Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller Teoretisk pædagogikum

Hvad I har i vente…  Stx: Indledende overvejelser ved forløbsplanlægning.  Hf: Ditto.  Forløbspræsentation, stx.  Eksempler på arbejdsformer, hf.

LÆREPLAN OG VEJLEDNING STX

Læreplan – 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne:  redegøre for grundlæggende sider ved kristendommen, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser

Læreplan – 2.1 Faglige mål  redegøre for religionsfænomenologiske begreber som myte (kosmogoni, eskatologi), ritual, religiøse specialister, kult og axis mundi  karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale  fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler  formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst  formulere sig om religiøse etiske problemstillinger  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Læreplan – 2.2 Kernestof Kernestoffet er: Kristendommen set i globalt perspektiv, navnlig i dens europæiske og danske fremtræden. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Læreplan Didaktiske principper  Af fagets uddannelsestid anvendes ca. 30 pct. på kristendommen.

Vejledningen (”Råd og vink”)  GT: Ganske få centrale tekster  Fx skabelse, syndefald, pagtstanken, Messias  Formål: Se både kontinuitet og spændingsforhold mellem GT og NT

Vejledningen (”Råd og vink”)  NT: Evangelietekster og evt. paulinske  Formål: Fokus på kristendommens formative skikkelse Og generelt:  Fortrolighed med den bibelske fortælling

Vejledningen (”Råd og vink”)  Nedslag i kristendommens historie  Fx Augustin, Frans af Assisi, reformationen, vækkelserne i det 19. århundrede  Nutidig, levende kristendom – lokalt og globalt

ØVRIGE INDLEDENDE OVERVEJELSER

Hvad der også kan spille ind:  Er kristendom det første forløb eller et senere?  Hvilke andre forløb skal klassen have?  Er der mulighed for fagligt samspil (fx med oldtidskundskab, historie, biologi…)?  Har eleverne særlige faglige interesser?  Hvilken studieretning? (Toning!)

Eksempler på toning  Naturvidenskabelig studieretning  Fokus på tro/viden, verdensbilledet…  Samfundsvidenskabelig studieretning  Fokus på den sociale dimension, kirkens rolle i samfundet, aktuel debat…  Sproglig/humanistisk studieretning  Tekstlæsning, genrer, kristendommen i andre lande…  Musisk/kunstnerisk studieretning  Salmer, kirkemusik (også frikirker!), kunst

LÆREPLAN HF OG HF-E

Faglige mål som undervisning i krd. på hf-e bl.a. skal bidrage til:  a) analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale, herunder vurdere hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, evt. religionskritisk synspunkt  c) gennemføre og formidle en mindre empirisk undersøgelse af et religionsfagligt emne  d) redegøre for væsentlige sider af kristendommen i dens nutidige, historiske og formative skikkelse med hovedvægt på nutiden  f) redegøre for centrale religiøse fænomener  g) sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning  h) demonstrere en reflekteret forståelse af religioners og livsanskuelsers betydning for menneske, samfund og kultur

Fællesfaglige mål som undervisningen i kristendom i ks skal bidrage til opfyldelsen af:  redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng  diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier  anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien  sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning

Kernestof i hf og hf-e Kernestoffet for hf  kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår nutidige tekster samt tekster fra det Gamle og det Ny Testamente. Kernestoffet for hf-e  kristendommen, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår nutidige tekster, enkelte tekster fra kristendommens historie samt tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente.

Overvejelser i forhold til kursistgruppen: Aldersfordeling Erfaringsbagagen: kan nogen bidrage med indefra-vinkler eller egne erfaringer i øvrigt Kontakter til relevante ekskursionsmål Samarbejdsevner: valg af arb. former mm. Særlige interesser: hvad tænder denne gruppe på? Vanskeligheder ift. faglig læsning

KRISTENDOMSFORLØB STX

Den gode start  QUIZ!  Aktiverer deres forhåndsviden  Giver mig et vist indtryk af forhåndsviden  Får dem til at tro, det bliver sjovt!  Og så kan de lige klare trosbekendelsen og skabelsesberetningen… LEKTION 1

LEKTION 2 Myte Teologi Antropologi Kosmologi Dagens begreber:

LEKTION 2 – eller senere

LEKTION 3

Kreativt eller innovativt? AAutentisk problem AAutentisk modtager NNyt i konteksten VVærdi for andre

LEKTION 6 Sig mere om teksten end den selv siger. - Viden og fagbegreber

Karakterisere… (10%)Analysere… (60%)Perspektivere… (30%) (hen til teksten)(ned i teksten)(ud af teksten) Genre, forfatter, titel Tid, sted Afsenderposition: Indefra/udefra Kontekst, intenderet modtager Kort præsentation af emne/problemstilling Særlige træk ved form eller indhold Resumé/parafrase Komposition (inddeling) Grundpåstand/-synspunkt/- holdning. Tema(er), hovedsigte Kontraster i teksten Centrale passager Centrale begreber; underforståede forestillinger Verdenssyn, menneskesyn, gudsopfattelse Argumentation Sproglige særpræg, retorik Kildekritik, lødighed Repræsentativitet (centrum/periferi, elite/mainstream) Hvad er (sammenfattende) særegent for teksten? Hvorfor findes teksten (intention og teksthistorie)? Perspektivering: Andre læste tekster (med samme eller modsatte grundanskuelse) Historisk (den sammenhæng, teksten indgår i) Tematisk (anden sammenhæng)

Billedeksempler LEKTION 7

Billedeksempler LEKTION 7

Billedeksempler LEKTION 7

Lektion 8: KÆPHEST Lektion 9: GRUPPESTRESS

Innovation  Autentisk problem  Autentisk modtager  Nyt i konteksten  Værdi for andre

Fotoopgave