UNIVERSITY OF COPENHAGEN

Præsentationer af emnet: "UNIVERSITY OF COPENHAGEN"— Præsentationens transcript:

1 UNIVERSITY OF COPENHAGEN
DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION UNIVERSITY COLLEGE Formativ evaluering af elevernes modelleringskompetence i udskolingens naturfagsundervisning – muligheder og udfordringer Sanne Schnell Nielsen Projektets overordnede mål er at udvikle og undersøge, hvordan grundskolens naturfagslærere kan omsætte modelleringskompetencemålet fra Fælles Mål til en formativ evalueringspraksis, som kan styrke elevernes udbytte af undervisningen. Projektet har fokus på, hvordan lærerne kan kvalificere og skabe sammenhæng mellem 7 centrale elementer relateret til formativ evaluering: En fortolkning af modelleringskompetencemålet i Fælles Mål for naturfagene præsenteret som et samspil mellem (a) det faglige indhold som modellerne repræsenterer, (b) metaviden om modellernes karakteregenskaber, evalueringskriterier for modeller samt formål og anvendelse af modeller, og (c) aspekter af praksis med modeller. De foreløbige resultater viser, at lærerne primært har fokus på: (a) elevernes forståelse af det fagfaglige indhold i modeller, (b1) elevernes viden om, at modeller kun repræsenterer dele af virkeligheden og derfor har begrænsninger, og (c1) elevernes anvendelse af modeller til beskrivelse og forklaring. 1. Læringsmål Identificeret og beskrevet Delt med og forstået af eleverne 2. "Observerbare” succes-kriterier for opfyldelse af læringsmålene 3. Evalueringsrubrikker med kriterier Forskellige "kvalitetsniveauer" for kriterier identificeret og beskrevet Anvendt i undervisningen Delt med, forstået og anvendt af eleverne 4. Undervisningsaktiviteter hvor eleverne kan bruge, udvikle og demonstrere deres læring ift. kriterierne 5. Selv-evaluering, kammerat-evaluering og lærer-evaluering 6. Feedback fra lærerne og kammeraterne 7. Lærernes og elevernes overvejelser og brug af "evidens" på læring, som kan føre til modifikationer af undervisning og/eller elevprodukter a) Det fagfaglige indhold i modeller Faglige objekt, system, proces, fænomen eller ide som modellen repræsenterer c) Aspekter af praksis med modeller 1. Anvende modeller til beskrivelse, forklaring og forudsigelse 2. Vælge, udvikle og designe, vurdere og ændre modeller b) Aspekter af viden om modeller 1. Karakteregenskaber for modeller 2. Formål og anvendelse af modeller 3. Evalueringskriterier for modeller Projektets Design Research Model beskriver udviklingen af klasserumsinterventioner på tre sjællandske grundskoler. Til hver fase er knyttet underspørgsmål (RQ 1-5), der bidrager til at belyse projektets overordnede forskningsspørgsmål (RQ). Fase 1: Problemidentifikation og behovsanalyse. Begrebsoperationalisering Fase 2: Udvikling af klasserumsintervention Fase 3: Afprøvning og evaluering af klasserumsintervention Fase 4 Forslag til videreudvikling af klasserumsintervention og generalisering Spørgeskema-undersøgelse Interview med lærerne som deltager i klasserums-interventionen Klasserums-observationer Analyse af Fælles Mål og relaterede formelt styrende dokumenter Problem-identifikation og behovsanalyse Teoretisk og operationel definition af modellering og formativ evaluering Operationelle definitioner Design af en 6 trins workshopmodel som skal guide processen med at udvikle og afprøve en klasserumsintervention i samarbejde med lærerne 6 workshops med understøttende materiale Udvikling af 6 forskellige klasserums-interventioner i samarbejde med 3 lærerteams Læringsmål, modelleringsaktiviteter som integrerer læring og evaluering, rubrikker med evalueringskriterier Afprøvning af klasserums-intervention med 6 forskellige lærere Analyse og evaluering af klasserums-intervention Redefinering af problem- og behovsidentifikation Generalisering af karaktertræk som kan støtte lærernes formative evaluering af elevernes modelleringskompetence, som kan afprøves i nye interventioner RQ1: Hvad karakteriserer lærernes forudsætninger for at evaluere elevernes modelleringskompetence? RQ2: Hvordan kan modelleringskompetence beskrivelsen i Fælles Mål omsættes til en operationel definition, som kan understøtte lærernes formative evaluering af elevernes modelleringskompetence? RQ3: Hvordan omsætter lærerne modelleringskompetence-beskrivelsen i Fælles Mål til valg af læringsmål, klasserumsaktiviteter og kriteriebaserede evalueringsrubrikker tilpasset en specifik faglig undervisningssekvens? – og hvad karakteriserer lærernes begrundelser for deres valg? RQ4: Hvad karakteriserer lærernes formative evaluering af elevernes modellerings-kompetence, når de skal omsætte intentionerne i Fælles Mål til praksis? – og hvad karakteriserer deres refleksioner over egen praksis? RQ5: Hvordan kan lærernes formative evaluering af elevernes modellerings-kompetence i højere grad afspejle intentionerne i Fælles Mål gennem re-design af nye klasserumsinterventioner? RQ: Hvad karakteriserer naturfagslærernes forudsætninger, refleksioner og praksis, når de skal omsætte modelleringskompetencebeskrivelsen fra Fælles Mål til formativ evaluering af elevernes modelleringskompetence? – og hvordan kan distancen mellem intentionerne i Fælles Mål og lærernes praksis mindskes?