Elevforudsætninger og Kompetencer i dansk

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Workshop Cooperative learning
Advertisements

Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Multimodalitet i danskfaget med hjemmesider som eksempel
Læsning i danskfaget i Island
Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive
Litteratur og medier i et dannelsesperspektiv
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Faglig læsning Dagsorden
Struktur: ”Quiz og byt”
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Dannelse og kompetencer i fiktive tekster til unge
Fra formel til funktionel undervisning
Idræt og bevægelse På Søndersøskolen i skoleåret 2014/15 Version 1.3 Implementering af skolereform.
Undervisningsplanlægning
3 ungdomsromaner i et kompetenceperspektiv
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Hvad har evidens med danskfaget at gøre?
Læringscentret og nye vejledningsformer
Folkeskole-reformen August 2014.
Lærerprofessionen.
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
AT-EKSAMENSOPGAVEN 2013 februar 2013 / MG & RO. Tidsplan UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 5AT-opgaven udleveres IntrolektionVejledning om valg af emne.
Specialisering mod 4-9.klasse. 1. Præsentation af udviklingsarbejde 2. Kort introduktion til dansk 3. Gruppearbejdsproces omkring emnet ”teenagere” *
Inspirationseftermiddag ”Fra årsplan til elevplan”
Projektopgave klasse.
De nationale test Dette oplæg er målrettet mod forældre og har fokus på tre områder: Formålet med de nationale test Testenes funktion og indhold Brug af.
Dannelsens indhold i det senmoderne samfund
’opfundet’ af Dr. Spencer Kagan
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Dansk 1. klasse.
”Hvordan kunne vi også arbejde med teksterne?”
Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive
Mere end blot forberedelsen til en fest En intro til en temadag & en undersøgelse.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Karl Henrik Flyums model
Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp og faglig fordybelse frem til næste folketingsvalg: - Skolen skal tilbyde børnene lektiehjælp og faglig fordybelse.
Hvad er læseskub? Hovedfokuspunkt: De svage læsere
Læsegruppel ederen. Kursets ethos  Den ethos som kendetegner Læseforeningens aktiviteter er, at litteraturen kan blive genstand for menneskelig erkendelse,
- Hvad kan I forvente som forældre?
Et kursus om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for danskfaget. Ph.d. Jeppe Bundsgaard
Tysk i felten Fokus på udvikling af Interkulturel kompetence.
Meningsfuld stavning Fag Niveauer Mål Software Beskrivelse Dansk 3.-4.kl. og indskolingen Projektet behandler en af danskfaget absolutte kerneområder ved.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Selvfordobling Hegel, Heiberg: Dannelse er en selvfremmedgørelse, en selvobjektivering, hvor man bliver i stand til at erkende sig selv og derigennem overskride.
Dannelse og kompetencer
Eksamen i AT Vejledningsplan Ma2VINTERFERIEVINTERFERIE 2Afle- vering Ti23 On32 To2223 FrSkrive -dag.
Videre med praksis - fremlæggelse af praksisopgave
Kompetencer i dansk – hvorfor? Rasmus Fink Lorentzen.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning.
Årsplan – en kort en lang
Michael Elbo Ditte-Lene Betina
Opfølgning på obligatorisk opgave 1 ONK1. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 14 Overordnet Generelt rigtigt fine opgaver –Mange fyldt med gode overvejelser.
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Statusrapporter fra de faglige fora Indtryk fra en læsning
OOMI Præsentation 28: Eksamen. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 6 Pensum Pensum har været noget fragmenteret (ny struktur for faget, nyt indhold og.
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 3. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
KNÆK KODEN Opgave 1. Erhvervsøkonomiske område opgave 1 Med udgangspunkt i en af dig valgt virksomhed skal du udarbejde en økonomisk analyse af den valgte.
Delprøver, eksamensforsøg i fagene matematik og oldtidskundskab, 2012/2013 Borupgaard og Ørestad Gymnasium. Andreas Lange, Oldtidskundskab, Borupgaard.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
BAGGRUND FOR DEN INTERAKTIVE ASSISTENT
Præsentationens transcript:

Elevforudsætninger og Kompetencer i dansk Det pædagogiske element i linjefaget på 2.år Elevforudsætninger og Kompetencer i dansk

Struktur 8.45-10.00 Oplæg ved RABO Gruppearbejde i praktikgrupper Pointerne fremlægges en gruppe for en anden gruppe Refleksioner ved Ella, Helle og Raffaele

Elevforudsætninger i dansk – Kasper 9.klasse – mange lærerskift Klassen har generelt lavt selvværd – de beskriver sig selv som dem, lærerne ”knækker på”, de har slidt flere lærere op. Optakt til en solstrålehistorie? Nærmere en helt almindelig lærerfortælling

Elevforudsætninger i dansk – Kasper Elevsammensætningen i klassen: Stor faglig spredning Kulturelle forudsætninger mere homogene Dog en mindre gruppe (5-6 elever) fra hjem, hvor skole og skoleviden ikke spiller en rolle De fagligt dygtige/ ressourcestærke elever sætter dagsordenen Er kritiske Kræver respons Kræver faglig kvalitet i forbindelse med eksamen Hvem kommer til kort?

Elevforudsætninger i dansk – Kasper Svag læser – går i 9.klasse, men kan faktisk ikke læse (dumper ved den mundtlige prøve, fordi han ikke kan læse prøveteksten) Meget svært ved retstavning, tegnsætning og sprogets formelle side generelt Meget konkret tænkende – har svært ved analyse og fortolkning (kan efter god forberedelse genfortælle en tekst) Overordnet har Kasper ikke særlig veludviklede fortolkningsmæssige- og kommunikative kompetencer

Elevforudsætninger i dansk – Kasper Er vellidt af de andre – heldigvis for ham! Ikke brug for at opbygge modstand/ en modkultur Dygtig håndboldspiller Veludviklede samarbejds- og netværkskompetencer Veludviklede etiske og empatiske kompetencer – charmerende, kan med pigerne, roligt sind, samler drengene omkring sporten

Elevforudsætninger i dansk – Kasper Kasper må have set på skolen (undervisningsdelen) som en evig påmindelse om sin egen fiasko – bortset fra idræt Kasper må have set os lærere som repræsentanter for et system/ en verden, han ikke er en del af Mit spørgsmål efterfølgende: Hvordan I alverden har Kasper kunnet holde det ud i 9 år? Han må være ufattelig stærk og have et selvværd, der overgår de flestes. Hvordan har skolen båret sig ad med at lade Kasper fortsætte til 9.klasse uden at hjælpe ham nævneværdigt med sin læsning?

Elevforudsætninger i dansk – Derfor fokus på elevforudsætninger! Hvad kan man gøre? En mere målrettet systematisk afdækning af Kaspers kompetencer (forudsætninger for at lære) Systematisk samarbejde herom i teamet Obs. nationale tests og fokus på læseindlæring – et skridt i den rigtige retning?

Elevforudsætninger i dansk Undersøge hvad? Faglige forudsætninger – hele klassen Eks. Hvad ved eleverne om det at analysere og fortolke noveller i forvejen? Har de prøvet at skrive noveller? Kulturelle forudsætninger – hele klassen Eks. Hvilke kulturelle/ begrebsmæssige forudsætninger kommer (majoriteten af) eleverne med hjemmefra? Er noveller en genre, der optræder i elevernes hjem?

Elevforudsætninger i dansk Faglige forudsætninger – den enkelte elev Eks. Hvilke kompetencer har den enkelte elev i forhold til at analysere og fortolke noveller? Noget sværere at finde ud af! Kompetencer i dansk – måske et redskab??! Kulturelle forudsætninger – den enkelte elev Eks. Hvilke kulturelle forudsætninger kommer den enkelte elev med hjemmefra? Er skoleviden (novellegenren) en genre, der optræder i andre sammenhænge end i skolen?

Elevforudsætninger i dansk Forudsætninger i forhold til arbejds- og samarbejdsformer Eks. På hvilke måde og i hvilket omfang er eleverne vant til at arbejde i grupper? M.fl. Benyt evt. søgeark (s. 62-63 i Bodil Nielsen) eller bedre: udvikling af eget tilpasset søgeark!

Kompetencer - mellem elevforudsætninger, indhold, mål og dannelse i dansk Hvilke kompetencer har eleverne? Den enkelte elev? (forudsætninger) Hvilke kompetencer kan danskfaget være med til at udvikle hos eleverne? Den enkelte elev? (læringsmål/ individuelle læringsmål) Hvilke kompetencer vil jeg som dansklærer sætte særlig fokus på, når jeg sigter mod det myndige, reflekterende menneske? (dannelse) Hvilket indhold vælger jeg som dansklærer, så ovenstående mål kan realiseres bedst muligt? (indhold)

Kompetencer i Dansk Kompetencer er ikke en modsætning til dannelse – men: Et redskab til at konkretisere og operationalisere idealet om dannelse, hvor disse: Retter sig imod elevernes fremtid og deres almene dannelse Tager udgangspunkt i dannelsessynet, som vi så det hos Kant, hvor det er uddannelsens mål at udvikle myndige borgere

Kompetencebegrebet i bogen Kompetence er at vide, hvad der skal til, og kunne håndtere udfordringen, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt – og at ville håndtere udfordringerne. Kompetencer i dansk er et redskab til læreren i forhold til at kunne vælge relevant indhold til undervisningen i forhold til de udfordringer mennesket (eleverne) står over for i den senmoderne verden.

Kompetencer i Dansk Sociale kompetencer: Samarbejds- og netværkskompetencer Etisk kompetence Empatisk kompetence Interkulturel kompetence (Bundsgaard m.fl. 2009:12)

Kompetencer i Dansk Fortolkningsmæssige kompetencer Hermeneutisk kompetence Narrativ kompetence Scenariekompetence Æstetisk kompetence (Bundsgaard m.fl. 2009:12)

Kompetencer i Dansk Kommunikative kompetencer Produktiv kompetence Konsumptiv kompetence Kritisk kompetence Informationskompetence (Bundsgaard m.fl. 2009:12)

Indholdet i dansk Danskfagets stofområde er tekster og de måder disse produceres og konsumeres på: Fiktive/ poetiske tekster Offentlige tekster Semioffentlige tekster Interaktive tekster Private tekster

kompetencehjulet Kan bruges som redskab ved planlægning af undervisningen i dansk: Til at kunne prioritere i og udvælge de tekster, man vil gøre til genstand i undervisningen ud fra overvejelser omkring, hvad formålet er med at læse den givne tekst Til at kunne integrere tekster hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens emne og formål

Kompetencehjulet http://www.kompetenceridansk.dk/main/komp etencehjulet/index.php

Elevforudsætninger – faglige og kulturelle Kompetencer i centrum Kompetencer Elevforudsætninger – faglige og kulturelle arbejdsmåder rammefaktorer Indhold mål

”Weekend på Motel Paradis” Hvilke forudsætninger skal eleverne have for at kunne arbejde med teksten? Kulturelle? Faglige? Klassetrin? Hvordan kan forudsætningerne variere fra elev til elev? Hvilke kompetencer kan læreren inddrage i arbejdet med novellen på klassen? (Inddrag kap. 1+2 fra ”Kompetencer i dansk”) Hvordan kan læreren få kompetencerne i spil? Giv 1-2 bud på aktiviteter omkring novellen, hvor I opstiller og beskriver kompetencemål og arbejdsformer

Diskussionsspørgsmål Hvilke muligheder og hvilke begrænsninger ligger der i kompetencetilgangen? Hvor placerer kompetencetilgangen danskfaget i forhold til faget som færdigheds-, kommunikations-, eller dannelsesfag?