SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1 Børnehuset Troldehøj Kreativitet i leg og bevægelse som udviklings potentiale. Helle Rømer.
Advertisements

Foreningsudviklingstesten
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Set i forældreperspektiv
Anerkendende refleksion
Agi Csonka, direktør Danmarks Evalueringsinstitut
Hvad du har lært Dine nye mentaltræningsvaner. Du har nu lært dig selv bedre at kende som løber • Du er blevet mere bevidst om den tankevirksomhed der.
Undervisningsplanlægning
Darum skole 4. november 2013.
Evaluering af ”Røgfrihed for alle”
3-timers møder Aarhus Universitetshospital 2014
MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition 1 Åbne biblioteker – pilottests G ode forslag og metodeforslag v/ Rasmus Grøn.
Stress og ledelse.
SMTTE modellen Sammenhæng Tiltag Mål Evaluering Tegn
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Projektlederens rolle(r)
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Læreplaner i Højvangen
aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Valhalla, integreret daginstitution Nyborg
Projektstyring dag 2.
Køb det fulde sæt til 299 kr + moms
Refleksioner og opsamling ift. i går
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
SMTTE modellen Sammenhæng Tiltag Mål Evaluering Tegn
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
SPS Ny procedure for opmærksomhed og ansøgning. Problemstillingen er –Forskel på rettigheder i kommunalt regi og i ungdomsuddannelserne –Derfor er der.
Skabelon til udarbejdelse af YoungCRM Årshjul
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Sociale historier – et pædagogisk værktøj
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Input til retningslinje om håndtering af mobning.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At sætte ord på læring.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Her kan ses et udklip af min forside – tænke med min forside var at man skulle kunne se et lille preview af den side man ville besøge og at forsiden skulle.
Koncern HR, Udvikling DEFACTUM Opfølgning på TULE xxx.
- Med fokus på konkrete eksempler fra arbejdet i FU
I mentor ordningen på elevmentor.dk
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Integrationsnet Målafklaring; med coaching og ressourcetænkning som referenceramme.
Socialtilsyn årsmøde Faglig session: Autisme
At motivere til forandring
Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
SUF - gevinstrealisering
- Kom tættere på dit barns skolegang
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Lektion 5 Formålet med denne lektion er at følge op på, hvordan det går med fællesskabet og klassekulturen samt at afrunde makkerskaberne. Alle rettigheder.
Stresshåndteringsgruppe
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Lektion 5 Formålet med denne lektion er at følge op på, hvordan det går med fællesskabet og klassekulturen samt at afrunde makkerskaberne. Alle rettigheder.
SMTTE modellen Sammenhæng Tiltag Mål Evaluering Tegn
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Innovation i Naturfaglige fag
Innovation i Naturfaglige fag
Fra anledning til udvikling
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR, Udvikling DEFACTUM.
SMTTE MODELLEN ET PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK ARBEJDSREDSKAB
Værktøj 10: Forandringer og stress - Ledelsen
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi? Hvad er det konkret, vi gerne vil opnå? Vore forestillinger om en ønsket tilstand på et givet tidspunkt. Målet skal være realistisk, relevant, samlende, forståeligt, vurderbart og positivt formuleret i nutidsform og fastsat i tid. Mål giver retning: Vi ved, hvorfor vi gør det, vi gør. Mål skal ses i lyset af den sammenhæng, de bliver lavet i. Mål kan ændres undervejs som følge af ændringer i sammenhængen. Mål er en situationsbeskrivelse - skrevet på forhånd. Det vil sige, at målet skal blive en del af sammenhængen. Hvad skal vi registrere (skal være iagttagelige) De sanseindtryk, som højst sandsynligt betyder, at arbejdet går mod målet. Tegn indebærer konkretiseringer af målet, skærper opmærksomheden og skaber forventning. Tegn udløses af de tiltag, vi iværksætter, og kan registreres. Tegn styrer vor opmærksomhed. Jo mere målet gælder menneskelig adfærd, desto vigtigere er det, at vi har mange og væsentlige tegn. Jo mere målet gælder fysiske forhold, jo mindre vigtigt er det med tegn. Altså: Hvad skal vi se og høre på vej mod, og når, målet er nået Baggrund, forudsætninger og rammer, som vi må tage hensyn til, når vi skal sætte mål -Hvad er situationen, og hvad er det mest vigtigt at gøre noget ved? -Hvad har fået os til at være optaget af det, vi vil arbejde med at udvikle? -Hvilke ressourcer kan vi trække på i det videre arbejde? -Hvorfor er det vigtigt at bruge tid og kræfter på netop det valgte område? -Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? -Hvordan er situationen nu? Hvordan går det? Hvor langt kom vi? Hvad er resultatet af det, vi har valgt at udvikle? Dvs.: Vi må gå lidt til siden og betragte det, der er gjort og svare på tre vigtige spørgsmål: 1.Hvad har vi set og hørt? Vi undersøger og registrerer (ved hjælp af spørgeskema, iagt- tagelse, logbog, kulturundersøgelse mv.) 2. Hvad synes vi - og andre - om det, vi har opnået? Vi sammenligner med målet og det, vi har ønsket at udvikle inden for sammenhængen. 3. Hvad skal vi herefter gøre – ny planlægning Sammenhæng Hvad skal skabe ændringer? Planlagte initiativer og handlinger frem mod målet. Tiltag er det, vi faktisk gør for at bevæge os frem mod målet. Tiltag skal være virkekraftige og hensigtsmæssige. Hvad kræver det, vi siger vi vil, af os? Hvem har ansvar for hvad - hvornår? Evaluering Mål Tiltag Tegn

SMTTE-Modellen Eksempel Sammenhæng Barnet er konstateret ikke kommunikativt alderssvarende. Når sammenhængen beskrives, skal der bl.a. ses på, om der er specifikke forhold, der gør sig gældende (ADHD, asperger e.l.). Spørg dig selv: Mangler der noget viden for at hjælpe barnet? Hvad er han/hun optaget af? Kan der iværksættes aktiviteter, der er motiverende for barnet? osv. Hvilken sammenhæng? (kontekst) Hvor er vi? Hvilke oplevelser, erfaringer?

SMTTE-Modellen Eksempel I eksemplet fra ”Sammenhæng” var det konstateret, at barnet ikke var kommunikativt alderssvarende. Det helt nærliggende mål vil så være: ”Barnet skal via de aktiviteter der igangsættes, blive kommunikativt alderssvarende”. Et andet eksempel kunne være, at barnet skal kunne skelne mellem nutid og datid. Mål Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre?

SMTTE-Modellen Eksempel Tegn i forhold til et motorikprogram kunne f.eks. være, at barnet går på en balancebom med mindre støtte end første gang, barnet prøvede. Eller at barnet kan slå en mere lige kolbøtte end første gang det forsøgte. Dokumentationen kan være et check-skema, et observationsskema eller lignende. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til?

SMTTE-Modellen Eksempel Tiltag er de konkrete aktiviteter der sættes i værk. Det kan f.eks. være et motorikprogram, som kan hjælpe børnene til at blive motorisk alderssvarende. For at kunne tilrettelægge dette program er der måske behov for, at du opkvalificeres. Denne opkvalificering er et tiltag. Det kan også være, at du kan hente hjælp hos en kollega. Hvis du beder en kollega hjælpe med at opstille motorikprogrammet, og hun gør det, er det også et tiltag. Husk at sætte tidspunkt, varighed, sted og personer på tiltaget – vær realistisk! Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvordan? Hvornår?

SMTTE-Modellen Eksempel Når der evalueres undervejs, kan der f.eks. ses på, om barnet har fået væsentlig bedre balance, og om barnet i højere grad kan slå lige kolbøtter, fordi det viser, om man er på vej mod målet. Når der evalueres på hele processen, ses der på, om barnet er blevet mere motorisk alderssvarende end det var, inden motorikprogrammet blev iværksat. Evaluering Hvad skal evalueres Hvordan vil vi evaluere? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåler?