Velkommen til Praktikvejledertræf 2011 ”Hjernen er ikke en krukke, der skal fyldes, men en ild der skal tændes”

Partnerskab skole og arbejdsgiver Omdrejningspunktet for i dag

Ansøgertal/optagne m.m. for hovedforløb og GF 2010 Uddannelse Ansøgere Optagne (antal pladser) Afviste ansøgere Optagne i % af ansøgertallet SOSU-hjælper 1667 739 928 44,3 % SOSU-assistent 664 357 307 53,7 % Pæd.-assistent 532 125 407 23,5 % Grundforløb 720 715 5 99,3 % I alt 3583 1936 1647 54,0 % Der er nok som vil faget Samlede tal for 2010, opgjort den 25/11 2010.

Hvem styrer den verden vi arbejder i? Love og bekendtgørelser – UVM Retsinfo.dk eller sosuinfo.dk Uddannelsesordninger - Fagligt udvalg (PASS) Eud.uddannelsesadministration.dk Lokal undervisningsplan – skolen/LUU Både erhvervsuddannelse og ungdomsuddannels,e hvor styringen er et samspil mellem Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedets parter

Det er samfundets skyld … folkeskolen må tage sig sammen! Som alle andre skoler arbejder vi efter den politiske målsætningen om 95% af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse Det er samfundets skyld … folkeskolen må tage sig sammen! De 95 % .. Mål og vision eller stress og byrde…. Faglærer: ”Sovsen skal være varm” praktikvejleder: ”du skal møde til tiden” Socialpædagog: ”Der må ikke bøvses i timerne” Krydspres mellem frit optag og dimensioneringen Mange har en holdning om det vi laver

Frafaldsbarometret SSH: GF: SSA: PAU: Hjørring 14,7% Hjørring 19,4% Svenstrup 10,9% Svenstrup 25,5% Vodskov 11,7% Vodskov 20,6% SSA: PAU: Hjørring 11,9% Østre Allé 9,5% Svenstrup 13,2% Vodskov 11,9% Vi er bundet op på gennemførsel og frafald – derfor måles der løbende – udsendelse én gang i kvartalet I 2011 udvikles: Kobling til ansættende myndighed fraværsbarometer

”Der er som regel flere årsager, der tilsammen gør, at en elev falder fra” Det er der mange rapporter som understøtter, dog er Rambøll lige kommet med en ny rapport som konkludere at der er en blind vinkle i forskningen

”Den blinde vinkel” Rambøll har på opdrag fra KL og FOA gennemført en undersøgelse af frafald blandt elever på social- og sundhedsuddannelsen. Formålet med undersøgelsen er ikke at gentage eksisterende frafaldsundersøgelser, men derimod at gå i dybden med udvalgte temaer og hypoteser. En gennemgang af litteraturen fra 2004 peger på, at der som regel er flere årsager, der tilsammen gør, at en elev falder fra. Samme litteraturgennemgang peger derudover på, at de praktikrelaterede problemer vejer tungest i relation til frafald på SOSU-uddannelsen i samtlige af de undersøgelser, der indgår i litteraturgennemgangen. Kommunernes praktikansvarliges indflydelse og rolle i forhold til at fastholde eleverne på social- og sundhedsuddannelsen udgør dog en blind vinkel i den efterhånden omfangsrige litteratur om frafald. Det overordnede fokus for undersøgelsen er derfor at afdække, hvad de praktikansvarlige i kommunerne kan gøre i forbindelse med praktikken i forhold til at imødegå frafald. Rambøll har desuden søgt at afdække ”de positive historier”, dvs. identificeret initiativer fra kommunernes side, der medvirker til at fastholde SOSU-eleverne på uddannelsen. Kommunernes praktikansvarliges indflydelse og rolle i forhold til at fastholde eleverne på social- og sundhedsuddannelsen udgør en blind vinkel i den efterhånden omfangsrige litteratur om frafald

”Personlige problemstillinger hos en del af eleverne gør, at mange elever oplever et behov for støtte og opfølgning på uddannelsen” Ja, en del af eleverne har personlige problemstillinger, som gør, at de har behov for en tæt støtte og opfølgning gennem hele uddannelsestiden og i særlig grad i praktikperioderne.

”En del af eleverne er ikke fuldt motiverede for at gennemføre uddannelsen, fordi de enten er blevet opfordret til at søge uddannelsen fra kommunens side, eller fordi uddannelsen vælges på grund af den overskuelige uddannelsesperiode” Nej, det gælder kun for en lille gruppe af elever. De fleste af eleverne har selv valgt uddannelsen og er ved uddannelsesstart motiverede for at gennemføre uddannelsen. Men spørgsmålet er, hvilken uddannelse er de motiverede for at påbegynde? Mange elever har ikke et realistisk billede af, hvad uddannelsen indebærer, og/eller hvad der forventes af dem. Den personlige motivation og vilje er oftest det, der får elever med frafaldsovervejelser til at fortsætte på uddannelsen. De søger en professionel identitet og finder uddannelsen vigtig.

”Fokus fra praktikstedet i forhold til at håndtere den differentierede målgruppe og understøtte de enkelte elevers behov mindsker frafald” Ja, det er meget vigtigt for eleverne, at praktikstedet tager udgangspunkt i den enkelte elev. Det afgørende er, at eleverne ikke har følelsen af at være billig arbejdskraft, men at de derimod oplever at blive taget godt i mod på praktikpladsen og bliver en del af praktikstedet. Det gælder dels i forhold til de faglige opgaver, som eleven tilbydes under praktikperioden (da nogle elever synes, opgaverne er for lette, mens andre oplever, at de får for meget ansvar). Dels i forhold til elevernes personlige baggrund og ”bagage”.

”Praktikvejledernes kompetencer har betydning for fastholdelse (fx uddannelsesmæssig baggrund, efteruddannelse og personlige kvalifikationer)” Ja, og det er i særlig grad praktikvejlederens personlige kvalifikationer, som er vigtige. Det afgørende er, at vejlederen viser interesse for eleven og formår at skabe en tillidsfuld relation, hvor eleven kan fortælle om de personlige og faglige udfordringer, som opleves i praktikperioden. Derudover er det vigtigt for nogle af eleverne (særligt de svageste), at der afsættes fastlagt tid til vejledning, eksempelvis hver uge. De mere ressourcestærke elever giver udtryk for, at det kan være spild af tid at fastsætte et fast vejledningstidspunkt, hvis der ikke er noget at tale om. Dette taler for, at det netop er vejlederens evne til indlevelse og forståelse af elevens behov for vejledning, som er afgørende for en vellykket vejledning.

”Eleverne frafalder i praktikperioden på grund af ”praksischok”, fordi de ikke er tilstrækkeligt forberedt på arbejdsopgaver, arbejdstider, ansvar mv. i praktikperioden” Nej, det gælder kun for nogle elever, men langt fra alle. Det afhænger meget af den konkrete praktikplads. Det har stor betydning, om eleverne føler sig godt modtaget på praktikstedet, og om de oplever, de får tildelt en klar rolle og et passende ansvar. Det afgørende er således ikke de konkrete arbejdsopgaver. Det handler mere om, at eleven bliver taget godt imod og bliver en del af praktikstedet, og at eleven har følelsen af at blive taget alvorligt. Det indebærer blandt andet, at eleven forstår, hvordan arbejdsopgaverne (store som små), arbejdstider og ansvarsområder indgår som vigtige elementer i uddannelsen som helhed (sigtelinje).

”Oplevelsen af utilstrækkelig støtte fra praktikstedet og skolen i praktikperioden er en årsag til frafald” Ja, støtte fra praktikstedet er afgørende for eleverne. Men en stor del af eleverne er tilfredse med støtten og har ikke nødvendigvis store forventninger om støtte fra skolen i praktikperioden. Eleverne (og skoler og kommuner) oplever i høj grad, at kontakten til eleverne er bundet op på, om eleven er på skolen eller i praktik. Eleverne og kommunerne har gode erfaringer med at tilbyde fælles faglige arrangementer til eleverne på tværs af praktikstederne i praktikperioden. Det giver eleverne mulighed for at udveksle erfaringer, og samtidig medvirker det til et mere ensartet fagligt niveau for kommunens elever. Endelig skaber det et billede af et mere sammenhængende uddannelsesforløb (sigtelinje) og styrker det sociale miljø mellem eleverne.

”Elevernes oplevelse af at have en perifer tilknytning til arbejdspladsen har betydning for frafald” Ja, eleverne lægger meget vægt på at blive en del af praktikstedet og følelsen af at blive anerkendt. Eleverne søger en professionel identitet. Mens de mere erfarne elever søger anerkendelse som en "kollega", ønsker de mindre erfarne elever bare at blive accepteret som en "elev". Fælles for begge er, at deres rolle på praktikstedet skal være afklaret. Hovedparten af eleverne oplever, at de er en del af arbejdspladsen, mens en del af eleverne oplever, at det er vanskeligt at blive en integreret del af arbejdspladsen. Det er meget afhængig af den enkelte praktikplads. Særligt den daglige leder har en væsentlig rolle i forhold til at sikre, at elverne inddrages i det daglige arbejde, og at medarbejdere påtager sig vejledningsopgaven over for eleven i det daglige.

”Kommuner, der tager højde for elevernes ønsker til praktikplads, har et lavere frafald i praktikperioden” Nej, det gælder kun for en lille gruppe af elever. Det er dog en god tidsmæssig investering at inddrage elevernes ønsker til praktikpladser og at tage højde for elevens transportmuligheder til praktikstedet ved tildelingen.

”Skoler, der bevidst arbejder for at sikre en bedre sammenhæng mellem teori og praktik, oplever et mindre frafald i praktikperioden” Nej, det handler mere om at skabe en fælles forståelse af uddannelsen som et sammenhængende uddannelsesforløb – en fælles sigtelinje blandt elever, lærere og praktikvejledere. Det er ikke bare skolernes opgave, og det handler heller ikke kun om undervisningens indhold og form. Denne fælles sigtelinje med uddannelsen kan understøttes vha. af en fastholdelseskoordinator, besøg af praktikvejledere på skolen, inddragelse af praktikstederne i undervisningen og udviklingsprojekter, fælles arrangementer under praktikperioden (faglige og sociale) og løbende feedback og evaluering af eleverne i forhold til deres udvikling.

”Praksisorienteret uddannelser” ”Tæt samarbejde med jer” ”Aktuelle og fremtidige udfordringer for sosu-uddannelserne, set i lyset af strukturændringer i pleje- og sundhedssektoren” Hvad er vi optaget af

Rekruttering Kampen om arbejdskraften, når konjunkturerne vender *dødens gab = den gabende åbning man tegner for den øgede afstand mellem behov og arb.kraftudbud, hvor overmunden er tilgang af antal ældre og undermunden er tilgang af arbejdskraft Rekruttering Når nedgangskurven i samfundet knækker og dødens gab* viser tænder for alvor, ca. fra 2013 – 2015, dukker de første rekrutteringsproblemer op. Hvor hurtigt og hvor indgribende afhænger af hvor i DK man befinder sig. Tidligst i store byer = de typiske vækstområder Senere i øvrige dele.   Kampen om arbejdskraften, når konjunkturerne vender Udfordringer: Hvordan rekruttere nok til selve uddannelsen? Øget markedsføring overfor unge? Øgede muligheder for jobskiftere, som ikke nødvendigvis har en ledighedsperiode bag sig? Øge mandeandelen. Øge andelen af anden etniske. Øget indvandring. Hvordan kan et decentralt udbud fremme rekrutteringen?(Frederikshavn, Hobro, Års) Hvordan tilbagerekruttere personer, der har forladt branchen under lavkonjunkturen?(for mange uddannede kombineret med offentlige besparelser) Hvor meget dæmper ”Fredericia-lignende” tiltag samt øget velfærds- og sundhedsteknologi behovet for arbejdskraft? Hvor skal udenlands arbejdskraft komme fra og hvordan skal den uddannes? Sproglige og kulturelle udfordringer?

Fastholdelse i branchen Hvordan give karrieremuligheder, så der hele tiden er et udviklingsperspektiv i jobbet? Hvilken strategi skal der lægges for at PAU’erne og SOSU’erne står stærke og stolte på en anerkendt faglig platform? Hvordan styrke branchens omdømme? Hvordan sikre at indførelse af velfærdsteknologi får en positiv indvirkning på fagets karakter og omdømme? Hvordan bliver SOSU’erne innovatører i teknologi- og øvrig metodeudvikling. Det betyder selvværd at beherske ny teknologi og at være med til at drive udviklingen på arbejdsmarkedet Stikord: jobglidning, projektansvar, ledelse, kompetenceudvikling, håndtering af ny teknologi

Branchens udvikling og kravene til uddannelserne

Hvordan kan uddannelserne bidrage? Løbende justering af uddannelserne Fremme innovation og iværksætteri Tæt samspil mellem skole, arbejdsgiver, udviklere og leverandører indenfor brancherne Fokus på karriereveje Fokus på talentudvikling Løbende justering af uddannelserne, så branchens strategier hele tiden bakkes op af kompetencer hos nyuddannede. Først og fremmest kan vi nu se, at det betyder øget fokus på forebyggelse, innovation, teknologianvendelse, det gode patientforløb, samspil med frivillige Inddrage elementer, der fremmer initiativ, innovation, iværksætteri Inddrage elementer, der fokuserer på en rationel ressourceudnyttelse af samfundets midler, udfra et etisk rigtigt udgangspunkt Mere tæt innovativt samspil mellem skole, arbejdsgiver, udviklere og leverandører indenfor brancherne Fokus på specialisering i form af kompetenceudvikling på faglige områder Fokus på karriereveje, evt. støttet af kompetenceudvikling indenfor ledelse, projektstyring, innovation mm. Fokus på talentudvikling. Udvikle synet på potentialer gennem et differentieret syn på den enkelte medarbejder. Derefter satse på øget ansvar og målrettet faglig og organisatorisk kompetenceudvikling.