Habermas: kommunikativ handlingsmodel Den kommunikative handlingsmodel opfatter sprog som medium for uindskrænket forståelse. Udfra horisonten af deres forud interpreteret livsverden refererer taler (AUT) og tilhører (ADR) samtidig til noget i deres objektive, sociale og subjektive verden for at forhandle sig frem til en fælles situationsdefinition. (Habermas 1995, 142) Zeller kmmunikativ handlen

Indskrænkede kommunikationsmodeller Til forskel fra den gensidige eller tosidige kommunikationsmodel findes der forskellige former for indskrænket eller ensidig kommunikation (jf. Habermas 1995, 142): teleologisk kommunikation/handling normativ kommunikation/handling dramaturgisk kommunikation/handling Zeller kmmunikativ handlen

Teleologisk kommunikation (TK) TK anvendes af talere (AUT), som er orienteret mod deres egen succes og indvirker på K-partneren (ADR) for at foranledige ham/hende til at acceptere eller overtage de i talerens interesse liggende meninger eller intentioner. Talerens K-mål er at realisere sine egne intentioner/formål (jf. Habermas 1995, 143) Zeller kmmunikativ handlen

Normativ kommunikation (NK) NK benytter sprog som medium til overførsel (tradition) af kulturelle værdier. Målet med NK er at skabe konsens mellem K-partnere, som reproduceres i deres videre K-forløb hhv. deres gensidige forståelsesprocesser. Zeller kmmunikativ handlen

Dramaturgisk kommunikation (DK) DK benytter taleren (AUT) sprog (og andre udtryksmidler) som medium for selviscenesættelse. Tilhøreren (ADR) bliver her reduceret til en (mere eller mindre passiv) tilskuer. Målet med DK er, at taleren (AUT) får gennem tilhøreren (ADR) sin selvopfattelse bekræftet. I forbindelse med DK bliver de propositionale bestanddeles kognitive mening og de illokutionære bestanddeles interpersonelle betydning reduceret til fordel for sprogets ekspressive funktioner. Sprog bruges som stilistisk og æstetisk udtryksmiddel. Zeller kmmunikativ handlen

Sprogfunktion og kommunikationsmål Den teleologiske, den normative og den dramaturgiske kommunikation realiserer kun én af de forskellige mulige sprogfunktioner, nemlig hhv. den perlokutionære (TK), den illokutionære eller interpersonelle (NK) og den lokutionære eller udtryksmæssige (DK) sprogfunktion. Den kommunikative handlingsmodel opfylder derimod ifølge Habermas alle disse sprogfunktioner i samme udstrækning. Habermas støtter sig her til symbolsk interaktionisme (Mead), sprogspilteori (Wittgenstein), sproghandlingsteori (Austin) og hermeneutik (Gadamer) (jf. Habermas 1995, 143). Zeller kmmunikativ handlen

Sprogfunktioner ifølge sproghandlingsteori Lokutionær (L): vi benytter sprog (og andre kommunikationsmidler) til at udtrykke oplevelser, meninger, holdninger. Illokutionær (IL): vi benytter sprog (og andre kommunikationsmidler) til realisering af handlinger rettet mod andre sprogbrugere; dvs. vi opretter interpersonelle og sociale relationer gennem sproglig og anden kommunikation. Perlokutionær (PL): vi benytter sprog (og andre kommunikationsmidler) til realisering af hensigter og formål – tit gennem foranledning af kommunikationspartneren til at udføre bestemte handlinger. Zeller kmmunikativ handlen

Analyse af L-, IL- og PL-funktionen Analysen af en ytrings lokutionære funktion undersøger de forskellige sproglige udtryksmidler, der anvendes i ytringen til realisering af illokutionære hensigter og perlokutionære mål, dvs. ordvalg, grammatiske (bøjninger, syntagmer), syntaktiske (sætningsled, sætningstype) og tekstuelle (kohæsion, kohærens) udtryksformer. Analysen af en ytrings illokutionære funktion undersøger, hvilke forskellige slags handlinger taleren (AUT) forsøger overfor tilhøreren (ADR) at realisere gennem ytringen. Analysen af en ytrings perlokutionære funktion undersøger, hvilke virkninger eller formål taleren (AUT) forsøger overfor tilhøreren (ADR) at realisere gennem ytringen. Zeller kmmunikativ handlen

Øvelse: sprogfunktion og kommunikationsform Undersøg nedenstående tekst mhp. a) sprogfunktion (L, IL, PL) og b) kommunikative handlingsmodeller (TK, NK, DK, KK). Jeg forstår til fulde, hvor ubehageligt det må være for avisens chefredaktør i disse dage, men han bør ikke lytte til dårlige råd fra "eksperter" i islam. Man gør klogt i at holde sig langt væk fra langt de fleste af de danske islameksperter. De ser det tilsyneladende som deres opgave at udglatte, at tegne glansbilleder af islam og forklare "misforståelser", som ikke er misforståelser, men realistiske opfattelser af islam. Danmark har postet millioner og atter millioner af skatteyderkroner i noget, der kaldes "dialog" med den arabiske verden. Udenrigsministeriet har hældt 100 millioner kr. i ørkensandet i håb om at skabe forståelse og demokrati. I Ægypten findes der et såkaldt Dialogcenter. I Danmark går der et tocifret millionbeløb til et center for såkaldt kulturel udveksling med muslimske lande. Så vidt man forstår, vil det danske center gerne medvirke til, at danske lærebøger og aviser, som skriver om islam og islamisk kultur, ikke skriver noget slemt og anstødeligt, men pæne og (for de islamiske regimer) acceptable ting. Kort sagt: censur. Det er anstødeligt. Det er lederen af en sådan statsstøttet institution, der bør gå. (Bent Jensen, professor, dr. phil., p.t. Rezzo, Italien fra Jyllands Posten 14-02-2006: http://www.jp.dk/login?url=morgenavisen/mmeninger:aid=3555664 ) Zeller kmmunikativ handlen