Litteratur og medier i et dannelsesperspektiv

Præsentationer af emnet: "Litteratur og medier i et dannelsesperspektiv"— Præsentationens transcript:

1 Litteratur og medier i et dannelsesperspektiv
Dannelse i Dansk Litteratur og medier i et dannelsesperspektiv

2 Program: Opsamling fra sidst – grundpositioner i dansk Dannelse og Dansk – oplæg ved Raffaele Tænkeskrivning i 10 min. Vi ser filmen ”Skyggen af tvivl” Gruppearbejde med ”Skyggen af tvivl” Debat på Kanal 9 Gruppearbejde Opsamling

3 Konklusioner omkring grundpositionerne
Som dansklærer vælger vi de tekster, vi vil læse med eleverne – vi vælger ud fra hvad vi synes er væsentligt?! Vi vælger ud fra hvilket grundlæggende fagsyn vi har Artiklen om grundpositioner i dansk giver et bud på det spektrum af politiske, kulturelle og videnskabelige retninger, der har haft og har indflydelse på danskfaget

4 Dannelse i Dansk ”Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed” (Immanuel Kant)

5 Dannelse i Dansk Wolfgang Klafki:
(Ud)dannelse i skolen er uadskillelig fra Samfundsdannelse den globale udvikling Enhver dannelse må tage udgangspunkt i menneskets: (Grundfähigkeiten) Selvbestemmelse Medbestemmelse Solidaritetskompetence

6 Dannelse i Dansk Disse er knyttet til nogle epokaltypiske nøgleproblemer, der kendetegner vores nutid og vil have betydning for vores alles fremtid: Fredsspørgsmålet Miljøspørgsmålet Social ulighed Mulighederne og farerne ved nye tekniske styrings- informations- og kommunikationsmedier Den enkeltes subjektivitet og forhold mellem mennesker

7 Hvordan kan danskfaget bidrage til denne dannelse?
Dannelse i Dansk Dermed er dannelse et mål for al undervisning, der peger ud over skolens rammer og har til hensigt at forme ”bedre” mennesker Nøglespørgsmålet er: Hvordan kan danskfaget bidrage til denne dannelse?

8 Sprog, tænkning og det narrative
Det narrative i det senmoderne samfund – Anthony Giddens: I forlængelse af Bruner – Identitet er narrativt Det senmoderne samfund – individualisering Identitet her er at den enkelte konstant skal konstruere og opretholde sin egen livsfortælling Kompleksiteten gør så, at det faktisk kan være rigtig svært og kræver valg og fravalg hele tiden Samtidig kan det være svært at kommunikere med hinanden, da vi trækker på mange forskellige sproglige og kulturelle diskurser Livspolitikken hos Giddens = fordringen om det myndige menneske

9 Dannelse i Dansk Fortællingen og identitet er uadskillelige:
Fortællingen som kognitiv urgenre ligger til grund for identitetsdannelsen Den er ekstra vigtig i det senmoderne samfund, hvor: ” Selvidentitet er ikke noget, der bare er givet som et resultat af kontinuiteten i individets handlingssystem, men derimod noget, der rutinemæssigt må skabes og opretholdes i individets refleksive aktiviteter” (Giddens)

10 Vindeltrappemetaforen
Mig selv og mit syn på verden Mødet med teksten – et andet syn på verden Mig selv – med selvfordobling – jeg ser på mig selv fra et nyt perspektiv under indflydelse af teksten

11 Dannelse og dansk Den enkelte må konstant skabe og opretholde en identitetsfortælling Litteraturen er eksempler på stiliserede, konfigurerede fortællinger, der ikke er vores egen Selvfordoblingen ligger i mødet med den fremmede og dog mere eller mindre genkendelige verden

12 Dannelse og dansk ”Fagets arbejde er altså dobbelt-fokuseret: DE forståelsesformer teksterne udfolder og de forståelsesformer læserne udfolder i arbejdet med disse tekster. På den måde er litteraturundervisningens ideale grundfigur selvoverskridelsen – den selvfordobling, der er forbundet med at læse og forstå forskellige udtryk og med de muligheder, der herved skabes for indblik i en række kulturelt og historisk forskellige udtryks- og bevidsthedsformer, herunder elevernes egne.” (Mortensen)

13 Eller sådan: Den hermeneutiske cirkel
I den hermeneutiske proces sker der en fusion af horisonter: En fusion, der skal bidrage til at vi kan forstå os selv (og verden) bedre

14 Dannelse og Dansk Litterær dannelse ligger altså i refleksionen over andre fortællinger (i stiliseret form) og muligheden for derved at opretholde og skabe (udvikle) ens egen livsfortælling: Den personlige og kulturelle identitetsdannelse (obs. fælles mål)

15 Dannelse og Dansk Hertil arbejdes der i dansk med:
Læsning (konsumption) af tekster i bred forstand Analyse og fortolkning af tekster i bred forstand Produktion af egne tekster i bred forstand

16 Undervisning med udgangspunkt i epokaltypiske nøgleproblemer
Hvorfor - Dansk som dannelsesfag Eleverne skal kunne indgå i en fælles proces hen imod en ønskværdig fremtid for mennesket. Undervisning der sigter imod en almen dannelse tager udgangspunkt i epokaltypiske nøgleproblemer og gør eleverne i stand til at tage stilling til det gode, det skønne, det sande og det retfærdige i livet samt til at handle på baggrund heraf - dette skal danskfaget bidrage til Hvad - Tekstbegrebet i dansk Tekstbegrebet skal ikke alene udvides, så det omfatter alle slags tekster i forskellige modaliteter, i forskellige medier og på forskellige platforme - tekster i dansk skal grundlæggende undersøges i forhold til deres potentiale til at sige noget væsentligt om verden, hvor dette "noget" kan vinde genklang hos eleverne, og hvor det rummer et potentiale til ny erkendelse hos eleverne Hvordan - Danskundervisningen Meningsdannelsen i dansk foregår igennem elevernes arbejde med tekster i situerede praksisser, hvor de udvikler et funktionelt metasprog til at kunne analysere tekster funktionelt og kritisk og dernæst inddrage den nye erkendelse i nye/ andre sammenhænge - herunder ikke mindst i deres egen tekstproduktion

17 I cirkler Hvorfor - Undervisning med udgangspunkt i epokaltypiske nøgleproblemer hen imod en ønskværdig fremtid for mennesket Hvad - Mundtlige og skriftlige tekster der forståes som diskursive dele af sociale begivenheder Hvordan - Meningsdannelse igennem tematisk orienteret undervisning i situerede praksisser

18 Dannelse og Dansk Den parallelle skole – en elitær skole Skoleverden – elevernes verden ”En bevidst undervisning i og med medier inddrager og udnytter elevernes kompetencer og kan være med til at bygge broer mellem de parallelle skoler.”

19 Dannelse og dansk Inddragelse af elevernes parallelle verdens medier har sit udgangspunkt i det udvidede tekstbegreb Jan Thavenius pointe er: ved at definere tv og film som medier i danskundervisningen opretholder man den forskel, der traditionelt har været mellem litteratur og andre tekster Det er litteratur der danner En mulighed: man kan skelne mellem gode, relevante tekster og kvalitativt mindre gode og mindre relevante tekster??!

20 Skriv i 10 minutter – start med det spørgsmål du helst vil svare på
Kan selvfordoblingsteorien principielt ikke anvendes på alle tekster? Er det kun litteraturen, der kan danne? Hvad er forskellen mellem litteratur og andre tekster? Hvad forstår jeg lige nu ved ”dannelse i dansk”? Hvilke muligheder er der i en inddragelse af massemedierne i forhold til dannelsen i Dansk?

21 Skyggen af tvivl– gruppearbejde
Vurdér filmen med henblik på dens dannelsespotentiale – brug de tekster i har læst til i dag. Overvej bl.a.: Hvem er den intenderede læser? Er Klafkis nøgleproblemer på spil? Hvilke? Hvordan kan Klaus P. Mortensens tanker om dannelse i dansk komme i spil i forhold til teksten? Forestil jer en litterær tekst (en novelle) med samme indhold. Hvordan ville den tage sig ud? Hvad er forskellen mellem det litterære sprog og filmsproget? På hvilken måde er den personlige og kulturelle identitetsdannelse på spil i filmen?

22 Debat på Kanal 9 I er med i en paneldebatudsendelse på Kanal 9 (nieren). Temaet er ”unges hverdag og medieforbrug” En studievært leder debatten I panelet kan eks. sidde: En mor til tre unge, en skoleleder, en underholdningschef fra nærsynet, en psykolog, en ivrig nærsynsseer på 45, politikkere fra forskellige partier m.fl. Vi udpeger 8-10 personer til panelet Resten på holdet er med i studiet og kan komme med spørgsmål Debatten skal afspejle det samfund og den mediesituation, der beskrives i novellen

23 Gruppearbejde Diskuter fordele og ulemper ved øvelsen
Hvad kan eleverne lære? Hvilke epokaltypiske nøgleproblemer er på spil i novellen? Drag paralleller mellem ”Skabt for hinanden” og ”Skyggen af tvivl” Hvad siger de to tekster om kærlighed og parforhold? Hvad siger de to tekster om det moderne liv, som vi lever det i dag? Kan I forestille jer at bruge de to tekster i jeres undervisning? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvilke grundpositioner vil I arbejde ud fra og med?