Læringsmiljø – og pædagogisk analyse LP - modellen Læringsmiljø – og pædagogisk analyse NCE Odense 10.3.2010

Figur eller grund?

LP-modellen LP- modellen er for alle pædagogiske professioner på en skole: Pædagoger Lærere Ledelsen Med høj grad af forældreinddragelse Hvilke resultater: De faglige præstationer øges Den sociale kompetence bedres Uro i undervisningen reduceres Konflikter mellem elever og mobning mindskes Lærernes arbejdsglæde øges Dokumentation se: www.lp-modellen.dk under menupunktet: dokumentation

Vidensgenereringstrappen Rummelighed Læringsmiljø Integrering Inkludering ”Onde ånder” Asylering

Det monofaktorielle – smalle perspektiv, Bengt Persson Eleven er med problemer (individteorier) Eksperter Eleven tilpasses Henvisning og visitation Specialklasser, ’klinikker’ - eksklusion Det smalle og det brede perspektiv: Du kan vælge at stå på den ene eller den anden platform – men det har konsekvenser Eleven er med problemer – individteorier anvendes til at forklare.. Eksperter beskriver ’huller’ hos eleven Aktiviteter målrettes for at fylde hullerne ud Henvisninger og visitation Undervisning ofte på eksterne domæner fx klinik, mens klassen undervises i faget. 5 5

Det multifaktorielle - det brede perspektiv, (Bengt Persson)) Eleven i problemer (systemteori) Undervisning foregår ud fra valg Eleven (og forældre) vælger selv Blandede fællesskaber - inklusion Specialundervisnings-begrebet Eleven i problemer – systemteorier anvendes til at forstå.. Undervisning foregår ud fra valg, hold og fleksible tilbud. Eleven (og dennes forældre) vælger selv blandt skolens fleksible palet af blandede fællesskaber ’Specialundervisning’ som begreb henføres til specialskole/klasse 6 6

Ny platform – nye strategier - evidens Løsninger efter et individ-kategori princip – monofaktoriel (det smalle perspektiv) Løsninger efter et fællesskab princip - multifaktoriel (det brede perspektiv) Vækst – modellerne, fejlfindingerne. Elevenes faglige læringsresultater i skolen forklares ikke alene ved elevenes forutsætninger. Adfærdsproblemer i skolen er ikke bare et udtryk for individuelle vanskeligheder hos elevene, men i mindst ligeså stor grad et udtryk for forhold som: Dårlig klasseledelse og uklare regler Negative relationer mellem elev og lærer, Konfliktfyldte elevrelationer og dårlige klassemiljøer Manglende struktur i undervisningen

LP-modellen Praksis Læringsmiljø og institutionskultur Ændringer praksis

LP – bygger på viden, der virker En afprøvet model Ingen færdige løsninger eller manualer Lærernes egne pædagogiske refleksioner og løsninger Eleven er aktør

LP-modellen En struktur til pædagogisk analyse og udvikling af tiltag ud fra forskningsbaseret viden. De voksne tager udgangspunkt i egen pædagogisk praksis. Analysemodellen anvendes i et regelmæssigt samarbejde mellem voksne. De voksne skal selv vælge strategier og tiltag og gennemføre i praksis. 10

Perspektiver på elevernes handlinger og læring i skolen Kontekstuelt perspektiv med fokus på læringsmiljøet og undervisningen Aktørperspektiv med fokus på elevens virkelighedsoppfattelser og mestringsstrategier. Eleven som aktør i eget liv Individperspektiv med fokus på elevens forudsætninger, hjemmeforhold, skader og vanskeligheder (patologi) I LP-modellen inkluderes alle disse tre perspektivene Perspektivene handler i stor grad om at få læreren til at reflektere over egne valg og at kunne se eleven som en aktør i skolen. 11

LP - arbejdsplatform Fase 1: Formulering af udfordringer eller problemer og mål Indhentning af information Analyse af opretholdende faktorer ---------------------------------------------- Fase 2: Udvikling af strategier og tiltag Gennemførelse af valgte strategier Fase 3: Evaluering 12

LP-MODELLENS SYSTEM ANALYSE 13

Læringsmiljø og pædagogisk analyse T. Nordahl og forstyrrer Per er urolig Uklare regler og konsekvenser ADHD Per tror han er sej Far er negativ til skolen Kammeraterne ler for vanskelig Undervisningen Et kort forklarende overblik over, hvad LP-modellen går ud på i praksis. Nøgleord: Problem/udfordring. De opretholdende faktorer opretholder problemet. Det er disse faktorer, lærerne skal analysere sig frem til. Der skal sættes ind med tiltag på alle faktorer på samme tid. Modellen vises senere i farver – så de tre perspektiver bliver tydelige. 14

Opretholdende faktorer, som ofte ses. Dårlige relationer Undervisningens struktur Klasseledelse Manglende differentiering Manglende opmuntring og ros Uklare regler Ekskluderende læringsmiljøer Manglende skole-hjem-samarbejde Ringe vægt på social kompetence 15 15

Kortlægningsportalen

Kortlægningsportal – eSkemaundersøgelse Undervisningens indhold og arbejdsmetoder Skolens kultur og klima Relationer mellem elev og lærer Elevrelationer Elevens syn på skolen Adfærd på skolen Sociale kompetencer Skolefaglige kompetencer Arbejdsindsats Specialundervisning 17

Skole C- elever efterår 2008

LP- organisationen på en skole eLæring LP-grupper Tovholdere Koordinator Vejledere LP-arbejdsgruppe Skolens ledelse Eleverne og deres forældre 19

Hvad får vi så ? Et 3 årigt skoleomfattende forskningsbaseret skoleudviklingsværktøj Alle opdateret og trænet i brug af modellen (eLæring) Kortlægning 2 gange/database – fokusinterview 3 gange Ekstern vejledning Tæt kontakt til skoleforskerne Tæt kontakt til ressourcepersoner og kompetencenetværk Evaluering og opfølgning 20 20 20

Eksempler på E-læring med LP-modellen

Forskningsbaseret viden Ingen færdige løsninger Alle skolens aktører LP-modellen Et pædagogisk værktøj Dagligdagen i klassen Forskningsbaseret viden Ingen færdige løsninger Alle skolens aktører Ikke et projekt - men kulturforandring Resultater over tid Professionalisering af læreren Fælles læring i et struktureret teamarbejdet En lærende organisation Et værktøj til pædagogisk analyse og udvikling af pædagogiske tiltag Bygger på dagligdagen i klassen og forskningsbaseret viden De professionelle beslutter – ingen færdige løsninger Inddragelse af alle skolens aktører Ikke et projekt; men kulturforandring på en skole, hvis skolens ledelse og professioner ser det fornuftige heri Resultater – når der arbejdes systematisk over tid Professionalisering af læreren/pædagogen Støtter fælles læring og teamarbejdet Skolen som en lærende organisation 22 22

Hvad siger LP-forskning? Lærernes samarbejde og arbejdsglæde øges Elevernes faglige præstationer øges Elevernes sociale kompetence bedres Uro i undervisningen reduceres Konflikter mellem elever og mobning mindskes Forældre oplever en større inddragelse 23

Hvad siger den danske LP-forskning? Stor spredingen mellem elever De fleste elever klarer sig godt Ca. 15 % af eleverne er i en relativt kritisk situation Piger vurderes at præstere bedst Skolens organisering, indhold og arbejdsmåder Drengenes resultater og motiver Drengekulturen Spredingen mellem elever, som scorer dårligst og bedst, er relativt stor En stor andel af eleverne både klarer sig godt og har det godt i skolen Ca. 15 % af eleverne er i en relativt kritisk situation i forhold til læring og udvikling Danske elever har et bedre forhold til lærerne og oplever mere variation i undervisningen end norske elever Piger vurderes til at præstere bedre end drenge på alle områder Forskellene (udtrykt i standardafvigelser) må betragtes som betydelige En mulig forklaring ligger i sammenhængen mellem skolens organisering, indhold og arbejdsmåder og drengenes resultater og motiver En mulig forklaring er, at hårdt arbejde og høje karakterer ikke giver status i drengekulturen

Hvad siger den danske LP-forskning om drengene? 28,3 % af drengene vurderes til at have et problem 9,4 % - adfærdsproblem eller en ADHD-diagnose 8,9 % - specifik indlæringsvanskelighed At være dreng og samtidigt have forældre med et lavt uddannelsesniveau - ER MEGET KRITISK 13,9% - specialundervisning (piger 7,8%) Er det noget galt med drenge, eller med de øjne, som ser og vurderer drengene? Der er store forskelle på skoler og på klasser på den samme skole – også selv om eleverne har de samme forældre. Norsk forskning: Når elever til eksamen vurderes af deres lærere klarere drenge sig dårligst, når de vurderes af fremmede er forskellen næsten på nul. I Norge er man begyndt at se læsning og skrivning som ekskluderende fænomener. 28,3 % af drengene bliver af klasselærerne vurderet til at have et problem eller en vanskelighed 9,4 % af drengene vurderes til athave et adfærdsproblem eller en ADHD-diagnose 8,9 % af drengene har en specifik indlæringsvanskelighed At være dreng og samtidigt have forældre med et lavt uddannelsesniveau - ER MEGET KRITISK 13,9% af drengene får specialundervisning – piger 7,8% Er det noget galt med drenge, eller med de øjne, som ser og vurderer drengene? Dette svar findes lokalt i klassen. Der er store forskelle mellem de eleverne i de forskellige grupper Motivation og arbejdsindsats er kritiske faktorer Elever som viser problematisk adfærd klarer sig særligt dårligt Dette gælder også i nogen grad elever m. specifikke indlæringsvansk. Til sammen udgør de 13,8 % af alle eleverne Mange af disse elever vil kun i lille grad blive kvalificeret til videre uddannelse TN: Skolen har aldrig haft så stor en betydning for det fremtidige liv som nu

Læreren har nøglen til læringsmiljøet Starter og slutter timen Positivt klima Arbejdsro Struktur Motiverer, roder, feedback Repetition skaber motivation, mestring Relationskompetence Klasseledelse Asymmetri mellem lærer og elev Autoritet Prioriterer læring Mindre ansvar for egen læring (Kirsti Klette) Skaber positive, faglige og sociale fællesskaber i klassen! Timens start og afslutning er vigtige (Qvortrup) Skabe et positivt klima (DPU) Etablere arbejdsro – struktur i undervisningen (Nordahl) Motivere til arbejdsindsats, fx. ved ros og feedback Repetition skaber motivation, mestring Relationskompetence – at føle sig vellidt Strategisk situationsbestemt klasseledelse Et asymmetrisk forhold mellem lærer og elever Autoritet Læreren prioriterer læring Mindre ansvar for egen læring (Klette) Skolestørrelse, økonomi og bygninger betyder kun lidt (J. Hattie) Niveaudeling, aldersblanding, små klasser, ind. uv. betyder kun lidt Positive faglige og sociale fællesskaber i klassen!!! læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Vigtigste begreber i LP-modellen Fællesskab (at du er anerkendt og har værdi) Sammenhængscirkel Opretholdende faktorer (forklarer ’problemet’) Virkelighedsopfattelser (alles virkelighed) Individ-perspektiv (fx eleven) Kontekst-perspektiv (hele læringsmiljøet) Aktør-perspektiv (der er en mening med det, vi gør)

Systemperspektiv perspektiv System- Læringsmiljø Kontekst Den enkelte Individ Aktør Når vi ser udfordringerne i et systemperspektiv er der tre perspektiver der skal inddrages Kontekstuelt perspektiv med fokus på læringsmiljøet og undervisningen. Hvorvidt der findes opretholdende faktorer der fastlåser en pædagogisk situation på en læringshæmmende måde. Aktørperspektiv Man tager elevens perspektiv, gennem dette perspektiv søges at frembringe analyser af elevernes mål ønsker og værdier. Eleven vil forsøge at have kontrol over sit liv og skabe mening i tilværelsen. Analysen i dette perspektiv giver en hypotetisk information om, hvordan man kan forstå hvorfor eleven handler og kommunikerer som tilfældet er. med fokus på elevens virkelighedsopfattelse og mestringsstrategier. Individperspektiv med fokus på elevens forudsætninger, hjemmeforhold, vanskeligheder og forudsætninger (patologi) Årsager til handlinger eleven ikke selv er herre over Det pædagogiske teorigrundlag i LP modellen er altså ikke noget nyt, men modellen tager udfordringer i skolehverdagen op på en systematisk måde, hvilket skaber ændringer i læringsmiljøet. 28 28

Analysedel: Eks. på opretholdende faktorer, T. Nordahl Uro og ingen koncentra tion i 8 b Mangl. Skole-hjem samarb. Ringe struktur på underv. Neg. samspil ml. elever Uklare regler Neg. samspil ml. elever og lærer Eks. fra LP-litteraturen En udfordring kan løses ved udelukkende at fokusere på aktør – og kontekstfaktorer. Problemfeltet kan både være en enkelt elev, en gruppe, en klasse eller forhold i klassekulturen 29

Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, 2008 30

Hvad ved vi ? Elevenes faglige læringsresultater i skolen forklares ikke alene ved elevenes forutsætninger, men også af en række forhold tilknyttet læringsmiljøet og undervisningen i skolen. Adfærdsproblemer i skolen er ikke bare et udtryk for individuelle vanskeligheder hos elevene, men i mindst ligeså stor grad et udtryk for forhold som: Dårlig klasseledelse og uklare regler Negative relationer mellem elev og lærer, Konfliktfyldte elevrelationer og dårlige klassemiljøer Manglende struktur i undervisningen 31

Samarbejdskontrakter - UCN Definering af opgaver, roller og forpligtigelser Samarbejdskontrakt med skole Samarbejdskontrakt med PPR Hurtig formidling fra forskernetværket 32

LP- organisationen på en skole eLæring LP-grupper Tovholdere Koordinator Vejledere LP-arbejdsgruppe Skolens ledelse Eleverne og deres forældre 33

LP-modellen og ændringer i skolekulturen Det er nødvendig at videreudvikle skolens kultur, hvis nye initiativer skal forankres og blive til varige ændringer. Sker dette ikke, vil tidligere overbevisninger og pædagogisk praksis hurtigt reetableres. Der må anvendes implementeringsstrategier og systematik over tid – derfor LP over 3 år.

Forskellige typer af skolekulturer (A. Hargreaves) Fragmenteret individualisme Privatpraktiserende lærere Skjold og beskyttelse mod indblanding udefra Usikkerhed, angst og frygt for at blive vurderet og målt

Forskellige typer af skolekulturer Balkanisering Loyalitet og identitet knyttet til en bestemt gruppe Høj grad af stabilitet – lille grad af ’gennemtrængelighed’ Ingen kollektiv gennemførelse – statusforskel mellem grupper (hierarkier)

Forskellige typer af skolekulturer Samarbejdskulturen Fællesskab, tillid og støtte giver mening i det daglige arbejde. Tæt samarbejdsrelationer med løbende udvikling Udviklingsorienteret, frivillighed og stor arbejdsindsats

Implementeringsstrategier - LP Tydeliggørelse af skolens behov Nødvendige prioriteringer foretages: intern organisering, planlægning o.a. Bred tilslutning fra aktørerne Forældre bør informeres og engageres

Implementeringsstrategier - LP Kompetenceudvikling (eLæring) af aktørerne og lederne Fokus på samarbejdsorienteret kultur Ledelsen må tydeliggøre, at ændringer handler om såvel indhold som form Pædagogiske fora til brug for drøftelser og refleksioner over udfordringer, mål og planer Ledelsen må kontinuerligt prioritere ændringsarbejdet og aktivt støtte op.

LP – modellen Konceptet for implementeringen i DK Implementering og organisering tages udgangspunkt i følgende hovedområder: vejledning 40 40

Implementeringsstrategier - LP Ændringer sker ikke af sig selv. Forskningen indikerer, at vellykket resultat skyldes 25% idéen og 75% implementering og gennemførelse. Manglende resultater ved brug af LP-modellen skyldes først og fremmest manglende systematik og brug af gennemtænkte strategier til implementering

LP programmets forskerforum Professor Thomas Nordahl, Hamar – LP modellens arkitekt Professor Niels Egelund, DPU Forskningsleder Bent B. Andresen, DPU Videncenterleder Tanja Miller Center for Evaluering i Praksis (CEPRA) 42