Masteruddannelsen i rehabilitering Syddansk Universitet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet
Advertisements

Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Læring i Multikulturelle Kontekster
Kandidatuddannelsen i Sygepleje
Anne K. Lützhøft Projektkoordinator i Thisted Kommune Fysioterapeut på Trænings- og Rehabiliteringsafdelingen.
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
MÅL-KATEGORIER FOR LÆRING OG UDDANNELSE
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Grundlæggende IT, niveau G
Introduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken
Aalborg Universitet og Aalborg Kommune.  Gearing af organisationen til at understøtte et højt specialiseret neurofagligt niveau i kommunen gennem målrettet.
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
Informationsforvaltning
Velkommen til Campus Roskilde
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
Date :31 1.
Lærerprofessionen - en definition.
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Fra innovation til projektudvikling
Sygeplejerskeuddannelsen
Vidensmedier i kultur og samfund Konstituerende modul 2013 Hans Jørn Nielsen Lars Konzack.
At udforske sin egen praksis
Master i Rehabilitering
Fagenes samspil november 2009
Virtuelle verdener og rum Lisbeth Klastrup og Troels Degn Johansson IT-højskolen I København F-2002, Design, Kommunikation & Medier.
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Pitch af sygeplejerskeuddannelsen af Lykke og Trine
Kompetent til at støtte livet med kræft
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Akademiuddannelse i Ledelse Februar 2010
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde Uddannelseskode: 44859
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET Institut for Folkesundhedcand.cur. Afdeling for Sygeplejevidenskab MASTERUDDANNELSEN I KLINISK I SYGEPLEJE VELKOMST TIL.
Introduktion til 6. semesters temakurser Ved Studievejledningen og undervisere Sådan ændres nummeret for det samlede antal dias i præsentationen: 1.Gå.
The KaosPilots August Arne Kleven og & friends Opgaven Introduktion til analysen Praktisk gennemførsel - personlig tilbagemelding.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Social- og sundhedshjælper retning
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Oplæg fra EPOS på Augustseminar 2014 Nyborg 15. august
Udeskolekursus Tårnby Kommune, august 2011
Fleksibel Master i Friluftsliv Arbejder du med sundhed, rekreation, idræt, friluftsliv eller turisme? Kunne du tænke dig at få en dybtgående viden om,
Sygeplejersken Vi er modul 5 studerende og går på Via University College i Silkeborg. I vores klasse er vi 40 piger og 2 drenge.
Bacheloropgaven i idræt i ny LU
Hvem er vi? Charlotte Damkjær Jacobsen
Introduktion til 4. semesters temakurser Ved Studievejledningen og undervisere Sådan ændres nummeret for det samlede antal dias i præsentationen: 1.Gå.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
6. sem. valgkursus Informationsvidenskabens teorier og metoder v./ Martin Thellefsen.
Specialisering 271 UMD.
Master i rehabilitering med specialisering indenfor …
Det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb Compliance Kommunikation Kvalitetssikring.
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Oplæg til 3. møde i udvalget vedr. professionsspor Formål og læringsmål.
Hvem er vi? Kurt Klaudi Klausen
Handicapråd i Ballerup Kommune - af Servicedirektør Ole Nielsen
Institut for Socialt Arbejde, onsdag den 6. maj 2015
N-SN Diplomingeniør i Bæredygtig Energiteknik Studinævn for Energi N-SN
Introduktion Nationale retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser april 2016.
Helle Anttila Arbejdsmarkedsafdelingen Frederiksberg kommune Implementering af rehabiliteringsindsatsen.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
Først: Uddannelsesspecifikt fag Senere: Grundforløbsprøve Kontor, Handel eller Detail.
Overgang til den nye karakterbekendtgørelse på DPU:
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Virksomhedssamarbejde
Vidensbaseret praksis i botilbud
Rehabilitering og hjemmehjælp
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
Præsentationens transcript:

Masteruddannelsen i rehabilitering Syddansk Universitet Aktuelle og fremtidige muligheder Hans Lund

Overordnet formål Uddannelsen har til formål at bygge videre på de studerendes uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring, så de bliver i stand til på videnskabeligt grundlag at indgå i en tværfaglig, helhedsorienteret rehabiliteringsindsats. De skal blive i stand til at sætte brugeren, brugerens mål og brugergruppens funktion, aktivitet og deltagelse i centrum, samtidig med at organisatoriske, økonomiske og samfundsmæssige (herunder arbejdsmarkedsmæssige) forhold inddrages. Herudover er formålet, at de studerende via uddannelsen bliver i stand til at håndtere metoder til at evaluere og dokumentere effekten af rehabiliteringsindsatsen, samt at de bliver i stand til at medvirke i forskningsbaseret, faglig og organisatorisk udvikling af området.

Kompetencer - VIDEN Dimittenden har viden om og forståelse for: nationale og internationale teorier og værdier som danner grundlag for forskellige definitioner af rehabilitering. national og international lovgivning samt nationale og internationale konventioner og aftaler af betydning for forståelsen for og udøvelsen af rehabilitering i Danmark. kropslige, aktivitets- og deltagelsesmæssige funktionsevnenedsættelser og metoder til klassifikation og vurdering af disse funktionsevner. andre, for rehabilitering relevante, faggruppers kompetencer og metoder. videnskabsteorier og -metoder af betydning for en vurdering af det videnskabelige grundlag for en rehabiliteringspraksis. sociale og kulturelle forskelle mellem borgeren og disses pårørende samt viden om forskellige teorier om mellemmenneskelige relationer for at fremme fuld inddragelse af borgeren i rehabiliteringsprocessen. teorier og modeller for tværfagligt samarbejde grundlæggende økonomiske teorier og metoder.

Kompetencer - FÆRDIGHEDER Dimittenden har færdigheder i: vurdering af en borgers forudsætninger, behov og motivation for rehabilitering initiering, gennemførelse og evaluering af et konkret rehabiliteringsforløb indenfor dimittendens speciale. sikring af at alle relevante interessenter involveres i rehabiliteringsforløbet facilitering og medvirken til at borgeren, dennes pårørende og de involverede professionelle samarbejder og har et fælles mål for rehabiliteringsforløb gennemførelse af et evidensbaseret rehabiliteringsforløb. Dimittenden kan endelig formulere en rehabiliteringsrelevant videnskabelig problemstilling og komme med forslag til relevant videnskabelig metode til afdækning af problemstillingen.

Kompetencer - KOMPETENCE Dimittenden har kompetencer til at: udarbejde, fagligt begrunde, gennemføre og evaluere en samlet tværfaglig rehabiliteringsplan og definere egne opgaver i denne. sætte sin egen rehabiliteringspraksis ind i en større begrebsmæssig ramme og dermed bedre forstå, evaluere og evt. ændre egen og andres rehabiliteringspraksis. kritisk analysere egen og kollegers konkrete rehabiliteringsprocesser og foreslå tiltag til en evt. forbedring af praksis. diskutere rehabiliteringsrelevante problemstillinger og således medvirke til udvikling af rehabilitering som begreb og som praksis både lokalt i eget miljø, nationalt og internationalt. udvikle egen faglighed gennem kritisk læsning af videnskabelig litteratur af relevans for rehabilitering.

Struktur 2 års deltidsstudie 60 ECTS 1 ECTS = 27,5 timer 60 ECTS = 1.650 timer : 4 semestre = 412,5 timer per semester 6 weekender (fre/lørdag) hvert semester 7 timer/dag x 12 dage = 84 konfrontationstimer resten er forberedelse/litteratur/opgave/prøve Sommeruniversitet i august

Overblik over masteruddannelsen i rehabilitering Syddansk Universitet Introduktionsweekend 1. semester Modul 1: Videnskabsteori og -metode Modul 2: Rehabiliteringsparadigmet Modul 3: Funktionsevne 2. semester Modul 4: Rehabiliteringsforløbet Modul 5: Sundhedsøkonomi Modul 6: Retlige rammer for rehabilitering SOMMERUNIVERSITET 3. semester Valgfrit modul 1 Valgfrit modul 2 Valgfrit modul 3 4. semester Masterprojektet - inklusiv 3 workshops / gruppevejledning

Metodesporet på MR Introduktionsweekend 1. semester Modul 1: Videnskabsteori og -metode Modul 2: Rehabiliteringsparadigmet Modul 3: Funktionsevne 2. semester Modul 4: Rehabiliteringsforløbet Modul 5: Sundhedsøkonomi Modul 6: Retlige rammer for rehabilitering SOMMERUNIVERSITET 3. semester Valgfrit modul 1 Valgfrit modul 2 Valgfrit modul 3 4. semester Masterprojektet - inklusiv 3 workshops

Rehab-søjlen Videnskabssøjlen Rammesøjlen Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Sommerunivers. Valgfri moduler Workshop 1-3 MASTERPROJEKTET

Modul 2 REHAB-PARADIGMET Formålet er, at de studerende introduceres til og reflekterer over begreber som rehabilitering, funktionsevnenedsættelse, genoptræning, handicap og relaterede begreber. Det historisk/filosofiske grundlag for rehabilitering, målgrupper for rehabilitering, samt konventioner af betydning for rehabilitering gennemgås og diskuteres. Modulet gennemgår desuden epidemiologiske aspekter af rehabilitering. Desuden er det formålet at de studerende tilegner sig indgående viden og kritisk indsigt i samfundsmæssige rammer og muligheder for en helhedsorienteret og brugerorienteret rehabiliteringsindsats samt handicappedes position og vilkår.

Modul 3 - FUNKTIONSEVNE Formålet er at introducere den studerende til forskellige metoder til vurdering og klassifikation af funktionsevne, herunder bl.a. WHO’s klassifikation af funktionsevne (ICF). Dette klassifikationssystem er centralt i arbejdet med rehabilitering, og modulet gennemgår det teoretiske grundlag for ICF og de praktiske implikationer. Konkrete anvendelser af ICF og andre metoder til vurdering af funktionsevne fra rehabiliteringspraksis vil blive præsenteret og diskuteret. Derudover er det formålet at introducere den studerende til evaluering og kvalitetsudviklingsredskaber i rehabiliteringspraksis samt til rammer og udfordringer for forskning i rehabilitering. Det omfatter således også en gennemgang af kontekstfaktorer af betydning for rehabilitering samt levevilkår for personer med funktionsevnenedsættelse og endelig en gennemgang af simple evalueringsredskaber og disses validitet og reliabilitet mv.

Modul 4 – REHAB-FORLØBET Formålet med modulet er at stille skarpt på det tværfaglige samarbejde gennem en kritisk analyse af ideelle og konkrete rehabiliteringspraksisser. Modulet vil desuden introducere til forskellige måder at organisere rehabilitering på og give grundlag for diskussion af disse organisationsformer. Desuden er det formålet at de studerende tilegner sig indgående viden og kritisk indsigt i samfundsmæssige rammer og muligheder for et reelt samarbejde med borgeren i alle aspekter af rehabiliteringsforløbet. Dette indebærer en introduktion til teorier om borgerinddragelse: empowerment, anerkendelsesteori, samt andre teorier om brugerinddragelse, samt organisationsteorier. Endelig fokuseres på målsætningsprocedurer og målsætningens betydning i rehabiliteringsforløbet.

NY PLAN Specialiseringsspor

Master i rehabilitering med specialisering indenfor … Videnskabelig teori og metode Rehabiliterings-paradigmet Funktionsevne – vurdering og evaluering Rehabiliterings-forløbet Evidensbaseret Praksis Retlige rammer for rehabilitering Sommeruniversitet SPECIALE MODUL SPECIALE MODUL SPECIALE MODUL MASTERPROJEKT Hvis uddannelsen tilrettelægges med specialiseringer, skal masterprojektet udarbejdes inden for specialiseringen, MASTER BEKENDTGØRELSEN, §11 STK. 2. Master i rehabilitering med specialisering indenfor …

Brev til nøglepersoner Kære ________ På masteruddannelsen i rehabilitering (MR) ønsker vi at tilrettelægge uddannelsen med mulighed for specialisering. Vi henvender os derfor til dig/jer da vi mener at du/I vil kunne være en nøgleperson i udviklingen og evt. i gennemførelsen af en sådan specialisering indenfor området: … . Rehabilitering er imidlertid et meget bredt område med mange specialer og dækker desuden over arbejdsområder indenfor forskellige sektorer og forvaltninger. Der er således mange flere potentielle specialiseringsmuligheder end MR vil kunne udbyde, og vi er derfor nødt til finde de specialer der er størst behov for i praksis.

s. 2 Forudsætningen for at et speciale kan gennemføres er derfor at følgende krav er opfyldt: Det er muligt at rekruttere mindst 8 studerende til specialet inden de konkrete forberedelser og offentliggørelsen af MRs specialer det kommende studieår. Det er muligt at rekruttere specialeansvarlig/e på lektorniveau og undervisere med klinisk viden om ---- og/eller med lektorkompetence. I nogle tilfælde vil Syddansk Universitet kunne rekruttere de nødvendige modulansvarlige/undervisere.

s. 3 Når en specialeansvarlig er rekrutteret skal vedkommende, sammen med nøglepersonerne fra specialemiljøet kunne formulere:   Hvilken målgruppe specialet retter sig imod Specifikke kompetencemål for specialiseringsforløbet Lektionsplan for 3 moduler á 5 ECTS der skal til for at opfylde de opstillede kompetencemål for specialiseringen, inklusiv prøveformer. Hvis du/I mener at I vil kunne gå nærmere ind i dette bedes du kontakte undertegnede enten på hlund@health.sdu.dk eller 25 72 11 25 så snart som muligt.

Mulige emner Rehabilitering på uddannelsesområdet Rehabilitering indenfor erhvervsområdet Rehabilitering indenfor det sociale område Rehabilitering indenfor det sundhedsfaglige område

Uddannelsesområdet Specialpædagogik Socialpædagogik

Erhvervsområdet Rehabilitering tilbage til arbejde (TTA)

Det sociale område Rehabilitering af krigsveteraner Tværkulturel rehabilitering Kommunal rehabilitering

Sundhedsområdet Kræftrehabilitering Hjerterehabilitering Neurorehabilitering Psykiatrisk rehabilitering Rehabilitering af personer med synshandicap Gigtrehabilitering Rehabilitering og fysisk aktivitet