STU – lovgivning, bekendtgørelse og vejledning Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6.juni 2007) Formål Målgruppe/funktionsniveau, aldersgrænse Uddannelsesplan Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Præcisering af lovgivning, herunder: Anvendelsesområde Procedure ved indstilling til tilbud Indhold og steder Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Generel uddybning af lovgivning – hvem, hvad hvor spørgsmål, herunder: Intentioner bag lovgivning Retskravet på uddannelse

Hvad er intentionerne bag lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov? Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er ikke et undervisningstilbud, men et uddannelsesforløb beskrevet i en uddannelsesplan. Ungdomsuddannelsen er ikke et supplement til eller en forberedelse til andre uddannelser. Ungdomsuddannelsen er heller ikke blot en videreførelse af undervisningen i folkeskolen. Det er en egentlig ungdomsuddannelse der giver et springbræt til voksentilværelsen. Ungdomsuddannelsen skal planlægges individuelt ud fra deltagernes forudsætninger, behov og interesser. At uddannelsen skal planlægges individuelt betyder endvidere, at uddannelsestilbuddet som udgangspunkt ikke kan opfyldes ved at henvise til en bestemt institution eller et uddannelsesforløb, der er fælles for alle. Med den store variation i målgruppen er der behov for varierede uddannelsesforløb og uddannelsessteder.

Målgruppe Ungdomsuddannelsens målgruppe er beskrevet som unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Gruppen af andre unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Ungdomsuddannelsens målgruppe omfatter udelukkende de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes den unge specialpædagogisk støtte. Det er ikke bestemte typer af funktionsnedsættelser eller bestemte diagnoser, der er afgørende for den unges berettigelse til et 3-årigt uddannelsesforløb, men det faktum, at den unge ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Det bemærkes i øvrigt, at unge, der i 9. eller 10. klasse vurderes til at være »ikke uddannelsesparate« til en gymnasial ungdomsuddannelse eller til en erhvervsuddannelse, ikke nødvendigvis tilhører målgruppen for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.

Målgruppe Det betyder, at hvis kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at en ung med specialpædagogisk støtte vil kunne gennemføre andre ungdomsuddannelser, så vil den unge ikke være berettiget til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Denne vurdering skal bygge på de erfaringer, resultater og eventuelt sagkyndige udtalelser, der er opnået hidtil i forbindelse med skolegang og eventuel anden beskæftigelse eller uddannelse. Alle unge, der vurderes at være omfattet af målgruppen, skal have et tilbud, hvis de ønsker det. Der er således ikke tale om, at den unge kan have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende i forhold til at få tilbud om et uddannelsesforløb. Ungdomsuddannelsens målsætning, indhold og tilrettelæggelse må tage hensyn hertil ved fx at lade elementer af træning og sociale aktiviteter indgå i den samlede uddannelsesplan.

Målgruppe og retskrav Målgruppen for uddannelsen er i loven defineret som unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse selv ikke med special-pædagogisk støtte. Disse unge har et retskrav på et tilbud efter Lov om ungdomsuddannelse for unge særlige behov. Der er ikke nogen nedre grænse for hvor fysisk eller psykisk udviklingshæmmede, elever i målgruppen kan være. I de tilfælde hvor der er tale om unge, som pga. af deres psykiske og fysiske tilstand ikke er i stand til at følge egentlig undervisning, kan uddannelsen sammensættes med større vægt på træning og omsorgsprægede aktiviteter. Kommunens visitation til uddannelsen kan inddrage ekspertvurderinger, og skal være baseret på det hidtidige kendskab til den unge, samt erfaringer og resultater gennem grundskolen. Selvom STU er en rettighed for en ung i målgruppen, så er det ikke på samme tid en pligt. Hvis kommunen kan tilrettelægge et andet tilbud, som forældrene og den unge hellere vil have, så gør man det.

Målgruppe og retskrav Retskravet gælder ikke, hvis… Det er ikke kun den unges diagnose, som er afgørende for, om han eller hun tilhører målgruppen, og dermed har et retskrav på et STU-forløb. Visitationen skal tage højde for, om den unge er i stand til at gennemføre et andet ungdomsuddannelsestilbud, fx med faglig, personlig og/eller specialpædagogisk støtte. En diagnose som aspergers syndrom, ADHD eller autisme indskriver ikke pr. automatik den unge i målgruppen. Det betyder i praksis, at STU skal opfattes som den sidste mulighed når alle andre muligheder for at opnå en ungdomsuddannelse, er udelukket. STU er ikke som andre ungdomsuddannelser en studie- eller arbejdsmarkedsrettet ungdomsuddannelse. Af hensyn til de unges videre muligheder efter endt uddannelse er der derfor god grund til at finde studie- og arbejdsmarkedsrettede alternativer til STU i kommunen, fx i samarbejde med produktionsskoler, erhvervsskoler og gymnasier.

Uddrag fra Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (LOV nr 564 af 06/06/2007) § 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Stk. 2. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov. § 2. Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge omfattet af 1. pkt., der er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov. Stk. 2. Tilbuddet gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v. efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør. Stk. 3. Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. år. Stk. 4. Den unge skal færdiggøre ungdomsuddannelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt.

Uddrag fra Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (LOV nr 564 af 06/06/2007) § 3. Kommunalbestyrelsen træffer efter indstilling, jf. stk. 2, afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af § 1. Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning indstiller efter samråd med den unge og forældrene til kommunalbestyrelsen, om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Indstillingen kan i fornødent omfang suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i kommunen eller i andre kommuner, herunder udtalelser fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og skoler, hvor den unge har været optaget. Indstillingen skal indeholde et udkast til en individuel uddannelsesplan, jf. § 4, stk. 2. § 4. Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb.

Befordring Til unge uden særligt befordringsbehov, der har en afstand fra hjem eller fast aflastningssted til undervisningssted og tilbage igen på 22 km. og derover, ydes der befordringsgodtgørelse. Det kan være i form af godtgørelse fra kommunalbestyrelsen af faktisk afholdte udgifter til offentligt befordringsmiddel og ved befordring med eget befordringsmiddel med en af kommunalbestyrelsen fastsat godtgørelse pr. km.

Anden lovgivning med relationer til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Tilbuddet om en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er ofte tæt forbundet til tilbud og ydelser under anden lovgivning inden for beskæftigelsesområdet og det sociale område. Det er derfor vigtigt, at der skabes et koordinerende samarbejde mellem de forskellige forvaltninger og sektorer i en kommune i forbindelse med, at den unge gives et tilbud om en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. En sådan koordinering er nødvendig, for at ungdomsuddannelse for unge med særlige behov kan fungere optimalt. I den sammenhæng skal det særligt bemærkes, at lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ikke indeholder bestemmelser om forsørgelse og bostøtte, under ungdomsuddannelsen.

Hvordan er forsørgelsen under uddannelsen? I forbindelse med stillingtagen til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov rejses der ofte spørgsmål om forsørgelsesgrundlaget under uddannelsesforløbet. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov tager ikke stilling til forsørgelse. Der er ikke mulighed for at modtage SU i forbindelse med deltagelse i uddannelsen. En stor del af målgruppen er tildelt førtidspension. Denne pension kan oppebæres under uddannelsesforløbet. For unge under 18 år vil der normalt ikke være ydelser til forsørgelse bortset fra de få tilfælde, hvor den unge ikke har forældre, eller hvor de er forsørgere. For andre unge på 18 år eller derover kan deltagelse i ungdomsuddannelsen ske efter beskæftigelseslovgivningen hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Mest hyppigt vil tilbuddet blive givet som forrevaldering. Forsørgelsesgrundlaget vil her normalt være kontanthjælp, hvis den unge opfylder betingelserne herfor

Bolig og støtte STU er alene uddannelse. Hvis en ung har behov for en bolig, vil den kommunale myndighedsafdeling herfor skulle kontaktes. Der tages her stilling til behov for bolig og støtte, og visiteres hertil efter vurdering af behov. Nogle STU steder/skoler har boliger i tilknytning til uddannelsen. Der vil også her skulle ske en vurdering af behov for bolig og støtte ved myndighedsafdelingen i kommunen. - overkompensation? - mulighed for udvikling/selvstændiggørelse? - netværk - fritid? - job – praktik?

Uddannelsesplan Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at godkende den uddannelsesplan, som indstilles af Ungdommens Uddannelsesvejledning, herunder forslag til bestemte uddannelsessteder eller elementer i uddannelsesforløbet. Men kommunalbestyrelsen er forpligtet til at lægge betydelig vægt på den unges og forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet. Hvis kommunalbestyrelsens tilbud om en uddannelsesplan ikke er acceptabel for den unge, kan den unge klage til Klagenævnet for specialundervisning. - Kommunalbestyrelsen tager på baggrund af indstillingen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning stilling til den unges samlede uddannelsesforløb. Den vil dog kunne ændres senere. For eksempel, hvis det viser sig, at den ikke er realistisk, eller hvis den unge ønsker ændringer.

Har den unge og/eller forældrene mulighed for at klage? Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse kan af den unge indbringes for Klagenævnet for specialundervisning. Kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen kan ligeledes indbringes for dette klagenævn. Flere oplysninger om Klagenævnet for vidtgående specialundervisning findes på www.klagenaevnet.dk Det er vigtigt, at kommunen skriftligt oplyser om klagemuligheden i forbindelse med formidling af afgørelserne.

STU – bekendtgørelse om uddannelsesparathed m.m. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse Uddannelsesparathedsvurdering Uddannelsesplaner + Krav til udfyldning af uddannelsesplan ved ansøgning om optagelse Procedure ved ønske om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov § 16. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. § 2, stk. 1, eller elevens skole, jf. § 2, stk. 2, anser eleven for at tilhøre målgruppen, og eleven har angivet ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som det først prioriterede uddannelsesønske i sin uddannelsesplan, sendes uddannelsesplanen senest den 15. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, til Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune. Elevens hjemkommune skal sørge for, at ansøgningen behandles, jf. lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

STU – bekendtgørelse om vejledning, på STU området Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv Kapitel 9 Vejledning i forbindelse med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov § 16. Ungdommens Uddannelsesvejledning giver vejledning om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Stk. 2. …..Ved vurderingen foretages en afdækning af, hvorvidt den unge har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Stk. 3. …..udarbejdes et udkast til en individuel uddannelsesplan for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.. Stk. 4. …Udkastet til uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov bilægges indstillingen. Kan der ikke opnås enighed med den unge og forældremyndighedens indehaver eller værgen om indstillingen eller udkastet til denne plan, skal der i indstillingen redegøres herfor. Stk. 5. Indstillingen kan efter samråd med den unge og forældremyndighedens indehaver eller værgen i fornødent omfang suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige… § 17. Ungdommens Uddannelsesvejledning sørger for, at der i forbindelse med afklaringsforløbet, jf. § 16, udarbejdes en uddannelsesplan for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov…. § 18. Ungdommens Uddannelsesvejledning sørger for, at uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov justeres efter behov og mindst en gang årligt. Beslutning om justering af uddannelsesplanen skal ske efter samråd med den unge og forældremyndighedens indehaver eller værgen og godkendes af kommunalbestyrelsen.

KL´s vejledning på STU området - Den kommunale vejledning om STU, april 2011 Generel tolkning, anbefaling af lovgivning, herunder : Visitation til STU Ungdomsuddannelsen omfatter delopgaver, som er spredt på flere forvaltningsområder. Ingen lovgivning på organiseringen. Visitationsudvalg eller erfaren sagsbehandler Fag- og budgetansvarlige leder inddrages i visitationsprocessen Kommunen har beslutningskompetencen i.f.t. målgruppevurdering, tilsagn, afslag og indhold i STU-tilbud. Det er hverken UU-centret, uddannelsesinstitutionerne, forældrene eller handicaporganisationerne, som har kompetencen I tilrettelæggelse af et STU-forløb skal den unge og forældrene høres og deres ønsker tages med i planlægningen. Men kommunen, repræsenteret ved den fag- og budgetansvarlige leder af visitationsudvalget, bør til enhver tid selv tage beslutning om STU-forløbets sammensætning - Undgå urealistiske forventninger i UU I visitationsprocessen er det endnu ikke afgjort om den unge tilhører målgruppen eller ej UU-centret bør undlade at præsenterer den unge for konkrete uddannelsestilbud, og i det hele taget skrue forventningerne op, så længe der kun er tale om det foreløbige udkast til uddannelsesplan, som ikke er godkendt af kommunens visitationsudvalg - Detaljeret samarbejdsaftale mellem forvaltningen og UU-centret, skabe entydighed og afstemme forventninger og rammer

KL´s vejledning på STU området - fortsat Den kommunale vejledning om STU (april 2011) Kommunen bør styrke og koordinere sit samlede tilbud til unge, som ikke er parate til at påbegynde en ordinær ungdomsuddannelse Koordination mellem vejledning, uddannelse, beskæftigelse, social indsats og bo- og fritidstilbud – sikre det rette tilbud, som ikke altid vil være STU Ikke-uddannelsesparat er ikke lige med STU - Eks. Uddannelseskvalificerende forløb for unge som ikke er uddannelsesparate i stedet for STU EGU bør tilrettelægges så det også er et relevant ungdomsuddannelsestilbud til unge med psykiske og fysiske handicaps Hvis den unge og forældrene ikke ønsker at benytte STU-tilbud kan der gives andre tilbud efter SEL eller LAB loven Kommunen godkender selv de uddannelsesinstitutioner som leverer uddannelseselementer til STU Tilrettelægge et forløb der er så erhvervsrettet som muligt, med arbejdsmarkedstilknytning Ingen lovgivning og krav om personalenormering og uddannelsesmæssige forudsætninger

KL´s vejledning på STU området – fortsat Den kommunale vejledning om STU (april 2011) Gennemsnitlig udgift på 213.600,- kr./elev/år alt inkl. (vejledning, administration m.m.) Undervisningsministeriets forudsatte årlige tilgang til uddannelsen på 2,3 % af en ungdomsårgang Udgifter til forsørgelse og døgnophold på uddannelsesinstitutioner udskilles fra STU-udgiften. Udgifter til botilbud o.l. er ikke omfattet af Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. De vil i de fleste tilfælde skulle finansieres af efter Servicelovens bestemmelser Forsørgelse følger som udgangspunkt de regler og ordninger som ville have været gældende for de pågældende unge, også selvom de ikke var i gang med en STU (førtidspension, forrevalidering, kontanthjælp) Betalingsloven er gældende for eks. højskoler, kost- og tekstilskoler og produktionshøjskoler for elever på kontanthjælp og forrevalidering (kommunen betale statstilskud)

STU Sønderborg STU Alsgade (v/Sønderborg Produktionshøjskole) STU Præstegården (v/Den Gamle Præstegård) STU Rendbjerg (v/Aflastningshjemmet Rendbjerg) STU VUC (samarbejde med STU Sønderborg)

STU - Sønderborg STU Sønderborg UdaUddrannelsennelse STU VUC Samarbejde med STU Sønderborg STU Alsgade STU Rendbjerg STU Præstegaarden

STU Sønderborg Styregruppe (ledere + VUC) Overordnet planlægning Eks. fælles beskrivelse, skabeloner Netværksgruppe (medarbejderrepræsentant + VUC) Elev drøftelse/planlægning på tværs Fælles personalemøder (VUC delvis deltagelse) Erfaringsudveksling Fælles arrangementer Praktikansvarlig (medarbejderrepræsentant + VUC) Praktikmapper

Antal elever Det forventes, at der er 2,3 % af en ungdomsårgang der er i målgruppen til et STU tilbud (ministeriet for Børn og Uddannelse) I Sønderborg svarer det til ca. 65-70 elever på i alt 3 årgange, fordelt med ca. 20-25 visiteringer pr. år I skoleåret 2012/13 er der i alt 74 elever i gang med et STU forløb. Elevtallene forandrer sig løbende på grund af orlov, akut optag eller andet.

STU – koordinering, opfølgning, udslusning Koordineringsgruppe sikrer afdækning af behov for bostøtte, fritidstilbud, forsørgelse Uddannelsesplanen følges op en gang årligt (STU Sønderborg + UU vejleder). Første gang inden for de første 12 uger (afklaringsperiode) ½ år før afslutning af STU deltager også sagsbehandler fra myndighed, social og Sundhed + jobcenter repræsentant

”Tidslinje” STU – fra vejledning til udslusning Ca. ½ år inden afslutning m. UU vejleder, Handicap og psykiatri og Jobcenter Fra 7. klasse Fra 7. klasse – STU drøftes typisk efterår, 9., 10., 11. klasse September/ oktober November December til marts Inden for 12 uger, efter opstart, herefter 1 gang årligt Vejledning Målgruppe-vurdering UU/ afdække alternativer indstilling Visitation/ Målgruppe- vurdering i Visitations- udvalg Drøfte STU tilbud + evt. praktik opfølgning Udslusning/ overgang

STU - snitflader STU Uddannelse UdaUddrannelsennelse Forsørgelse UU vejledning Visitationsudvalg STU STU konsulent i Social og Sundhed STU tilbud STU - snitflader STU Uddannelse Jobcenter Økonomisk sikring I.f.m. ansøgning om førtidspension: Socialfaglig rådgiver i handicap og psykiatri Sagsbehandler i Børn og ungeteamet Sagsbehandler i Børn og Familie UdaUddrannelsennelse Socialfaglig rådgiver i Handicap og psykiatri Sagsbehandler i Børn og ungeteamet Sagsbehandler i Børn og Familie Fritidstilbud Forsørgelse Fritid Bolig Socialfaglig rådgiver i Handicap og psykiatri Sagsbehandler i Børn og ungeteamet Sagsbehandler i Børn og Familie Botilbud Hjemmevejledning