Børne og ungepolitikken blev vedtaget i december 2015 og er byrådets fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus – og dermed også det fælles.

Præsentationer af emnet: "Børne og ungepolitikken blev vedtaget i december 2015 og er byrådets fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus – og dermed også det fælles."— Præsentationens transcript:

1

2 Børne og ungepolitikken blev vedtaget i december 2015 og er byrådets fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus – og dermed også det fælles værdigrundlag for vores arbejde i Børn og Unge. Visionen er: at vores børn og unge skal udvikle robusthed, livsduelighed og kreativitet at de faglige, personlige og sociale kompetencer skal styrkes sideløbende med lysten til at lære og evnen til at samarbejde og indgå i fællesskaber. Stærkere fællesskaber var Børn og Unges svar på, hvordan vi som organisation arbejder for at nå disse mål med ”Puslespillet” (vores mentale model) som ledetråde for løsningen af den fælles opgave. Med Stærkere læringsfællesskaber tager vi skridtet videre for i fællesskab – at strække børne- og ungepolitikkens ambitioner helt ud til den enkelte medarbejders praksis og samarbejdet om de enkelte børn og unge.

3 Hvorfor Stærkere Læringsfællesskaber?
Vi vil Stærkere Læringsfællesskaber, fordi vi ved, at det: øger børn og unges muligheder for at lære og trives styrker de professionelles dømmekraft Kogt ned til en maggiterne – derfor skal vi arbejde med Stærkere Læringsfællesskaber.

4 Vi kalder det Stærkere læringsfællesskaber i Aarhus, fordi vi tænker udviklingen af læringsfællesskaber i et 0-18 års perspektiv – alle i Børn og Unge skal være en del af et læringsfællesskab. Samtidig er Stærkere læringsfællesskaber den næste naturlige skridt i det, vi har arbejdet med de seneste år - udmøntningen af børne- og ungepolitikken og den organisatoriske vision om Stærkere Fællesskaber (Professionel Kapital) i Børn og Unge.

5 Vi betragter de fem søjler som nødvendige elementer for at udvikle et stærkt læringsfællesskab
Skolens strukturelle betingelser er også vigtige for at lykkes med stærke læringsfællesskaber Der er forskellig bud på, hvad der karakteriserer et stærkt læringsfællesskab – men bred enighed om, at det har følgende fem centrale begreber (søjlerne) Fælles vision og værdier: Vi har det sammen mål for øje – børn og unges læring, udvikling og trivsel. Det er vores fælles opgave som en del af Børn og Unge. Vi har et fælles børnesyn – vi tror, at alle børn og unge kan blive så dygtige, de kan – og vi har en fælles tilgang til opgaven med Stærkere Fællesskaber og den mentale model. Igen – den fælles opgave, som er pejlemærke for vores samarbejde og praksis: At styrke børn og unges læring og udvikling. Samarbejde – vi skal styrke vores samarbejde og skabe stærke læringsfællesskaber Reflekterende dialoger – vi skal den åbne, reflekterende dialog, hvor vi på baggrund af data, viden og erfaringer udvikler vores samarbejde og praksis. Vi har erstattet den femte søjle ”Deprivatisering af praksis” (fra det oprindelige PLF-hus) med ”Styrke den professionelle dømmekraft”. For det er det vi vil fokusere på behovet til stadighed at styrke den professionelle dømmekraft. Vi ønsker en åben praksis/lærende organisation, hvor vi lærer sammen, af hinanden og med hinanden – også på tværs af professioner og niveauer. De strukturelle betingelser handler om eksempelvis prioritering af tid til at mødes og tale sammen, gensidigt afhængige lærerroller, passende kommunikationsstrukturer, hvor mange beslutninger skolen selv kan træffe, samt graden af handlekraft blandt lærerne. Samtidig er de eksisterende sociale og menneskelige ressourcer i skolen også vigtige – hvad er eksempelvis medarbejdernes åbenhed over for forbedringer, graden af kollegial tillid og respekt, adgang til ekspertise og en støttende ledelse osv.

6 Fælles forståelse af hvilke værdier og visioner der ligger til grund for skolens virksomhed
Fælles vision og værdier: Vi har det sammen mål for øje – børn og unges læring, udvikling og trivsel. Det er vores fælles opgave som en del af Børn og Unge. Vi har et fælles børnesyn – vi tror, at alle børn og unge kan blive så dygtige, de kan – og vi har en fælles tilgang til opgaven med Stærkere Fællesskaber og den mentale model.

7 Entydig fokus på læring og læringsudbytte
Hvad ønsker, vi eleverne skal vide og kunne? Hvor ved vi, eleverne har lært det, vi ønsker? Hvad gør vi, hvis eleverne ikke lærer det, vi ønsker? Hvad gør vi for at skabe fortsat progression for eleverne? Den fælles opgave, som er pejlemærke for vores samarbejde og praksis: At styrke børn og unges læring og udvikling.

8 Tager et kollektivt ansvar for elevernes læring og læringsudbytte
Samarbejde – vi skal styrke vores samarbejde og skabe stærke læringsfællesskaber og dermed også reducere følelsen af at være isoleret og stå alene med ansvaret for den enkelte elev eller klasse.

9 Arbejder med reflekterende og professionelt undersøgende metoder
(for eksempel feedback, observation eller video) Reflekterende dialoger – vi skal den åbne, reflekterende dialog, hvor vi med data, viden, erfaringer og observation udvikler vores samarbejde og praksis.

10 Fremme læring og kompetenceudviklingen i fællesskabet blandt lærere og pædagoger i teamet – og dermed den professionelle dømmekraft Vi har erstattet den femte søjle ”Deprivatisering af praksis” (fra det oprindelige PLF-hus) med ”Styrke den professionelle dømmekraft”. Det vi vil fokusere på, er behovet for til stadighed at styrke den professionelle dømmekraft. Vi ønsker en åben praksis/lærende organisation, hvor vi lærer sammen, af hinanden og med hinanden – også på tværs af professioner og niveauer.

11 Professionel dømmekraft
Et stærk læringsfællesskab styrker den professionelle dømmekraft, fordi: Det er vanskeligt at reflektere over sin egen måde at gøre tingene på Vi har svært ved at kritisere egen praksis - vi bruger den samme tankegang som praksissen bygger på i vores selvevaluering Et velfungerende stærkt læringsfællesskab tilfører analysen og løsningen af konkrete (undervisnings)dilemmaer større mangfoldighed og hjælper dermed medlemmerne med at frigøre sine selvbegrænsende antagelser og praksisser Vivienne Robinson: Student-Centered Leadership (2011) Vi har brug for at få nye perspektiver på vores handlinger for at kunne træffe nye og mere nuancerede beslutninger. Ved at styrke den professionelle dømmekraft øger vi samtidig arbejdsglæden og en stærk faglig identitet.

12 Illustration af hvor forskellige perspektiver vi kan have på praksis
Illustration af hvor forskellige perspektiver vi kan have på praksis. Tegningen viser fem videnskabsmænd med bind for øjnene, som møder en elefant. Som det ses, gør de sig vidt forskellige forestillinger om, hvad de står over for. Sådan er det også i vores hverdag. Når vi står i praksis, kan vi have vidt forskellige oplevelser af, hvad der foregår og er på spil. Det samme gør sig gældende i vores samarbejde - forstår vi det samme, når vi taler om eksempelvis feedback og refleksion? Vi har som videnskabsmændene med bind for øjnene brug for at reflektere med hinanden for at få flere nuancer på vores praksis – og for at opnå et fælles sprog og forståelse.

13 Hvordan Stærkere Læringsfællesskaber?
”Et vigtigt fundament for at kunne udvikle et professionelt læringsfællesskab er, at medlemmerne i for eksempel et årgangs- eller fagteam oplever undervisningen som et fælles anliggende – også selvom man som lærer typisk er alene i dansktimen i 4.b.” EVA (2018) Gør undervisningen til et fælles anliggende! Reflekter og udvikl undervisningen i fællesskab i teamet – hold fokus på didaktik frem for på logistik Fortæl jævnlig hinanden om jeres undervisningspraksis. Prioriter at reflektere sammen og eventuelt observer hinandens undervisning Indgå forpligtende aftaler om pædagogik og didaktik, fx om klasseledelse eller konkrete elementer i undervisningsforløb Fælles anliggende

14 Hvordan Stærkere Læringsfællesskaber?
Gør undervisningen til et fælles anliggende! Reflekter og udvikl undervisningen i fællesskab i teamet – hold fokus på didaktik frem for på logistik Fortæl jævnlig hinanden om jeres undervisningspraksis. Prioriter at reflektere sammen og eventuelt observer hinandens undervisning Indgå forpligtende aftaler om pædagogik og didaktik, for eksempel om klasseledelse eller konkrete elementer i undervisningsforløb Logistik og drift skal også klares. Rammesæt det eventuelt kort i dagsordenen til teammødet eller drøft det i andre sammenhænge. Det væsentligste er, at tiden sammen har fokus på didaktikken og praksis - om eleverne får det udbytte af undervisningen, vi regner med, eller vi skal forsøge os på andre måder.

15 Hvordan Stærkere Læringsfællesskaber?
”Hvis teamsamarbejdet skal fungere som et reelt professionelt læringsfællesskab, må elevernes læring være det fælles fokus. Det handler om hele tiden at blive klogere på sammenhængen mellem den måde, som undervisningen gennemføres på, og det, som eleverne rent faktisk lærer.” EVA (2018) Sæt elevernes læring i fokus! Arbejd på at skabe en klar forbindelse mellem den måde, undervisningen foregår, og det udbytte, I forventer hos eleverne Hav øje for at eleverne har forskellige forudsætninger, og at de derfor lærer forskelligt. Drøft sammen, hvad I vil gør, hvis eleverne ikke lærer det, I ønsker. Undersøg hvad eleverne får ud af de enkelte aktiviteter i undervisningen

16 Hvordan Stærkere Læringsfællesskaber?
Sæt elevernes læring i fokus! Arbejd på at skabe en klar forbindelse mellem den måde, undervisningen foregår, og det udbytte, I forventer hos eleverne Hav øje for at eleverne har forskellige forudsætninger, og at de derfor lærer forskelligt. Drøft sammen, hvad I vil gør, hvis eleverne ikke lærer det, I ønsker. Undersøg hvad eleverne får ud af de enkelte aktiviteter i undervisningen

17 Hvordan Stærkere Læringsfællesskaber?
”Når I afholder teammøder eller læringssamtaler er det vigtig, at I oplever at mødet kvalificerer undervisningen og bidrager til, at I ikke står alene med faglige udfordringer i hverdagen. Faste møder med en struktureret dagsorden støtter en samarbejdskultur med systematiske faglige refleksioner over praksis” Fokuser på viden frem for antagelser! Kombiner data og erfaringer for at få et nuanceret billede af hvordan og hvornår, eleverne lærer Lad jer inspirere af viden fra forskningen eller artikler og oplæg om pædagogik, didaktik og skoleudvikling Giv hinanden løbende feedback på praksis med afsæt i jeres mål for elevernes læring

18 Hvordan Stærkere Læringsfællesskaber?
Fokuser på viden frem for antagelser! Kombiner data og erfaringer for at få et nuanceret billede af hvordan og hvornår, eleverne lærer Lad jer inspirere af viden fra forskningen eller artikler og oplæg om pædagogik, didaktik og skoleudvikling Giv hinanden løbende feedback på praksis med afsæt i jeres mål for elevernes læring Nogle tænker data snævert og kvantitativt – som for eksempel resultater fra nationale test og ordlæseprøver - mens andre opfatter det meget bredt, som citatet på næste side afspejler. For at skabe en fælles forståelse har Danmarks Evalueringsinstitut lavet en definition af data i skolen. Den omfatter fire kriterier, der skal være opfyldt, hvis man skal kunne tale meningsfuldt og anvendeligt om data i skolen: • Data handler om noget • Data kan være både kvantitative og kvalitative • Data er fastholdte, så de kan genbesøges • Data skal analyseres for at blive til viden Data er altså forskellige former for information, der kan relateres til en konkret problemstilling i forbindelse med undervisningen og elevernes læring - og som man kan underkaste en nærmere analyse. De fire kriterier uddybes i EVAs publikation ”Brug af data i skolen”.

19 Stærkere Læringsfællesskaber er ikke et projekt, men en tilgang til vores samarbejde og praksis
… en tilgang vi skal øve os på igen og igen, indtil den bliver en naturlig del af vores samarbejdskultur og praksis. … vi kan øve tilgangen uanset om vores fokus er matematikundervisningen, DSA, specialundervisning eller noget helt syvende … det tager LANG tid at ændre på den samarbejdskultur, og det er okay OPSUMMERENDE SLIDE

20 Refleksionsspørgsmål
Hvilke muligheder ser vi i tankerne bag Stærkere Læringsfællesskaber i forhold til vores skole? I hvilke situationer kan vi med fordel kvalificere vores samarbejde yderligere? I hvilke situationer oplever vi allerede nu, at vi arbejder datainformeret og giver os tid til at reflektere over vores praksis? Refleksion i grupper på baggrund af oplægget. Yderligere refleksionsspørgsmål til inspiration: Hvilke dele af vores samarbejde skal vi især have fokus på for at udvikle et stærkt læringsfællesskab? Hvad gør vi allerede nu, og hvad gør vi ikke endnu? Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi skal arbejde med stærkere læringsfællesskaber – hæmmere, såvel som fremmere? Hvad de væsentligste barriere for at udvikle læringsfællesskaber?

21 Her kan eventuelt laves en Mentimeter (spørg evt
Her kan eventuelt laves en Mentimeter (spørg evt. jeres IT-vejleder) som afsæt for en drøftelse af de næste skridt hos os. Denne øvelser kan også laves før oplægget og igen efter oplægget. Hvordan ser vi, vi udvikler os og er på vej?

22 To sideløbende spor: Opstart af kompetenceudvikling for ressourcepersoner og ledere er i marts. Kompetenceudviklingen løber over det kommende halvanden år. Dels fælles læringsdage for ledere og ressourcepersoner men også dage, hvor ressourcepersonerne er alene afsted. Ikke blot teamet på skolen men i hele distriktet, der er afsted samme dag. Hvad skal ressourcepersonerne? For at styrke forankringen af en nye kultur deltager enkelte medarbejdere sammen med ledelsen i kompetenceudvikling for at få viden og redskaber til at drive udviklingen på skolen. Ressourcepersonerne skal blandt andet være med til at fremme faglig refleksion og udvikling ved at tilrettelægge og facilitere møder og processer, der styrker den faglige refleksion blandt kollegerne. Fra august begynder det lokale udviklingsspor med en workshop for alle skolens medarbejdere (pædagogisk personale). Her går vi dybere ind i, hvad det kræver at udvikle stærke læringsfællesskaber og aftaler i fællesskab specifikke områder, som vi skal bruge de næste måneder til at øve os på. Workshoppen gentages efter et halv år, hvor vi samler op, går status – og sætter nye mål for den fortsatte udvikling

23