Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Advertisements

på seminariet Tankegange og indhold
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Undervisning i ”Relation”
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
kl i kantinen på Lyngholmskolen
Overgangsordninger Praktik- og uddannelsesrådgivningen januar 2013
Forsøgsskoleprojekt – med inspiration fra John Dewey
Undervisningsplanlægning
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
Evaluering.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Evaluering af forsøgsskoleprojektet Læreruddannelsen i Aarhus
Hvad der er vigtigt for børns læring
At udforske sin egen praksis
Formativ evaluering Januar Juni 2012 Karen Marie Hedegaard og Birgitte Lund Nielsen Oplæg til diskussion d. 1 juni, 2011, ved styregruppedag i Ry.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET HVORDAN UDVIKLER MAN LÆRERPROFESSIONALITET? PER FIBÆK LAURSEN.
Ekspert i Undervisning 1. delrapport Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i Silkeborg Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i.
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design
Lærermiddelkultur(er)?
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Refleksionsmodel – hvad går det ud på?
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Indsæt billeder Klik på ikonet og indsæt et billede Billedbanken findes her: f60c93adc/ Vælg layout 1.
Indsæt billeder Klik på ikonet og indsæt et billede Billedbanken findes her: f60c93adc/ Vælg layout 1.
IT-baserede retteformer –erfaringer fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojektets titel: Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Lærerprofessionen.
Hvad er det gode skolelederliv? - Et selvevalueringsforløb.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Indsæt billeder Klik på ikonet og indsæt et billede Billedbanken findes her: f60c93adc/ Vælg layout 1.
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Planlægning, proces og evaluering
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Læremiddel.dk – Nationalt videncenter for læremidler.
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Målstyret undervisning
Censormøde i Odense tirsdag den 29
LÆRING, DER SES!.
”Blog som læringsplatform”
Rikke Teglskov UCL og Lise D. Møller UCC
Evaluering som et ledelsesredskab Doku:SEN. Hvorfor og hvordan? Udarbejdet af Toke Knudsmark, Varde Ungdomsskole.
Historie i udskolingen Gyldendal 8. april 2015 FFM – historie – historie.gyldendal.dk v/Jens Aage Poulsen
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Svendborg Sløjfen Barnet I Centrum HVAD ER UDFORDRINGEN. Hvor vil du gerne hen. Udfordringer med et barn – børnegruppe – forældre – kollegaer.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Introduktionsperioden 1.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kontor for Videregående Uddannelse Konference om rapport fra følgegruppen for ny læreruddannelse.
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
Præsentation af Praktikvejlederuddannelsen. Praktikvejlederuddannelsen En basisuddannelse med muligheder!
Vælg layout 1. Højreklik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen Vis hjælpelinjer som hjælper ved placering af objekter 1.Højreklik.
Møde/kursus for eksaminatorer ved praktikprøver
Modul 3.3 – At arbejde med læring
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Besøg i praksis Efterår 17.
At bedømme en klasseleder (og lidt praktik-didaktik)
Mindset og formativ evaluering i sprogfagene:
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Ungestrategiens ledergruppe
Praktik. Censorformand: Niels Tange Lokaler: Århus: D2.02 Kbh: K5.18
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Prøven i Natur/teknologi
Test er en del af livet - hvilke krav kan vi stille?
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
Præsentationens transcript:

Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016

Didaktik Kompetenceområde: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andre praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.

Praktikkens tre niveauer ift. didaktik Niveauerne går fra det forholdsvist enkle og afgrænsede undervisningssekvenser (kort tid, lavere taksonomiske niveauer ift. selvstændighed) til det mere komplicerede i et større perspektiv (årsplaner, flere samarbejdspartnere og højere grad af selvstændighed/eks. udvikle undervisning). To niveauer, der sideløbende arbejdes med: Begreber at forstå med Færdigheder ift. selv at arbejde didaktisk: udøvende (planlægning og i proces) og analytisk (planlægning og evaluering). To sammenhængende perspektiver: Det almendidaktiske og Det fagdidaktiske.

Didaktikkens kategorier Lærerens samarbejde med elev(erne) i undervisningen FORMÅL - MÅL ELEV(ERNE) INDHOLD:Diffe-rentiering af indhold og opgaver. Arbejde med forforståelser AKTUEL KONTEKST: TID OG STED Læringsmiljø EVALUERING; TEGN & FEEDBACK LEDELSE AF UNDERVISNING & LÆRING

De studerendes forskellige forudsætninger: - forforståelser og forventninger De studerende har forskellig alder, erfaringer, stærke og svage sider, så mål for praktikken har både en individuel og en kollektiv side (praktikgruppen). Læringens grundform er imitation, men i en læreruddannelsessammenhæng reflekteret imitation. ”.. skulle lære en helt ny færdighed som består i følgende: at de studerende ikke fra første færd kan forstå, hvad han har brug for at lære, kun kan lære det ved at uddanne sig selv og kun kan uddanne sig selv ved at begynde at gøre det, han endnu ikke forstår.” (Schön, 2013: 93).

At lære gennem iagttagelse og/eller feedback Takten i læreprocesser i praktikken: At vise – at reflektere – at gøre – at reflektere At reflektere – at gøre – at reflektere Etisk-politisk-FOU Viden & erfaringer Handling i praksis PP3 P 3 – K 3 P2 – K 2 P1 – K 1

Didaktisk kompetence Udvikle en didaktisk robusthed – både ift. planlægning og ift. handletvangen i undervisningens praksis. Udvikle forskellige typer af didaktisk sprog: Det professionelle didaktiske sprog (primært kolleger), det professionelle didaktiske sprog tilpasset forældre – og det didaktiske sprog tilpasset elever. At kunne sætte mål og vælge indhold, differentiere undervisningen og råde over et stort repertoire af arbejdsformer – i et samarbejde med elever og kolleger. At kunne analysere og udvikle undervisning.

Spørgsmål til drøftelse I hvilke tilfælde kan det være svært at tyde / iagttage tegn på, at den studerende opfylder kompetencemålene – erfaringsdeling. Giv nogle eksempler på tegn, ud fra de forskellige kompetenceniveauer. Hvad giver de foregående drøftelser anledning til i forhold til jeres uddannelsesplan. Hvad gør praktiklæreren, hvad gør de studerende, hvad gør andre aktører?