Projektdeltagere Næstved Kommune Silkeborg Kommune

Præsentationer af emnet: "Projektdeltagere Næstved Kommune Silkeborg Kommune"— Præsentationens transcript:

1

2 Projektdeltagere Næstved Kommune Silkeborg Kommune
Region Sjælland, Uddannelsesenheden Region Midtjylland, Psykiatri og Social SOSU Sjælland Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg PASS som projektansvarlig Kubix som konsulenter Skole og praktik er altså væsensforskellige som læringsarenaer. Målet er ikke at gøre dem ensartede, men tværtimod at styrke opmærksomhed på hvad de kan (og gør) hver især og bruge dette – fx til netop at belyse stof på forskellig vis. Til gengæld er det vigtigt at se på hvor der kan bygges broer mellem arenaerne, så eleverne kan hjælpes på vej til at se sammenhænge og en rød tråd i det samlede uddannelsesforløb. Didaktik i fokus i projektet. Opmærksomhed på konkret didaktisk praksis på skole og praktiksted. Måske bruger man ikke ordet didaktik i praktikken, men der gøres masser af overvejelser om hvordan man skal lære eleverne de forskellige ting der fremgår af uddannelsesmål. Der findes en del viden om hvad der mere overordnet kan gøres, men det kan være svært at få omsat disse ideer til konkret praksis. Vi sætter derfor meget fokus på hvordan det kan gøres. Hvad skal der faktisk gøres for at det virker? Og er der nogle ting der virker bedre end andre, er mere holdbare? Pernille Bottrup

3 Formål med projektet Overordnet mål: Forebygge frafald, øge antallet af elever der gennemfører sosu-uddannelser; styrke samspil mellem skole og praktik Hvordan: Udvikle metoder til at styrke koordinering af samarbejde mellem skole og praktik Styrke sammenhæng mellem og opmærksomhed på didak-tiske metoder i hhv skole og praktik (fx gensidige besøg) Beskrive forventninger til elever og forberede dem forud for skole- og praktikophold Frafald: Taler meget om ’praksischok’ – Ursula vil nuancere det i sit oplæg. Men uanset om sosu ikke er det hårdest ramte område og omfanget af praksischok måske er overdrevet, er der stadig et stort arbejde at gøre med at fastholde elever og øge andelen der gennemfører uddannelsen. Vil ikke sige så meget mere om det – det vil Ursula til gengæld om lidt. Metoder til koordinering: Lave arrangementer på tværs med faglige temaer, møder på tværs mellem kontaktlærere og praktikansvarlige – spidse på hvordan disse møder kan bruges bedst muligt så de giver effekt; ’kigge-praktik’ inden start; logbog; besøg hos hinanden. Fokus på didaktiske metoder: Undersøgelser siger at noget af det der virker, er at skabe koblingspunkter mellem skole og praktik – sikre en linje, en rød tråd så vidt muligt. Det kan være ved at bruge de samme udtryk og begreber på tværs af skole og praktik – eller i hvert fald kunne ’oversætte’ begreber for elever løbende ved at kende til hinandens sprogbrug. Eller ved at koordinere uddannelsesmål. Lave opgaver som går på tværs. Beskrive forventninger: Arbejdspladser har forventninger til elever inden de kommer – fx at de skal kunne indgå i et arbejdsfællesskab, kender til det at fungere i organisation med nogle spilleregler. Skoler har tilsvarende ønsker og forventninger til hvad elever har været igennem i praktikken og som de skal kunne trække på i den følgende skoleperiode. Kan være behov for at sætte mere præcise ord på det – forventninger til hinanden. I har givetvis allerede en mængde gode erfaringer inden for disse områder. Det er bl.a. disse erfaringer vi fokuserer på i dag. Vi vil gerne have fat i de mest ’robuste’ af dem, de mest holdbare. Pernille Bottrup

4 Skole og praktik - forskellige læringsarenaer
Pensumstyret Fokus på faget Fokus på individets læring Primært teoribåret Arbejdsopgavestyret Fokus på løsninger der virker i praksis Fokus på arbejde og læring; individ og arbejdsfællesskab Primært erfaringsbåret Skoler og praktik er grundlæggende forskellige læringsarenaer hvor der er forskellige logikker og rationaler på spil. Læring struktureres meget forskelligt. Skole: Skal igennem et bestemt stof som fremgår af bekendtgørelse, uddannelsesordning og undervisningsplaner. Praktik: Lærer med afsæt i arbejdsopgaver, i praksis Skole: Lære generelle metoder og færdigheder som kan bruges bredt. Praktik: Afsæt i aktuelle borgere og problemstillinger – finde løsninger der virker hér. Skole: Pernille Bottrup

5 Sammenhængende læringsforløb
Skole og praktik skal ikke være ens, men spille godt sammen og have fælles sigtelinjer Fokus på tematiske kroge som bygger bro mellem de to arenaer Redskaber og metoder som kan bruges på tværs; didaktiske greb Skole og praktik er altså væsensforskellige som læringsarenaer. Målet er ikke at gøre dem ensartede, men tværtimod at styrke opmærksomhed på hvad de kan (og gør) hver især og bruge dette – fx til netop at belyse stof på forskellig vis. Til gengæld er det vigtigt at se på hvor der kan bygges broer mellem arenaerne, så eleverne kan hjælpes på vej til at se sammenhænge og en rød tråd i det samlede uddannelsesforløb. Tematiske kroge: Fx plejeplaner. Didaktik i fokus i projektet. Opmærksomhed på konkret didaktisk praksis på skole og praktiksted. Måske bruger man ikke ordet didaktik i praktikken, men der gøres masser af overvejelser om hvordan man skal lære eleverne de forskellige ting der fremgår af uddannelsesmål. Der findes en del viden om hvad der mere overordnet kan gøres, men det kan være svært at få omsat disse ideer til konkret praksis. Vi sætter derfor meget fokus på hvordan det kan gøres. Hvad skal der faktisk gøres for at det virker? Og er der nogle ting der virker bedre end andre, er mere holdbare? Pernille Bottrup

6 Gode erfaringer med at skabe sammenhæng
’Blande’ verdener Bruge ældre elever Koordinering, dialog på tværs Bruge elever selv Koble identitet og faglighed Skoleundervisning Praktik Pernille Bottrup

7 Ønsker til at skabe bedre sammenhæng
Metodekoor-dinering; ’blande’ sig? Inf.udveks -ling; former? Skoleundervisning Praktik Styrke refleksion på tværs Både arbejdet med at forfine/forbedre på nogle af de hidtidige metoder OG udvikle nye Metodekoordinering kræver at man tør og kan blande sig i hvad hinanden gør. Informationsudveksling: Møder foregår, men bruges tiden mest hensigtsmæssigt? Gensidige besøg med fokus på særlige temaer kan være en model. Systematiseres så det ikke primært bliver personbåret. Søge koblings-punkter - i mål mv Pernille Bottrup

8 Udviklede metoder og redskaber
Brug af fælles læringsredskab (casemateriale) Brug af fælles redskab til refleksion (pædagogisk samarbejdsplan) Brug af fælles metode til at inddrage livserfaring og skabe refleksion (nonstop-skrivning, brug af billeder) Brug af ’ældre’ elever til at skabe koblinger Skabe rammer for formidling af skoleprojekt i praktikken Få medvejleder fra praktikken ind i skoleprojekt Metode til fælles refleksion mellem elev og praktikvejleder om praktikmål Pernille Bottrup

9 Fælles læringsredskab
Samme case bruges i tilpasset form i hhv skole og praktik Den velkendte metode skal gøre det lettere for eleven at inddrage teori i arbejdet i praktikken – gøre teorien relevant og konkret; skabe genkendelighed og tryghed Casen beskriver en ældre dames hverdag. (Kamma-case) I praktikken er det en rigtig borger der er afsættet, men de temaer elever skal forholde sig til er de samme. Skal lære at observere og kommunikere med en ’rigtig’ borger. Pernille Bottrup

10 Fælles redskab til refleksion
Samme redskab, Den pædagogiske samarbejdsplan, bruges til refleksion på skolen og i praktikken Nogle elever kan i praktikken være usikre på, hvad refleksion er: ”Det har vi ikke prøvet før” – skyldes bl.a. at refleksionsform er anderledes (individuel) end på skolen (i fællesskab); redskab kan bygge bro Redskab til refleksion over en specifik problemstilling i relationen til/plejen af en borger. Fagligt refleksionsredskab. Kommer fra praktikken. Indeholder spørgsmål som: Hvilke forandringer observerer du hos borgeren? Mulige årsager til dette? Hvad er målet for en indsats – for borgeren og for dig? Hvordan kan borgeren selv bidrage til at løse ’problemet’? Hvordan udnytter du borgerens ressourcer? Pernille Bottrup

11 Fælles metode til anvendelse af livshistorie og refleksion
Bruge billeder som afsæt for nonstop-skrivning, fx om erfaringer fra praktikperiode eller værdier/holdninger til borger/patient Andre skriftlige refleksionsformer giver ofte fokus på fejl, det der blev glemt i en plejeopgave Billeder giver anledning til livsfortællinger – kobling til eget liv; historier som kan lette refleksionen Kan bruges til følgende: Refleksion over en kommende praktikperiode Refleksion over en gennemført praktikperiode og anvendelse af teori Mulighed for at bedømme elevens teoretiske fundament ift daglige opgaver Indblik i elevens egenforståelse ift faglig identitet Italesættelse værdier og holdninger ift patient/borger Pernille Bottrup