Semiotik, Lingvistik og sprogbrug

Præsentationer af emnet: "Semiotik, Lingvistik og sprogbrug"— Præsentationens transcript:

1 Semiotik, Lingvistik og sprogbrug

2 Hvem er jeg: Hans Götzsche
jeg er

3 Director Dr. Hans Götzsche AAU Center for Linguistics *Meet Chomsky
(Mrs Götzsche’s late cairn terrier; passed away on 26 Jan 2012)

4 Hvad laver jeg her? jeg er specialist (af nogen kaldt “ekspert”) i
sprogvidenskab og sprogfilosofi

5 Jeg skal derfor sige noget om
sprog og anden kommunikation

6 så allerførst: Hvad er sprog?
lyde frembragt af det menneskelige artikulationsapparat Et middel til kognition og kommunikation

7 Hvordan virker lyde? lyd (også sproglyd) forplanter sig gennem luften (atmosfæren) vi kan opholde os i atmosfæren op til ca 7 km over havets overflade sproglyd (naturlig tale) lyder mest "naturlig" nederst i atmosfæren

8 Sproglyd vi (danskere) tror at vi skriver som vi taler – det gør vi ikke ordet meget udtales fx [maad] sproglyd opfattes og tolkes af mennesker som ord og sætninger

9 Ord og Sætninger er et middel til kognition og kommunikation
ord og sætninger er – i det enkelte sprog – bygget op så de kan forstås de udgør en struktur

10 Ord-struktur ord er udtryk – dvs én eller en række af lyde – der har en betydning ➔ ordet kan ændres med forskellige midler; tag ordet tyde

11 ordet tyde kan blive til betyde < be+tyde betyder < betyd-er
betydelig < betyde+lig ubetydelig < u+betydelig og hver gang skifter det betydning – og måske ordklasse

12 Sætnings-struktur Peter slog ikke hunden i dag
kan være en række ord i en tekst; men det er også en sætning: subj verb neg obj advl— der består af led (og nogle led består af flere ord)

13 Grammatik at undersøge og beskrive hvordan ord fungerer i sætninger i form af sætningsled – og hvor de står – kaldes grammatik vi kan vores eget sprogs grammatik, men vi skal (hvis vi er voksne, normalt) lære andre sprogs grammatik for at lære andre sprog

14 Semantik at undersøge og beskrive ords og sætningers betydning kaldes semantik semantik bygger på at en lydfølge kan betyde noget og dermed henvise til ting i verden – og også til tanker og forestillinger

15 Betydning kun ord og sætninger kan betyde noget, i egentlig forstand, gennem henvisning: en henvisende forbindelse mellem sproglyde og forestillingsbilleder og virkelige eller forestillede ting kaldes referens

16 Semiotik 1 andre (uegentlige) betydningsformer er semiotiske:
signaler (fx trafiklys); opfattes og kan altid udtrykkes som sætninger tegn (fx gestus og arkitektur); opleves og kan ikke altid udtrykkes i sætninger

17 Kognition og Kommunikation
sprog bruges til at tænke med (kognition) sprog bruges til at formidle tanker med (kommunikation) kognition og kommunikation er processering af information

18 den cognitive (mentale) repræsentation af den ydre verden
Information 1 information er et meget brugt ord; men sjældent defineret INFORMATION kan defineres som: den cognitive (mentale) repræsentation af den ydre verden

19 hvordan det sker ved vi ikke meget om …
Information 2 hvordan det sker ved vi ikke meget om … men vi kan jo kigge på hjernen ➔

20 der jo er inden i KROPPEN
hvad laver han så her? det er Niels Steensen – Steno (11 jan 1638 – 25 nov 1686) der var en berømt dansk anatom

21 Sproglige områder siden 1800-tallet har man ment at sproglige processer og funktioner kunne findes i bestemte områder af hjernebarken (cortex); fx at Brocas område havde med formulering (sætninger) at gøre mens Wernickes område havde med forståelse at gøre (ord og betydning)

22 "Holisme" ? det tror man ikke mere; snarere at store dele af hjernen samvirker for at behandle sproglig og anden information; bl a fordi hjerner kan blive skadet, fx af kræftsvulster ➔ så i stedet kan man tænke sig at der er en …

23 Dynamisk arbejdsdeling
det er nok sådan at hjernen har en løbende arbejdsdeling – og den kan skades med funktionsproblemer til følge – men andre dele kan delvis overtage opgaver som skadede dele ikke kan klare

24 Operation man kan gøre meget med hjernen – bl a kan man snitte i den ➔
og måske reparere nogle af de skader eller dysfunktioner der kan opstå

25 Neuro-struktur og man kan også lave smukke billeder af menneskets
centralnervesystem ➔

26 Neuro-funktion men hvordan de neurale systemer behandler (processerer) information ved vi stort set ingenting om

27 Neuro-celler vi ved bare at det må være hjernen der gør det, og at hjernecellerne har en afgørende funktion i processerne – vi ved altså bare ikke hvordan

28 Kognition? hvad gør vi så?
når vores forståelse af hjernefunktioner bliver lidt sløret så vi går videre til DEL 2