Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

FN’s handicapkonvention og BR10

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "FN’s handicapkonvention og BR10"— Præsentationens transcript:

1 FN’s handicapkonvention og BR10
Mange tak fordi jeg må komme her i dag Jeg er blevet bedt om at reflektere lidt over bygningsreglementet set i forhold til FN’s handicapkonvention Der har jo gennem mange år været diskussioner om bygningsreglementets tilgængelighedsbestemmelser Derfor vil jeg fortælle om de overvejelser vi i Erhvervs- og Byggestyrelsen har om den fremtidige udvikling på det her område Men, jeg har jo beskæftiget mig i mange år med dette emne, så jeg kan nok ikke undgå, at også sætte lidt personlige vinkler på ind i mellem Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen

2 FN’s handicapkonvention og BR10
Tilgængelighedsreglerne i bygningsreglementet historisk set. Hvad siger FN’s handicapkonvention om tilgængelighed? BR10 og konventionens krav om skiltning. Baggrunden for EBST’s bestilling af projekter hos SBi. Nogle overvejelser om ”Design for alle” set i forhold til lovgivning Perspektivering Jeg vil i dette oplæg komme ind på de temaer, der står heroppe Først vil jeg gennemgå lidt historik omkring lovgivning om tilgængelighed Derefter vil jeg sige lidt om bygningsreglementet og konventionen Så vi jeg reflektere lidt over begrebsdannelsen omkring konventionen i relation til lovgivning Til slut vil jeg prøve ganske kort et se lidt ind i fremtiden

3 Tilgængelighedsreglerne i bygningsreglementet historisk set.
Cirkulære fra 1972 FN’s standardregler fra 1993 er udgangspunktet Bygningsreglement 1995 Handlingsplan fra 1997 Bygningsreglement for småhuse 1998 (BRS 98) Regeringens Handlingsplan for handicapområdet fra 2003 Bygningsreglement 2008 (BR08) FN’s handicapkonvention 2008 Bygningsreglement 2010 (BR10) Ser man tilgængelighedsområdet i et historisk perspektiv i forhold til bygningsreglementet og statens engagement i området, daterer det sig tilbage til 70’erne Første gang der optræder et krav i bygningsreglementet om indretning af boliger, så personer med handicap kan benytte dem, er faktisk tilbage i 1977 Herefter er kravene gradvist blevet skærpet helt frem til i dag med BR10 Men faktisk blev der allerede i 1972 udstedt et cirkulære om bygge- og anlægsarbejders indretning med hensyntagen til bevægelseshæmmede Det cirkulære rettede sig udelukkende mod ny statsligt byggeri, og er nu i øvrigt ophævet I Bygningsreglement 2008 skete der en lang række skærpelser af tilgængelighedsbestemmelserne, samtidig gik vi fra Styrelsens side i samarbejde med SBi om at udarbejde en vejledning og efterfølgende nogle faktaark i tilknytning til reglementet Samarbejdet med SBi og dermed en tre deling i bestemmelserne i form af kravteksten, vejledningsteksten og SBi’s anbefalinger er virkelig en landevinding på dette område Der er altså gradvist opnået et niveau for kravene på tilgængelighedsområdet, der er meget højt Det seneste er, at vi har indført et funktionskrav til tilgængelig skiltning i bygninger Det er indført som en konsekvens af FN’s handicapkonvention

4 Hvad siger FN’s handicapkonvention om tilgængelighed?
Artikel 9 Tilgængelighed Overordnede rammer for at skabe tilgængelighed Tilgængelighed er grundlaget for at rettighederne kan opfyldes, men ikke en rettighed i sig selv Deltagerstaterne skal skabe passende foranstaltninger indenfor bl.a. bygninger, indendørs- og udendørsfaciliteter herunder skoler, boliger, sygehuse og andre sundhedsfaciliteter og arbejdspladser Et konkret krav om skiltning Konventionen er rammen for de nationale beslutninger om tilgængelighed Hvad siger så konventionen om tilgængelighed? Konventionen indebærer, at mennesker med handicap opnår en lang række rettigheder, så de kan fungere på lige fod med andre i samfundet Tilgængelighed er i henhold til konventionen en af forudsætningerne for at disse rettigheder kan opnås, det er altså ikke at betragte som en rettighed i sig selv Artikel 9 i konventionen omhandler tilgængelighed Den sætter så at sige rammerne for hvordan deltagerstaterne kan sikre tilgængeligheden Det vil sige, at deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger til at sikre tilgængeligheden Deltagerstaterne skal desuden udbrede kendskabet til og samtidig overvåge udbredelsen af minimumstandarder og vejledninger for tilgængelighed Konventionen beskriver således en række overordnede rammer, der skal sikre tilgængeligheden for mennesker med handicap Den indeholder altså ikke nogen detaljerede krav, eller det vil sige - så godt som ikke

5 BR10 og konventionens krav om skiltning
Kravet om skiltning er det eneste konkrete krav i konventionen Deltager staterne skal træffe passende foranstaltninger til at sørge for at offentligt tilgængelige bygninger og andre faciliteter har skiltning med punktskrift og i letlæselige og letforståelige former EBST’s overvejelser under udarbejdelsen af BR10 Høringssvar i forbindelse med BR10 Resultatet et funktionskrav Artikel 9.2, litra d) er et konkret krav om skiltning i punktskrift og i letlæselige – og letforståelige former Det i sig selv virker underligt med dette detaljerede krav, set i forhold til de øvrige generelle rammebestemmelser I forbindelse med udarbejdelsen af BR10 blev det derfor besluttet, at dette krav skulle ind i bygningsreglementet Det medførte en række overvejelser om den konkrete udformning af kravet Til sidste blev det dog besluttet, at formulere et krav, der lagde sig helt tæt op ad konventionens formulering Altså et forholdsvist detaljeret krav Det blev sendt til høring i den almindelige høringsrunde I selve høringsforløbet afholdt vi i EBST en række møder med alle relevante organisationer, herunder også DH – og DBS. Begge organisationer ytrede på dette møde ønske om, at kravet blev udformet som et funktionskrav Ønsket gik igen i DH’s høringssvar og i øvrigt også i KL’s høringssvar På den baggrund blev det i ministeriet besluttet, at formulere kravet som det står i den endelige udgave af BR10 Altså et funktionskrav, der når ud til flere grupper af mennesker med handicap, og som lægger op til flere inovative løsninger hos producenterne

6 Baggrunden for EBST’s bestilling af projekter hos SBi.
Skærpelserne i BR08 betyder, at Danmark nu er på et niveau, hvor vi vurdere at leve op til konventionens rammer for tilgængelighed Yderligere krav er ikke vejen frem Nu må vi koncentrere os om, at de eksisterende krav efterleves EBST har bedt SBi om at igangsætte to vigtige projekter BR og byggeprocessen Analyse af baggrunden for de nuværende tilgængelighedskrav i BR Behov for information, oplysning og kompetenceopbygning Det er altså Styrelsens opfattelse, at med de skærpelser, der blev indført i BR08 samt det nye krav i BR10 lever bygningsreglerne op til de rammer, der udstikkes i konventionen Det betyder ikke, at indsatsen for at sikre tilgængeligheden har nået et foreløbigt nulpunkt Langt fra Indsatsen skal bare vendes mod andre initiativer og tiltag Derfor har vi i Styrelsen igangsat - eller vi planlægger at sætte dem i gang - nogle forskningsprojekter hos SBi: Det første projekt vi har sat i gang er et projekt, der har titlen – Bygningsreglementet og byggeprocessen. Her beskriver vi en række cases, for at kortlægge om og hvor i processen, der sker tab af tilgængelighed. Dette projekt er allerede igangsat. Det andet projekt er et projekt, der skal sættes i gang i Det har til formål, at sammenligne kravene om tilgængelighed i det danske bygningsreglement med bestemmelserne i en række andre lande, som vi almindeligvis sammenligner os med. Men altså kun kravene til fysisk tilgængelighed i bygninger og ikke generelt. Formålet med projektet er, at skabe et bedre grundlag for at se på det danske niveau i et større perspektiv, for at drage erfaringerne fra andre lande. Det tredje projekt, der også igangsættes i 2011, skal udvikle nogle underbyggede modeller, der kan bruges til at beregne de økonomiske konsekvenser af at tilgængeliggøre det eksisterende byggeri. Vi mener i styrelsen, at det er vigtigt at sikre, at der forskes resultatorienteret på tilgængelighedsområdet, derfor har vi også sikret, at der er afsat midler til denne forskning. Dermed vil SBi’s indsats på dette område dels medvirke til at underbygge vores arbejde for at fremme tilgængeligheden, dels til at påvirke holdningerne i samfundet til tilgængeligheden. Det anser vi som en meget vigtig opgave fremover.

7 Konventionen introducere to begreber: Rimelig tilpasning
Konventionens begreber i forbindelse med tilgængelighed – Rimelig tilpasning og Universel design Konventionen introducere to begreber: Rimelig tilpasning Rimelig tilpasning er nødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde. Universelt design Udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. Konventionen introducerer to forskellige begreber i forbindelse med tilgængelighed Rimelig tilpasning Universelt design Vi skal senere høre, hvordan de i Norge har valgt at arbejde med disse begreber Herhjemme vælger vi at træde en anelse vande, og se på, hvad SBi og andre kommer frem til, når disse temaer i den kommende tid bliver drøftet i forskellige fora Ikke desto mindre efterlader disse begreber især ”Universelt design” en række interessante spørgsmål især, hvis man holder det op mod det at skulle formulere målsætningerne bag begrebet til lov

8 Lidt spørgsmål til eftertanke helt på min egen regning
Kan man designe for alle? Kan man indføre universelt design i lovgivning uden at udelukke nogen eller rette det mod specifikke grupper? Skal vi ikke designe for den enkelte - ”dig” - og kan man lovgive om det? Derfor vil jeg helt på egen regning – dette er ikke drøftet i styrelsen eller ministeriet , stille et par retoriske spørgsmål Kan man designe for alle? Kan design for alle egentlig være design Vi kender alle eksempler på især køkkenredskaber, der er designet for alle, og som ikke nødvendigvis er særlig pæne, men meget funktionelle Hvis vi udelukkende fokuserer på funktionaliteten er produktet så rettet mod alle? Eller retter vi produkterne mod konkrete brugere? Så udelukker man vel også andre grupper? Under alle omstændigheder fordrer begrebet ”Universelt design” vel også funktionsbaserede bestemmelser? Måske skulle vi i lyset af den teknologiske udvikling og de mange nye muligheder til at tænke i ”Unikt design”, eller design for ”Dig” Dette er bare et par retoriske spørgsmål, der kan give et grundlag for lidt overvejelser om fremtiden på tilgængelighedsområdet Jeg ved ikke om der er umiddelbare svar på spørgsmålene!!!

9 Perspektivering Tak for nu! Hvad bringer fremtiden?
Hvis man skal summere op, må er det min formodning, at udviklingen går i retning af information og oplysning, frem for lovkrav, når konventionens målsætninger skal indfris. Her har vi alle en mission, i forhold til at gå ind i en åben, pragmatisk og konstruktiv dialog mellem både myndigheder og brugere. Hvad bringer så fremtiden? I mine øjne er der brug for en positiv, konstruktiv og pragmatisk dialog mellem både bygherrerne, rådgiverne, myndighederne, de udførende og brugerne, hvis vi for alvor skal ændre holdningen. Alle må bidrage til at øge forståelsen for at vi hver i sær har et ansvar overfor vore medborgere, hvis vi skal sikre tilgængeligheden i byggeriet. Tak for nu!


Download ppt "FN’s handicapkonvention og BR10"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google