Studieplanen • Mål • Status • Visioner. Dagsorden 1)Netværksprocessen Proces, produkt, resultat 2)Hvad står der i bekendtgørelsen? 3)Studieplanens teoretiske.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Advertisements

Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
[indsæt selv arbejdspladsnavn og dato]
Orientering om AT-eksamen Fredag d. 16/1 i 2. og 3. lektion.
Elevplaner Elevplan Dialog ! Evalueringer Elevmål.
Erfaringer fra netværkssamarbejde
Undervisningsplanlægning
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Temadag 16. august 2010 Projekt ”Sæt viden i bevægelse”
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Arbejdspladsudvikling
3/1 – 15/1: Synopsis og AT-eksamen
HHX Grundforløbet 2005 Team B Portfolioevaluering
BGs evalueringsstrategi
Evaluering.
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Design – en definition Dyrehaveskolen.
BUDSKABER TIL FORÆLDRE:
Evaluering som en del af elevernes lærings proces
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
ScienceLab -Et naturfagligt samarbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Skriftlighed og læring
Skriv titel Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Selvevaluering ’It i folkeskolen’
Brug af progressionstræ i fagteam og netværk Martin K. Sillasen
Rammeforsøg C: Studiefællesskaber Opstartskonference 30. august 2012 Tradium Handelsgymnasiet (hhx): ”Studiefællesskaber efter varierende elevbehov” 1.
Drejebogen til eksamen på idræt B
3g Studie Retnings Projekt
”Ny skriftlighed” Elevernes studieforberedende skrivekompetencer
Inspiration til reformarbejdet
Faglige mål for AT – forskellige metoder til komplekse problemer
Konstruktiv dialog kan forebygge smerter i muskler og led
Hvordan lettes overgangen relevant
Hvad siger medarbejderne?
Det vi skal på dette møde Tale om de nye input til principperne for skole-hjem samarbejde, som I, bestyrelse og elevråd fandt frem til for nogle uger siden.
Præsentation 28: Eksamen Objektorienteret Middleware.
Gymnasiereformen på Odder Gymnasium. Organisation Balance mellem differentiering og integration. Balance mellem differentiering og integration. Autonomi.
Velkommen til Konference om rammeforsøgene: Studietid, Timepuljer og Studiefællesskaber 26. Februar 2013 Konference om rammeforsøg 26. februar
Hvad er Projekt X:IT? Projekt Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse.
Sunds skole Evaluering
N ETVÆRKSARBEJDE, MED FOKUS PÅ EVALUERING OG PROGRESSION I ENGELSKFAGET. Et samarbejde mellem Odder, Faaborg og Nørresundby.
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af undervisningsåret.
Årsplan – en kort en lang
Udeskolekursus Tårnby Kommune, august 2011
1 Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling.
UU Ringkøbing Fjord August 2008 Lov nr. 171 Der skal tilrettelægges en særlig indsats for elever fra 6. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Velkommen Første seminardag om RKV Den 23. februar 2010 i Silkeborg.
Version 1.0 d LPJ EK Netværk Ledelse og coaching - et forum for ledere i EK, der ønsker at udvikle sine kompetencer inden for coaching Gruppen.
1 Skriftlighed på nye måder efter reformen Pædagogiske udfordringer: Bedre studiekompetence – større progression Mere fordybelse – bedre individuel vejledning.
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Læringsorienteret feedback og Den dynamiske årsplan
Om anvendelse af forberedelse v. Jan Becher Sørensen Rektor, Paderup Gymnasium Konference d. 4. april
Almen Studieforberedelse Orientering mandag den 31. januar 2011.
Evaluering af undervisningen: samfundsfag Vi skal i dag evaluere (bedømme) undervisningen ift. disse emner: Planlægning Fagligt udbytte Arbejdsformer Lektiemængden.
Kompetenceudvikling for pædagogmedhjælpere FØR. Indledende samtaleguide - kursisten Indledende samtaleguide - lederen UNDER. Kursistportfolio og underviserportfolio.
Korsager Skole 3. februar Præsentation og referat fra Kontakt- og trivselsforældre ekstra møde.
Evaluering af Aktiv rundt i Danmark lærernes observationer Følgende resultater er på baggrund af 1215 lærerbesvarelser af vores elektroniske spørgeskema.
Evaluering.
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
AT-eksamen 2018.
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Praktik. Censorformand: Niels Tange Lokaler: Århus: D2.02 Kbh: K5.18
Velkommen til fagligt samspil
Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Bjørn René Hansen, Erik Engel og Rasmus Schou Christensen Styrelsen.
Præsentationens transcript:

Studieplanen • Mål • Status • Visioner

Dagsorden 1)Netværksprocessen Proces, produkt, resultat 2)Hvad står der i bekendtgørelsen? 3)Studieplanens teoretiske potentiale 4)Undersøgelsen 5)Konklusioner 6)Visioner 7)Dialog

Netværksprocessen Samarbejde mellem Odder, Nørresundby og Faaborg. Det oprindelige formål: Præsentation af en studieplan der virker!

Netværksprocessen •3 møder •Erfaringsudveksling om modeller på de tre skoler •Evaluering/status på studieplanen på skolerne

Netværksprodukt •Dataindsamling på tre niveauer med henblik på sammenligning •Ledelsesniveau: –Forventninger og visioner •Lærerniveau: –Praktiske erfaringer •Elevniveau: –Forståelse og oplevelse

Netværksresultater •Spørgeskemaundersøgelse gennemført i Lectio. •Skabelon udarbejdet som kan danne grundlag for evaluering •Evaluering af studieplan – på lærerniveau •Evaluering af studieplan – på elevniveau (globalt spørgeskema på Lectio fra Odder Gymnasium)

Hvad står der i bekendtgørelsen? •§ 75. Skolens leder fastlægger efter drøftelse med den enkelte klasses lærerteam en overordnet, kortfattet og overskuelig plan (studieplanen) for undervisningen. Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen, og studieplanen er udgangspunktet for lærerteamets fælles planlægning. •Stk. 2. Studieplanen skal indeholde en klar ansvarsfordeling mellem klassens lærere og sikre sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb.

•§ 76 Studieplanen skal omfatte alle klassens fag og deres samspil for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde, virtuelle forløb, projektarbejde og ekskursioner. •§ 77. Studieplanen justeres løbende og skal formidles på skolens hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. Hvad står der i bekendtgørelsen?

Studieplanens ideelle potentiale InspirationshæfteHovedpointer: ” ”

Studieplanen i brug

Samarbejdet mellem aktørerne

•Hvad viser vores undersøgelse?

Eksempler: Ledelsesniveau Skole 1: Ønsker en kortfattet og overskuelig plan for årets undervisning. (Fremadrettet) Hovedoverskrifter Eleverne orienteres om planen Undervisningsbeskri- velserne er udtryk for de faktiske forløb Skole 2: Har vægtet at få styr på AT først Har i praksis en model, hvor studieplanen er tilbageskuende og minimalistisk Denne model er valgt af overkommeligheds- hensyn Skole 3: Lærerteamet: koordinering af studieplan – herunder koordinering af skriftligt arbejde - med henblik på at sikre sammenhæng og progression i arbejdsformer og kompetenceudvikling i forhold til Odder Gymnasiums koncept for kompetenceudvikling. Lærerne informerer teamet om større projekter og udarbejder de faglige studieplaner, forløb, arbejds- og evalueringsformer placeres under hensyntagen til fagenes indbyrdes sammenhæng og progression Teamkoordinatoren: har ansvaret for at eleverne orienteres om studieplanen AT er planlagt i ”stramme rammer” for hele skolen med indhold, kompetencer og evalueringsformer

Eksempler: lærerniveau I hvilket omfang bruger du studieplanen til at klargøre for eleverne, hvad indholdet for undervisningen er? (n = 51) I høj grad8 % I nogen grad26 % I mindre grad28 % Slet ikke40 %

Eksempler: lærerniveau Årsager til du har svaret ”I høj grad” eller ”i nogen grad” ”I forbindelse med introduktion til et nyt emne” ”Det beskrives, hvilke faglige mål der er i fokus i det enkelte forløb.” ”… hvilken vinkling vi behandler et givet emne med… – som en slags manchet, som hjælper eleverne på vej.”

Eksempler: lærerniveau Årsager til du har svaret ”i mindre grad” eller ”slet ikke” ”Studieplanen udfyldes fremadrettet i overordnede vendinger. Først efter forløbets afslutning kan den udfyldes i detaljer” ”Jeg er vist ikke klar over, hvad studieplanen er, og jeg savner den ikke.” ”At skolen har en minimalistisk tilgang til begrebet studieplan. Den bliver ikke brugt som pædagogisk styringsredskab.” ”...kunne sagtens bruge studieplanen, men i stedet bruger jeg ofte en powerPoint, når jeg introducerer et nyt emne….”

Eksempler: lærerniveau I hvilket omfang bruger du studieplanen til at få indblik i hvad klassens øvrige fag underviser i? (n = 51) I høj grad8 % I nogen grad22 % I mindre grad27 % Slet ikke43 %

Eksempler: lærerniveau Giv eksempler på hvordan du benytter viden om de andre fag fra studieplanen ”Burde måske – muligheden er der i hvert fald.” ”Ser på studieplanen i beslægtede fag for at se, om der er berøringspunkter.” ”For at trække på den viden eleverne må være i besiddelse af fra andre fag, er det et stærk kort at trække frem, at man er orienteret om, hvad de beskæftiger sig med i andre fag og fakulteter” ”Fagsamarbejdet planlægges jo andre steder, i teamsamarbejdet og i AT- sammenhæng.”

Eksempler: lærerniveau I hvilket omfang bruger teamet studieplanen? (n = 51) I høj grad0 % I nogen grad24 % I mindre grad55 % Slet ikke16 %

Eksempler: lærerniveau Hvorledes bruger teamet studieplanen? ”Koordinering af skriftligt arbejde. Planlægning/koordinering af tværfaglige forløb. Tema til klassemøderne” ”Til at undersøge tværfaglige muligheder” ”Koordinering og planlægning af fælles forløb med fælles progression.” ”Vi skal nok lige vænne os til, at her er et nyt brugbart redskab.”

Eksempler: Elevniveau Ved du, hvad studieplanen er? (n = 72) I høj grad10 % I nogen grad39 % I mindre grad24 % Slet ikke28 %

Eksempler: Elevniveau Fortæller dine lærere dig om studieplanen? (n = 72) I høj grad1 % I nogen grad17 % I mindre grad47 % Slet ikke28 %

Eksempler: Elevniveau Ved du, hvordan man finder en oversigt over, hvad du skal aflevere i de forskellige fag? (n = 72) Ja78 % Nej17 %

Eksempler: elevniveau Kommenter hvorledes du benytter afleveringskalenderen? ”Jeg prøver at benytte den, så jeg ikke laver for mange planer i de uger hvor der er mange afleveringer” ”Den er altafgørende for mig. Bruger den til at planlægge hele min fritid ud fra, så jeg kan undgå at blive stresset i sidste øjeblik” ”Kender ikke noget til den overhovedet!”

Eksempler •Synlig målsætning - krieg: httpwww.lectio.dk/lectio/254/studieplan/hold_undervisningsbes krivelse.aspx?holdelementid= :// httpwww.lectio.dk/lectio/254/studieplan/hold_undervisningsbes krivelse.aspx?holdelementid= :// •Indhold, mål og evaluering - 7: • eskrivelse.aspx?holdelementid= http:// eskrivelse.aspx?holdelementid= •Brug af tidligere studieplaner ved valgfag på højere niveau •3a kompetencer &displaytype=holdogkompetence &displaytype=holdogkompetence

Konklusioner •På vej mod konsensus: samme forståelse blandt lærere og ledelse •Stor succes mht. afleveringskalender. •Stadig kun et potentielt arbejdsredskab til planlægning blandt lærere og elever

Visioner for arbejdet med SP • Synliggøre og bruge studieplanen i dagligdagen. Opnå konsensus omkring brug af planen. • At få realiseret potentialet i studieretningsgymnasiet. • Få et bedre samarbejde mellem fagene i det daglige. (Ikke kun i AT) • Videndeling, ”del og stjæl”. Teamniveau, klasseniveau, fagkolleganiveau, nationalt niveau

Visioner for arbejdet med SP • Udfordringen: Hvordan kan teamet agere kompetenceudviklere med afsæt i studieplanen? • Omverdenen: synliggørelse af studieplanen for forældre, bestyrelse, aftagere mm.

Erfaring på baggrund af netværk • Det at ”tale” om studieplanen får den frem i lyset og sætter fokus på flere niveauer

Gruppearbejde •Tanken er ikke, at man skal udveksle i detaljer – man skal uddele ”guldkorn” og evt. eksemplificere via de medbragte studieplaner. Der skal være fokus på ”det gode eksempel”.

•Hvem har gode erfaringer med studieplanen på følgende niveauer: fag, team, klasse, skole? •Er I enige i visionerne / har I andre forslag? Er der nogle steder hvor visionerne allerede er realiseret? •Hvordan kan teamet agere kompetenceudviklere med afsæt i studieplanen? •Hvordan kan studieplanen være et redskab til at tone studieretningerne?

•liste med adresser – er I på den store liste? •aflevere seddel enten skriftligt eller pr mail til eller (1 uges frist). Gerne med afsender •yderligere udvidelse af netværket – skab kontakt til hinanden.