1 Do Categories have Politics ? The Language/Action Perspective Reconsidered 1993 Lucy Suchman.

Præsentationer af emnet: "1 Do Categories have Politics ? The Language/Action Perspective Reconsidered 1993 Lucy Suchman."— Præsentationens transcript:

1 1 Do Categories have Politics ? The Language/Action Perspective Reconsidered 1993 Lucy Suchman

2 2 Nøgle begreber CSCW The Coordinator talehandlingsteori

3 3 Formål med artiklen Kritisk undersøgelse af forskningsområde inden for CSCW, som har med koordineringsteknologier at gøre Problem: kanonisk ramme for repræsentation og kontrol af hverdags kommunikationspraksis Eksempel: The Coordinator

4 4 Påstand Winograd, Flores et al. anvender talehandlingsteori som skabelon for The Coordinator Problem: strukturerer hverdagskonversationer og interaktioner i en organisation på lang sigt

5 5 Argumentation sidestille CSCW med sociologiske teorier På den ene side: Winograd, Flores et al. - Talehandlingsteori - kategorisering af talerintentioner På den anden side: Harvey Sacks, sociolog - politisk aspekt i kategorisering Michel Foucault, filosof - disciplinerende praksis - kategorisering som kontrolmiddel for sociale relationer

6 6 Forslag/alternativ Vælg hellere: Donna Haraway, historiker ”Værdsætte og engagere sig i liv i en organisation med alt, hvad det indebærer”: * specificity – det at være specifik * heterogeneity – forskelligartethed * practicality – praktisk beskaffenhed

7 7 Talehandlingsteori Talehandlingsteori - veksling mellem afsenders og modtagers intentioner - talerintentioner lokutionær illokutionær perlokutionær Samtale analyser - peger på uforudsigelige interaktioner - netop derfor er kategoriseringen af talerintentioner problematisk

8 8 Talerintentionerne En sætning kan have intentioner på tre niveauer: Lokutionær - ”Tyren er løs” Illokutionær - hensigten med ytringen udtrykkes Perlokutionær - ytringen har en konkret virkning på modtageren.

9 9 Basic conversation for action (Winograd –Flores)

10 10 Kategorisering som disciplin (1/2) Sociolog Harvey Sacks forskning fra 1979: ”Hvilken rolle har kategorisering i forehold til kontrollen over sociale identiteter?” California Rake Hot Licks Whitewall

11 11 Kategorisering som disciplin (2/2) Michel Foucaults bog Discipline and Punish (1979) : Omhandler bl.a. styring af mennesker igennem disciplin

12 12 The Coordinator System,der støtter ordning af store mængder e-mails Reducer tiden der går med snak, som ikke fører til handling. Kan foretage handlinger i et mindre stressende miljø

13 13

14 14 Konkluksion Accept af at maskine bestemmer over menneske. Hvordan er vores organisation? Hvordan skal den tilpasses maskinen? Hvem er vi og hvad er vores rolle? Forsøge sætte en politisk dagsorden i forhold til Winograd. Process fremfor aktører Do categories have politics? Yes!

15 15 Terry Winograd Professor ved Stanford University Professionelle virkefelt: Human-computer Interaction design Teoretisk funderet med interesse for conceptuel modellering.

16 16 Winograd: Suchman har misforstået! Suchmans tolkning 1.Disciplin i den forstand man disciplinerer et barn 2.Struktur er til for at skabe kontrol udfra autoritære motiver 3.Talehandlingsteori forsøger at kortlægge al menneskelig kommunikation Hvad der var ment 1.Disciplin i akademisk forstand 2.Struktur er en nødvendighed for at kommunikation kan foregå i store organisationer 3.Talehandlingsteori forsøger at afdække hvordan man kan skabe et design der understøtter menneskelig kommunikation

17 17 Tre punkter hvor Suchman har ret (1/3) 1. Eksplicit repræsentation af intentioner er mere passende i nogen sociale/organisatoriske situationer end andre  Egnet til at erstatte strukturerede områder med f.eks. tung papirgang, formularer osv.  Mindre egnet til at erstatte ustrukturerede områder, (hvor f.eks. Email har været primær kommunikationsform)

18 18 Tre punkter hvor Suchman har ret (2/3) 2. Succesfuld Genereringen af repræsentations- kategorier kræver deltagelse af de personer der dagligt oplever de situationer der forsøges repræsenteret  Inddragelse af brugere igennem ikke-IT relaterede designværktøjer så som tegninger, fysiske modeller og mock-ups

19 19 Tre punkter hvor Suchman har ret (3/3) 3. Det er farligt at gå ud fra at en repræsentation altid inkluderer det menings- fulde ved en situation  Speech act værktøjet skal ikke ses som et vidundermiddel der klarer alle problemer og bevirker at al kommunikation fungerer perfekt

20 20 Winograds konklusion Der eksisterer ikke nogen kamp imellem disciplinære kræfter og modstandere af sådanne kræfter Derimod drejer det sig om interaktioner imellem mennesker Vi gør klogest i at sætte pris på den forskellighed der eksisterer i organisationer og i at tage hensyn til den i vores designarbejde