Planlagt kommunikation Hvad er kommunikation?

Hvad er strategisk kommunikation? Kommunikation med et specifikt mål Planlagt kommunikation med en specifik målgruppe for øje

Ordbogen siger: 1 a). The science and art of using all the forces of a nation to execute approved plans as effectively as possible during peace or war. b). The science and art of military command as applied to the overall planning and conduct of large-scale combat operations. 2. A plan of action resulting from strategy or intended to accomplish a specific goal. 3. The art or skill of using stratagems in endeavors such as politics and business. From: dictionary.com

Det siger de professionelle Kommunikationsplaner Krisestyring TV- og medietræning fra prospect.dk Kommunikation har bevæget sig fra alene at være håndværk til at være en strategisk indsats. Fra at … tænke i medier til at tænke i processer, der kan understøtte forretningen. Og fra at sende information til at strukturere dialoger … fra advice.dk

Det siger de professionelle For eksempel analyser, planer og kriserådgivning fra aspekta.dk [Fx] værdibaseret kommunikation og Issues Management konferenceoplæg på kommunikationsforum.dk Kommunikation både internt og eksternt er et strategisk værktøj på linie med en forretningsplan. Kommunikation må ikke være reaktiv. Det handler om at være proaktiv og aktiv – hele tiden. fra thinkpr.dk

Det siger de professionelle Strategisk kommunikation i dagens informationssamfund handler nemlig ikke om at gå i dialog – men derimod om at gentage sine egne pointer fra information.dk

Tænk på slogans Carlsberg -- probably the best beer in the world Hyunday -- prepare to want one Du kan lige så godt vænne dig til det (Škoda) Vi er bedre end du tror (Post Danmark i hvervefolder)

Er al kommunikation strategisk?

Er al kommunikation strategisk?

Hvad siger ordbgen? 1 a). The science and art of using all the forces of a nation to execute approved plans as effectively as possible during peace or war. b). The science and art of military command as applied to the overall planning and conduct of large-scale combat operations. 2. A plan of action resulting from strategy or intended to accomplish a specific goal. 3. The art or skill of using stratagems in endeavors such as politics and business. Fra: dictionary.com

Hvad skal vi vide om strategisk kommunikation? Hvad er konteksten? Hvad er effekten? Hvilke medier er relevante Hvordan gør vi? begrænsninger

Fra den ene til den anden Overførsel af information Fra afsender til modtager Afsender kontrollerer kommunikationsprocessen Modtagelse er det endelige kommunikationsmål -Kommunikation set ud fra en processkoleopfattelse -Ser kommunikation som en vare der kan flyttes fra det ene sted til det andet -Der er tale om en fabriks/maskinorienteret metafor -Kommunikation som et produkt -Moderne kommunikationsmodeller (også processkolens) stiller sig ikke tilfreds med modtagelse=kommunikationsmål

At analysere kommunikation Først skal vi lige definere kommunikation

Klassiske kommunikationsmodeller 1 Shannon og Weaver Source=ham/hende der vælger at sende information afsted Transmitter=den ting der fysisk sender information (fx mund, tastatur) Receiver=den ting der fysisk modtager information (fx øre) Destination=ham/hende der modtager information

Klassiske kommunikationsmodeller 3 Lasswell -Lasswells model er en 'rigtig' kommunikationsmodel der tager hensyn til de forskellige faser og fortæller hvillke analystiske hensyn man skal tage. -I relation til formidlingsprojektet giver modellen derfor god anledning til reflektion og overvejelser om målgruppe, afsender, medium og sprogkoder

Klassiske kommunikationsmodeller 4 Dahl og Habert (kultur som støj) Afsender Modtager Kodet budskab Tanke hensigt budskab idé Afkodet Afsenders kulturfilter Modtagers kulturfilter -Dahl og Habert viser hvordan kulturforskelle kan virke som støj Fx: I Danmark er det meget almindeligt at holde meget af sine hunde. Mange samler hundelorte op i små poser. Det kan få mennesker med en anden kulturel baggrund til at tro at vi hjolder så meget af vores hunde at vi tager lortene med hjem igen og ikke blot vil smide dem ud

Fra afsender til modtager og omvendt Den nemme måde Feedback

Klassiske kommunikationsmodeller 5: Indkodning og afkodning 1 Schramm og Osgood

Klassiske kommunikationsmodeller 6: Indkodning og afkodning 2 Viden Produktionsforhold Teknisk infrastruktur Indkodning Betydningsstrukturer 1 Afkodning Betydningsstrukturer 2 Meningsfuld diskurs Hall

Hvad er målgruppeafprøvning? At undersøge om der er et informationspotentiale At finde ud af om og hvilken effekt en informationskampagne har (haft) At give målgruppen mulighed for at kommunikere med afsender En naturlig del af en kommunikationsindsats Kan ske før, under og efter en kommunikationsindsats

Efterkontrol Når kampagnen er overstået Kan folk huske kampagnen? hvad skete der på længere sigt Kan folk huske kampagnen? Hvad husker de? Er der sket en ændring? Viden Adfærd

Gjorde målgruppen som vi ville have? uge 40 Holder folk op med at drikke/sætter de forbruget ned? rygekampagner Holder folk op med at ryge/sætter de forbruget ned? sundhedskampagner reklamekampagner } Virker de?

Interview Læs Steinar Kvale: Interview (om kvalitative interview)

Kvalitative interview 1 vi spørger få stor reliabilitet (afhængigt af spørgsmålene) samtaleinterview (interviewguide) åbenhed overfor andre vinkler vi spørger indtil: vi ikke får nye svar vi har gennemført 3-5 interview

Kvalitative interview 2 åbne spørgsmål så vi kan undersøge: om budskabet blev forstået om det var vores fortjeneste om budskabet blev misforstået om det kunne have været undgået om teksten var værd at læse om teksten var effektiv om målene blev opfyldt

Fokusgruppeinterviews Interview med en gruppe af repræsentanter for målgruppen diskussion i gruppen oplæg til diskussion kontrol med diskussionsemner

Gruppeinterview Mere styret end fokusgruppeinterview interviewer sigter efter at høre alle interesse i enkeltinformanter og ikke i gruppe

Enkeltinterview Undgår uheldig gruppedynamik fx dominerende gruppemedlemmer Går dybere end man kan i grupper der er bedre tid og situationen mere intim

Afprøvningssituationen Hvem spørger? Ung/gammel, tøjstil, osv. Hvilken slags spørgsmål bliver der stillet? Ledende spøgsmål er både godt og skidt Situationen skal være så naturlig som mulig Tag ikke informanterne ud på HHK

Interviewteknikker Samtale Associationslege lad fx informanterne lave en collage Kombinér evt. med spørgeskema for at få fakta som fx alder o.lign. med.

Spørgeskema/kvantitative interview vi spørger mange stor repræsentativitet (afhængig af design af undersøgelse) afkrydsningsinterview telefoninterview

Vi sigter efter … } } Generalisérbarhed Objektivitet Validitet var vores udvalg præcist nok? Objektivitet vi skal have sandheden at vide Validitet har vi fået svar på det (vi troede) vi spurgte om? Reliabilitet har der været tale om en reproducérbar undersøgelse? } Kvantitativ metode } Kvalitativ metode

Forsøg Skal isolere enkeltelementer mhp. færdiggørelse af indsatsen præcise spørgsmål der åbner muligheder for ændringer konkrete spørgsmål

Når vi ikke tester Modellæserbeskrivelse Segmentering Viden om målgruppen Viden om formidling

Modellæserbeskrivelse Idealbillede af læseren/modtageren med baggrund i viden om livsverden kultur uddannelsesniveau segmentering

Ram de rigtige med det rigtige medie Medievalg Ram de rigtige med det rigtige medie

Medievalg bestemmes af ... Målgruppens medievaner Så rammer vi præcist Type af målgruppe Så vi også rammer et accepteret medie Eventuelle delmålgrupper Så vi rammer det rigtige sted i det rigtige medie Afsenders medievaner Afsenders diskursive praksisser Så ved modtager hvor han/hun skal finde information

Budskabet Bestemmer Målgruppen Specielle interessefelter (automatisk interesse) Konkurrence med andre budskaber til samme målgruppe SU skal ændres Universitetslærere er for dårlige Eksamen i næste uge Afsender med specielle hensigter Jordemødre imod stigende antal kejsersnit

Udformningen Bestemmer Målgruppen 1 Mediet bestemmer målgruppen Internet bestemte aviser (se Sepstrup) folder i børnehaven SMS til bistandsmodtagere

Udformningen Bestemmer Målgruppen 2 Forståeligheden bestemmer målgruppen for enkelt (taler ned, bedrevidende, formynderisk) for svært (taler op, snobbet, arrogant)

Udformningen Bestemmer Målgruppen 3 Genren bestemmer målgruppen undervisningsmateriale (studerende, elever) rapporter på RUC (undervisere, censorer (selvom andre hører til målgruppen))

Forhåndsviden tro ikke at målgruppen ved alt tro ikke at modtager ingenting ved uddannelsesniveau uddannelsesretning socialgruppe

Forhåndsholdninger 1 bestemmer læsningen af teksten holdninger til afsender troværdighed autoritet brev fra kommunen brev fra inkasso brev fra kommunaldirektør

Forhåndsholdninger 2 holdninger til budskabet æstetiske holdninger fx politiske holdninger principielle holdninger æstetiske holdninger hvordan bliver budskabet præsenteret smag afhænger bl.a. af socialt tilhørsforhold

Målgruppens sprogkoder uddannelse fagsprog/ikke-fagsprog troværdighed selvom man ikke bruger fagsprog må det gerne lyde som om man ved hvad man taler om

Valg af kanal/medie 1 Effektivitet rækkevidde effekt eksponering adfærdsændringer vidensændringer

Valg af kanal/medie 2 Omkostninger Hvad kan lade sig gøre? Varighed Hvad koster det i relation til effektiviteten Hvad kan lade sig gøre? Er mediet let at gå til? Er mediet effektivt? Varighed Hvordan vedligeholdes kampagnen? Pris for vedligehold tilgængelighed af mediet praktiske aspekter

Overvej 1 Interessenter/modtagere forskellige interessenter/modtagere bruger forskellige medier især de eksterne interessenter

Overvej 2 Kommunikationstype Kommunikationsformer strategisk kommunikation helhedskommunikation nyhedskommunikation Kommunikationsformer hvordan der skal kommunikeres den aktuelle brug af mediet Standard/alternativ

Overvej 3 Formidling af meddelelser alle på én gang forsk. organisationsniveauer ad gangen Dvs. evt. forskellige medier

God medieplanlægning 1 Målsætning/budskab skal defineres Målgruppe Valg af evt. hovedmedie Valg af evt. supplerende medier økonomi resultater opnåede vi det vi ville?

God medieplanlægning 2 Medietyper intern husavis korte nyheder afdelingsintern information afd.- og org.-relevant information personaleblad almen interesse/personlia Møder Kurser

God medieplanlægning 3 Vurdér altid mediets rækkevidde hvad mediet egner sig til støjkilder andre meddelelser tidsfaktorer/hyppighed økonomi

Tak for i dag