Www.sns.dk Den nye miljøgodkendelse – fosfor Tidligere praksis Arealtyper Oplande Beskyttelsesniveau Beregningsmodel Konsekvenser.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fosfor Et livsnødvendigt næringsstof for planter
Advertisements

Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Status om landbrug og fosfor
Afkobling af stivelsesstøtte
Goldkøer Skal på græs i minimum 6 timer pr. dag
Overdragelse af støtterettigheder
Udnyttelse af miljøgodkendelser
Ravn Sø Opland ca ha, heraf ca ha med landbrug.
Biogasgylle på landbrugsjord
Forskningsbehov i analysemetoden, jord
Holstebro Kommunes baggrund for sagsbehandlingen Stiltiende accept var udgangspunktet og praksis i mange kommuner. I 2011 mere fokus på slamanmeldelser.
Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder
Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug
Chefkonsulent Leif Knudsen,
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
Naturvurdering i forbindelse med revurdering af husdyrbrug Thomas Løkkebø Landbrugssagsbehandler v. Esbjerg Kommune Kolding d. 16. maj 2013.
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
1 Presse- og analytikermøde 31. januar Tidligere udmeldinger om orkanen Branchen Umiddelbart efter orkanen Ca. 1 mia. kr. Medio december 1999.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
- Vi udvikler os sammen med dig Møde med Sønderjyske folketingspolitikere Af Anders Andersen, Udviklings- og rådgivningschef i LandboSyd Temaer: Biogas.
Og så er der arealerne… Jane Ruby Hansen 12. Juni 2012.
Den gode ansøgning Natura 2000 mm
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
14. januar 2015 Havneterminalen Skanseodde Orienteringsmøde 14. januar 2015 Områdechef Karsten Baisgaard.
Fosfor – fagligt grundlag for VMP III
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Arealregulering Envina.
Arealregulering, helhed eller kun husdyr? Per Nørmark.
Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø
Holdingselskaber - oprettelse og generationsskifte
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Separering i relation til miljøgodkendelse - hvilke fordele giver det?
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
Dansk Landbrugsrådgivning Måling af pesticider i svensk vandløb Måling i vandløb, der afvander ca. 900 ha i Skåne. 95 % af areal dyrket med korn, roer.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvilke rammer giver lovgivningen i dag? Tirsdag den 9. januar 2007 v/ juridisk konsulent Morten Haahr Jensen.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Beregningsmodeller for kvælstofudvaskning
Plantekongres 2007 Ny miljøgodkendelse af husdyrbrug
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Motivation for gylleseparation
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Nye regler for påfyldning og rengøring af marksprøjter
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Nye tilskudsregler for økologisk jordbrug.
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Plantekongres den 11 jan Amternes Administrationsgrundlag for fosfor Vejle Amt Agronom Sanne Østergaard Nielsen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Velkommen til temadag om efter- og mellemafgrøder.
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Økonomisk optimal anvendelse af startgødninger til majs
DJF Hvilken P-tilførsel er bæredygtig på langt sigt? Indlæg på Planteproduktion Herning 13/ af Tommy Dalgaard Arne.
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
Målrettede efterafgrøder
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Efterafgrøder 2017 Landbrugsseminar 2017 Jakob Møgelvang
Ny husdyrregulering 2017 Konsekvenser for grundvandsbeskyttelsen
Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Jørgen F. Hansen
Fosforregnskab Landbrugsseminar September 2018
Præsentationens transcript:

Den nye miljøgodkendelse – fosfor Tidligere praksis Arealtyper Oplande Beskyttelsesniveau Beregningsmodel Konsekvenser

Tidligere praksis ifølge Vejle Amt NiveauBeskrivelse% af areal HøjtIngen overskud af fosfor (0 kg P/ha/år) på udvidelsesarealerne3 % Ingen meroverskud på det samlede antal marker (+ 0 kg P/ha/år) som følge af udvidelsen 43 % Melle m Loft over overskud på fosfor (f.eks. 5 kg P/ha/år) på udvidelsesarealerne 14 % Loft over meroverskud på det samlede antal marker (f.eks kg P/år) som følge af udvidelsen 21 % LavtIngen meroverskud af fosfor (+ 0 kg P/ha/år) på udvidelsesarealerne set i forhold til overskuddet i førsituationen på de gamle arealer 0 % Loft over meroverskud (f.eks. + 5 kg P/ha/år på udvidelsesarealerne set i forhold til overskuddet i førsituationen på de gamle arealer 0 % IngenIngen direkte regulering af fosfor19 %

Arealtyper ved miljøgodkendelser Ejede arealer Forpagtede arealer Alternative forpagtede arealer Aftalearealer hos tredjemand Alternative aftalearealer

Områder omfattet af beskyttelsesniveau for fosforoverskud –Ved risikoområder for overfladeafstrømning er der muligheder for vilkår om f.eks. bræmmer Fosforoverskud –Gældende i oplande til Natura 2000 områder overbelastet med fosfor. Kortværk forefindes. –For søer henvises til regionplanretningslinierne. Hvis det heraf fremgår at søer i Natura 2000 områder er overbelastet med fosfor er oplandet omfattet af beskyttelsesniveauet

Beskyttelsesniveauet For arealer på drænede lerjord med et fosfortal under Pt 4,0 stilles der ingen krav. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug. For arealer på drænede lerjord hvor fosfortallet er mellem Pt 4,0-6,0 stilles krav om, at fosforoverskuddet maksimalt må øges med 4 kg P/ha/år. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug, og kravet til fosforoverskuddet vil altid være opfyldt hvis fosforoverskuddet ikke overstiger 4 kg P/ha/år i efter-situationen. (Gælder ikke tilladelser < 75 DE) På lavbundsarealer stilles krav om at fosforoverskuddet ikke må øges uanset fosfortal. Selvom fosforoverskuddet i før-situationen er negativt er der dog kun krav om fosforbalance i efter-situationen. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning, og som ikke har et højt indhold af jern vurderet ud fra okkerklassificeringen dvs. er okkerklasse I. For arealer på drænede lerjorde, hvor fosfortallet er over Pt 6,0 stilles krav om fosforbalance på det pågældende udbringningsareal.

Eksempel Klasser vedrørende P-ophobningAntal haFør-situationEfter-situation = krav Pt < 4,0 eller udrænet eller ikke afvander til Natura ha1,54 kg P/ha8 kg P/ha (overskud ved harmonigrænse) Pt 4,0 – 6,0*50 ha1,54 kg P/ha5,54 kg P/ha Lavbundsjorde*30 ha1,54 kg P/ha Pt > 6,0*10 ha1,54 kg P/ha0 kg P/ha En slagtesvineproducent med 140 DE og et udbringningsareal på 100 ha kan forpagte yderligere 30 ha og ønsker at udvide produktionen med 40 DE. Et slagtesvin udskiller ca. 20 kg P per DE og 1 ha optager ca. 20 kg P/ha. Efter forpagtningen er fosforbalancen = 2800 – 2600 = 200 kg P eller 1,54 kg P/ha. Det acceptable fosforoverskud kan derfor beregnes således, hvis de 130 ha fordeles som vist i tabellen: Ud fra tabellen kan beregnes et samlet tilladt fosforoverskud på bedriften på 643 kg P eller 4,95 kg P/ha. Da afgrøden optager 2600 kg P, må der i alt udbringes kg P = 3243 kg P med husdyrgødningen, hvilket svarer til 162 DE. Med mindre ansøger foretager andre ændringer, der kan påvirke fosforbalancen, må han derfor kun udvide med 22 DE.