Den nærmeste fremtids udfordringer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Advertisements

Norddjurs. Det går en vej •Fordi I klynker og holder fast i gamle dage •Fordi problemerne kan ikke kun løses ad politisk vej. Problemer kommer af sig.
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Læring i bevægelse - hvorfor?
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Kort intro til det engelske skolesystem
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Status IT. Vognparken Computerlokaler: 39A: 24 computere fra : 21 computere fra 2005 og 6 computere fra 2007 Biblioteket: 2 computere fra 2005.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Lærerprofessionen.
Teori-Praksis-holdning
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
Mobilitet og personbefordring i landdistrikter
Internationalisering UNDERVISNINGSPLAN. Navigation BAGGRUND Folkeskoleloven og Fælles Mål MÅL – og vision RAMMERUNDERVISNINGSPLAN Eleverne - aktive deltagere.
Skolereformen Overordnede mål:
- fortsat midt i en flekstid?
Skolereform august 2014………………
Dannelsens indhold i det senmoderne samfund
Skolen i Verden november 2006 Tove Heidemann CVU Sønderjylland.
Velkommen til valgmøde
Velkommen til pædagogisk dag!
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Folkeskolereform på Ørum Skole 2014
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Samfundslære: Styreformer
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Undersøgelsens omfang
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
 Erfaring er med inklusion og rummelighed  Fremtidens udfordringer.
Pædagogisk Konference 18. november Grænser for frihed? Samfundsforandringerne Individualismens ansigter : De er forkælede, besværlige, sårbare og.
Lærerprofessionen.
Er den ikke-ekskluderende skole en mulighed ?
Herning Bibliotekerne 26. februar 2013
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
Hedegårdenes Skole 2009 / Værdidebat. Værdidebat - synlighed og handling.
Tørring Gymnasium Mission, vision, værdier, fokusområder.
Udfordringer for de selvejende institutioner og deres organisering DLO i Slagelse 11. april 2008 V/ formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen.
Målstyret læringsreform
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Skolestruktur på dagsordenen Direktør for SFI, formand for Rejseholdet og Skolerådet Jørgen Søndergaard.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Den Nordiske Model Hvad er en velfærdsstat? Analytisk perspektiv
1 Værdidebat - synlighed og handling Værdidebat Globalisering Medborgerskab Bæredygtighed Pædagogisk udvikling.
Orienteringsmøde Torstorp Skole.
Frivillighed i Danmark Resultater fra en befolkningsundersøgelse.
Drømmeskolen i fremtiden fra et lederperspektiv 10. Juni 2015 Thomas Smidt, skoleleder.
Sammenhænge og dilemmaer i en reform tid… UU DK´s årskonference 2015 Overskrift.
Kvalitetsrapport 2009/2010 Nuancer og variationer - et billede af et mangfoldigt skoleområde. En afrapportering fra skoleområdet med fokus på initiativer,
Vilkårene for det frivillige arbejde i udsatte boligområder Michael Fehsenfeld og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)
Københavns Kommune Styregrupper set fra chefens/styregruppe medlemmets perspektiv Bo Jelved Koncernservice, Københavns Kommune 28. September 2011.
Uledsagede flygtningeunges perspektiver på deres hverdagsliv i Danmark
Dagsorden Præsentation - hvad er en Landsbyklynge?
Det handler om eleverne
Nye muligheder og potentialer
Præsentationens transcript:

Den nærmeste fremtids udfordringer Skoleområdet - Ringsted Kommune

Gennemgribende samfundsforandringer stiller krav om forandringer i skolerne. Den kommunale økonomi er hårdt presset. Forældrene har forskellige forventninger til skolens indhold og service.

Bondekulturskolen - ”Den stråtækte” (lov i 1814): Industrikulturskolen - ”Magtens bolig” (lov i 1958): Netværksskolen - ”Skolen uden hus?” (lov i ??):

Bondekulturskolen små lokale enheder det nære miljø fællesskab og traditioner naturbevidsthed (økologi) stærke familiebånd

Bondekulturskolen Skolen havde ringe betydning for børns dannelse

Industrikulturskolen nationale standarder ”Skjult læreplan”: punktlighed, reproduktion, facittrang, konformitet Faglighed, analytisk opdeling (1 tals tyranni), arbejde - fritid, klassebevidsthed Skolen har monopol på børnenes dannelse

Industrikulturskolen Skolen har monopol på børnenes dannelse

Netværksskolen global sammenhæng vidensproduktion med flere løsninger projektlæring fleksibilitet networking competencies aftraditionalisering individualisering mangfoldighed refleksivitet (læren om læring) Partnerskaber om børnenes dannelse

Netværksskolen Partnerskaber om børnenes dannelse

OECD’s key competencies Sociale kompetence Literacy (godt dansk begreb mangler!) Literacy indeholder mindst fem dimensioner: Læse, skrive og forstå tekst; Matematikforståelse; Naturfagsforståelse; Fremmedsprogsforståelse; IT-anvendelse. Læringskompetence Kommunikationskompetence Selvledelseskompetence Demokratisk kompetence Miljø- og naturkompetence Interkulturel kompetence Værdikompetence Helbreds-, sports- og fysisk kompetence

Nye medarbejdere skal tiltrækkes og de medarbejdere der er ansat, skal have lyst til at blive Elevforudsætningerne er meget differentierede. Skolen skal magte mange emner. Det giver pres på stofmængden, tilrettelæggelsen og tiden til forsvarlig undervisning. Opbrud og usikkerhed giver tvivl om værdier og traditioner. Bredere sæt af kompetencer er nødvendige for at børnene kan klare sig Nye læringsidealer og undervisningsformer betyder at skolen skal organisere sit arbejde på en ny måde. Farvel til én lærer, ét fag, én lektion, én klasse.

7 - 16 åriges andel af den samlede befolkning i Ringsted Kilde: netborger.dk

Nettoudgiften pr. elev i Ringsted Kilde: netborger.dk

Nettoundervisningsudgiften pr. 7 - 16 årig Kilde: indenrigsministeriets nøgletal

Den højeste udgift pr. elev - det laveste lektionstal *) Summen af hvert klassetrins gns. ugentlige lektionstal Kilde: netborger.dk + undervisningsministeriets nøgletal 2000/01

Elevtalsprognose Kilde: Danmarks statistik

Børn i særlige ordninger (”Amtsbørn” - Hele landet) Kilde: undervisningsministeriets nøgletal

Afbalanceret karriere Kulturelt frisind Miljøbevidsthed Individualisterne ”Alle kan komme over gennemsnittet” Veluddannet middelklasse Stigende betydning De sammenspiste ”De andre er åndssvage” Offentligt ansatte ”mellemlag” Stigende betydning Materialisme Politisk indflydelse Liberalisme Resultater Individualitet Anti-elitær Lighedsorienteret Afbalanceret karriere Kulturelt frisind Miljøbevidsthed Forbrugerne ”Samfundet – det er de andre!” Traditionelle selv-stændige og faglærte Aftagende betydning Det gamle DK ”Jeg bor midt i verden” Traditionel arbejderklasse Aftagende betydning Solist Kalkulerende Arbejdsnarkoman Status Selvansvar Privatisering Teknologiangst Lov og orden Nøjsomhed Frygt for vold Rødder - nationalisme Familiesammenhold

Skolestoffet mod f.eks. OECD’s 10 nøglekompetencer I et lidt længere perspektiv (højest 10 år) skal der ske en radikal udvikling af: Skolestoffet mod f.eks. OECD’s 10 nøglekompetencer Pædagogikken mod fleksible, situationsbestemte læringsformer. Skolens design i lille og stor skala, f.eks. holdstørrelse, IT, bygninger. Lærerprofessionen, f.eks. personlighed og fagforståelse, etik og moral. Finansieringen, f.eks. blanding af offentlige / private midler og frivilligt arbejde. og en afvikling af: industrisamfundets hierarkiske og konforme tænkning. snævre faglige mål, standardiseringer og lokal-landsby-idyl. middelmådighed i faglighed og meningshorisont. traditionel opdeling af offentlig og privat virksomhed. Cardwell, Brian J. (2000): "Local School Management - Scenarios for Leadership and Abandonment in the Transformation of Schools."

Den kommunale økonomi er hårdt presset. Gennemgribende samfundsforandringer stiller krav om forandringer i skolerne. Den kommunale økonomi er hårdt presset. Forældrene har forskellige forventninger til skolens indhold og service. (http://bu.ringsted.dk)