Hvad lærte vi af projektet?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Final take - Værdigrundlag Maj 2007
Advertisements

Projektkonsulent June Højgaard Simonsen Krop & kompetencer Kommunalt kompetenceløft i idræt og bevægelse.
1 Det tværfaglige kliniske studieafsnit Regionshospitalet Holstebro Torben Bæk Hansen Ortopædkirurgisk klinik.
Grundforløbets 2. del SSH-rettet. Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene dansk og naturfag samt valgfag.
Teori og praksis på SOSU- uddannelserne. Et aktionsforskningsprojekt på SOSU Fyn Jakob Ditlev Bøje Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet.
Morgendagens Børne- og Ungeliv MEDARBEJDERE Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 2016 Published by Birgitte Færregaard Larsen April at 12:5 Powered.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET HVAD ER REFLEKSIONSKOMPETENCE? AMU EPOS, 13. AUGUST, 2015 PER FIBÆK LAURSEN.
Skole- og praktiksamarbejdets betydning for elevens læring - i skolen og i praktikken SUSANNE KAJBERG – TEAMLEDER SOSU FYN REILA FROST – UDDANNELSESKOORDINATOR.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Inddragelse af børn og unge med særlig fokus på det udviklingsstøttende perspektiv Work shop 2 Socialrådgiver, lektor Birthe Elholm, Institut for Socialt.
Frivillige og deltagere frem for frivillige og flygtninge.
UDDANNELSE ELEVERNE SKAL: LÆRE SÅ MEGET DE KAN I ALLE FAG OPLEVE ET UNDERVISNINGSMILJØ, DER GIVER LYST TIL FORDYBELSE OG ENGAGEMENT. VIDE, HVORDAN DE LÆRER.
Vejledningsstrategier Vejledningens strategiske udgangspunkt og vejledningens faser Thomas Kjærgaard
Koncept for åbent værksted, materialebank og kompetence- pakke Tilbud om kursus for ledere i virksomheder om deres rolle i medarbejdernes uddannelse og.
Frederikshavn, september,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
Skolebestyrelsens rolle  Kontinuerligt arbejde med skolekultur under paraplyen ’Forpligtende fællesskaber’ med afsæt i Værdigrundlag og Målsætning Uddrag:
Praksisfællesskaber Peter Busch-Jensen, Lektor, RUC.
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk Forskningsbaseret viden-vi gør det, der virker L LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Høgskolen.
Høje-Taastrup Kommune er kendt for sine stærke lokalsamfund, hvor det er attraktivt at være frivillig, og hvor borgerne er aktivt engagerede, har indflydelse.
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
Velfærdskommunen under forandring – kultur, kompetencer og komplekse problemer Kommunens (næst)største arbejdsplads.
Hotel Nyborg Strand 28. oktober 2016
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
DUBU Superbrugerrollen
Michael Svendsen Pedersen Lektor emeritus
Oplæg om metoder Vejle 14. Januar 2010.
Byrådets temamøde 15. januar 2015
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Oplæg på Det Centrale Handicapråds årsmøde 2017
Bilag 2: Oversigt over forløbet
Adjunkt Hanne-Lene Hvid Dreesen
Fremlæggelse af 1. deltagelsespligtigtopgave
FÆLLES målstyring i matematik
Velkommen til Brøndbyvester skole og SFO.
Handlingsplan for øget gennemførelse
Praktik på Ernæring- og sundhedsuddannelserne
Kvalitetsvinde Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013 Billeddias
- Fælles forståelse af kerneopgaven
Sund Mund til Byens børn
SUMO - analyse.
Nysgerrighed og indsats
Sundhedspraksis - At blive bevidst om transfer
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Hvordan samarbejder vi med grundskolen om det praksisnære?
Skoleudvikling i Praksis 1
Rum for uformel læring, 28. april 2011
STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ
At tænke uddannelse som en del af et læringsforløb
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Kort oplæg om karrierekompetence i gymnasiet
[klik og indsæt kommunenavn]
At arbejde datainformeret
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Formålet med kommunikationsstrategien
Flipped Classroom i butiksøkonomi Kim Skaaning, Lektor
Greve Kommune Parternes ønsker til samarbejde om ny LUP
Formåls §§ / Allerød Kommunes Børne-læringssyn.
Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
professionsideal for lærere
Elevtrivsel Gymnasier og VUC'er 2018
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Kulturproces step 1 Før måling Efter måling
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Præsentation af partnerskab
BRUG FACEBOOK TIL AT SKABE STÆRKE, FRIVILLIGE FÆLLESSKABER
Undervisningsplanlægning
Børne og ungepolitikken blev vedtaget i december 2015 og er byrådets fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus – og dermed også det fælles.
Børne og ungepolitikken blev vedtaget i december 2015 og er byrådets fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus – og dermed også det fælles.
Børne og ungepolitikken blev vedtaget i december 2015 og er byrådets fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus – og dermed også det fælles.
Præsentationens transcript:

Hvad lærte vi af projektet? 30. april 2018 Hvad lærte vi af projektet? Transfer Praksisnærhed Lærende fællesskaber

Hvad har vi lært af projektet? #1 TRANSFER Mål: at udvikle aktiviteter, metoder og strategier Forskellige fag, indhold og deltagere – forskellige aktiviteter Mere fokus på før-fasen og koblinger ud af undervisningen Udvikling mod et mindset; en didaktik og en forståelse Hvad har vi lært – hvad har vi fået ud af projektet? Forskellige fag: fx Kim Skaanings hold – vs Jan Hoffmanns hold.

Hvad har vi lært af projektet? #2 Praksisnærhed Mål: øget forståelse af begrebet om praksisnærhed som grundlag for vores didaktik Mange praksisforståelse Nuværende eller fremtidig praksis Generel og specifik praksis Underviseren planlægger med en praksis for øje  det kan være en generel praksis. Fx for underviseren i ‘Ledelse i praksis’. Den studerende har muligvis konkrete erfaringer med praksis – men ikke nødvendigvis. For den studerende kan det ‘praksis’ både være den generelle forståelse og det kan være i forhold til konkrete praksisser i den generelle praksis. Så praksis kan her udfolde sig meget forskelligt for de studerende og for underviseren. Den studerende laver sine egne koblinger i sin læreproces.

Hvad har vi lært af projektet? #2 praksisnærhed Kobling til praksis som input og output Medvirke til konkrete billeder af praksis (hos underviser og deltagere)

Hvad har vi lært af projektet Lærende fællesskaber Målet: at kolleger inspirerede og lærte af hinanden Lagt vægt på at lære nye metoder af og med hinanden Delt viden i projektgruppen Delt viden med kolleger på team- og lærermøder Læringsfællesskaber  individuel kompetenceudvikling Fra metoder og aktiviteter/metode- og recept-tankegang til strategi og mindset Fra individuelt kompetenceudvikling og lærende fællesskab til organisatorisk læring og professionelle læringsfællesskaber

Professionelt læringsfællesskab omkring transfer Fælles værdier og visioner Fokus på de studerendes læring Reflekterende dialoger Deprivatisering af praksis Samarbejde Det professionelle læringsfællesskab  fælles værdier, forståelse omkring transfer med fokus på de studerendes læring. Åbne døre. KEAs slogan: DU SKAL IKKE BARE VIDE – DU SKAL KUNNE. Vi har netop betonet KUNNE og givet det en ny betydning med projektet om transfer. Tak til Underviserne for deres engagement og input, Jonas Sprogøe (Bedre Praksis) for et kvalificerede og inspirerende samarbejde, Alle andre som har bidraget til at projektet har kunnet gennemføres, Endelig en tak til kolleger som har fået dette arrangement til at lykkes. Endelig en tak til jer, som har været med i dag. Jeg håber, at dagen har inspireret til arbejdet med transfer. Vi arbejder videre med det.