- gennem Marte Meo metoden Plejehjemspersonalets erfaringer med at bruge funktionsstøttende kommunikation over for personer med svær demens - gennem Marte Meo metoden

Problemfelter der er arbejdet med 27 ud af 50 cases handler om hvordan personalet kan undgå beboerens vrede, irritabilitet og at bliver slået, og hvordan personalet undgår at beboeren bliver bange, anspændt, har klagelyde og griber ud efter personalet. Resten handler om hvordan dialogen kan bedres og hvordan trygheden kan øges for den enkelte borger med demens.

Næsten alle hjælpere havde brug for at blive opmærksom på at benævne egne handlinger og at afstemme tempo i forhold til den enkelte beboer.

Hjælperne har brug for viden om: at benævne egne handlinger, så hjælperens handlinger bliver forudsigelige for borgeren at vente, se og følge borgerens initiativer, så de nemmere kan følge borgerens tempo og bygge videre på borgerens ressourcer at benævne borgerens initiativer, så borgeren bliver bevidst om egne initiativer og får sprog knyttet til initiativerne. at afpasse tempo, så hjælperen ikke arbejder hurtigere end borgeren kan følge med til at sige hvad borgeren kan gøre, så han kan lykkes med tingene at skabe en god stemning så beboeren føler sig godt tilpas og nemmere kan tage initiativer at lave klare begyndelser og slutninger på handlinger, som er med til at danne den struktur for borgeren, som han er ved at miste.

Hjælperens oplevelse af at blive filmet og få tilbagemelding på optagelsen På de forskellige plejehjem har det været en proces at få personalet til at medvirke. Der kan være mange følelser i spil, så som angst og blufærdighed, men når en af hjælperne har prøvet at blive filmet og fået en tilbagemelding på filmen, er der flere og flere, der tør at være med. Efterhånden beder hjælperne selv om at få støtte til en bestemt situation. I den første tilbagemelding er de fleste nervøse og bange for, hvad de vil få at vide, men når de erfarer, at der bygges videre på positive situationer, og at der tages udgangspunkt i borgerens situation, fortager nervøsiteten sig.

Videoen giver fælles fokus Det er ikke altid, at der er overensstemmelse mellem det vi gør og det vi siger og mener vi gør. ”Ofte har hjælperen haft rigtige og gode udsagn om demente og det de har brug for, men især i starten kunne jeg ikke genfinde denne viden i samspillet på filmene.” selvom vi synes, at vi taler om det samme, kan vi sagtens opleve situationen forskelligt. videoen hjælper med at holde fælles fokus gennem billedet, og fremmer en fælles opfattelse af den situation, der tales om.

Inddragelse af det øvrige personale Der opfordres til at vise nogle af optagelserne for det øvrige personale, der arbejder med den pågældende borger. mange af hjælperne har spontant udtrykt, at det kunne være lærerigt at andre også så, hvordan samspillet med en bestemt borger kunne fremmes.

En afdelingsleder siger ”Jeg ser en stor styrke i metoden til at styrke og udvikle et plejepersonale på en meget positiv og givende måde. En slags hjælp til selvhjælp. Så på den måde bliver metoden også et meget virksomt ledelsesredskab”

Metoden brugt som forebyggelse mod magtanvendelse Når personalet bliver bevidstgjort om at se, hvor den enkelte borger er i sin demensafvikling og har kommunikationsredskaber til at nå den enkelte, bliver der færre situationer, der ender med magtanvendelse. På Lindegården i Herning er voldsanmeldelser faldet fra 200 til 0 , efter undervisning af personalet i Marte meo metoden.

I det daglige pleje af borgere med demens kan det anbefales At personaler bliver bevidste om egen kommunikation og det samspil de indgår i med borgeren At personalet lærer at SE den enkelte borger At støttende kommunikation anvendes til at forebygge vold og magtanvendelse i plejen At personalet styrkes i troen på egen formåen At ledelsen anvender udviklingsstøttende kommunikation til at bevidstgøre og udvikle personalet på en positiv måde