Generelle reguleringer Konkrete indsatser

Præsentationer af emnet: "Generelle reguleringer Konkrete indsatser"— Præsentationens transcript:

1 Generelle reguleringer Konkrete indsatser

2 Stiftet: 2002 Hjemsted: Agro Business Park, Foulum Ansatte: 5 Ydelser: rådgivning/værktøjer inden den landbrugsrelaterede miljø-administration. Læs mere på

3 Generelle reguleringer / konkrete indsatser
Effekten af de generelle reguleringer… ….påvirker behovet for målrettede tiltag

4 Generelle reguleringer
Harmonikrav mht. den maksimalt tilladte tildeling af husdyrgødning Udnyttelseskravet til kvælstof i den tildelte husdyrgødning Tidspunkt for udbringning Normtal for tildelingskvoter som ligger 10% under det økonomisk optimale Krav om efterafgrøder Mangler efterafgrødekravet med dertil hørende modregning af norm

5 Effekten af de generelle reguleringer
Grafik som viser udviklingen i N-overskuddet

6 Effekten af de generelle reguleringer
Data: Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr Den generelle regulering har medført et drastisk fald i N-overskuddet, som mest af alt kan forklares med et lige så markant fald af handelsgødningsforbruget. Sidstnævnte er en direkte konsekvens af de stadigt stigen de krav til udnyttelsesprocenten (husdyrgødning)

7 Sideeffekter (?) af de generelle reguleringer
N-udnyttelsen Planter – mere N-effektive Foder – mindre N/produceret DE N-emission Faldet ca. 30% siden 1990 DCA RAPPORT NR. 025 · JULI 2013 Andre faktorer som medfører et fald i udvaskningsniveauet Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi 2012

8 De generelle reguleringer: konklusion
Tabet af kvælstof fra rodzonen og til recipient er faldet drastisk. De generelle reguleringer har været medvirkende til, at ”nitrat-problematikken” er håndterbart i over store dele af landet. De generelle reguleringer sikrer dog ikke indfrielsen af miljømål alle steder i landet.

9 Generel regulering ensartet udvaskningsniveau
Data: Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr Store forskelle i afgrødevalg og gødningspraksis for bedriftstyperne og disses uensartede geografiske placering, fører til store forskelle i N-overkuddet.

10 Fordelt husdyrgødning

11 Fordelt handelsgødning

12 Generel regulering ensartet udvaskningsniveau
Input: Udsæd Husdyrgødning Handelsgødning Fiksering Deposition Anden organisk gød. Output: Høst Denitrifikation Fordampning

13 Høje N-overskud i vest – store udfordringer i øst
kg N/ha mg NO3/l Potentiel udvaskning: Rodzone: 138 tusinde tons N Recipient: 58 tusinde tons N

14 Generel regulering vs. nettonedbør
Miljømålet om max 50 mg NO3/l overskrides ved N-overskud på mellem 23 og 78 kg N/ha !!! Miljømålet kan stedvis overholdes uden ændringer i driften selv ved et højt udvaskningsniveau, mens meget lave udvaskningsniveauer andre steder fører til markante overskridelser.

15

16 Ensartet regulering – uensartede udfordringer
Miljømål: 50 mg NO3/l Hjælp!!! Hmmm.. OK Helt fint Sædskifte (JB5) Vårbyg Vinterraps Vinterbyg Vinterhvede Kommune Nettonedbør NO3/l Indsats/omkostninger Stevns 225 79 Omfattende/Høje Randers 333 53 Justeringer/Lave Billund 688 26 Ingen/Ingen Hvor godt virker den generelle, lovgivne regulering?

17 Konkret indsats over dem alle: Opnå konsensus om udgangspunktet
Udvaskningsniveauet i absolutte tal skal fastsættes ud fra gennemskuelige beregnings-forudsætninger. Konsensus om nødvendighed og omfang er hurtigere opnået når erhvervet kan genkende udgangspunktet. ”Nudriftsscenariet” er afgørende for en fremadrettet regulering. Større områder, f.eks. større NFI Beregninger udført på baggrund af bedrifternes indberetninger vedr. afgrødeforhold og gødningsforbrug, giver retvisende opdelinger af områder mht. udvaskningsniveauet og tillader kvantificeringen af indsatsbehov. Anvendelse af generelle beregningsforudsætninger for området. Små områder, f.eks. indvindingsoplande til mindre forsyninger Større behov for specifikke tilpasninger af beregningsforudsætninger. Generelt Omfanget af dokumentationskravet for beregningernes validitet er direkte proportionalt med det beregnede niveau for nitratkoncentrationen. Dette er modeluafhængigt!

18 Konkrete indsatser: Afstand til miljømålet afgørende
Justeringer i arealanvendelsen/sædskifte Overordnede tilpasninger Braklægning/skovrejsning Tæt på Langt væk

19 Konkrete indsatser bedrifter/marker: ”Intet nyt fra vestfronten”
Justeringer i arealanvendelsen/sædskifte Høst af halm Nedsat/ingen tildeling af husdyr-N Mindre ændringer i sædskiftet Overordnede tilpasninger Reduceret N-norm Ingen Husdyr-N eller højere udnyt-% (afgasset biomasse) Særskilt sædskifte for berørte marker. Målrettet placering af efterafgrøder Notat 2009, Gitte Blicher-Mathiesen, DCE

20 Eksempel: Indsatsbehov/konkret indsats 1
870 ha i et 1490 ha stort NFI Vurderet omkostning ved aftale om max 50 mg nitrat/l for alle arealer: 87 mill. Kr.

21 Eksempel: Indsatsbehov/konkret indsats 2
600 ha ligger over 50 mg/l Vurderet omkostning ved aftale om max 50 mg nitrat/l for disse arealer: 60 mill. Kr.

22 Eksempel: Indsatsbehov/konkret indsats 3
Indsats i forhold til udvaskningsniveauet på deloplandsniveau (f.eks. grundvandsdannende opland til forsyninger) Vurderet omkostning ved aftale om maks. 25 mg nitrat/l på 90 ha Nødvendig indsats gennemføres gradvist under hensyntagen til udviklinger med betydning for det beregnede omfang. ”Sker der noget med betydning for indsatsbehovet”.

23 Sæt ind, men løbende tilpasninger pga. f.eks.
Generel udvikling: Landbrugsstruktur, ændringer i det dyrkede areal eller dyrkningspraksis mm Biogas: Hvis en større del af husdyrgødningen i et opland erstattes af afgasset biomasse, kan udvaskningsniveauet falde betydeligt. Dette forudsætter dog, at en almen anerkendt højere udnyttelses-% slår igennem i gødningsregnskabet. Vandplaner Op til 20% ekstra efterafgrøder (hovedoplande). Kan placeringen ”sammentænkes” med indsatsplan-lægningen? Figurer som viser status kvo mht udvaskning markniveau/Kommune

24 Mindre områder: lokale tilpasninger i forudsætningerne.
Eksempel 1 for indvindingsopland Anvendelse af standardopsætning for Beder/Århus: 32 mg NO3/l Tilpasset opsætning: mg NO3/l Eksempel 2 for indvindingsopland Anvendelse af standardopsætning for Beder/Århus: 71 mg NO3/l Tilpasset opsætning: mg NO3/l Tilpasninger: andel af halm der høstes, udbytteniveau som afviger fra norm, udbringning af husdyr-N (slæbe/nedfældet; ja/nej), nettonedbør mm. Udfordring: bedst tilgængelig viden skal anvendes, men krav til dokumentation er uafklaret.

25 Målrettet regulering: Hvad med drikkevandet?
År 20??: Den nye målrettede normtalsregulering er på plads Ca. 25% af landbrugsarealet håndteres som følsomt Ca. 75% som robust Ændring i forhold til 2011-tildelinger: Følsomt: - 8 tusinde tons N Robust: tusinde tons Påvirkning/N-tab: Recipienter: 0 tusinde tons N Rodzone: + 8 tusinde tons N Nok mest overfladevand/konflikt med drikkevandsinteresser?

26 Web-baseret værktøj