AT-eksamensopgaven februar 2011 / MG & BR

Overordnet emne At være på - muligheder og problemer

Tidsplan UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 5AT-opgaven udleveres Introlektion 6Vejledning om valg af emne og fag 7 8Frist for valg af emne og fag Vejledere offentliggøres 9Vejledning i festsalen 10Skrivedag 11Vejledning i festsalen 12Skrivedag Synopsen afleveres kl

Den mundtlige prøve Prøven består af en fremlæggelse og en uddybende dialog med udgangspunkt i din problemformulering og synopsis. I dialogen kan der desuden stilles spørgsmål til din studierapport. Studierapporten skal foreligge ved prøven

Faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at du skal kunne: –opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder –anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem –forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse –vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge –vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger –anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.

Fra UVM Som svar på spørgsmålet, om eleverne ved prøven skal demonstrere, at de kan kombinere flere faglige hovedområder, kan oplyses: Eksaminandens præstation bedømmes efter de faglige mål, der er relevante i forhold til eksaminandens sag, eksaminandens præsentation heraf og den efterfølgende samtale. I samtalen kan det være naturligt at inddrage studierapporten for at perspektivere sagen.

Bedømmelseskriterier Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang din præstation lever op til de faglige mål for almen studieforberedelse. Herudover lægges der vægt på, hvordan du udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof.

Overalt er vi på Vi optager os selv og hinanden som aldrig før – med digitale kameraer, med mobiltelefoner. Ikke kun for at gemme materialet og tage det frem ved private sammenkomster i familien, men også for at sprede det hurtigt ud til ’venner’ og alle andre på personlige hjemmesider, på Facebook, Twitter eller YouTube. Der synes ikke være grænser for, hvor langt ind i andres liv vi kan komme – og er nysgerrige efter at komme.

Iscenesættelse Vi kigger på almindelige mennesker, der iscenesætter sig selv på nettet og reality-tv, fx Paradise Hotel og i reality-dokumentarer som De unge Mødre. På tv og hjemmesider overværer vi private betroelser; her offentliggøres hverdagen og det trivielle, det pirrende og pinlige, skænderierne, sorgerne og glæderne. Med digitale teknologier kan vi lynhurtigt oploade os selv på nettet, og her vælger vi, hvordan vi vil fremstå for andre, og dermed hvordan andre ser os.

Overvågning Vi sætter ustandselig os selv i scene eller bliver publikum for andres iscenesættelser, såvel i kunsten som i hverdagslivet. Men vi sætter ikke bare os selv i scene. Vi bliver også ufrivilligt fanget af kameraer. Overvågningskameraer ser os i det offentlige rum og i offentlige bygninger – ja efterhånden registreres vores færden overalt, og billederne registreres og lagres. Med digital teknologi er det i dag muligt at få at vide, hvor vi færdes, hvem vi sms’er til, hvor og til hvad vi bruger vores Dankort osv. Overvågning kan skabe tryghed, og optagelserne kan give myndighederne mulighed for at beskytte borgerne og være med til at bekæmpe kriminalitet og forebygge terrorhandlinger. Men det er ikke kun de kriminelle, der overvåges. De nye overvågningsteknologier giver også anledning til en række dilemmaer og spørgsmål om grænserne for overvågning.

Overvågning i sundhedsvæsnet Med moderne teknologi kan læger i dag indsamle oplysninger om vores fysiske tilstand. Ved hjælp af screeninger kan man registrere og derefter behandle sygdomme, inden de bryder ud. Det giver tryghed, men også angst for farlige sygdomme. Og samtidig registreres oplysninger om os og vores krop – oplysninger, som vi måske mest har lyst til at holde for os selv.

Overvågning af naturen Naturen overvåges og registreres konstant, fx af satellitter. Vi holder øje med atmosfærens fysiske tilstand og kemiske sammensætning for om muligt at kunne forudsige og forebygge klimaændringer. Vi overvåger jordskorpen i forsøg på at forudsige jordskælv, tsunamier og vulkanudbrud. Informationerne kan anvendes til at opstille prognoser og modeller for mulige konsekvenser for natur og samfund, men de kan også resultere i handlingslammelse. Overvågning kan gøre vores liv sikrere og bedre, men kan også gøre os angste og usikre. Selviscenesættelse og overvågning er ikke nye fænomener, men med moderne teknologi har de fået nye dimensioner.

Opgaven Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor selviscenesættelse og/eller overvågning med brug af moderne teknologi spiller en væsentlig rolle. Du skal vælge to fag, hvoraf det ene er på mindst B-niveau, og anvende disse i besvarelsen af opgaven.

Det videre arbejde med opgaven Rum 1 kan inspirere til valg af den sag, du vil arbejde med Rum 2 kan inspirere til at afgrænse sagen og problemformuleringen

Opslagsværker Ressourcerummet Opslagsværker på EMU - herunder –brug af skoda –brug af bibliotekernes databaser AT hos Systime Minileksikon på ÅSG til synopsens udarbejdelse

Brug skolens bibliotek Der er bemanding på skolens bibliotek i forbindelse med vejledningslektionerne Brug ”spildtiden” ved vejledninger til at søge information i studieområdet

Brug det lokale bibliotek Åby bibliotek har fået tilsendt AT-opgaven og ressourcerum Bibliotekernes databaser kan tilgås hjemmefra – kræver lånekort i Århus kommune

Forslag til emner (1) Emne, hvor historie indgår –det tredje rige - Hitlers selviscenesættelse og brugen af den moderne teknologi til dette. Emne, hvor religion indgår –Reality-tvs udfordringer i den islamiske verden: fx fatwaerne imod ”Star Academy” (X-faktor- show i Libanon)

Forslag til emner (2) Teknologier, der bl.a. bruges i geografi –diverse slags satellitovervågning –GPS –GIS Emne med tysk og musik –Selviscenesættelse og elektronisk musik Ramstein Kraftwerk