VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER Kurt Nielsen Direktør, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Prodekan, Aarhus Universitet

Nationale handleplaners effekt på kvælstofudvaskning fra landbrugsarealet 1985 NPO handlingsplaner 1989 VMP I mål : reduktion af N udledning med 50 % og 80 % af P af niveauet i midtfirserne; krav om: opbevaringskapacitet for husdyrgødning, forbud mod udbringning på bar mark (efterår og vinter), grønne marker, sædskifte og gødningsplaner 1990 & 1996 Handlingsplan for bæredygtigt landbrug: virkemidler til yderligere N-reduktion bla. N-normer for afgrøder, gødningsregnskaber og krav til udnyttelse af N i husdyrgødning 1998 VMP II mål. Fastholdt målet fra VMP I, da der var behov for yderligere virkemidler som vådområder, skovrejsning, miljøvenlig jordbrugsdrift, yderligere efterafgrøder, nedsatte gødningsnormer, øget krav til udnyttelse af husdyrgødning 2001 Midtvejsevaluering af VMP II 2004 VMP III: yderligere reduktion af af kvælstofudvaskningen med 13 % (ca 21.00 t N/år) frem til 2015 i forhold til 2003; øget krav til efterafgrøder, udnyttelse af husdyrgødning, vådområder, miljøvenlig jordbrugsdrift, skovrejsning, gødnings afgift på mineralsk gødning, bufferzoner; samt halvering af fosforoverskud tilført marker Grøn Vækst fra juni 2009 og april 2010 besluttet yderligere reduktion af kvælstoftilførsel til havet med 19.000 t N pr år i 2015. Vand og Naturplaner indeholder indsats svarende til 9000 t N pr år, mens der for de resterende 10.000 t N er igangsat et udvalgsarbejde Markbalancen indikerer et mindre N-tab fra landbrugsarealerne i perioden 2004-2010, men modelberegninger fra Landovervågningsoplandene tyder på en mindre stigning i samme periode. Udvaskningen er faldet med ca. halvdelen frem til slutningen af VMP II i 2003 – ingen større ændringer siden da.

Udvikling i kvælstoftab – vandløb og luft Vandføringsvægtet koncentration Koncentrationen i vandløb er faldet med ca. 50 %; ca. 40 % af faldet skyldes diffuse kilder. Ingen klare ændringer siden 2003. Kvælstofnedfaldet fra luften på landjorden og farvande er faldet med godt 30 %. Diffuse kilder er landbrug, naturbidrag og spildevands fra spredt bebyggelse Årsagen til reduktionen i nedfald fra luften er både danske og udenlandske kilder. Danske kilder har størst betydning i Nord- og Midtjylland (43-44%) og mindst i Hovedstadsområdet (ca22 %)

Udvikling i havet Både N & P har betydning for miljøtilstand i fjorde. N er afgørende for miljøtilstanden i åbne danske marine områder. Markante fald i N-koncentratio- nen især i fjorde. Yderligere reduktionsbehov: ca. halvering. Begrænsede forbedringer i biologiske parametre, bl.a. pga. fortsat høje N-niveauer. Andre påvirkningsfaktorer, bl.a. fiskeri og miljøfremmede stoffer. Fjorde Hvorfor har vi ikke set forbedringer i det marine miljø? Belastningsniveauet er fortsat relativt højt og økosystemet opfører sig anderledes når belasningen mindskes end når den stiger dvs. forbedringerne kommer ikke så ”let” som forværringerne under stigende belastning. Sigtdybden er ikke ændret markant og ålegræs responderer ikke som forventet. Dog ses signifikante reduktioner i planteplankton i fjordene (målt som klorofyl) P-koncentrationer er i fjorde er også faldet markant Åbne havområder

Iltsvind med og uden VMP indsats Iltsvind er en nøgle indikator. Iltsvind i ”normal-år” hhv. med VMP indsats: 3000 km2 og uden VMP indsats: 7000 km2 Temperaturstig-ning på 1 grad modarbejder VMP indsats. Figuren er baseret på modelberegninger. Kilde. Andersen & Carstensen 2011

Udvikling i fosfortab - vandløb og renseanlæg Koncentrationen af fosfor i vandløb er faldet med mere end 50 % pga. faldet i spildevandsudledningen. Ingen tydelig udvikling siden slutningen af 1990’erne. Udledning af fosfor fra renseanlæg er faldet med ca. 90 %.

Udvikling i større søer Fosfor Mindsket P-indhold, men mest i de meget næringsrige søer Mulig N-begrænsning i enkelte søer Sigtdybde Lidt bedre sigtdybde Hovedparten af søerne har fået det bedre, men fosforniveauet er ikke så langt nede i de fleste søer, at de bliver klarvandede og dermed skifter helt karakter. Nødvendigt af sænke bidraget fra marker, vandløbsbrinker og spredt bebyggelse for at opnå forbedringer de fleste steder. Man skal lokalisere ”hot spots” på marker Vandtemperatur Øget temperatur. Stigning på ca. ½ grad per 10 år (sommertemperatur i overfladevand i 19 søer) Konsekvenser?

Udvikling for vandløb Fald i mængden af organisk stof (BI5) i hele perioden fra 1975; 50 % fald i perioden 1989-2009 pga. spildevandsrensning. Markant forbedring i vandløbs- tilstanden målt ud fra sammen- sætningen af smådyr (DVFI). En del forbedringer kan tilskrives tiltag før VMP I – biologien responderer med forsinkelse. Negativ udvikling i biodiversitet af vandløbsplanter pga. oprensning og grødeskræring. Dvs. mindre ”vedligeholdelse” af vandløb giver højere biodiversitet, men også flere oversvømmede marker. Og det bliver kun værre med oversvømmelser under alle omstændigheder, fordi den drænede jord ”sætter sig” – det organiske stof bliver omsat i jorden og jorden synker sammen, og bliver dermed lettere oversvømmet. Heftige regnskyl forværrer blot situationen med dyrkning af ådalene. Vi målte først DVFI fra 1994 – så derfor er regionale data fra FYN medtaget for at vise udviklingen fra vandplanernes start – disse forventes at være repræsentative for landet som helhed. Faunaklasse 5 og bedre svarer stort set til opfyldte målsætninger. Tidsforskydningen skyldes at det tager tid før smådyrene har spredt sig enten fra opstrøms områder eller mellem vandløbssystemer

Tabet af biodiversitet og 2010-målet Naturens tilbagegang fortsætter trods enkelte tegn på forbedringer. Biodiversiteten går fortsat tilbage i den terrestriske natur og i havet. Der ses fremgang på nogle områder i vandløb og søer. Danmark har ikke været i stand til at opfylde EU’s mål om at standse nedgangen i biodiversitet inden 2010.

Grundvand Nitratindholdet i det yngre grundvand er faldende pga. mindre udvaskning fra landbrugsarealer i de seneste år. I ældre grundvand (mere end 25 år) ses den største hyppighed af stigende nitratkoncentrationer. Pesticider er fortsat et problem: målt i 45 % af de undersøgte prøver i 2010. Kilde: Thorling (red. 2011) Foto: GEUS

Konklusioner 1989-2010 Markante fald i NPO frem til 2004. Klare forbedringer pga VMP indsats - et godt skridt på vejen til bedre vandmiljø, men der er et væsentligt stykke igen. Biologisk respons på NPO indsats er forskellig – størst i vandløb, mindst i det marine miljø. Miljøfremmede stoffer: problem nogle steder i grundvand og overfladevand. Biodiversitet – generelt under stort pres.

Udfordringer Opfyldelse af EU direktiver: Vandramme, Habitat og Havstrategi. Fokus på tab af biodiversitet på naturtyper. Dokumentation og indregning af klimaforandringerne i næste generation af vand og naturplaner. Mere viden om økosystemer, samt flere og bedre indikatorer er nødvendige for vurdering af komplekse systemers udvikling. Forslag: samlet strategi for fremtidig arealanvendelse i DK, herunder Reducere N og P tab fra landbrug - differentieret arealanvendelse og innovative teknologier. Reducere oversvømmelser - udtag af arealer i bl.a. ådale. Forbedre klimaregnskab - deponering af kulstof i landbrugsjord. Prioritere biodiversitet – plads i landskabet; mindske miljøfremmede stoffer.