Vejlederrollen Annette Kjærgaard IFPR, SDU. september 2010

Historiske forskydninger i vejledningens landskab Tidligere: Vejledning knyttes til en kompetent person, en ”mester” som anviser en mindre kompetent person, den vejledte, hvilken vej denne skal gå. I dag: Vejledning er løsrevet fra den, der selv har gået vejen – Vejledning handler ikke blot om at vise vej og om at instruere, men om at hjælpe den vejledte i dennes lære- og valgprocesser. Vejlederen er ikke ( længere ) vejviser, men stifinder fra instruktion til refleksion fra at skulle nå et bestemt mål til at være på vej Annette Kjærgaard IFPR, SDU Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Vejledning som en undervisningsaktivitet En planlagt og målrettet aktivitet der har til formål at der foregår læreprocesser hos deltagerne Vejledning En planlagt aktivitet der sigter mod at fremme læreprocesser Målet er ofte ukendt Vejlederen er ”bagved” i processen Underviseren er “foran” Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Læringssynet Dialogisk læring (Helle Alrø og Marianne Kristiansen: Supervision som dialogisk læreproces) ”Learning by talking” Eleven lærer ved at producere ny erkendelse og nye handlemuligheder i forhold til sin projekt Læring er forbundet med refleksion. Refleksionen foregår - dels individuelt (den lærende skaber sin egen læring) - dels i social sammenhæng (læring skabes i dialog med vejledere og andre) Annette Kjærgaard IFPR, SDU 4

Vejledningens organisationsformer Traditionel vejledning – vejleder og elev to vejledere og én elev en vejleder og flere elever Eleverne fremlægger deres opgaver undervejs på klassen for læreren/vejlederen og de øvrige i klassen ( evt. skriftligt på nettet) hvor begge parter kan komme med supplerende forslag til opgavearbejdet. Eleverne er opponenter/vejledere for hinanden på midtvejsseminarer, med læreren som suppleant Èn elev vejledes af èn vejleder foran hele klassen ( akvarium ) Forskellige grupper af elever fremlægger deres projekter og fx to lærere/vejledere vejleder ud fra hver deres faglige perspektiv Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Vejledningen i AT ( 9 ) Vejledningen skal primært: hjælpe eleven med at finde og afgrænse en sag – ud fra årets eksamensopgave – som eleven kan behandle på et godt fagligt niveau hjælpe eleven med at udforme en problemformulering ud fra den valgte sag. Annette Kjærgaard IFPR, SDU Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Vejledningen i AT ( 9 ) Den første del af vejledningen vil normalt have mere generel karakter. Her drejer det sig om at få eleverne i gang med at gøre sig overvejelser om sag og fagkombination. Når eleverne har valgt sag og fagkombination udarbejder skolen den endelige vejledningsplan, og hver enkelt elev tildeles vejledere i de valgte fag. Vejledning er ikke undervisning, og det er der heller ikke ressourcer til. Vejledningen har karakter af samtaler, hvor lærerne / vejlederne er spørgende sparringspartnere for eleverne i processen med at afgrænse stoffet, udforme og skærpe problemformuleringen og tilrettelægge undersøgelsen af den konkrete sag. Annette Kjærgaard IFPR, SDU Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Hen imod problemformuleringen Hen imod synopsen Synopsvejledning Dvd: et bestillingsarbejde…….. Amalie : Opgave: Fremtiden – visioner og forudsigelser Fag: kemi + samfundsfag Bygger på et AT- forløb, eleven og lærerne har været igennem i 2. g Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Kommunikationen udvidende og tildækkende spørgsmål et interesseret blik opmærksom mimik små nik bekræftende udsagn, små ja-lyde små gentagelser af de hørte korte opsamlinger der viser, at man har hørt budskabet åben kropsholdning uddybende spørgsmål for at sikre at man har forstået Opmærksomhed Parafrasering Spejling Opsummeringer Annette Kjærgaard IFPR, SDU Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Vejledningsstrategier Formidlingsorienteret vejledning Procesorienteret vejledning Kritisk orienteret vejledning Annette Kjærgaard IFPR, SDU Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Formidlingsorienteret vejledning Vejlederen ”Mesterlæreren” - formidler sine erfaringer Rådgiver, påpeger faldgruber mv. Vurderer elevens præstation undervejs Eleven Lytter - observerer, noterer og overtager det bedste fra vejlederen. Annette Kjærgaard IFPR, SDU Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Formidlingspræget I en formidlingspræget rådgivning vil vejlederen primært benytte sig af kognitive spørgsmål, der undersøger det faglige indhold. Disse spørgsmål vil af den bevidste elev kunne besvares rimelig enkelt og kortfattet. Inglar anfører, at formidleren ofte vil undlade at stille uddybende men i stedet respondere med: “Ja, netop.” “Ja, udmærket”. “Ja, det synes jeg også.” “Ja, korrekt.” ”Ja, det er glimrende, men jeg synes hellere, du burde...”“ Annette Kjærgaard IFPR, SDU Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Procesorienteret vejledning Vejlederen: Fokuserer på elevens nærmeste udviklingszone Er aktivt lyttende og spørger til elevens tanker, idéer mv. Opstiller alternative mål og metoder Styrer samtalen evt. ud fra fokuspunkter Eleven: Reflekterer over sin opgave og det faglige indhold Overvejer alternative muligheder Konstruerer sin egen opgave Annette Kjærgaard IFPR, SDU Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Procesorienteret Den procesorienterede vejledning beskæftiger sig med elevens måde at anskue det faglige indhold på. Vejlederen vil have eleven til at beskrive sine egne tanker og idéer om opgaven og det faglige indhold. Derfor vil han typisk spørge således: “ kan du beskrive, hvad du har tænkt dig?” “ hvordan virker det. Hænger det sammen? Giver det mening? Er der en rød tråd? “ hvad synes du er særligt godt ved din opgave?” ” er der dele af opgaven du ikke synes fungerer? ” hvad kan grundene være til det?” “ har du alternativer? Ser du alternative måder at gøre/skrive det på “ hvad med din afslutning ...” Annette Kjærgaard IFPR, SDU Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Kritisk orienteret vejledning Vejlederen: Fremmer en analyserende og problematiserende indstilling i forhold til opgaven Insisterer på refleksion over refleksion: analyse af alternativer Hvis du havde valgt en anden metode – kunne svaret så være blevet ganske anderledes? Hvilke svar ville du i så fald nå frem til? Hvad havde du så opnået med din måde at arbejde på? Eleven: Gennemtænker konsekvensen af sine valg omkring problemformulering – metode osv. Foretager bevidste valg Annette Kjærgaard IFPR, SDU Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Kritisk orienteret “Hvad vil (ville) du opnå med ...?” “Hvad gjorde, at det var væsentligt?” “Hvad vil dette indebære for det faglige indhold / samfundet el. lign , hvis det du når frem til er rigtigt?” ”Hvad gjorde at det var væsentligt for dig at anvende netop denne metode? Hvad ville det have betydet for din opgave og for din konklusion, hvis du havde anvendt en anden teori? Annette Kjærgaard IFPR, SDU Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Vejledning Som vejvisning V har hovedansvaret V kender de rigtige valg V påpeger faldgruber V tydelig identifikationsmodel for eleven V er håndværkeren, der kan sit kram V styrer eleven i bestemte retninger Eleven får ikke et hovedansvar Eleven kan have forventninger om at V ved alt Elevens muligheder er/kan blive reduceret Som vejsøgning V er medansvarlig Fælles referenceramme V aktiverer og fremmer elevens reflektioner og sætter fokus på elevens ideer med projektet V skifter mellem tale- og lytteposition Vejledningen klargørende og styret af elevens behov Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Situationsbestemt vejledning Annette Kjærgaard IFPR, SDU Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Aktiv lytning - Samtalens tre faser 1 At udrede og klargøre Lytte Spejle Opmuntre Sammenfatte i fokuspersonens perspektiv 2 At udvide perspektivet Sammenfatte i lytterens perspektiv Konfrontere Dele erfaringer/informere 3 At sammenfatte Anvende brainstorming Stille op i punkter Annette Kjærgaard IFPR, SDU Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Fremdrift i vejledningssamtalen 1. Vejlederen klargør situationen, hvad vil eleven tale om? 2. Sammen afdækkes hvad eleven selv vil gøre ud fra forskellige muligheder 3. Herefter bidrager vejleder med sine erfaringer,viden og råd om nødvendigt Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Referencer Andersen, H.L. & T.W. Jensen 2007. Specialevejledning: rammer og roller, Samfundslitteratur Borgen, William A. et al. 1998: Gruppevejledning, Teori og metode, RUE Skriftserie Dialog: http://www.dialog-mj.dk/ Illeris, K. 1981. Modkvalificeringens pædagogik : problemorientering, deltagerstyring og eksemplarisk indlæring, Unge Pædagoger Kjeldorff, Søren, 2002: Synergi og social intelligens i projektgrupper - om kreative metaforer, humor, halve hjerner, læringsstile, skæve typer - og hvad man kan lære af god jazzmusik, Anette Kolmos & Lone Krogh: Projektpædagogik i udvikling, Aalborg Universitetsforlag, 163-200. Problemformuleringsguide www.scribo.dk Rienecker, L., P.S. Jørgensen & T. Harboe, 2006. Vejledning, Samfundslitteratur Sennett, R. 1977. The fall of public man, Cambridge University Press (Intimitetstyranniet 1992) Studiemetro www.studiemetro.au.dk Annette Kjærgaard IFPR, SDU 16. september 2010 Annette Kjærgaard IFPR, SDU 23. september 2010