Disposition Hvordan håndterer vi returproduktet fra biogas ? Introduktion til Fangel Bioenergi Aps. Miljøgodkendelse af udvidelsen og vilkår om udbringningsarealer Udgangspunkt – regulering af merbelastning Udvidelsens konsekvenser for overfladevand og betydningen af udnyttelsesprocent Afgørelserne om VVM screening og habitatvurdering Flytte fokus og motivation i retning af faglig korrekt gødskning !? Her er noget galt – formidling opad i systemet ! Andre reguleringsmuligheder ?

Fangel Bioenergi Aps. ved Bellinge, 10 km syd for Odense

Fangel Bioenergi i tal Kapacitet: 132.000 t biomasse / år El: 18.000 MWh/år - Varme: 21.000 MWh/år 31 leverandører + hestemøg fra små hestehold 35 modtagere Måbjerg: 650.000 t biomasse / år, ~ 92.300 MWh varme Lemvig: ?Kapacitet – El: 26.000 MWh/år ; 24.000 MWh varme Horsens: under opførelse: 234.000 t biomasse/år Nordfyns: nyligt miljøgodkendt : 270.000 t biomasse/år

Fangel Biogas får sin første godkendelse 1991-2007 1988 Fangel Biogas får sin første godkendelse 1991-2007 En række tillægsgodkendelser sommer 2012 Ansøgning om udvidelse ~ 70% stigning i behandlingskapacitet til i alt 132.000 t efterår 2012 Krav: VVM-screening af nye arealer forinden godkendelse marts 2013 Men: Miljøgodkendelse forud for areal-screening juni 2013 Afgørelse om VVM-screening og om konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen I 2006-07: Amt vil VVM-screene arealer til ny modtagere af bioforgasset gylle Kommunalreform……. – dødvande 2010: Klarhed over at nu skal arealer med ind i forbindelse med udvidelse af anlægget, godkendelse af separation og udvidelse af anlægget 2010: Tilladelse til byggeri af ny reaktor – forbedret forgasning – ikke udvidelse 2008-12: Problemer med at overholde maks. 25 % affald – grænsen. Forår 2012: Møder med landbrugsrådgiver om VVM-screening og arealer ~ screening af samme omfang som § 16 godkendelse Sommer 2012: Ansøgning om MGK

Vilkår om udbringningsarealer a. Der skal indgås kontrakter med nye modtagere b. Mindst 1 planperiode og indgået senest 1. dec. i aktuelle planperiode c. Minimumsindhold i kontrakter: mængde & type af biomasse, total N, forventet udnyttelsesprocent for kvælstof d. Ved tilsyn kan vi bede om at få kontrakter at se e. Biogasselskabet ajourfører liste over modtagere, som sendes til os ved planårets slutning f. Digital liste over planårets modtagere af afgasset biomasse skal sendes til os senest 1. sept. Skal indeholde oplysninger om mængder modtaget (t), total N/t , total P/t, type biomasse

Udgangspunkt: Biogasselskabet er centralt i for reguleringen – registreret i NaturErhvervsstyrelsens leverandørregister. Indberetter afsatte mængder og udnyttelsesprocenter - - beregnes som vægtet gennemsnit ! 2. Arealerne skal screenes – (det følger af bilag 2 pkt. 14 i VVM- bekendtgørelsen og er præciseret i en FAQ fra Biogassekretariatet aug. 2011) – og påvirkningen skal konsekvensvurderes efter habitatbekendtgørelsen. Tilsyneladende en uskyldig måde at beregne udnyttelsesprocent, men gødningens ammoniumindhold stiger ved afgasningen og beregningsmåde bliver derfor forkert – bliver beregnet for lavt. Det er faktisk kendt viden, men det benyttes bare ikke i beregningerne. Det vender vi tilbage til senere i oplægget. Fra FAQ`en: ”Hvordan defineres et biogasanlægsprojekt efter VVM-reglerne” August 2011 Håndteringen af den afgassede gylle udgør en integreret del af biogasanlægget og skal indgå i såvel afgørelsen om VVM-pligt og skal i tilfælde af VVM-pligt også indgå i VVM-vurderingen Udbringningsarealerne er en uadskillelig del af projektet og skal indgå i screeningen, som har til formål at afgøre om der er VVM-pligt

+ Udgangspunkt for aftale: Odense Kommune tilbyder meget enkel og smidig screening af nye arealer. 2. Biogasselskabet indgår standardkontrakter med nye aftagere med en faglig fornuftig udnyttelsesprocent . To vigtige punkter i vores aftale : Vi udfører en meget smidig screening af alle arealer og Fangel indgår standardkontrakter med alle nye modtagere +

VVM og nye udbringningsarealer: (a.–d.–fra By- og Landskabsstyrelsen notat,7/3-2008 om VVM & udbringningsarealer) a. arealerne er godkendt efter husdyrloven b. arealerne er godkendt i en VVM c. VVM-screenet og screeningen er fortsat gyldig d. arealer, som ikke er omfattet af beskyttelsesniveauet Øvrige arealer skal følge vores VVM-screenings- afgørelse for biogasselskabet By- og Landskabsstyrelsens præcisering: a-d vil ikke kunne give anledning til VVM-pligt og der kan frit udskiftes arealer mellem disse 4 kategorier Arealer, der ikke er omfattet af disse 4 kategorier kender vi ikke rigtig. Derfor ville vi hellere udføre en vurdering, der gælder alle potentielle arealer

Hvordan påvirker udvidelsen udvaskningen af N og P ? Opgave: Hvordan påvirker udvidelsen udvaskningen af N og P ? - udvaskning til rodzone og til recipient ”Rammescreening” hvor alle potentielle arealer omfattes Værktøjet skal være dynamisk (arealer, separation & udnyttelsesprocent) Vi formulerede en opgave, som skulle løses – og det var nødvendigt med en rådgiver.

Con Terras leverance Rapport Regneark GIS Resultatet, som Con Terra leverede var en forløber for deres webbaserede løsning. GIS

Oplande: Lillebælt, Storebælt og Odense Fjord Odense Kommune Biogasanlægget

Nuværende modtagere af afgasset biomasse

Røde nye modtagere af afgasset biomasse – de fleste er også selv leverandører. Ca. 31 % af arealerne(nuværende og nye) ligger i Odense Kommune. Næsten alle arealer (incl. nye) ligger inden for 20 km fra biogasanlægget.

N-input N-output Markbalance for kvælstof i Cttools - metoden Kvælstof i udsæd Normtal for afgrøde Kvælstof i husdyrgødning GHI data Kvælstof i handelsgødning Kvælstof i anden gødning GHI data & data fra biogasanlæg Deposition DCE-data Kvælstoffiksering N-output Udbytte Korrigeret udbytte for marker, som modtager afgasset biomasse. For øvrige marker: normtal for afgrøde Denitrifikation SimDen-modellen Fordampning Normtal for gødningstype og udbringning Udvaskningen findes som en differens.

Metodens sikkerhed !? Markoverskud – styrker og svagheder Forudsætninger : ingen ændringer i jordens N- og C-puljer tilførsel af affald til landbrugsjord sker udelukkende via afgasning Metodens sikkerhed !? + markbalancen eller -overskuddet er en velkendt og anerkendt metode - enkel og gennemskuelig + i vid udstrækning landmænds og biogasanlægs egne data + der er korrigeret for effekten af højere udbytte ved nuværende praksis ÷ kun et års data : 2009/10

Virkningen af udvidelsen ved nuværende fastsættelse af udnyttelsesprocent på 67 %. Opland Retention Udvaskning til rodzone Udvaskning til recipient Odense Fjord 37,1 % 13,6t N 8,5 t N Odense Fjord Udvaskning til recipient Samlet merudvaskning som følge af afgasningen med nuværende produktion plus udvidelsen 21 tons Mål for vådområdeprojekter i Grøn Vækst-aftalen 49 tons

Hvilken udnyttelsesprocent giver kun en begrænset virkning ? Opland Retention Udvaskning til rodzone Udvaskning til recipient Odense Fjord 37,1 % ÷ 2,3 t N ÷ 1,5 t N

Afgasning som virkemiddel – faglig optimal udnyttelse af gødningen - udnyttelsesprocent : 85 % Opland Retention Udvaskning til rodzone Udvaskning til recipient Odense Fjord 37,1 % ÷ 13,1 t N ÷ 8,2 t N

Mulighed for at tilføre ekstra gødning Gødningsberegning - vinterhvede Kg N pr. ha Kvælstofnorm for vinterhvede på sandblandet lerjord (jb 5-6) 153 Gødskning efter de nuværende regler: 140 kg N i afgasset gylle , 67 % - lav udnyttelsesprocent ! 94 Lovlig supplering med handelsgødning op til kvælstofnormen for afgrøden 59 140 kg kvælstof i afgasset gylle, 77 % -gødningen indregnes med en værdi tættere på dens faktiske gødningsværdi 108 Faglig korrekt supplering med handels-gødning op til kvælstofnormen for afgrøden 45 Overgødskning som følge af en tilladt lav udnyttelsesprocent (59-45) kg N pr. ha 14

Tænke i omkostningseffektiv gødskning i stedet for overgødskning ! Besparelse (14 kg N à 7,50 kr pr. kg ) : 105 kr

Hvad siger andre om betydningen af afgasning for udvaskning af kvælstof ? Videncentret i pjece fra januar 2012: Nitratudvaskningen falder med ca. 3 kg N pr. ha ved afgasning og ved samtidig at reducere mængden af suppl. handelsgødning Virkemiddelkataloget, DMU nr. 625 - 2007: Tilpasses gødskningen det øgede amm.-indhold fås en udvaskningsreduktion på 2,1 kg N / DE Leif Knudsen, Videncentret , okt. 2012: I forhold til rågylle stiger udnyttelsesprocenten ved afgasning 6-9 procentenheder.

Virkemiddelkatalog for klimatiltag aug. 2013 Skærpet krav til kvælstofudnyttelse for afgasset husdyrgødning Ved afgasning af 50 % af al husdyrgødning i 2020: Årlig reduktion i handelsgødningsforbrug: 9.300 tons kvælstof Årlig reduktion i udvaskning : 2.500 tons kvælstof Reduktion af drivhusgasser som positiv sideeffekt

? Vurderingsmåde i VVM-screening og habitatkonsekvensvurdering Tilpasset brug af husdyrlovens koncept (bilag 4) : Kumulation med andre projekter Husdyrtrykket er faldet med 12,7 % fra 2007 til 2012 - dog indgår affald ikke i udviklingen af dyretrykket i oplandet Projektet i sig selv Udvidelsens bidrag til udvaskningen er 0,55 % af den samlede udvaskning til Odense Fj. – afskæringskriterium : 1% Ergo 8,5 tons kvælstof er ikke noget problem = ingen ”væsentlig virkning” Men, men ……… forudsætter at husdyrlovens beskyttelsesniveau i øvrigt er overholdt !!! ? Vi har taget det værktøj i brug som anvendes til at afgøre om der skal stilles skærpede vilkår Ud over husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau – jf. bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen – i forhold til habitatområder og overfladevand. Fremgangsmåden når der skal stilles skærpede vilkår fremgår af § 13 i godkendelsesbekendtgørelsen Slam er heller ikke med i opgørelsen over udvikling i dyretryk. Kommunerne har utilstrækkelige reguleringsmuligheder her – vi melder det opad i systemet – artikel etc. !

Er der en reguleringsmulighed i miljøgodkendelserne ? Klagenævnsafgørelse : 31. juli 2012– NKM-130-01188 - Favrskov Kommune ! Ansøgers gødningsregnskab skal følge NaturErhvervsstyrelsens vejledning om gødskningsregler. Der skal ikke stilles vilkår om, udnyttelsesprocenter for afgasset gylle i miljøgodkendelsen. Vilkår i miljøgodkendelserne ikke nogen farbar vej !

? Er der en reguleringsmulighed i Vandplanens retningslinje 4 ? Afgørelser efter MBL. Kap. 3,4 & 5 ”må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes” !? Tilladelse til øget påvirkning i et opland hvor miljømålet ikke er opfyldt, kræver at det kan godtgøres at miljømål kan nås med andre tiltag. ? Tak for opmærksomheden