De seneste ændringer af jord-forureningsloven Ulla Højsholt Funktionsleder Jord & Affald Miljøstyrelsen

Præsentation af to meget forskellige lovændringer IED-ændringen: Disposition Præsentation af to meget forskellige lovændringer IED-ændringen: Basistilstandsrapport, ophørsforanstaltninger, monitering Sammenligning af oprydningspåbud efter hhv. IED og kapitel 5 Vand/natur-ændringen: Ændringer i JFLs indsatsområder og samspil med vandplanernes og naturplanernes indsatsprogrammer Lovforslagets hovedstrategi og skøn over antallet af arealer, som berøres

To nye, store ændringer i JFL: Bekendtgørelse af lov om forurenet jord nr. 1427 af 4. december 2009 med senere ændringer   IED-ændringen Vand-natur-ændringen Baggrund/ formål Pligt til at implementere Ønske om at inddrage hensynet til vand og natur i den offentlige indsats Aktører 800 industrivirksomheder 1200 svine- og fjerkræbrug Kommune hhv. stat De 5 regioner Bornholms regionskommune Vedtaget i FT maj 2012 14. maj 2013 Ikrafttrædelse 7. januar 2013 1. januar 2014 Kapitel i JFL Nyt kapitel 4b Ændringer i kapitel 2 og 3 Hovedansvarlig enhed i MST Erhverv Jord & Affald

Hvad er IED? Direktivet om Industrielle Emissioner Lov nr. 446 af 23. maj 2012 om ændring af forskellige love Bekendtgørelse nr. 1454 af 20/12/2012 om godkendelse af listevirksomhed (GBK) IE-virksomheder på GBK bilag 1 Ca. 800 industrivirksomheder og ca. 1200 svine- og fjerkræbrug IED indeholder krav vedr. jord- og grundvandsforurening

Hvornår gælder IED? 7. Januar 2013: Nye ansøgninger 7. Januar 2014: Eksisterende IE-virksomheder og husdyrbrug 7. Juli 2015: Virksomheder på nye IE-listepunkter

Jordforurening i IED - Overblik Basistilstandsrapport som skal være grundlag for ophørsforanstaltninger Driftslederansvar (som ikke er det samme som det forureneransvar, vi havde i forvejen) Monitering af jord og grundvand Ekstra ophørsforanstaltning: Fjernelse af væsentlig risiko – I DK implementeret uden tilbagevirkende kraft Vi har valgt at implementere krav om basistilstandsrapport og monitering i MBL og om ophørsforanstaltninger i JFL

Basistilstandsrapport GBK §§ 14 og 15 samt bilag 6 Hvem? IE-virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante, farlige stoffer – ca. 375 virksomheder Indhold: Oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand Hvornår: ved ansøgning eller ved revurdering Supplerende basistilstandsrapport ved udvidelse og ændring med yderligere relevante, farlige stoffer

Ophørsforanstaltninger, JFL kapitel 4 b Anmeldelse senest fire uger efter driftsophør med et forslag til vurdering efter JFL § 38 k, stk. 1 Fjernelse af al forurening med relevante, farlige stoffer ud over basistilstanden (JFL § 38 l, stk. 1) Afværge af væsentlig risiko ved evt. restforurening med relevante, farlige stoffer (JFL § 38 l, stk. 1 og 2). Gælder også for IE-virksomheder uden basistilstandsrapport.

Ophørsforanstaltninger, GBK § 45 og bilag 6 Oplysninger om aktiviteter, som ophører, og de dertil anvendte relevante, farlige stoffer – samt ændringer Oplysninger om basistilstandsrapport og resultater heraf Oplysninger om nye målepunkter og måleresultater for relevante, farlige stoffer Vurdering af, om forureningsniveauet i et eller flere målepunkter er væsentligt forhøjet I givet fald: Oplæg til foranstaltninger Risikovurdering af restforurening og oplæg til fjernelse af væsentlig risiko – også hvis der ikke er udarbejdet en basistilstandsrapport

Sammenligning mellem to slags oprydningspåbud   JFL kapitel 5 JFL kapitel 4 b Hvem skal rydde op? Forureneren Driftsherren på ophørstidspunktet Hvornår gælder reglerne? 1. januar 2001 7. januar 2013 Hvilken forurening skal ryddes op? (efter påbud) Forurening forårsaget af forureneren, når forureningen er sket efter første januar 2001 (med visse undtagelser) Forurening forårsaget af virksomheden, når forureningen er sket efter 7. januar 2013. Hvor meget skal ryddes op? Genopretning Til niveauet i basistilstandsrapporten – samt fjerne væsentlig risiko Hvornår kan der meddeles påbud? Ethvert tidspunkt efter 1. januar 2001 (kan dog være forældet) Ved ophør af aktiviteter

Monitering i forhold til jord- og grundvandsforurening GBK § 22, stk. 2 Hvem? IE-virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante, farlige stoffer – ca. 375 virksomheder Krav om monitering af grundvand hvert 5. år og jord hvert 10. år Hyppigheden kan nedsættes, hvis det er baseret på en systematisk vurdering af risikoen for forurening (f.eks. Hvis det relevante, farlige stof spredes meget langsomt i grundvandet)

Lovændringen om vand og natur Hovedformålet er at sikre, at regionsrådet fremover systematisk inddrager arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på grundvand, overfladevand (vandløb, søer eller havet) eller internationale naturbeskyttelsesområder, under den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats i lov om forurenet jord (jordforureningsloven). Der vil således fremover være et samspil mellem regionsrådenes oversigt over prioriterede opgaver og vandplanernes og naturplanernes indsatsprogrammer.

Ny § 6, stk. 1 om indsatsområder for offentlig indsats Som led i kortlægningen efter §§ 4 og 5 fastlægger regionsrådet med henblik på en videre offentlig indsats de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan Have skadelig virkning på grundvand Have skadelig virkning på overfladevand Have skadelig virkning på internationale naturbeskyttelsesområder eller Have skadelig virkning på mennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads.

Ny § § 18 og 19, om regionsrådets årlige oversigt § 18, stk. 1. Regionsrådet udarbejder en oversigt over den offentlige indsats. Oversigten skal revideres en gang om året. Oversigten skal være i overensstemmelse med (vandplanen og) Natura 2000-planen, jf. kapitel (3 og) 14 i miljømålsloven. § 19. Oversigten skal indeholde en angivelse af, på hvilke arealer der skal foretages undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, herunder oprydning. Oversigten skal angive en prioritering af indsatsen, og den skal indeholde en økonomisk oversigt. Regionsrådet skal iværksætte den fornødne indsats for at opfylde indsatsprogrammerne i (vandplanen og) Natura 2000-planen.

Hovedstrategien – som skal komme til udtryk i en kommende bekendtgørelse Fastlæggelsen af arealer med forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på overfladevand, gennemføres så vidt muligt af regionerne inden for en 5-årig periode fra 2014 frem til og med 2018, så resultaterne bliver tilgængelige for vandplanernes basisanalyse og tilstandsvurdering vedrørende vandplanerne og naturplanerne for 2021. Regionsrådet skal ikke – af hensyn til grundvandet - fastlægge arealer uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og uden for indvindingsoplande for nuværende og fremtidige almene vandforsyningsanlæg

Fastlæggelse af arealer med risiko for overfladevand eller natur Miljøstyrelsen udarbejder sammen med regionerne et iT-baseret værktøj Det skønnes, at regionerne samlet set vil skulle anvende værktøjet på mellem 35.000 og 40.000 kendte eller potentielle jordforureninger i perioden 2014-2018, og at resultatet vil være en identifikation af i størrelsesordenen 200-500 potentielt overfladevandstruende jordforureninger. I den videre indsats skønnes antallet af jordforureninger, der faktisk har skadelig virkning på overfladevand eller natur, nedbragt til ca. 60-70 jordforureninger.

Hovedstrategi for videregående indsats De videre tiltag af hensyn til overfladevand og natur skal så vidt muligt først iværksættes, når man har et overblik over de nødvendige foranstaltninger på samtlige arealer og omkostningerne hertil, således at foranstaltningerne kan igangsættes i en prioriteret rækkefølge ud fra den risiko, de enkelte forurenede arealer udgør. Hvis der inden 2021 identificeres sager, som kræver umiddelbare foranstaltninger for at undgå skadelige virkninger fra jordforurening, er det dog nødvendigt, at regionsrådet umiddelbart påbegynder sådanne foranstaltninger.