Formativ vurdering i undervisningen.

Præsentationer af emnet: "Formativ vurdering i undervisningen."— Præsentationens transcript:

1 Formativ vurdering i undervisningen.
Jette Maksten Adjunkt dk Jette Maksten adjunkt Sammen gør vi dig bedre

2 Jette Maksten adjunkt jeam@ucnact2learn.dk Sammen gør vi dig bedre
Evalueringsdesignet Førmåling: Elektronisk spørgeskema til eleverne Under: Elektronisk spørgeskema til elever Eftermåling: Elektronisk spørgeskema til eleverne, (evt. essay) Jette Maksten adjunkt Sammen gør vi dig bedre

3 Jette Maksten adjunkt jeam@ucnact2learn.dk Sammen gør vi dig bedre
Fordelen ved at bruge formativ vurdering til at tilpasse undervisningen. Elevernes læring forstærkes ved at insistere på, at eleverne først selv vurderer og forbedrer, inden du kigger på deres arbejde. Fuchs og Fuchs 1986: Deres forskning viste, at systematisk arbejde med vurdering i klassen mindst 2 gange om ugen øgede effekten med op til 30% Forskerne anbefaler ikke at man skal bruge 2 ugentlige vurderinger, men at lærere systematisk skal bruge klassevurderingsarbejdet som feedbackform. Dvs. formativ vurdering FOR læring og SOM læring. En vurdering fungerer formativt i det omfang, at viden om elevens præstationer gøres synlig, tolkes og anvendes af lærere, elever eller deres kammerater til at træffe beslutning om undervisningens/læringsaktivitetens næste skridt. Dvs. evidens om læring bruges til at tilpasse undervisningen, så den bedst muligt opfylder elevens behov. Når lærere opstiller regler for, hvordan de vil gennemgå data og de efterfølgende initiativer f.eks. via rubrics eller andre former for synlige kriterier og lader eleverne selv arbejde med disse FØR aflevering og FØR de vurderede eleverne, så var fremgangen i elevpræstationerne dobbelt så store som i de tilfælde, hvor de først lavede opfølgning efter at data var indsamlet. Dvs. hvor læreren rettede opgaver og leverede tilbage til eleven til eftertanke til næste opgave. Når læreren lavede grafer over elevernes progression som vejledning og incitament til handling, var effekten næsten tre gange større end når man ikke gjorde det. Jette Maksten adjunkt Sammen gør vi dig bedre

4 Effekten af vurderingen
Fuchs og Fuchs 1986: Når lærerne lavede synlige kriterier og lod eleverne selv arbejde med disse FØR aflevering og FØR de vurderede eleverne, så var fremgangen i elevpræstationerne dobbelt så store som i de tilfælde, hvor de først lavede opfølgning efter at data var indsamlet. Når man lavede en synlig oversigt over elevernes progression, var effekten næsten tre gange større end når man ikke gjorde det. Jette Maksten adjunkt Sammen gør vi dig bedre

5 Jette Maksten adjunkt jeam@ucnact2learn.dk Sammen gør vi dig bedre
Feedback Feedback er udelukkende feedback, hvis eleven oplever den som relevant og meningsfuld Førmålingen: 73 % af elever svarer at, de i nogen eller høj grad bruger lærerens tilbagemeldinger. Undervejsmålingen: 90% bruger kriterierne til at skabe overblik over forventningerne til deres besvarelser. 86% bruger kriterierne til at vurdere kvaliteten mens de arbejder med deres opgave. 94% bruger tilbagemeldingerne, når de løser opgaverne Jette Maksten adjunkt Sammen gør vi dig bedre

6 Karakterer vs. feedback
264 6.kl. elever fra 12 klasser in 4 skoler; analyse af 132 elever I bunden og toppen af hver klasse. Samme undervisning, samme mål, samme lærere, samme klassearbejde 3 slags feedback: karakterer, kommentarer, karakterer + kommentarer Effekt Holdning karakterer ingen effekt Høje karakterer: positive Lave karakterer: negative kommentarer 30% effekt Høje karakterer: positive Lave karakterer: positive Hvad sker der for gruppen af elever som fik både karakterer og kommentarer? Butler (1988) Jette Maksten adjunkt Sammen gør vi dig bedre

7 Motivation og karakterer.
Jette Maksten adjunkt Sammen gør vi dig bedre

8

9 Fremtidens færdigheder på arbejdsmarkedet
OECD – færdigheder på arbejdsmarkedet ( Wiliam.D. ”Løbende formativ vurdering” 2015 Dafolo) 1. Manuelt rutinemæssigt arbejde 2. Manuelt ikke- rutinemæssigt arbejde 3. Ikke-manuelt rutinemæssigt arbejde 4. Kompleks kommunikation 5. Eksperttænkning/problemløsning Hvilke færdigheder er ved at forsvinde fra arbejdsmarkedet? Hvilke færdigheder tror I, vil der fortsat være behov for? Fremtiden er afhængig af selvregulerede mennesker. Dvs. vigtigt at vi kommer til ar arbejde med denne selvregulering. Jette Maksten adjunkt Sammen gør vi dig bedre

10 Fremtiden er afhængig af selvregulerede mennesker
Chile 2010 At man aktivt kan regulere sin tænkning, motivation og adfærd, og gennem disse processer nå sine mål og tilpasse sig socialt. Selvregulering har betydning både socialt, følelsesmæssigt og kognitivt (Pintrich 2000 s. 453) Mennesker kan klare mange uforudsete ting, som ikke er planlagt, når man er villig til at gå ind i det uvisse Jette Maksten adjunkt Sammen gør vi dig bedre

11 Et sammenhængende læringssyn
Mening og mål Personligt liv og afklaring på vej mod at blive hele mennesker uanset, hvor dygtige vi er. Følelser, vilje og motivation. Dannelsesmæssig læring Kompetencemæssig læring. Kundskabsmæssig læring Viden og færdighed Indhold. Mening, Mestring: Evnen til at handle i forhold til dem De personlige evner og kvalifikationer til at kunne fungere målrettet i skiftende situationer. Omsætte kundskab og dannelsesmæssige værdier i ”handling”. Kvalifikationer betegner typisk viden og færdigheder erhvervet via formel uddannelse Dannelse er de den personlige selvrefleksion og selvkritik uadskilleligt fra social og  kulturel refleksion og samfundskritik.    Kompetence er en beskrivelse af evnen til at handle kompetent i bestemte situationer. Kompetencer er forbundet med refleksive handlinger. De kompetencer, vi udfolder, eller den måde, vi handler på, afhænger af de mulighedsbetingelser, som er til stede i den konkrete praksis vi står i. Den enkelte kommer i centrum for udvikling af sin egen identitet (jf. Schultz Jørgensen, 1999), Kompetencebegrebet kan anses for at være central , således at man ser læreprocesser som optakt til udvikling af basale "livsfærdigheder", dvs. forudsætninger for livslang læring og udvikling. Jette Maksten adjunkt Sammen gør vi dig bedre

12 Læring indbefatter både kognitiv, personlig og en social dimension.
Efterskolens ramme for læring begrænser sig ikke til undervisning i klasserne, men hele skoleformen og dagligdagen rummer en særlig mulighed for at være ramme og kontekst for læring. Formelle og uformelle læringsrum Refleksion Kognitive kompetencer. Personlige kompetencer Kropslige kompetencer. Sociale kompetencer Illeris (1999): læring som en ”integreret proces” der altid indbefatter både kognitiv, psykodynamisk, og en social dimension. kognitiv kompetence: Nysgerrighed, sansning, erkendelse, tænkning, anvendelse af viden mv. Social kompetence: relation, regulering, samarbejdsevne mv. Personlig kompetence: Udholdenhed, Robusthed, Selvregulering, selvstændighed mv. Kropslig kompetence: Spejle Imitere Handleevne. Efterskolens ramme for læring begrænser sig ikke til undervisning i klasserne, men hele skoleformen og dagligdagen har en særlig mulighed for at være ramme og kontekst for læring. Ved hjælp af refleksion at gøre eleverne bevidste om sig selv/ egne kompetencer og egen tænkning. Ved at fokusere på processen, udvikling af handleevne, lyst til at lære mere, men også på vurdering af elevernes indsatser – så man fremmer en udviklende tænkning. Ved at give feedback og feedforward som hele tiden leder eleven fremad. Refleksion Jette Maksten adjunkt Sammen gør vi dig bedre

13 Hvordan styrker man elevernes læring og dannelse?
”Man bliver ikke stærkere af at løfte på lette vægte” D.Wiliam. Jette Maksten adjunkt Sammen gør vi dig bedre