter i skolen Eleven kan finde ”det rigtige svar”. Eleven kan vurdere f.eks. en hjemmesides informationer. Eleverne kan konstruere information (f.eks. en hjemmeside) med udgangspunkt i informations- kompetencer af 1. og 2. orden Læringsteoretisk paradigme Behaviorisme Konstruktivisme Sociokulturelle læringsteorier

Christine Bruces faser IT: at kunne anvende it til at søge og kommunikere information Kilder: at kunne søge og anvende informationskilder Informationssøgeprocessen: at kunne gennemføre informationssøgeprocessen effektivt i relation til en given opgave Kontrol: at kunne ordne og kontrollere information Vidensopbygning: at kunne anvende information til at lære sig nye vidensområder Vidensudvikling: at kunne anvende viden og personlige perspektiver med henblik på at udvikle ny viden og nye indsigter Visdom: at kunne anvende information klogt og etisk samt til andres bedste

Fra information til viden Information Search Process Carol Kuhlthau   Tasks Initiation Selection Exploration Formulation Collection Presentation Evaluation --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Feelings uncertainly optimism confusion clarity sense of satisfaction or (affective) frustration direction/ disappointment doubt confidence Thoughts vague----------------------------------------→focused (cognitive) ----------------------------------------------→ increased interest Actions seeking relevant information-------------------------------→seeking pertinent information (physical) exploring documenting Carol Kulthau

Forskellige krav til arbejde med information Vidensformer Spørgsmålstyper Forskellige krav til arbejde med information Faktuel viden Hvem, hvad, hvor og hvornår? Basisfærdigheder i relation til søgning, fx googling Informationskvalificeret Situativ viden Hvordan? Opgaveløsning og metodisk begrundet søgning: Informationskompetent Systemisk viden Hvorfor? Teoretisk begrundet viden om informationers karakter i et medialiseret samfund: Informationskreativ Videnskultur Betinget af hvad? Informationssøgningskultur

Videndannelse Ændret optik fra at søge, lokalisere og evaluere information (web 1.0) Bruge information, skabe og dele viden og ideer (web 2.0) Skabe sociale og tekniske værktøjer der fremmer kreativitet, videndannelse og –skabelse Fremme intellektuel, social og kulturel vækst hos eleverne RossTodd: http://comminfo.rutgers.edu/~rtodd/home.htm

Digital dannelse = Informationskompetence? Digital media literacy continues its rise in importance as a key skill in every discipline and profession Niveau 1/ Digital kompetence de basale færdigheder, der kræves for at kunne lære og foretage bestemte operationer gennem learning by doing Niveau 2/ Repertoire af digitale anvendelser – basal indsigt og handlestrategier, der tillader modifi kation af praksis baseret på kritisk refleksion og transfer af viden og best practices mellem digitale løsninger i det digitaliserede miljø Niveau 3/ Digital transformation – evnen til at meta-refl ektere over og integrere kreativitet og innovation, der tillader forandring af de grundlæggende præmisser for handling og handlemønstre i et digitaliseret miljø.

Læsning som en delfærdighed

Søgning og læsning Processer omkring videnshåndtering på nettet, har læsning, eller semiotisk afkodning som grundelement Det gælder begreber som fx browse, navigere, surfe, samle, håndtere, vurdere, sortere, m.fl. Derfor er der fortsat brug for fokus på faglig læsning, især af ikke didaktiserede ressourcer fra nettet (elektroniske tekster)

Funktionel læsekompetence At være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige, at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet

Endnu en PISA-bøf! Danske elever er signifikant bedre til læsning på papir, men i den elektroniske læsning klarer de sig under OECD-gennemsnittet…. Resultaterne for de danske elever kunne tyde på, at de har følt sig så hjemmevante i mediet, at de åbenbart ikke i tilstrækkeligt omfang har anvendt de læsestrategier, de har et teoretisk kendskab til, hvilket kan have ført til en mere overfladisk læsning og en deraf følgende lavere løsningsfrekvens.

Andre tekster, andre krav Horisontale rullepaneler, indeksknapper og hierarkiske menuer En kompliceret søgeproces Ikke-didaktiserede tekster Multimodale, hypertekstuelt organiserede tekster med stor mulighed for interaktion.

Søgestrategien er også læsning Google-søgning Hitside  Fragmenstoverblikslæsning Det enkelte hit  fragtmentslæsning Udvælgelse af side overblikslæsning Fordybet læsning kritisk vurdering af teksten i relation til afsender, formål og relevans

Ingen hjælpetekster I webtekster er det op til eleven selv at skabe sammenhæng og progression mellem fragmenterede eller modsigende elementer, der i en konventionel lineær tekst præsenteres som overgange mellem afsnit og kapitler, opsummeringer eller henvisninger til andre dele af tekster (Bråten, 2008).

Informationskompetence bør derfor …efter min mening anskues som et dynamisk begreb, en kompetence der udøves i særlige kontekster med særlige formål, og som løbende udvikles og reflekteres gennem hele skoleforløbet.

Et bud på nogle strategier

Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel Læringsaktiviteter Undervisningsloop Lærerens didaktiske design: Elevernes didaktiske design Stilladsering Vidensmål Evaluering Vidensprodukter Adgang til viden

The Selander model

Den tredje transformationscyklus

Spørgsmål Hvordan kan en bredere forståelse af begrebet informationskompetence munde ud i et didaktisk design der er realiserbart, kvalitativt og brugbart? Kig på de tre modeller og tag diskussionen i jeres gruppe Hvordan vejlede kolleger i dette felt?