NOVANA - Naturtyper og Arter.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fugle og konsekvensvurderinger
Advertisements

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed
FN’s handicapkonvention og BR10
orehoved Havn på falster
Faglige rammer for bevaringsmålsætninger for fugle på Fuglebeskyttelsesdirektivet Stefan Pihl DMU.
Kan Netværkstedet drives som socialøkonomisk virksomhed?
Hvordan kan caretakerne og de nye miljøcentre arbejde sammen?
Formål og strategi for overvågning af arter
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Carbon20 projektet i Green Cities Kommunerne. CARBON 20 | 28. FEBRUAR | 2011 | INDLÆG | DEN GRØNNE DAG Carbon20 projektet har til formål: - at udbygge.
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
CARETAKERPROJEKTETS & DATSY ’S ”FASE II” Udkast til projektbeskrivelse, marts 2007.
KRATLUSKER & MUSEUMSINSPEKTØR
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Miljøskadeloven Miljøskader & overhængende fare for miljøskader
Vandindvinding og natur
Regionale Kontaktfora på handicapområdet Møde med repræsentanter fra DH Stig Langvad, formand, DH.
Naturvurdering i forbindelse med revurdering af husdyrbrug Thomas Løkkebø Landbrugssagsbehandler v. Esbjerg Kommune Kolding d. 16. maj 2013.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen retlig.
DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Overvågning af Habitat- og ansvarsarter DMU DK Bjarne Søgaard - DMU NOVANA.
Jes Ryttersgaard GI Loven Lov om infrastruktur for geografisk information.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
VVM og overvågning NIRAS Mette Jeppesen /04/2017
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Skal en (gen-)registrering af.
20. AUGUST 2014 MILJØVURDERINGSDAG 14 1 Miljøvurderingsdag 14, Aalborg Afbødning og overvågning i VVM Lars Overgaard Jørgensen COWI Visionsvej
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug >Forøg listeniveau- knappen i Topmenuen For at få.
Skov- og Naturstyrelsen
Landsbyudvalg Bidrager til at igangsætte og understøtte udviklingstiltag i Skive Kommunes landsbyer og landområder - med fokus på, at der sker en udvikling.
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Netværk og lokalsamfund - som ressource i landdistrikterne Formål blandt andet at styrke: de frivillige ildsjæle i lokalområderne samarbejdet på tværs.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Miljømålsloven - planproces
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Disposition Indledning Artikel 6 - EU kommissionens tolkning Hvad kan overvåges Hvad vil overvåges Eksempler på Bevaringsmålsætninger.
Seminar 6 – Arbejdsmiljøledelse
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Kan økologiregler sikre dyrevelfærd?
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Natur-og Vildtpleje.
Aftale om ansættelsesvilkår Aftale om ansættelsesvilkår for ansatte der overgår til staten mv. i forbindelse med kommunalreformen. Aftalen gælder både.
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Den Danske Naturfond Status og perspektiver. Fondens etablering  Natur- og Landbrugskommissionen – april 2013  Principaftale – nov  Finanslovsaftale.
Nye arbejdsmiljøregler - fra sikkerhed til arbejdsmiljø august 2010.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
ATV-møde den 25. november 2009 Advokat Mads Kobberø.
Nye måltal for fugle i seks fuglebeskyttelsesområder
Evaluering.
Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner
Lovgrundlaget for overvågning i VVM
Overenskomst-forhandlinger 2018
Justering af Natura 2000-områdegrænser
Hvorfor er vi her i dag?. Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og Databeskyttelsesrådgiveren (DPO)
Natura 2000-områder Sammensat af :
Terrestriske naturdata i amterne
Flagermus Viborg d. 30. jan 2019.
Præsentationens transcript:

NOVANA - Naturtyper og Arter

NOVANA’s overordnede formål beskrive forureningskilder og andre påvirkninger og deres effekt på tilstand og udvikling i vandmiljø og terrestrisk natur overordnet dokumentere effekten af nationale vandmiljø- og naturhandlingsplaner og foranstaltninger - herunder om målsætningen er nået og om udviklingen går i den ønskede retning opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivning, internationale konventioner og national lovgivning bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige internationale tiltag, nationale handlingsplaner og andre foranstaltninger til forbedring af vandmiljø og natur, herunder bidrage til at udvikle faglige værktøjer

Habitatdirektivet I henhold til Habitatdirektivet har Danmark aktuelt udpeget i alt 254 såkaldte NATURA2000 områder. Hver af disse områder er udpeget på baggrund af forekomst af een eller flere naturtyper og/eller een eller flere af arterne på direktivets Bilag I og/eller II (det såkaldte udpegningsgrundlag). Som udgangspunkt er medlemslandene forpligtet til at udpege minimum 20% af de nationale forekomster af såvel naturtyper som arter. Habitatdirektivets overvågningsforpligtelser omfatter såvel det nationale som det lokale (d.v.s. de enkelte NATURA2000-områder) niveau. Det indebærer, at overvågningen af naturtyper i delprogrammet først og fremmest skal tilsigte at dække i alt 254 NATURA2000-områder, og i hvert enkelt tilfælde overvåge tilstanden af de naturtyper, som har dannet grundlag for områdets udpegning.

Bevaringsstatus Bevaringsstatus for en naturtype er gunstig, når Det naturlige udbredelsesområde og de arealer, den dækker indenfor dette område, er stabile eller i udbredelse, og Den særlige struktur og de funktioner, der er nødvendige for dens opretholdelse på langt sigt, er tilstede og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig fremtid, samt når Bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er 'gunstig' efter litra i) (jfr. Afsnit 6.2 om bevaringsstatus for arter).

Bevaringsstatus Bevaringsstatus for en art er gunstig, når Data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på langt sigt vil kunne opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og Artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og Der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på langt sigt at bevare dens bestande.

Delprogram for naturtyper Delprogrammets overordnede formål er at: Undersøge og afrapportere tilstand og udvikling i bevaringsstatus for de terrestriske naturtyper omfattet af EF-Habitatdirektivet Skabe det nødvendige videngrundlag for at planlægge og iværksætte tiltag der kan føre til fastholdelse eller opfyldelse af gunstig bevaringsstatus Undersøge og formidle viden om den nationale tilstand og udvikling af danske naturtyper og deres væsentligste påvirkninger på baggrund af de data som tilvejebringes i forbindelse med Habitatdirektivovervågningen

Delprogram for arter Det overordnede formål er: at beskrive bestandsforhold og udviklingen heri for udvalgte plante- og dyrearter samt de væsentligste påvirkninger, samt at dokumentere effekter af naturforvaltning i forhold til opstillede målsætninger. Delprogrammet indeholder følgende elementer: Overvågning af udvalgte arter på EF-Habitatdirektivets Bilag II og IV. Overvågning af fugle i.h.t. EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet Overvågning af visse ansvarsarter Overvågning af fugle i Vadehavet (TMAP) Overvågning af ynglefugle i Tøndermarsken