Informationskompetence

Præsentationer af emnet: "Informationskompetence"— Præsentationens transcript:

1 Informationskompetence

2 Program Velkomst og præsentation
Faglig intro – med udgangspunkt i jeres spørgsmål Læringsmål, UCC Portalen m.m. ”Informationskompetence”, - indkredsning af et begreb med mange diskurser Organisering af viden, personligt, organisatorisk, socialt og på internettet

3 Sprogudvikling Parsing

4 Udfordringer for udvikling af informationskompetence
Den kontekst som den enkelte uddannelses-, medie- eller skolekultur udgør lige nu De nye medier – det vil sige de medier, som man definerer som nye eller kommende vidensmedier på det pågældende tidspunkt. De regler og gode vaner og normer der anses for gyldige i forbindelse med omgang med og produktionen af viden på det pågældende tidspunkt.

5 Hvilken kompetence? For at være informationskompetent skal man – på forskellige niveauer – kunne søge, samle, strukturere og sammenligne information med henblik på at omsætte information til viden.

6 ”...as beauty is in the eye of the beholder, so information is in the mind of the user...”

7 Faglige udfordringer og undren
Hvordan integrerer vi elevernes (fritidens) mediekultur i undervisningen og lader deres medievirkelighed møde lærerens faglighed i forhold til informationskompetence? (mediekultur, elevkompetencer og faglighed) Hvordan håndterer vi en uendelig informationsmængde tilgængeliggjort for elever? Kan vi videregive navigationsstrategier, kritisk sans og evnen til at skille form og indhold, eller er disse værktøjer uanvendelige for moderne elever. (strategier og kritisk sans) Hvor er digitalisering medvirkende til at give undervisningen en ny dimension og øge elevernes udbytte? Og hvad er det indenfor informationskompetence som eleverne skal mestre?(teknologi og et progressivt begreb) Se her! Kan man se informationskompetencer som et isoleret begreb? (literacy?) Søgning på google - Hvordan angribes det felt, hvor eleverne/alle altid begynder deres søgning på google - hvordan opkvalificeres søgningerne? - eller skal den det! (Informationssøgning) forholdet mellem elevernes reelle informationskompentence og nogle læreres forventninger om, at eleverne er 'professionelle' i kraft af deres mere uformelle brug af nettet i fritiden... (Legitimitet?) - Hvilke typer af spørgsmål er det, at man som lærer skal stille for at få eleverne til at behandle og reflektere over information, således at det bliver til viden. (fra faktaspørgsmål til vidensmål af 2. orden) - Og hvordan kan man arbejde med lærerne, således at også de ændrer vaner og arbejder med andre typer af opgaver/spørgsmål? (vejledningsdimensionen)

8 Et godt spørgsmål Do we really need… David Buckingham

9 Digital dannelse/informationskompetence?
Ophavsret, ”akademisk” troværdighed (argumentation og dokumentation) Forskellen mellem det at finde og downloade information, og det at tilegne sig kundskab, både personligt og sammen med andre Bevidsthed om kønnenes forskellige mediepræferencer Socialiseringsprocesser, etik, værdiskabelse og identitetsudvikling

10 Karsten Gynthers model
Informations- teoretisk paradigme Det traditionelle paradigme Det kognitivistiske paradigme De kontekstuelle paradigme paradigme Informationsbegrebet En objektiv ekstern og målbar størrelse Information er det som brugeren finder informerende Informationsøgning, informationsbehov og informationsfænomen må vurderes ud fra den sociale og kulturelle kontekst I skolen Det som læreren spørger eleven om! (og som læreren selv ved i forvejen!) Den information som – for en elev – kan løse et af skolen stillet problem ”Skolelogikken” er styrende for valg af informationskilder og information. Bibliotek/skole Biblioteket er støttefunktion for læringen, der foregår i en anden arena og med en anden kontekst. Reflekterede bibliotekarer som integrerer informationsbegreb og læringsbegrebet i samarbejdet med lærer eller elev. Tværinstitutionelt samarbejde (Samarbejdsmodulet i Netpilotmaterialet) Forholdet mellem bibliotek, bruger eller lærer Biblioteket forvalter den objektive mængde som kan formidles til lærer eller studerende Brugersamtaler mellem bibliotekar og bruger med fokus på brugerens informationsbehov Brugersamtaler med fokus på informationsbehov og informationskontekst Brugerrelevans Ikke centralt Det centrale Bruger / netværksperspektiv Læringsrelevans Ikke i fokus Fokus på den dynamiske proces hvor man kan lære af information Informationsøgning og læring er en integreret proces kompetence 1. ordens viden og færdigheder: Søgefærdigheder / teknologibeherskelse. 2. ordens viden: Kompetence til at vurdere om information er brugbar. 3. ordens viden: Adgang til og vurdering af relevante informationskilder og netværk. Evaluerings- parameter i skolen Eleven kan finde ”det rigtige svar”. Eleven kan vurdere f.eks. en hjemmesides informationer. Eleverne kan konstruere information (f.eks. en hjemmeside) med udgangspunkt i informations- kompetencer af 1. og 2. orden Læringsteoretisk paradigme Behaviorisme Konstruktivisme Sociokulturelle læringsteorier Karsten Gynthers model

11 Sammensatte kompetencer
Media literacy Affordances Network Literacy Deltagelseskultur Multimodal literacy Computer Literacy Digital dannelse Informationskompetence? Traditionel alfabetisk Faglig læsning literacy Kulturel literacy Medialisering Biblioteks kundskab Kendskab til standarter Katalogisering og registrering?

12 Trine Schreiber Informationskompetence

13 Definitioner I To be information literate, a person must be able to recognize, when information is needed and have the ability to locate, evaluate, and use effectively the needed information. (ALA 1989) Definitionen er altså udsprunget af et ønske om via lige og øget informationsadgang at danne en slags myndige medborgere, der kan begå sig i et demokratisk samfund.

14 Definitioner II at kunne anvende it til informationssøgning og kommunikation at kunne finde information i relevante informationskilder at kunne gennemføre en proces, herunder at kunne anvende information til problemløsning og beslutningstagning at kunne genfinde, kontrollere og strukturere information samt at skabe forbindelser og helheder af information at kunne opbygge en personlig vidensbase inden for et nyt interesseområde at kunne anvende viden på en sådan måde, at nye vinkler, tilgange, forståelse og løsninger skabes, dvs. det innovative og kreative aspekt betones at kunne anvende information til gavn for andre, dvs. viden forbindes med visdom, værdier og etik. (Bruce 1999) Bruce identificerede syv forskellige måder at opleve informationskompetence på relateret til forskellige typer af arbejde. De syv måder skal ses som fremtrædelsesformer af det samlede fænomen ’informationskompetence’. Bruces forståelse konsekvenser i relation til undervisning hen imod mindre fokus på at søge og finde information, og mere fokus på validering, analyse, tolkning og etisk anvendelse af information. Søgning er naturligvis en delmængde af informationskompetencebegrebet, men søgekurser uden sammenhæng med konkrete faglige problemstillinger er ikke anbefalelsesværdige

15 Definitioner III være opmærksom på hvornår man er i en situation, hvor man har behov for ny viden vide hvor man går hen for at søge information og kunne vælge blandt forskellige søgestrategier have redskaber til kritisk at vurdere den indsamlede information, både i f.t. kildekritik og i f.t. om det er den i situationen relevante information, man har indsamlet strukturere de indhøstede informationer med henblik på at kunne bruge dem i ens fortløbende erkendelses‐ og videngenereringsproces anvende den indsamlede og organiserede information til at skabe sig ny viden i den konkrete arbejds‐/læreproces Udvikling af informationskompetence i problemorienterede Læreprocesser Af Lars Birch Andreasen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU); Lars Jørgensen, Roskilde Universitetsbibliotek (RUb); og Jørgen Lerche Nielsen, Roskilde Universitetscenter (RUC). Derfor kommer vores informationssøgeadfærd i centrum, men skifter karakter fra at være noget, man objektivt kan lære ved at få kendskab til de ’rette’ databaser og klassifikationssystemer, til at afhænge af hvilke emner og problemfelter, man ønsker at kunne indhente viden om og hvilke omgivelser og socialt miljø, man er en del af. På den måde er der sammenhæng mellem en socio‐kulturel læringsforståelse og et processuelt informationsvidenskabeligt begreb.

16 Indkreds informationskompetencebegrebet…
Gå sammen i grupper på 4 personer Find et gratis mindmap program på nettet Tegn et kreativt mindmap der rummer begrebets kompleksitet Vær informationskompetente i processen! Koncentrer jer om alt andet end søgestrategier! Projektideen i skitseform skrives midt på feltet. Man starter med at skrive ét eller flere ord. Måske ord fra områder, som ikke umiddelbart kan forbindes. Indram ideen i en cirkel. Alle skriver nu hver især stikord ned til områder, som de associativt forestiller sig kunne være en del af det stof, der skal arbejdes med i projektet. Stikordene står ustrukturerede uden for idécirklen. Der associeres frit og uden bindinger. Det gælder om at få fyldt skærmen. Tag også marginale aspekter med. Det er et mål at få så rigeligt med stof, at noget af det senere kan droppes. Saml derefter beslægtede stikord ved at indramme dem med samme farve. Stikord med ens farveindramning hører sammen/udgør en gruppe. Til sidst laves en struktureret mindmap, hvor grupperne samles, og der trækkes forbindelseslinjer inden for og mellem grupperne. Præsentér for holdet Mindomo

17 Studieordning Læringsmål Indhold
har viden om sammenhængen mellem informationsbehov og – proces samt konstruktion af ny viden i en læringsoptik, herunder problemløsning og beslutningstagning har indsigt i hvordan viden er organiseret samt hvilke metoder der kan anvendes når man søger efter information i systemer af organiseret viden eller på internettet kan søge og anvende viden på en sådan måde, at nye vinkler, tilgange, forståelse og løsninger skabes, bl.a. med innovative, kreative, effektive og etiske aspekter kan relatere viden til den kontekst, den udspringer af, samt evne at overføre viden fra en kontekst til en anden kan indgå i refleksive, dynamiske processer, der også omfatter at kunne formulere sit behov for viden samt at forholde sig kritisk til de opnåede informationer. Indhold Organisering af viden, personligt, organisatorisk, socialt og på internettet. Nyere læringsbegreber og – metoder i forhold til forståelse af læringsplatforme samt forholdet mellem information og viden. Kritisk vurdering af informationer fra websites og andre informationskilder. Praktisk informationssøgning med henblik på vejledningsstrategier eller udviklingsopgaver Forskellig brug af informationer og platforme Indsigt i og gennemførelse af undervisning og vejledning, der kvalificerer læreres og elevers informationssøgning, videndannelse, kritisk tænkning og problemløsning. Hvor mange har dette som deres første modul? Hvem er med dette modul nået til deres 3. modul og skal have bevis for skolebibuddannelsen? Hvem er ikke i gang med en skolebibliotekaruddannelse?

18 Undervisningsplan Køleskabsmodellen
Dato Indhold Underviser Intro – med udgangspunkt i deltagernes faglige spørgsmål. ”Informationskompetence”, - ét begreb, mange diskurser! Organisering af viden, personligt, organisatorisk, socialt og på internettet. BVE Praktisk informationssøgning med henblik på vejledningsstrategier eller udviklingsopgaver Metode irt opgaveskrivning Arbejde i studiegrupper- udvikling af læringsressource til Inf.komp - Indsigt i og gennemførelse af undervisning og vejledning, der kvalificerer læreres og elevers informationssøgning, videndannelse, kritisk tænkning og problemløsning Teorier om didaktisk design for læringsprocessen BVE +HM Kritisk vurdering af informationer fra websites og andre informationskilder. LC Studiegrupper: udvikling af undersøgelsesdesign Nyere læringsbegreber og – metoder i forhold til forståelse af læringsplatforme samt forholdet mellem information og viden. STS Forskellig brug af informationer og platforme Fra informationskompetence i teorien til informationspraksis i skolen Fra teori til praksisrefleksion

19 UCC Portalen Ikke tid til både wiki og portal….
Sig til hvad I kommer til at mangle her!

20 Organisering af viden Jack Andersen: - hvad man skal vide for at søge information, er forudsat af en indsigt i, hvordan dokumenter og viden er socialt organiseret i samfundet. Derfor gælder det, at informationskompetence er en sociopolitisk færdighed, på linje med læse- og skrivekompetencer, knyttet til menneskelig virksomhed

21 Videnssamfundets samfundskritik?
Det medialiserede forhold mellem viden og medier Hvordan vidensmedier fungerer i samfundet for de mennesker der bruger dem, Hvordan vidensmedier igennem denne brug (re)medierer og (gen)skaber samfundets selvforståelse og institutioner

22 Træning og videndeling
Ubtesten Gennemfør testen og reflektér over hvilket informationskompetencebegreb den abonnerer på