Forsøgsskoleprojekt – med inspiration fra John Dewey Punkter i dagens oplæg: Forsøgsskoleprojektet – grundlag og formål Forsøgsskoleprojektet i didaktisk perspektiv: hvorfor, hvad, hvordan, hvem, hvor og hvornår? Formålet med forsøgsskoleprojektet: Den overordnende intention med forsøgsskolerne er at styrke samarbejdet mellem de institutioner, som danner rammen for den studerendes læreruddannelse. Forsøgsskolerne øger mulighederne for en løbende udveksling mellem teoretiske undersøgelser og praktiske håndteringer af udfordringerne i skolens virksomhed integreret i læreruddannelsens praktik. Projektets formål er at give et gensidigt udbytte for henholdsvis læreruddannelse og skole, idet samarbejdet skal sikre et umiddelbart erfarings- og vidensflow mellem personer og institutioner

Forsøgsskoleprojektet – med inspiration fra John Dewey Hvilke almene og specifikke kompetencer er der behov for i fremtidens samfund? En stor del af det indhold, vi lærer i skolen og i uddannelserne er forældet, når vi kommer frem til at skulle bruge det Skole og uddannelse skal have en egen værdi, et formål i sig selv: ”Det er en lang proces at reorganisere uddannelsen, så læring finder sted i forbindelse med den intelligente udførelse af meningsfulde aktiviteter.”(s. 155). Kreativitet & innovation Dyb faglig viden og kunnen – samt kompetencer til at samarbejde på tværs af fag og professioner

Forsøgsskoleprojekt – hvorfor? Der er mange lighedspunkter mellem forsøgsskoleprojektet og John Deweys ‘reflekterende tænkning’: kompleksitet, forvirring, tvivl En gisnende foregriben, en tentativ fortolkning En omhyggelig analyse En konsekvent bearbejdning af hypotesen At betragte den udkastede hypotese som en handlingsplan og afprøve hypotesen.  Al viden er modsat tænkning af retrospektiv art!! Ingen meningsfuld erfaring er mulig uden et element af tænkning. Men vi kan opstille to former for erfaring, der adskiller sig som følge af den andel af refleksion, der findes i dem.”(s. 162).  

” Forsøg- fejl-metoden uden refleksioner/ i blinde og så: ”Tænkning er med andre ord den intentionelle bestræbelse på at opdage specifikke forbindelser mellem noget, vi gør, og de resulterende konsekvenser, så de to faktorer bliver sammenhængende.”(s. 163). ”At sige, at tænkning finder sted i forbindelse med uafsluttede situationer, der stadig er under udvikling, er det samme som at hævde, at tænkning finder sted, når ting er usikre, tvivlsomme eller problematiske….eftersom den situation, hvor tænkningen finder sted, er en situation fuld af tvivl, er tænkning en udforskningsproces, en iagttagelse af ting, en efterforskning.”(s. 165). Tænkning er forskning, for den som udfører den!! Også selvom alle andre kender resultatet.  

Studerendes deltagelse i forsknings- og udviklingsarbejde ”Når nogen reflekterer-i-handling, bliver vedkommende en forsker i en praksissammenhæng. Han eller hun er ikke længere afhængig af den etablerede teoris og tekniks kategorier, men konstruerer en ny teori til det unikke tilfælde. Vedkommendes undersøgelser begrænses ikke af et overlagt valg af midler, som passer til et forudantaget mål. Han eller hun holder ikke mål og midler skilt ad, men definerer dem interaktivt, efterhånden som den problematiske situation defineres.” (Schön, 1983, s. 67).

Teori og praksis – en antidualistisk forståelse Teori og praksis står ikke i et modsætningsforhold Nærmere forskellige former for praksis- alle niveauer er praksis:   Etisk – politisk perspektiv Kundskab: egne & Andres erfaringer Teori Handling Lars Løvlie, 1972

Drøftelse ved bordene: Hvilke forestillinger har du om nødvendig viden og kunnen i fremtidens samfund? Har du eksempler på undersøgende og eksperimenterende samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og skolerne? Hvilke ønsker og ideer kan du have til et sådant samarbejde? Hvilke fordele og ulemper kan du få øje på?

Drøftelse ved bordene: Hvilke forestillinger har du om nødvendig viden og kunnen i fremtidens samfund? På hvilken måde forestiller I jer, at I helt konkret kan medvirke til at denne viden og kunnen udvikles i folkeskolen? Hvad skal studeres og afprøves? Har du eksempler på undersøgende og eksperimenterende samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og skolerne? Hvorledes kunne man også samarbejde set ud fra jeres perspektiv og med hvilken gevinst? Hvilke ønsker og ideer kan du have til et sådant samarbejde – hvordan kan det sættes i gang? Hvilke fordele og ulemper kan du få øje på?

Drøftelse ved bordene:

Drøftelser ved