PALS - mental sundhed - et eksempel på hvordan viden om mental sundhed kan omsættes til praksis Birgitte Rønnow, Specialkonsulent og projektleder i Ikast-Brande kommune præsentation Birgitte Rønnow 2014

Sendt fra min iPad Birgitte Rønnow 2014

Hvorfor nu det? Birgitte Rønnow 2014

Forskningsgrundlag: Sundhedsstyrelsens rapport Karen Wistoft, professor i sundhedspædagogik Kathrine Weare, professor of Education at the University of Southampton, England Birgitte Rønnow 2014

Forskning: 52 opsummerede systematiske forskningsoversigter, hvor det er konkluderet, at de mest vellykkede tiltag er rettet mod alle elever, mens de mest risikoudsatte profitterer af en kombination af universelle og individuelle tiltag Temaer: Øge positiv adfærd og færdigheder, reducere negativ adfærd og emosionelle problemer (depresjon/angst), styrke selvtillid og positiv selvoplevelse, tilknytning til skolen, selvregulering, skolepræstasioner og fremmøde Tiltag som ikke virkede baserede sig på løse retningslinjer og brede principper, og uanset hvor gode disse var, var de meget lidt virksomme uden en plan for implementering God implementering: teoribaseret, veldefinerede mål, eksplicitte retningslinjer, grundig oplæring og kvalitetskontrol, feedback på hvilke tiltag, der har effekt og minimal udskifting af medarbejdere. Birgitte Rønnow 2014

En idealtypisk model til at arbejde med mental trivsel i skolen Weare & Nind, 2011 Skoleomfattende -indsats som formidler fælles holdninger, forventninger og praksis Positiv atferdsstøtte - en kommunikationskultur blandt lærere/pædagoger med en overvægt af positive virkemidler (5:1) Fokus på læring i færdigheder – at undervise i sociale færdigheder og udvikle kompetance fremmer elevenes mentale trivsel og forebygger og reducerer udadreagerende så vel som internaliserende problemer Differentierede tiltag - tiltag bygger på videns- og forskningsbaserede kompenenter ,som gradvist øges i intencitet – jfr. Indsatspyramiden i tre niveauer Integrerede tiltag - kompetanceudviklende og mentalt trivselsfremmende tiltag bør hovedsagligt integreres i undervisningen fremfor at behandles som et selvstændigt tema. Specifik indsats – indblik i socio-emotionelle færdigheder på alment niveau Birgitte Rønnow 2014

Hvordan skal det så se ud i praksis, når vi nu ved så meget om, at noget må ændres? Birgitte Rønnow 2014

Sendt fra min iPad Birgitte Rønnow 2014

MÅLGRUPPEN FOR PROJEKTET Målgruppen for indsatsen er ALLE ELEVER samt et særligt fokus på sårbare, indadreagerende børn og unge. MÅLGRUPPEN FOR PROJEKTET Forebyggende niveau Foregribende niveau Indgribende niveau Fase 1: Universelle indsatser Igangsættes på skolerne august 2014 Fase 2: Januar 2015 . Birgitte Rønnow 2014

Komponenter på forebyggende niveau særlig fokus på involvering af elever og forældre empowerment oplevelse af sammenhæng – håndgribelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed kortlægning af elevens oplevelse af egen trivsel – klassetrivsel.dk læreren/pædagogens vurdering af elevens trivsel intervention - problemløsning, inddragelse af curriculum relationskompetence omdrejningspunktet for arbejdet med PALS Læring i positiv adfærd i samspillet mellem elever Læring i positiv adfærd i relationen mellem lærere/pædagoger og elever Birgitte Rønnow 2014

Komponenter på forebyggende niveau Curriculum for mental sundhed læringsmål og konkrete handlekompetencer ift. udvikling af mental trivsel idékatalog til brug i undervisningen Afprøvning af et socio-emotionelt program som forebyggende indsats for alle elever Birgitte Rønnow 2014

Et undervisningsforløb i sociale og emotionelle færdigheder 10-12 LEKTION STYRKE ALLE ELEVER RUBUSTHED SELVKONTROL INDSIGT HANDLE MULIGHEDER EGNE ERFARINGER FÆLLES ERFARINGER Birgitte Rønnow 2014

Hvad er egentligt nyt ved projektet på det forebyggende niveau? Sundhedsplejerskens rolle og funktion Sundhedsfremmeperspektivet Konkrete indsatser og kompetenceudvikling ift. målrettet mental trivsel Birgitte Rønnow 2014

Indsatser på indgribende niveauer Forældrerådgivning Gruppetiltag Cool Kids specialudgave for skolegrupper Tjek in – tjek ud Cool Kids programmet implementeres som kommunalt tilbud Birgitte Rønnow 2014

Hvordan kan man så vide, at det kommer i gang ude i virkeligheden ? Birgitte Rønnow 2014

PALS som implementeringsramme Kendt form på skolen – kendte rutiner - teamet arbejder med vejleder - teamet arbejder med hele personalet - praksis afprøves - praksis evalueres med vejleder Alle er inddraget Fortrolighed med at forholde sig til praksis på baggrund af dataindsamling Fortrolighed med evaluering Birgitte Rønnow 2014

Implementeringen styrkes af At koble indsatsen til eksisterende arbejder Kobling til skolereform i form af at sikre at den nyeste evidensbaserede viden kommer i spil i det daglige arbejde med børnene Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse Understøttende læringsaktiviteter med henblik på øget trivsel Birgitte Rønnow 2014

Hvordan kan man så se om skidtet virker? Baselinbemåling i december 2013 med Skolesundhed.dk gennemføres af COWI Opfølgningsmåling gennemføres i december 2016 Procesevaluering Birgitte Rønnow 2014

Og hvad giver det så anledning til at spørge om ? Birgitte Rønnow 2014