Vejledningsforløb med læringskontrakt Pia Kold, Ergoterapeut Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering, Ergoterapi afdelingen, Hvidovre Hospital Det der har været fokus i går og i dag er hvordan vi udvikler patienterne, men jeg vil nu snakke om hvordan vi blandt andet kan udvikle ergoterapeuterne på afdeling for højt specialiseret neurorehabilitering, så de bliver kompetente i behandlingen af patienterne.

Baggrund 15 ergoterapeuter 2 Ressourcepersoner og en faglig vejleder Arbejder ud fra ABC-koncepterne Fokus på faglig udvikling Ønsker at forbedre den enkeltes kompetencer Faglig vejleder som er den faglige specialist. FOTT-instruktør, Affolter og Bobath på højt niveau Flere Ressourcepersoner, den to der ligesom den faglige vejleder laver vejledningsfobløb med kollegaer. en i Bobath og en i affolter. Kulturen i gruppen er præget at en stor motivation for at udvikle sig fagligt og desuden en nødvendighed med et fagligt højt niveau for at varetage behandlingen af patienterne på afdelingen. Gruppen er en god blanding af nyuddannede og garvede med mange års erfaring og mange der imellem, derfor er det vigtigt at det er muligt at udvikle sig på det niveau vi hver især har.

Hvordan opstår læring? Ansvar for egen læring Læring der hvor problemerne opstår Anerkendende tilgang Rum og tid til refleksion over egen praksis Det er vigtigt for os at den vejledte i høj grad er ansvarlig for egen læring og derfor er det primært den vejledte der er aktiv i forløbet, men med en vejleder der faciliterer på vej, afhængigt af den der skal vejledes. Stiller spørgsmål, undrende og afklarende og hjælper med tilrettelæggelsen. Forløbene laves altid med udgangspunkt i problematikker der opstår i det praktiske arbejde med patienten. På den måde finder læringen sted der hvor problemerne opstår Anerkendelse er en oprigtig interesse i et andet menneske, retten til at være, bliver set og hørt som den jeg er. Når vi kommunikerer anerkende oplever en vejledte sig værdsat og hjulpet videre i kompetenceudvikling. Vi vil gerne have tid og rum for at den vejledte kan reflektere over egen praksis. Refleksionen er med til at fordre forandring og udvikling. Læring opstår når vi hopper ud af produktionens domæne og ind i den reflekterende.

Læringskontrakt Forløb Evaluering Vejledningsforløb Læringskontrakt Forløb Evaluering Med det i mente har vi lavet en struktur på vejledningsforløbene som ser sådan ud. En kollega ønsker at have et forløb. Så det er når den der skal have vejledning oplever et noget der er problematisk i et patient forløb eller når de føler sig klar til at lære noget nyt. Jeg holder ca 1 times møde som start af forløb. I dette møde udfyldes læringskontrakten hvor med forventninger afstemmes og rammerne for forløbet planlægges. Herefter er der et forløb af 1-2 ugers varighed. Slutteligt holdes igen et møde af ca 1 times varighed, hvor målene i læringskontrakten evalueres. Det er den vejledte der evaluerer sig selv, jeg hjælper på vej ved at reflekterer sammen med vedkommende.

Læringskontrakt Mine professionelle og evt. personlige læringsmål. Planen og tidsrammen for mit forløb. Hvad vil jeg gøre i forløbet for at opnå mine læringsmål? Hvordan vil det vise sig for mig selv og for andre, at jeg har opnået mine mål? Læringskontrakten udspringer at en samtale om den vejledtes læringsbehov og motivationen. Min rolle som vejleder er at stille spørgsmål der afklare de præcise mål og forsøger at finde kernen i problemet. Ligeledes stilles spørgsmål til læringsstil. Det er den vejledte der udfylder læringskontrakten.

Eksempel Mål: Hvordan vil det vise sig at jeg har opnået mine mål? At jeg hos patienten ser tegn på at han får input. At jeg kan guide patienten sådan at højre side inddrages. At jeg guider patienten på det rigtige niveau. Hvordan vil det vise sig at jeg har opnået mine mål? Jeg vil kunne guide patienten sådan at der opstår kortvarige forandringer og dermed læring for patienten.

Forløbets struktur Aftales i forbindelse med udarbejdelse af læringskontrakt Afhænger af: læringens karakter; viden, forståelse eller praktiske færdigheder Den vejledtes læringsstil Hvilke mål der skal opnås Læring kan inddeles i viden, forståelse og praktiske færdigheder. Viden er præget af fakta, ex. Når patienten er perceptionsforstyrret skal han guides. Forståelsen handler om hvad betyder det at patienten er perceptionsforstyrret og hvad sker der når vi guider patienten og de praktiske færdigheder er hvordan vi helt praktisk guider, hvor placerer jeg mine hænder, i hvilken rækkefølge udføres de enkelte dele osv.

Metoder i forløbet Mulige metoder: Patientbehandlinger Optage patientbehandling på video og efterfølgende se den sammen med bestemt fokus Praktisk afprøvning uden patient Litteratur læsning Andet Patientbehandlinger kan være at den vejledte udføre og vejlederen hjælper undervejs, aftalt hvilken hjælp. Den vejledte udføre og får feedback bagefter eller vejleder udføre patientbehandling eller dele heraf og vejledte observerer med særligt fokus. Vi bruger ofte at optage video af patientbehandlinger og efterfølgende se video med bestemt fokus. vi kigger på patientens reaktioner, den vejledtes praktiske udførelse og mulighed for at give feedback lige når det sker. Så du det? Vi kigger lige igen og reflekterer så sammen på det vi ser. Nogle gange kan det være nødvendigt at have mulighed for at afprøve praktiske færdigheder på en anden end en patient for at øve sig og få en vis erfaring inden det afprøves på patienten. Den vejledte kan have en læringsstil hvor hun har brug for teoretisk viden, som baggrund for at forstå den praktiske udførelse. Det var dem jeg kom i tanke om at have brugt indtil nu, men listen er ikke fuldstændig, der kan sagtens dukke andet op i kontrakt udarbejdelsen eller under forløbet der giver mening at gøre for at læring kan opstå. I eksemplet Havde vi flere patient behandlinger sammen, nogle hvor jeg guidede patienten og den vejledte observerede patientens reaktioner undervejs, behandlinger hvor den vejledte guidede og jeg gav gode råd undervejs og feedback efterfølgende og vi optog en video, som vi så sammen hvor fokuset var at se på patientens reaktioner.

Evaluering I hvilken grad har jeg opnået mine mål? hvilke af mine mål har jeg nået Helt Delvist Slet ikke Hvad vil ændre sig i min praksis efter dette forløb? Hvad vil jeg gøre for at holde fast i de mål jeg har opnået? Hvad vil jeg gøre for at opnå mine mål helt? Min erfaring er at ved at sætte sig ned og evaluerer forløbet bliver den vejledte opmærksom på hvad de har lært i forløbet og de bliver ofte overrasket over at de faktisk ved mere end da de satte målene. Det er den vejledte der evaluerer målene. I eksemplet evaluerede den vejledte sig selv til at have opnået det første mål helt og de to andre delvist. Praksis vil ændre sig ved: Større opmærksomhed på hvad jeg skal kigge efter når jeg guider, bruge affolter modellen mere og føler sig mere kompetent. Holde fast i mål: Bruge affolter modellen Stille spørgsmål ved hvad jeg ser eller hvorfor jeg ikke ser noget. Søge sparring hos kollegaer Opnå mål helt: Sparring med kollega Afprøve ideer opstået under forløbet Ændre den praktiske udførelse og blive mere erfaren i denne.

Vejledningsforløb med læring Struktureret forløb med fokus Der opstår læring som også kan overføres til andre patientbehandlinger Prioritering i hverdagen Det er vores erfaring at vejledningsforløbene med kontrakt er langt mere sturkturede end de var før vi bruge kontrakten. Den giver en struktur der sikre at vi får aftalt det der skal aftales inden forløbet går i gang og både den vejledte og vejlederen har et fælles fokus. Det at aftler er skrevet ned gør dem mere betydningsfulde og der gøres derfor mere for at holde fast i det nedskrevne. Ved at bruge dette redskab med udgangspunkt i den læringstilgang jeg tidligere beskrev, oplever vi at der sker læring som ikke alene kan bruges hos den konkrete patient og i en konkret i situation, men læringen er af en sådan karakter at de også kan overføres til andre patienter og situation. Vejledningsforløb har en hel særlig prioritering i hverdagen og der er stor respekt omkring at der er nogle der i gang med et forløb. Det prioriteres lidt højere at det kan gå op at de to personer der skal have tid sammen også får det.

udviklingsmuligheder Læringskontrakt som dokumentation i faglig kompetenceudvikling Målrettede mod en bestemt kompetence Del af struktureret introduktion til arbejdet på afdelingen Efter et kursus Vi håber på et tidspunkt at finde en form hvor vi kan skrive et vejledningsforløb ind i den enkeltes kompetence profil på lige fod med et kursus, temadag eller konference. Det vil på den måde kunne måle på den læring der sker i hverdagen. Desuden har vi et ønske om at afprøve om læringskontrakten også kan bruges i forløb hvor kompetencen der skal udvikles ikke er direkte relateret til patient behandlingen, ex. En kollega der gerne vil varetage undervisningsopgaver og har brug for at udvikle kompetencer ift. rollen som underviser. En tanke er også at når en kollega starter på afdelingen og skal igennem en masse introduktion. I starten er denne præget af at gå føl med kollega og små undervisningsseancer med ressourcepersoner. Tanken er at bruge et forløb med forholdsvis fastsatte mål for at sikre at en nyansatte opnår de kompetencer der er nødvendige for at varetage behandlingen af patienterne. En anden tanke er at når en kollega har været på kursus efterfølgende at have et forløb med læringskontrakt så den enkelte bliver i stand til til at implegmentere den nye viden, forståelse og færdigheder i hverdagen. Der er mange ideer der kan afprøves til at bruge dette redskab til en kompetenceudvikling i praksis