Nyt fra Undervisningsministeriet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Aktivitet – hvor/hvornår: Videns- og erfaringsseminar i Middelfart, lørdag den 19. marts. MKR var der sammen med Pia fra Herredsåsen og Claus fra Rynkevangen.
Advertisements

Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Skolereform august 2014………………
Folkeskolekontoret - Undervisningsministeriet
Dialogmøde på skoleområdet – Planche 1 Tidsfrister  Første kvalitetsrapport omfatter skoleåret  Inden den 15. oktober 2007 skal Byrådet drøfte.
Hans Willumsen Lauremberg
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Læring i bevægelse - hvorfor?
Alle børn skal være del af fællesskabet
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Folkeskolereformen - gør en god skole bedre MEN HVORDAN?
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
SOSU i EUD: Nye rammer og opgaver Charlotte Netterstrøm Uddannelseskonsulent Afdelingen for erhvervsrettet ungdomsuddannelse Undervisningsministeriet.
Ny folkeskolelov Ikrafttrædelse August Overordnede rammer En længere og varieret skoledag • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer.
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolepolitiske visioner og mål
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Reformmesse på Sofiendalskolen
De nationale test Dette oplæg er målrettet mod forældre og har fokus på tre områder: Formålet med de nationale test Testenes funktion og indhold Brug af.
Skolereform august 2014………………
Velkommen til valgmøde
Et fagligt løft af folkeskolen
Landskursus - Landsmøde 2005
Skoler og uddannelse i verdensklasse Bertel Haarder Undervisningsminister Minister for nordisk samarbejde NHO’s årskonference, ”Kunnskapslandet Norge”,
Rullende skolestart August Forældre samt personale i daginstitutionerne Velkommen til orienteringsmøde 10. februar kl
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Skolen skal være mere rummelig, både hvad angår de svageste elever og de dygtigste "Regeringen har en klar målsætning om, at den almindelige folkeskole.
Informationsmøde vedr. skolestart Træd varsomt – her bliver mennesker til det allervigtigste for et menneske er at kunne klare sig selv – blive.
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
1 Naturfagene i skolen? UVM’s road show febr.-marts 2009 Peter Norrild.
Folkeskolereformen - et overblik. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal.
Uligheder i elevers adgang til uddannelser – Spredning frem for faglighed Bergthóra S. Kristjánsdóttir, lektor CVU København og Nordsjælland Den 8. november.
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Nyt fra Undervisningsministeriet Afdelingschef Peter Grønnegård Afdelingen for grundskole og folkeoplysning BKF- 15. maj 2009.
Velkommen til Orientering om:  Projekt ”Fleksibel skolestart”.  Heldagsskole og det brede læringsbånd.
Eleverne bliver bedre Eleverne læser nu lige så godt i 3. klasse, som de gjorde før i 4. klasse. I naturfag og matematik er de nu lige så gode i 4. klasse,
Kontaktforældremøde 23. april 2007
Undervisning af tosprogede elever i grundskolen
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Folkeskolereform 2014.
v. Nina Nielsen - Undervisningsministeriet
VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-
Skolerigsdag 2011 Folkeskolen – liv og læring Data peger på behov for nye veje Anders Hingel Tidl. kontorchef, EU’s analysekontor for uddannelse.
Fælles Mål Styrket faglighed Steen Harbild Undervisningskonsulent, UVM August 2006.
Regeringens globaliseringsudspil
Sunds skole Evaluering
Rejseholdets anbefalinger - overblik Tema 1 Kompetenceløft til lærere og ledere Anbefaling 1: Lærernes kompetencer skal styrkes Anbefaling 2: Hæv kompetencen.
- Et forsøgsprogram for folkeskolen
Pecha Kucha over: Lærer Læreruddannelsen Folkeskoleloven Innovation i lærerfaget Rene , Anne-Louise , Caroline
Skolestruktur på dagsordenen Direktør for SFI, formand for Rejseholdet og Skolerådet Jørgen Søndergaard.
Evaluering på dagtilbuds- og skoleområdet BKF Regionsformandsmøde 23. Maj 08.
Praktikcentre og Elevplan Elevplankonference 23. og 24. september 2013 Gert Nielsen Undervisningsministeriet.
Vejledning på den politiske dagsorden Regeringsgrundlaget ”Nye Mål” Aftalen ”En ny chance til alle” 4 debatoplæg til Globaliseringsrådet Udspillet om ungdomsklassen.
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Uddannelsesudfordringer efter globaliseringsrapporten og velfærdsforliget Paneldrøftelse i Danmarks Vejlederforening d. 30. januar 2007 v/ Per B. Christensen,
Kvalitetsrapport 2009/2010 Nuancer og variationer - et billede af et mangfoldigt skoleområde. En afrapportering fra skoleområdet med fokus på initiativer,
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Præsentationens transcript:

Nyt fra Undervisningsministeriet Ved afdelingschef Peter Grønnegård Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Danmarks resultater i PISA Det går bedre for Danmark – men der er plads til forbedringer!

Forskel på PISA-score hos tosprogede og ikke-tosprogede elever Tosprogede elever ligger lavere end danske/norske elever Danske/norske elever Tosprogede elever født i landet Tosprogede født i et andet land Kilde: Kjærnsti, Lie, Olsen og Roe: Tid for tunge løft - Norske elevers kompetanse i naturfag, lesing og matematikk i PISA 2006, Universitetsforlaget 2007

Fornyelse af folkeskoleloven 2003 (Lov nr. 300 af 30. April 2003) Bedre indskoling (samdrift) Fælles nationale mål Ny timestyringsmodel Holddannelse Flere timer

Ændringer i 2004 og 2005 Lov nr. 360 af 19. Maj 2004 Geografi som prøvefag Procedureregler i forbindelse med fritagelse for undervisning i kristendomskundskab Elevernes deltagelse i undervisningen Udvidet adgang til madordninger

Lov nr. 477 af 9. Juni 2004 Obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Lov nr. 335 af 18. Maj 2005 Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser Lov nr. 594 af 24. Juni 2005 Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen

Bindende trin- og slutmål skal inddrages i den løbende evaluering Lov nr. 313 af 19. april 2006: Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver mv. Bindende trin- og slutmål skal inddrages i den løbende evaluering Obligatoriske test på udvalgte klassetrin Obligatoriske afgangsprøver efter 9. klassetrin Udtræksprøver og udvidelse af rækken af prøvefag Afskaffelse af den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Testoversigt Klassetrin Fag 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Dansk/læsning x Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Dansk som andetsprog (friv.)

Bekendtgørelse 703 (23. juni 2006): Lov 572 (9. juni 2006): Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Bekendtgørelse 703 (23. juni 2006): Elevplaner i folkeskolen.

Lovprogram 2007/08 vedr. folkeskolen: Lovforslag om skolestart Lovforslag om ansvar og frihed samt frit skolevalg Lovforslag om samordning af uddannelsesbog, uddannelsesplan og elevplan Redegørelse om specialundervisning efter kommunalreformen

Lovforslag om skolestart 10 års undervisningspligt Obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Ny indholdsbeskrivelse med trinmål for børnehaveklassen Klassedannelse kan udskydes

Lovforslag om skolestart Holddannelse Aldersintegrerede klasser og rullende skolestart til og med 2. klasse Forsøg med skolestart og heldagsskole i 3 år

Lovforslag om ansvar og frihed samt frit skolevalg Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen Kommunalbestyrelsen: Ansvar for det samlede skolevæsen og hver skole Skolelederen: Pædagogisk og administrativ leder Skolebestyrelsen – værdiregelsæt og ajourføring af valgregler

Lovforslag om ansvar og frihed samt frit skolevalg Større frihed til at organisere skolevæsenet ud fra lokale forhold Fælles ledelse af flere skoler Afdelinger Samdrift af folkeskoler og dagtilbud Udvidet SFO Integrerede biblioteker Frit skolevalg

Afbureaukratisering af folkeskolerne Kommissorium Forslag til regelforenkling og fjernelse af unødvendigt bureaukrati Se på både centralt og kommunalt stillede administrative krav Se på administrative krav til både ledere og lærere De grundlæggende intentioner bag fx elevplaner skal respekteres Koordination med bl.a. ”dokumentationsprojektet” Ikke overenskomstforhold

Regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” Tidssvarende og bedre fysiske rammer og undervisningsmaterialer i folkeskolen God skolestart Undervisning af børn med særlige talenter eller forudsætninger Afbureaukratisering Demokratisk medborgerskab

Regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” Et sundt måltid mad til børn i dagtilbud og skoler Mere idræt og motion for børn Bedre idrætsfaciliteter Tidssvarende indretning af institutioner Bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole Lige muligheder – styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft

Regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” En mere ambitiøs anvendelse af it på uddannelsesinstitutionerne Nye muligheder for personer med begrænset kontakt til det danske samfund

Skole i verdensklasse Skole i verdensklasse Evalueringskultur Ledelseskultur Viden om, hvad der virker Flere timer i dansk – fokus på læsning Obligatorisk børnehave- klasse Skole i verdensklasse Nationale test Elevplaner Kvalitetsrapporter Højere fagligt niveau i de grundlæggende fag Ny læreruddannelse

95 procent skal have en ungdomsuddannelse Flere praktikpladser Praktiske indgange Mesterlære Trindeling og niveaudeling Initiativer Mentorordninger og vejledning Brobygning Ny 10. klasse

Videregående uddannelser 8 universiteter Bachelorer, kandidater, master 50 % skal gennemføre en videregående uddannelse 7 professionshøjskoler Professionsbachelorer, diplom 8-10 erhvervsakademier Erhvervsakademiuddannelser Forskning og praksis/professionsorientering Kvalitet, fleksibilitet og merit

Flere skal have en uddannelse inden for natur og teknik Ingeniørernes andel af mellemlange og lange videregående uddannelser (2002) Flere skal have en uddannelse inden for natur og teknik Kilde: Education at a Glance 2004

Danmark er nummer 1 i OECD, når det handler om livslang læring Antal timer brugt på jobrelateret efteruddannelse i løbet af et arbejdsliv Danmark er nummer 1 i OECD, når det handler om livslang læring Kilde: Education at a Glance 2007

Andel der deltager i voksen- og efteruddannelse (2005) De ufaglærte er ikke med Brug af VEU i pct. Kilde: Rapport fra Trepartsudvalget, bind 2, Februar 2006