Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU

Præsentationer af emnet: "Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU"— Præsentationens transcript:

1 Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
ca 9% af landareal og 12% af havareal Omfatter de store naturområder og vigtigste arter og naturtyper Ca 30% er offentligt ejet

2 Hvad består en Natura 2000 plan af?

3 Natura 2000 – beskrivelse af områder
Beskrivelse af området Generel beskrivelse af området og dets naturværdier. Kort Udpegningsgrundlag

4 Natura 2000 - trusler Vurdering af trusler mod områdets naturværdier
(påvirkninger der ødelægger naturtyper og arter på udpegningsgrundlag) Eksempler på trusler Næringsstofbelastning Tilgroning Opsplitning af naturarealer Vandmangel og -kvalitet Manglende drift og pleje Forstyrrelser

5 Natura 2000 Igangværende pleje og genopretning – kommunerne supplerer i forhøringen Eksempler: Eksisterende plejeaftaler Naturgenopretningsprojekter Egekratsaftaler

6 Natura 2000 - bevaringsstatus
Tilstand og bevaringsstatus Der er udviklet et tilstandsvurderingssystem for en lang række naturtyper - målbekendtgørelse På baggrund af overvågningsdata indsamlet i det nationale overvågningsprogram beregnes naturtilstanden

7 Natura 2000 - bevaringsstatus

8 Natura 2000 - bevaringsstatus
Tilstand og bevaringsstatus (fortsat) Overordnet mål = gunstig bevaringsstatus Naturklasse I og II har gunstig bevaringsstatus, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på sigt – prognose. Eksempel (Flyndersø) Prognosen er ugunstig for (kriterier findes i ”Retningsliner..”): Tør hede på grund af at laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet, samt tilgroning. Prognosen er vurderet gunstig for: Rørdrum, da der er en mindre, men stabil ynglebestand og fordi arten har en meget positiv bestandsudvikling i Danmark de seneste år.

9 Natura 2000

10 Natura 2000 - målsætning Mål for alle Natura 2000-områder
Det helt overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget - Direktiv forpligtigelse Målsætning for de enkelte Natura 2000-områder: Der fastsættes for hvert område overordnet målsætning og konkret målsætning – rækker ud over 1. planperiode Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området som helhed skal udvikle sig.

11 Natura målsætning Eksempel på den overordnede målsætning (Flyndersø) Flyndersø, Stubbergård Sø og de øvrige større søer i området udgør sammen med de terrestriske naturtyper et stort, sammenhængende og varieret naturområde, der rummer både ekstensivt drevne lysåbne arealer, skove med lang kontinuitet og velbevarede højmoser.

12 Natura 2000 – målsætning, fortsat
De konkrete målsætninger fastlægger de langsigtede mål for de enkelte arter og naturtyper på udpegnings-grundlaget. Eksempel på en konkret målsætning (Flyndersø) Arealet med den prioriterede naturtype rigkær og kildevæld som er levested, tidligere levested og potentielt levested for de sjældne bilag-II arter blank seglmos og gul stenbræk og/eller de truede naturtyper ekstremrigkær og paludellavæld målsættes højt og det reelle lysåbne areal øges ved rydning af opvækst. Modstridende interesser håndteres i målsætningsafsnittet

13 Natura 2000

14 Natura 2000 - indsatsprogram
Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode. Indsatsprogrammet er baseret på de 4 sigtelinjer (mandatet): sikring af eksisterende naturarealer og arter typisk gennem en vedvarende ekstensiv drift sikring af små naturarealer, bl.a. gennem arealmæssige sammenkædning af småarealer sikring af ikke-beskyttet natur (især skov og marine rev) indsats for truede arter og naturtyper, dvs arter og naturtyper hvis arealmæssige udbredelse er for nedadgående.

15 Natura 2000 - indsatsprogram
Indsatsprogram (fortsat) Programmet fastlægger de overordnede rammer og retningslinjer for indsatsen i de enkelte N2000 område og skal sikre: Opfyldelse af direktiverne Sikre råderum til handleplanlægning Består af en række generelle og konkrete retningslinjer, som efterfølgende skal konkretiseres og indarbejdes i de kommunale/statslige handleplaner og/eller drifts-og plejeplaner

16 Natura 2000 - indsatsprogram
Eksempel på generelle retningslinjer (Flyndersø): (Sigtelinje 1 – eksisterende naturarealer, typisk ekstensiv drift) Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i våd hede, højmose, nedbrudt højmose, hængesæk, kildevæld, rigkær, og lobelie-sø, samt på levesteder for blank seglmos og tidligere voksesteder for gul stenbræk. Reduktion af kvælstofdeposition forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven.

17 Natura 2000 - indsatsprogram
Eksempel på konkrete retningslinjer (Flyndersø): (Sigtelinje 2- fragmentering) Forekomsterne af kildevæld, rigkær og levesteder for blank seglmos og kendte tidligere levesteder for gul stenbræk søges udvidet og sammenkædet, hvor de naturgivne forhold gør det muligt.

18 Natura 2000 - indsatsprogram
(Sigtelinje 3 – ikke beskyttet natur, f.eks. skov, rev, og småarealer): Skovnaturtyper sikres, Fouragerings- og ynglepladser for odder og ynglefugle på udpegnkingsgrundlaget sikres. (Sigtelinje 4 - truede arter og naturtyper, hvis arealmæssige udbredelse er for nedadgående): Arealer med våd hede skal genoprettes gennem plejetiltag og genskabelse af naturlig hydrologi. Arealet med potentielle levesteder for tinksmed øges gennem målrettet hedepleje.

19 Natura 2000 planer mm – hvor er materialet?
BLST’s hjemmeside eller

20 Natura 2000 – samarbejde mellem myndigheder
Staten udarbejder Natura 2000 planer – samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen Kommuner laver handleplaner på private ikke fredskovspligtige arealer. Skov- og Naturstyrelsen laver handleplaner på Offentlige lodsejere laver handleplaner på egne arealer. Statslige myndigheder følger op direkte på grundlag af den statslige plan.

21 Natura 2000-planerne i offentlig høring
Hvad ændres? Kommunerne er bedt om at komme med faktuelle rettelser (typisk plejetiltag), og oplyse om modstrid med anden kommunal planlægning. Vi har selv fundet behov for lidt tekstmæssige præciseringer og flere skovdata fra ikke-fredskovpligtig skov Kommer et resumé Og et par gode råd bl.a. fra ministerens møde med organisationerne om f.eks. at gøre overblikket over indsatsen enklere (nyt skema) og læsevejledning til bilag 2.