Læring i skolen og i organisationer Mediepædagogisk og organisatorisk vejledning Rikke Schultz

Problemstilling Hvordan kan vi ændre på den eksisterende tradition, så vi bliver bedre til at bruge hinanden (lære i organisationen)?

Delproblemstilling Hvad er det i den nuværende struktur eller kultur, der forhindrer os i at bruge hinanden? Et bud: At den ”privatpraktiserende lærer” har været den styrende mentale model for lærerrollen igennem mange generationer af lærere Strukturelt: Et lærer, et fag, en time, en klasse Metafor: Tankpasserpædagogik

Delproblemstilling Hvad har man gjort for at bryde dette mønster gennem de sidste 10 -15 år i skolen? Hvad har disse ændringer betydet for skolens struktur/ kultur Ny strukturer: Nye metaforer:

Delproblemstilling Hvordan kan vi ændre på den nuværende struktur/ kultur, så der opstår nye samarbejdsmønstre

SWOT Brug swot-analyse til at vurdere det nuværende skolebiblioteks Styrker Svagheder Muligheder Trusler

Den lærende organisation Med udgangspunkt I Senges 5 dicipliner

1. Mentale modeller Evnen til at være bevidst om sit indre "verdensbillede" og om, hvordan det påvirker ens handlinger: - udforske, synliggøre og udvikle egne mentale modeller/interne "verdensbilleder", - konkretisere, hvad vi mener med det, vi siger - udvikle en meningsfyldt og læringsfyldt dialog

Hvad er det for et billede af lærerrollen og af undervisning man er bærer af? Anderkendende pædagogik og det kompetente barn

Forudsætningen for udvikling er, at vi kan ændre på vores billeder Sejlskib eller MS

2. Personlig mestring Evnen til at gøre sig klart, hvad der er vigtigt for én, og hvor man er i forhold til sine mål: - kontinuerligt afklare og uddybe ens personlige mål og visioner - udvikle evnen til at "se det man ser" og at "vide hvad man ved" - bygge på den "konstruktive utilfredshed" - fokusere ens energi, prioritere og beslutte - både ord og handling

Praksisviden udvikles i spændingsfeltet mellem teori og handling

3. Udvikling af fælles vision Evnen til sammen at skabe og forfølge mål gennem kobling af fælles og personlige visioner: - finde frem til og dele individuelle og fælles "fremtidsvisioner" - skabe retning for "hvad" og "hvordan"

4. Fælles læring/teamlæring Evnen til at føre en åben og læringsrettet dialog uden at være forudindtaget og defensiv: a) dialog frem for diskussion b) lære (og aflære) sammen med andre c) summen er større end delene (skabe "synergi")

5. Systemisk tænkning Den grundlæggende forudsætning for en lærende organisation er, kontinuerlig at udvide sin egen evne til at skabe sin egen fremtid: -se helheder og forstå komplekse og dynamiske sammenhænge -sikre generativ læring, der forøger organisationens evne til at skabe nyt, afvikle og dermed udvikle ("double-loop learning") -arbejde med både divergente og konvergente processer -summen af disciplinerne

Undervisning som omverden for læring Didaktiske overvejelser Hvorfor skal vi vide det? Hvad er formålet? Hvad er målet? – den fælles vision – et større sejlskib – eller en MS Hvordan kan vi lære det? Forudsætninger, rammer og form

Agyris læringsmodel: single- eller Dobbelt loop

Single loop At lære at bruge den nye teknologi Ressourcer store små lille stor Udnyttelse

Didaktisk analyse Hvad er det eksemplariske indhold? (det almene - nødvendige) Hvad behøver lærerne at vide, for at de kan udnytte elevernes IT-kompetencer i undervisningen? Hvilke kompetencer er det nødvendigt, at læreren selv har?

Dobbelt loop Afdækning og diskussion af skolekulturen: mentale billeder og grundlæggende antagelser Udvikling af fælles vision Afprøvning af nye handlemåder

It som murbrækker til ny erkendelse Hvad er lærernes mentale billeder af IT og medier rolle i undervisningen? It som murbrækker til ny erkendelse It understøtter elevernes motivation It gør det lettere at differentiere undervisning … It er en smart skrivemaskine?

Hvad er lærernes mentale billeder af driveren i skoleudviklingen? Tre styrende diskurser: Ny pædagogisk tænkning baseret på ny viden om læring, MI og anerkendende pædagogik. Ny teknologi åbner for nye effektive undervisningsformer Større fokus på faglighed og træning i undervisningen

Dannelse, socialisation og læring

Fire Læringsparadigmer Behavioristiske Fænomenologiske Virksomhedsteoretiske Konstruktivistiske (Lars Qvortrup, 2006)

Det lærende menneske Retninger Metoder Tænkning Sokratisk læring Rationalisme Frigørende pæd. Dialog Formidling af “Sand viden” Stimulering af egen tænkning Sansning og imitation Fænomeno-logisk/ Kropslig Behavorisme Reformpæd. Æstetisk Læring Kulturhist. Skole Stimuli/ respons Sansning/ eksperiment Rollemodeller/ æst. læreproc. Zonen for nærmeste udvikling Læring som vanedannelse Kropslig Tavs viden Erfaringspæd. (Aristoteles, Dewey, Bateson, Dreyfus) Praksislæring, learning by doing, læring i organisationer Mesterlærer Situeret læring Læring som konstruktion Konstruktivisme Social Konstruktionisme Kommunikation Samarbejde i forbindelse med problembaseret læring

Refleksion forudsætter distance Hvordan skaber man et fælles refleksionsrum?

Personlige læringspræferencer Mange intelligenser (Gartner) Læringsstrategier Læringsstile (Dun og Dun) Motivation og flow

Kommunikation Udarbejde Kommunikations og vejledningsstrategi

4 typer af behov for vejledning træning diskussion Vejledning kan være flere ting! konsultation HJÆLP!!! 7. april 2017 Side 30 30

Lidt Produktvejledning Meget ces vej- led-ning Lidt Diskuterende: Tilpasset vejledningssøgende der kan meget, men som mangler selvtillid i gennemførelsen af arbejdsopgaverne. Vejlederen lægger mere vægt på at støtte i arbejdsprocessen og er mindre instruerende.   Meget procesvejledning, lidt produktvejledning. Trænende: Vejledningssøgende som er interesserede og har tro på sig selv, men har lavt kompetenceniveau.   Meget produktvejledning meget procesvejledning. Konsulterende: Vejledningssøgende med høj faglig kompetence og stærk motivation for opgaven. Vejledningssøgende er selv meget udfarende mht. vejledning. Er bevidst om hvor behovene er. Svagt styrende og svagt støttende. Lidt produktvejledning, lidt procesvejledning.   Instruerende: Vejledningssøgende er usikker, har lavt kompetenceniveau. Vejlederen giver klare instruktioner og følger gennemførelsen af arbejdet op. Stærkt styrende, stærkt støttende Meget produktvejledning, lidt procesvejledning. Lidt Produktvejledning Meget 7. april 2017 Side 31

Litteratur Hvordan lærer børn?Fra Signe Holm-Larsen m.fl:Jesper E. Larsen: Det lærende menneske – læring idéhistorisk set, s. 174-201 Peter Andersen: Tænkningens og læringens stil – forskellige måder at tænke og lære på, fra Pæd. Teorier, Billesø og Baltzer, 4. udgave, 2005