Musiksociologi MM1 05.09.13

Studieordningen ”Musikkultur”: Forskellige kulturbegreber. Cultural studies. Hvad kan (ikke) sættes under denne overskrift? - 7,5 ECTS

Studieordningen 7.2 Formål Formålet med faget er at give den studerende indsigt i relationen mellem musikkens sociale, kulturelle, historiske og musikteoretiske aspekter. Gennem arbejde med forskelligartede teorier og analysemetoder lærer den studerende at undersøge problemstillinger, som relaterer sig til musikkens karakter og position i samfundet. Faget sætter den studerende i stand til at reflektere over forskellige brancheaktørers praksis i en sociokulturel og æstetisk kontekst. Derved styrkes den studerendes evne til at identificere, forklare og løse problemstillinger i egen professionelle praksis samt at kommunikere dette præcist og hensigtsmæssigt til kunstnere, producere, publikum, myndigheder og øvrige interessenter.

Studieordning 7.3 Mål for læringsudbytte Ved fagets afslutning skal den studerende have tilegnet sig: Viden om og forståelse for nyere vestlig populærmusik og dens sociale, kulturelle, historiske og musikteoretiske aspekter. Herunder såvel teoretisk som praktisk forståelse af musikkens skabende processer, kunstnerisk udtryk, samt historiske, filosofiske, psykologiske og samfundsmæssige rammer for musikkulturen. Færdigheder i at anvende arbejdsformer, som er relevante for at formulere og gennemføre en teoretisk baseret analyse og formidling af afgrænsede musikkulturelle problemstillinger. Herunder færdigheder i at vurdere og udvælge relevante teorier og metoder til hensigtsmæssigt undersøgelsesdesign. Kompetencer til, selvstændigt og i samarbejde med andre, at kunne formulere og gennemføre analyser af musikkulturelle problemstillinger. Herunder at kunne identificere og tilegne sig supplerende viden samt anvende faglige redskaber og metoder i relation hertil.

Studieordning 7.4 Indhold Undervisningen tager udgangspunkt i at formulere og undersøge relevante problemstillinger, som belyser samspillet mellem musik, individ og samfund i et historisk, filosofisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv. Undervisningen er rettet mod at indlære og understøtte de arbejdsformer, som er relevante for en metodisk, nuanceret behandling og formidling af kulturelle og identitetsrelaterede problemstillinger relateret til musikken i samfundet. Hovedvægten lægges på den nyere populærmusik, især med henblik på dens kulturelle praksis samt dens industrimæssige forhold. Der lægges ligelig vægt på det musik-/kulturhistoriske overblik og på de analytiske og metodiske tilgange til emnerne.

Husk at aftale dato for aflevering af opgave! Semesterplan … og forventningsafstemning. Husk at aftale dato for aflevering af opgave!

Hvad er musiksociologi? Hvad musik gør ved mennesker, og hvad mennesker gør ved musik. ”Music is not usually the main focus of the sociology of music.” (Ellis 2009, 44) Musiksociologiens (traditionelle) fokus: Klasse Alder Subkulturer Køn Race Etnicitet Identitet Kulturel og økonomisk værdi Musikindustrien Musikteknologiens rolle Publikum, fans og forbrugere Medier

Hvad er musiksociologi? To alm. måder at tale om populærmusik på: 1. Kritisk. - Kritik af massekultur, kulturindustri. - Kritik af populærmusikkens værdier (f.eks. mht. køn, race etc.) - Kritik af populærmusikkens kunstneriske kvalitet. 2. Lovprisende. - Populærmusik udgør modbevægelse til dominerende værdier. - Udtrykker (ønsker om) social og kulturel forandring. - Populærmusik har musikalsk/kunstnerisk værdi. Musiksociologi bør kommer udover disse to fastlåste positioner, og forholde sig kritisk til dem! Musiksociologien analyser disse positioner.

Hvad er musiksociologi? En (overordnet) model for analyse: Mikkel tegner og fortæller.

Frie oplæg Præsenter en case, et stykke musik, eller et andet eksempel, der udgør en interessant musikkulturel problemstilling. Hvad spørger du om? (problemstilling) Hvorfor spørger du? (interesse, relevans) Hvad spørger du til? (empiri, case) Hvad spørger du med? (tese/teori, vinkel) Hvordan spørger du? (metode, fremgangsmåde)

”Rytmisk musik”? “Vi tilbyder den højeste uddannelse i landet inden for rytmisk samtidsmusik, et begreb som rummer musikformer, der strækker sig fra jazz over rock og pop til de nyeste musikalske udtryksformer, som hip hop og elektronika. Dertil er det vores opgave at forske og udvikle inden for vores felt og medvirke til at fremme musikkulturen i Danmark.” http://www.rmc.dk/om_konservatoriet/ (tilgået 04.09.13)

”Rytmisk musik”? Et dansk begreb. (Man taler ikke om ”rhythmic music”, ”rytmische Musik” eller ”musique rythmique”). ”Det kan kun oversættes indirekte, f.eks. Som den mere ’seriøse’ eller ’autentiske’ del af populærmusikken [...].” (Michelsen 2001, s. 26) Funktion i dikotomien: Rytmisk-klassisk; og adskillelse mellem ”seriøs” populærmusik og underholdningsmusik. Begrebet bruges i legitimeringen af musikken. En destabilisering (eller reproduktion?) af høj-lav-dikotomien (finkultur og massekultur).

”Rytmisk musik”? Høj-lav i det 20. årh.: “Jeg har i og for sig ikke noget imod f. Eks. Jazzmusik, naar den bare kommer paa rette Sted og i det rette Øjeblik. En anden Ting er, at jeg tror, Jazzmusiken vil dø hen af sig selv. Den har jo nemlig intet Indhold, og den har ingen Rødder i vor Kultur. - Farlig er den, naar den breder sig og faar Magt, saa Folk ikke gider høre andet. [...] Men man maa betragte Jazzmusiken som en lille Del [af den moderne Musik], der skal blive paa sin Plads! Den er ved at brede sig og sætte Forraadnelsesbakterier i den højere Musik. Mod denne Proces reagerer alle Musikere, baade de konservative og de mest moderne.” (Carl Nielsen 1925) ”Klassisk musik er mere kompleks og kræver bare mere tankevirksomhed end rytmisk musik.” (DR P2-kollega til MV, sidste uge)

”Rytmisk musik”? Rødder i kulturradikalismen i mellemkrigstiden: - Jazzreception: Blanding af modernitets- og oprindelighedsidéer. Musikpædagogik: B. Christensen, Sv. Møller Kristensen (”Til den rytmiske musik hører primitiv musik, jazz, ofte folkemusik, og børnekompositioner.” (1938)), og Astrid Gøssel (”Vor afmaterialiserede, blodløse, abstrakte musik tørster efter negerjazzens saftige, blodrige fysik, hvis kærne er det strømmende, rytmisk tonende materiale.” (1930)) B. Christensen (1983)

”Rytmisk musik”? Rytmisk musik defineres som den ”ægte”, ”rene” jazz (dvs. den sorte). Jazzen teoretiseres og æstetiseres og bliver derved kunst, samtidig fremhæves modsætningen til vestlig kunstmusik. (Den ”dårlige” populærmusik afskrives som ”tom underholdning” (Kristensen 1937)) 50’erne: De intellektuelle tager afstand fra kulturradikalismen. I stedet bruges modernistiske og autonomiæstetiske argumenter (jazz er kunst i-sig-selv) 50’erne og 60’erne: Rock’n’roll, pop, pigtråd og beat. Angreb mod massekultur: ”Vi møder pop’en døgnet rundt. Den bliver spredt gennem radio og fjernsyn, via ugeblade og dagspresse, via billigbøger og magasiner; stærke kapitalkræfter og syndikater står bag – det er i realiteten en gigantindustri, som på længere sigt er farlig, fordi den forgifter vort sind” (Bækkelund, 1964) Også tilnærmelser (men kun den bedste beatmusik er god nok).

”Rytmisk musik”? 70’erne: Begrebet ”rytmisk musik” vender tilbage. Fusionsmusik: Den eksperimenterende jazz og den gode beat mødes… og man får brug for en samlebetegnelse. ”Alliancen” mellem beat og jazz: ”Jazz og rock har nærmet sig hinanden […] næsten al rytmisk musik af betydning [er] blevet til i et midterområde […].” (Rytmisk musik – historie, miljø og vilkår, 1978) ”Rytmisk musik” er nu en parallel til ”klassisk”. Kun kunstart på linje med klassisk, men forskellig fra den. Selvstændig diskurs omkring ”rytmisk musik”.

”Rytmisk musik”? Institutionalisering: Musikloven 1973 (rev. 1981, 1985 og sidenhen): ”Rytmisk musik” bruges nu som begreb bl.a. over for politikere ift. fordelings- og støttepolitik. (Forsøg på definitioner. F.eks. Ole Mathiessen stilistisk/essentialistisk, eller Meyer kulturelt, ”rytmisk” >< ”international spekulationsmusik”). Rytmisk Musikkonservatorium og rytmiske basisensembler (”Styrken ved den danske udtryk ”rytmisk musik” er dets samlende karakter […].” (Slumpstrup & Malmros, 1985)) Interesseorganisationer: DJBFA, FAJABEFA, ROSA etc. De rytmiske vækstlag. Rapport med anbefalinger, (Kulturministeriet, 2007) Styrkelse af den rytmiske musik, (Kulturministeriet, 2010) [I denne rapport finder man nok det bedste forsøg på en definition]

”Rytmisk musik”? Hvor står ”rytmisk musik” i nutidens kulturelle hierarki? Er skellet mellem høj og lav udlignet? Er ”rytmisk musik” det mindst dårlige begreb? Læs mere: Michelsen, M.: ”’Rytmisk musik’ mellem høj og lav”, Musik & Forskning 26 (2001), s. 62-81 Pedersen, Peder Kaj: ”’Rhythmic Music’ in Danish Education”, (conference paper, Leading Music Education International Confernece, London, 2011)

Virksomhedsbesøg, DR 10.00-10.30: Velkomst og introduktion v/ Mikkel Vad 10.30-11.00: Klaus Ib Jørgensen (orkesterchef, RUO) fortæller om orkesteradministrationen mm. 11.00-12.00: Koncerthuset fortæller om markedsføring mm. 12.00-13.00: Frokost 13.00-14.00: Jakob Marstrand (redaktionschef, P2) fortæller om DRs organisation og strategier. 14.00-15.30: Workshop.