Børne og ungepolitikken blev vedtaget i december 2015 og er byrådets fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus – og dermed også det fælles.

Præsentationer af emnet: "Børne og ungepolitikken blev vedtaget i december 2015 og er byrådets fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus – og dermed også det fælles."— Præsentationens transcript:

1

2 Børne og ungepolitikken blev vedtaget i december 2015 og er byrådets fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus – og dermed også det fælles værdigrundlag for vores arbejde i Børn og Unge. Visionen er: at vores børn og unge skal udvikle robusthed, livsduelighed og kreativitet at de faglige, personlige og sociale kompetencer skal styrkes sideløbende med lysten til at lære og evnen til at samarbejde og indgå i fællesskaber. Stærkere fællesskaber var Børn og Unges svar på, hvordan vi som organisation arbejder for at nå disse mål med ”Puslespillet” (vores mentale model) som ledetråde for løsningen af den fælles opgave. Med Stærkere læringsfællesskaber tager vi skridtet videre for i fællesskab – at strække børne- og ungepolitikkens ambitioner helt ud til den enkelte medarbejders praksis og samarbejdet om de enkelte børn og unge.

3 Vi kalder det Stærkere læringsfællesskaber i Aarhus, fordi vi tænker udviklingen af læringsfællesskaber i et 0-18 års perspektiv – alle i Børn og Unge skal være en del af et læringsfællesskab. Samtidig er Stærkere læringsfællesskaber den næste naturlige skridt i det, vi har arbejdet med de seneste år - udmøntningen af børne- og ungepolitikken og den organisatoriske vision om Stærkere Fællesskaber (Professionel Kapital) i Børn og Unge.

4 Vi betragter de fem søjler som nødvendige elementer for at udvikle et stærkt læringsfællesskab
Fritids- og Ungdomsområdets strukturelle betingelser er også vigtige for at lykkes med stærke læringsfællesskaber Der er forskellig bud på, hvad der karakteriserer et stærkt læringsfællesskab – men bred enighed om, at det har følgende fem centrale begreber (søjlerne) Fælles vision og værdier: Vi har det sammen mål for øje – børn og unges læring, udvikling og trivsel. Det er vores fælles opgave som en del af Børn og Unge. Vi har et fælles børnesyn – vi tror, at alle børn og unge kan blive så dygtige, de kan – og vi har en fælles tilgang til opgaven med Stærkere Fællesskaber og den mentale model. Igen – den fælles opgave, som er pejlemærke for vores samarbejde og praksis: At styrke børn og unges læring og udvikling. Samarbejde – vi skal styrke vores samarbejde og skabe stærke læringsfællesskaber Reflekterende dialoger – vi skal den åbne, reflekterende dialog, hvor vi på baggrund af data, viden og erfaringer udvikler vores samarbejde og praksis. Vi har erstattet den femte søjle ”Deprivatisering af praksis” (fra det oprindelige PLF-hus) med ”Styrke den professionelle dømmekraft”. For det er det vi vil fokusere på behovet til stadighed at styrke den professionelle dømmekraft. Vi ønsker en åben praksis/lærende organisation, hvor vi lærer sammen, af hinanden og med hinanden – også på tværs af professioner og niveauer. De strukturelle betingelser handler om eksempelvis prioritering af tid til at mødes og tale sammen, gensidigt afhængige af pædagogiske roller, passende kommunikationsstrukturer, hvor mange beslutninger afdelingen selv kan træffe, samt graden af handlekraft blandt pædagogerne. Samtidig er de eksisterende sociale og menneskelige ressourcer i tilbuddet også vigtige – hvad er eksempelvis medarbejdernes åbenhed over for forbedringer, graden af kollegial tillid og respekt, adgang til ekspertise og en støttende ledelse osv.

5 Fælles forståelse af hvilke værdier og visioner der ligger til grund for afdelingens virksomhed
Fælles vision og værdier: Vi har det sammen mål for øje – børn og unges læring, udvikling og trivsel. Det er vores fælles opgave som en del af Børn og Unge. Vi har et fælles børnesyn – vi tror, at alle børn og unge kan blive så dygtige, de kan – og vi har en fælles tilgang til opgaven med Stærkere Fællesskaber og den mentale model.

6 Entydig fokus på læring og udvikling
Hvad ønsker vi børn og unge skal vide og kunne? Hvordan kan vi vide, de udvikler sig og trives, som vi ønsker? Hvad vil vi gøre, hvis de ikke har udvikler sig, som, vi ønsker? Hvad vil vi gøre for at videreudvikle børnenes udvikling, når de allerede har nået målene Den fælles opgave, som er pejlemærke for vores samarbejde og praksis: At styrke børn og unges læring og udvikling.

7 Tager et kollektivt ansvar for børnene og de unges læring og udvikling
Samarbejde – vi skal styrke vores samarbejde og skabe stærke læringsfællesskaber og dermed også reducere følelsen af at være isoleret og stå alene med ansvaret

8 observation eller video)
Arbejder med reflekterende og professionelt undersøgende metoder (for eksempel feedback, observation eller video) Reflekterende dialoger – vi skal den åbne, reflekterende dialog, hvor vi med data, viden, erfaringer og observation udvikler vores samarbejde og praksis.

9 Fremme læring og kompetenceudviklingen i fællesskabet blandt pædagoger i teamet – og dermed den professionelle dømmekraft Vi har erstattet den femte søjle ”Deprivatisering af praksis” (fra det oprindelige PLF-hus) med ”Styrke den professionelle dømmekraft”. For det er det vi vil fokusere på behovet til stadighed at styrke den professionelle dømmekraft. Vi ønsker en åben praksis/lærende organisation, hvor vi lærer sammen, af hinanden og med hinanden – også på tværs af professioner og niveauer.

10 Genkender i noget indtil videre
Genkender i noget indtil videre? Eller ser I nogle elementer, som vi med fordel kan arbejde med?

11 Indsæt selv billeder, der illustrerer de indsatser I aktuelt har, jeres lokale fokusområder etc., som kan vække genkendelighed eller relateres til jeres arbejde med Stærkere Læringsfællesskaber. Billederne på sliden er eksempler og ikke nødvendigvis retvisende i forhold til jeres praksis og lokale virkelighed

12 Vi har set på de tiltag og indsatser, vi allerede arbejder med og som vi kan trække på og videreudvikle i vores forestående arbejde i Stærkere læringsfællesskaber. Der vil være elementer i stærkere læringsfællesskaber, som vi ikke har stiftet bekendtskab med endnu, og andre vi skal forfine. Vi skal sammen gå på opdagelse i ”Hvor er vores blinde vinkler?”, ”hvor er vores udviklingspotentiale?”, og så skal vi øve os.

13 Det er vanskeligt at reflektere over sin egen måde at gøre tingene på
Vi har svært ved at kritisere egen praksis - vi bruger den samme tankegang som praksissen bygger på i vores selvevaluering Et velfungerende stærkt læringsfællesskab tilfører analysen og løsningen af konkrete (undervisnings)dilemmaer større mangfoldighed og hjælper dermed medlemmerne med at frigøre sine selvbegrænsende antagelser og praksisser Vivienne Robinson: Student-Centered Leadership (2011) Det handler om, at får styrket vore professionelle dømmekraft. Vi har brug for at få nye perspektiver på vores handlinger for at kunne træffe nye og mere nuancerede beslutninger. Ved at styrke den professionelle dømmekraft øger vi samtidig arbejdsglæden og en stærk faglig identitet. Billede af elefant: Illustration af hvor forskellige perspektiver vi kan have på praksis. Tegningen viser fem videnskabsmænd med bind for øjnene, som møder en elefant. Som det ses, gør de sig vidt forskellige forestillinger om, hvad de står over for. Sådan er det også i vores hverdag. Når vi står i praksis, kan vi have vidt forskellige oplevelser af, hvad der foregår og er på spil. Det samme gør sig gældende i vores samarbejde - forstår vi det samme, når vi taler om eksempelvis feedback og refleksion? Vi har som videnskabsmændene med bind for øjnene brug for at reflektere med hinanden for at få flere nuancer på vores praksis – og for at opnå et fælles sprog og forståelse.

14 Se den pædagogiske praksis som et fælles anliggende!
Reflekter og udvikl pædagogisk praksis i fællesskab i teamet. Hold fokus på børnenes og de unges læring, udvikling og trivsel. Fortæl jævnlig hinanden om jeres praksis. Prioriter at reflektere sammen om eksempelvis video eller observationer af praksis Indgå forpligtende aftaler om pædagogik, for eksempel om læringsmiljøerne og de voksnes rolle. Logistik og drift skal også klares. Rammesæt det eventuelt kort i dagsordenen til teammødet eller drøft det i andre sammenhænge. Det væsentligste er, at tiden sammen har fokus på pædagogikken og praksis - om børn og unge får det udbytte af aktiviterne, vi regner med, eller vi skal forsøge os på andre måder.

15 Stærkere Læringsfællesskaber er ikke et projekt, men en tilgang til vores samarbejde
… en tilgang vi skal øve os på igen og igen indtil den er blevet en naturlig del af vores samarbejdskultur. … en tilgang vi kan øve uanset om fokus … det tager LANG tid at ændre på en samarbejdskultur, og det er okay OPSUMMERENDE SLIDE

16 Refleksionsspørgsmål
Hvad har I i særlig grad hæftet jer ved undervejs i oplægget? Hvad oplever I, vi allerede gør, der taler ind i Stærkere læringsfællesskaber? Hvad kan vi sammen få øje på, som vi med fordel kan udvikle? Refleksion i grupper på baggrund af oplægget. Yderligere refleksionsspørgsmål til inspiration: Hvilke dele af vores samarbejde skal vi især have fokus på for at udvikle et stærkt læringsfællesskab? Hvad gør vi allerede nu, og hvad gør vi ikke endnu? Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi skal arbejde med stærkere læringsfællesskaber – hæmmere såvel som fremmere? Hvad de væsentligste barriere for at udvikle læringsfællesskaber?

17 Her kan eventuelt laves en Mentimeter (spørg jeres IT-kyndige) som afsæt for en drøftelse af de næste skridt hos os. Hvordan ser vi, at vi er på vej?

18 To sideløbende spor: Opstart af kompetenceudvikling for ressourcepersonerne og ledere er i marts. Kompetenceudviklingen løber over det kommende halvanden år. Dels fælles læringsdage for ledere og ressourcepersonerne men også dage, hvor ressourcepersonerne er alene afsted. Ikke blot ressourcepersonerne fra det enkelte afdelinger men i hele distriktet, der er afsted samme dag. Hvad skal ressourcepersonerne? For at styrke forankringen af en nye kultur deltager mindst en medarbejdere fra hver afdeling sammen med ledelsen i kompetenceudvikling for at få viden og redskaber til at drive udviklingen. Ressourcepersonerne skal blandt andet være med til at fremme faglig refleksion og udvikling ved at tilrettelægge og facilitere møder og processer, der styrker den faglige refleksion blandt kollegerne. Fra august begynder det lokale udviklingsspor med en workshop for alle afdelingens medarbejdere (pædagogisk personale). Her går vi dybere ind i, hvad det kræver at udvikle stærke læringsfællesskaber og aftaler i fællesskab specifikke områder, som vi skal bruge de næste måneder til at øve os på. Workshoppen gentages efter et halv år, hvor vi samler op, går status – og sætter nye mål for den fortsatte udvikling

19