Vandplanerne – den videre proces

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tilskudsordninger til finansiering af fosforvådområder Informationsmøder for kommuner 2012 Kristina Larsen NaturErhvervstyrelsen, Tønder.
Advertisements

De seneste ændringer af jord-forureningsloven Ulla Højsholt Funktionsleder Jord & Affald Miljøstyrelsen.
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Kompensationsomfang for gennemførte vandplaner og beregning heraf
Vandløbsloven, regulativer og vandløbs-sager
Indsatsplanerne for pesticider i drikkevand og deres betydning
mellem Miljøministeriet og KL
Hvordan kan caretakerne og de nye miljøcentre arbejde sammen?
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Aktuelle vandprojektindsatser.
Den Nationale Grundvandskortlægning – GKO / Vandplaner
Kunsten at finde tons kvælstof
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Rammer og roller.
Status og forventet tidsplan Forvaltningen er pt. ved at lægge sidste hånd på et forslag til vandhandleplan. Den videre proces: • 31. majKlima- og Miljøudvalget.
Orientering om Vandrammedirektivet
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Vandmøller og vandplaner
Forvaltningsgrundlaget
Konsulent Niels Philip Jensen
Vandplaner Henning Mørk Jørgensen, vandmand i DN
Spildevandsrensning i det åbne land i Guldborgsund Kommune
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
Hvad er en indsatsplan? En indsatsplan er en handleplan for grundvandsbeskyttelse Det er Vandforsyningsloven samt en tilhørende bekendtgørelse der beskriver,
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug >Forøg listeniveau- knappen i Topmenuen For at få.
6. december 2012Lejre Vandråd Der bydes velkommen 19.05Leon Buhl fra Teknologisk Institut fortæller om tilbagestrømssikring 20.15Pause 20.35Westy.
Kloakering i den spredte bebyggelse
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Kim Gustavson, DHI
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vurdering af kriterier.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Status for vandløbsindsatser.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vandplaner - Status.
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Status på vandplaner.
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
1. Introduktion 2. Opgørelse af indsatsbehov 3. Virkemidler
Naturhensyn - genopretning Tanker fra en kommune Anja A. Hansen Naturmedarbejder, Lyngby-Taarbæk Kommune.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Ændret vedligeholdelse - forberedende arbejder i Silkeborg kommune Tilsyn/vandstandsmålinger.
Miljømålsloven - planproces
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
 Baggrund  Hvad er HOME?  Pilotprojekt ◦Formål ◦Datagrundlag ◦Kalibrering ◦Resultat ◦Konklusion  HOME udvikling 2008  Konklusion  Diskussion 28.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Status for etablering.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Implementation of the Water Framework Directive in Europe Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Seniorforsker Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Vandrådsmøde Lejre 7. April 2016Pernille Weile. Fornyede indvindingstilladelser Indvindingstilladelser til drikkevandsforsyning gives for en periode af.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Vandplanernes spildevandsindsats i spredt bebyggelse
Ny husdyrregulering 2017 Konsekvenser for grundvandsbeskyttelsen
Vandområdeplaner og landbrugspakken
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Landbrugsseminar 2018
Ny målrettet regulering
Præsentationens transcript:

Vandplanerne – den videre proces Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne – den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen Vandplaner i den endelige version Vandplanernes miljømål og indsatsbehov Vandplanernes indsatsprogram og virkemidler Den videre proces

De 23 vandplaner Danmark er opdelt i 4 vanddistrikter med i alt 23 vandplaner – et for hvert hovedvandopland Hver vandplan opstiller mål for miljøtilstanden i vandløb, søer, kystvande og grundvand Til hver vandplan er der knyttet et indsatsprogram, som beskriver indsats og virkemidler til opfyldelse af vandplanernes målsætning.

Opbygning af en vandplan Miljømål Indsatsprogram Retningslinjer Plan Områdebeskrivelse Påvirkninger Tilstand Indsatsbehov Virkemidler og økonomi Redegørelse Kortbilag Tekniske baggrundsnotater m.v Bilag

Hvad er omfattet af vandplanerne? Vandløb: Der er fastsat mål for ca. 22.000 km vandløb. Søer: Alle søer over 5 hektar samt visse søer mellem 1-5 hektar. Alle søer, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder Kystvande: alle Grundvand: ca. 383 grundvandsforekomster

Økonomi Hvad koster vandplanerne? Vand- og naturindsatsen udgør en samlet offentlig investering på ca. 4 mia. kr. i perioden 2010-2015. Hertil skal lægges brugerfinansierede udgifter særligt på spildevands- og vandforsyningsområdet. Hvor kommer pengene fra til vandplanerne? Indsatsen i vandplanerne koster ca. 2.2 mia. som finansieres af bl.a.: EU’s landistriksprogram/statslige midler Pesticidafgifter Salg af arealer (MIM og FVM) Dertil brugerbetaling for spildevandsrensning (ca. 3.5 mia.)

Hovedelementerne i vandplanerne efter høring: Forbedre kvaliteten i op til 5.300 km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene Reducerer kvælstofudledningen fra landbruget med cirka 9.000 tons frem mod 2015 Yderligere 10.000 kvælstof (Natur- og Landbrugskommissionen) Ved at reducere udledningen af fosfor med op til 190 tons får flere danske søer bedre vandkvalitet Tilstanden i vandløb og søer forbedres ved at reducere forurening fra punktkilder, herunder renseanlæg, regnbetingede overløb, spredt bebyggelse og akvakultur Indsats i forbindelse med vandindvindinger skal sikre tilstrækkelig vandføring i vandløb Kommunerne tænker klimatilpasning ind i indsatserne 

Virkemidler til reduktion af næringsstoffer (søer og kystvande) Reduktion af næringsstofpåvirkning Omfang Effekt (N) Effekt (P) Generelle virkemidler Ændring af gødningsnormsystem 1.000 t N Ingen jordbearbejdning i efteråret 110.000 ha 740 t N 1 t P Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder 15.000 ha 230 t N Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker 50.000 ha 690 t N 10 m randzoner 2.560 t N 160 t P Målrettede virkemidler Yderligere efterafgrøder 140.000 ha 1.950 t N Ådale/vådområder til kvælstoffjernelse 10.000 ha 1.130 t N Ådale/vådområder til fosforfjernelse 1.500 ha 30 t P Ialt 8.300 t N* 90 t P * + 700 t N/år (synergi fra øvrige virkemidler) 7

Virkemidler vandløb Restaurering Ophør/reduceret vandløbsvedligeholdelse Fjernelse af spærringer

Vandløbsindsats - Ex. Assens Kommune Kommune Assens Samlet vandløbslængde, km 397 Ophør/reduktion af vedligeholdelse, km 145 Restaurering, km 109 Genåbning af rørlagte vandløb, km 36 Antal spærringer, der skal fjernes 114

Punktkilde virkemidler Spildevandsrensningen forbedres, hvor udledningen medfører, at miljømålene ikke kan nås Udvidelse af spildevandsrensningen i det åbne land Reduktion af udledningen fra regnbetingede udløb Forbedret rensning på udvalgte renseanlæg Forbedret rensning på udvalgte dambrug

Grundvandsindsats Indsatser og undtagelser i relation til grundvand i første planperiode: Overudnyttelse: Manglende viden omkring muligheder for flytning af kildepladser, - og økonomisk tung byrde. Kvantitativ påvirkning af overfladevand: Utilstrækkelig viden om sammenhæng. Ringe kemisk tilstand: Varetages af nationale planer, f.eks. pesticidhandlingsplaner, nationale godkendelsesordninger for anvendelse af pesticider, harmonikrav for udbringning af husdyrgødning mv. Drikkevand: indsatser varetages af kommunale indsatsplaner.

Kommunernes rolle Kommunerne skal senest et 1 år efter offentliggørelse af vandplanerne udarbejde handleplaner, der fortæller, hvordan de konkret vil nå vandplanernes mål Der vil efter behov skulle ske opdatering af sektorplanen, for eksempel de kommunale spildevandsplaner Kommunerne skal generelt forvalte i overensstemmelse med vandplanen og skal prioritere deres indsatser Prioriterer de indsatser som understøtter indsatser i forbindelse med klimatilpasning Forslag til den kommunale handleplan skal offentliggøres senest et halvt år efter vandplanens offentliggørelse

Det videre arbejde Klagefrist – 19. januar 2012 (tilblivelsen) Kommunale handleplaner med udgangen af 2012 Vandplanerne gælder frem til udgangen af 2015 Næste vandplan med udgangen af 2015 Allerede i 2013 skal der foreligge en revideret basisanalyse, som er grundlag for de næste vandplaner 

Se mere på: WWW.NATURSTYRELSEN.DK

Vandplanens vandløbsindsatser Forbedring af de fysiske forhold på op til 5.300 km vandløb: Ændret vandløbsvedligeholdelse – ca. 4.300 km Vandløbsrestaurering – udlægning af grus og sten – ca. 800 km Åbning af rørlagte vandløb – ca. 200 km Fjernelse af udvalgte fysiske spærringer – ca. 1.500 stk.

Vandløbsindsats Proces for restaurering, åbning af rørlægninger og fjernelse af spærringer følger den gældende praksis. Kommunen søger staten om tilsagn om tilskud på baggrund af et skitseprojekt, der indeholder skøn over arealpåvirkninger og evt. erstatninger og forventede udgifter til detailprojektering og anlæg mv. Efter tilsagn godkender kommunen projektet efter vandløbsloven, hvorefter detailprojektering og anlægsarbejde kan igangsættes.

Vandløbsindsats Kommunen vurderer behov for ændring af vandløbsvedligeholdelse mhp. at opfylde miljømål Som noget nyt vil indkomsttab for landbrugsarealer som følge af indsatsen kunne kompenseres indenfor rammerne af Landdistriktsprogrammet Ramme for støtteordning er under udarbejdelse i Kommissionen Metodebeskrivelse for konsekvensvurdering og kortlægning af indsatspåvirkning er under udarbejdelse Opstille krav til datagrundlag for ensartet og landsdækkende vurdering i forhold til støtteordning Konsekvenskort er grundlag for udbetaling af kompensation

Vandløbsindsats Kommuner søger staten om tilsagn om støtte til konsekvensvurdering – skøn over udgifter til vurdering, arealpåvirkning mv. Efter tilsagn udføres konsekvensvurdering og kort – staten vurderer herefter om indsatsen skal gennemføres. Hvis ja, revideres vandløbsregulativet i forhold til den ændrede vedligeholdelse der ligger til grund for konsekvensvurderingen Revision efter gældende bestemmelser i vandløbsloven

Tak for opmærksomheden! 19